Lars Bangert Struwe: Alle ved, at alle spionerer mod hinanden. Derfor vil kritikken af Danmark unægteligt falde til ro om nogen tid

02.06.2021

NSA har via FE spioneret mod norske, svenske, tyske og franske aktører viser ”Operation Dunhammer”. Men det er ikke ulovligt, og det vides i dag godt, at alle spionerer mod alle. Derfor er det vigtigste problem i kølvandet på afsløringerne: Kan FE’s gode omdømme og derved sikring af vitale efterretninger for Danmark lide skade af denne sag – og hvordan?

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Lars Bangert Struwe

EN ALLIANCE er aldrig stærkere end det svageste led, og derfor vil vi også vide, hvad vore allierede gør. Derfor spionerer man også mod sine allierede. Det er en barsk virkelighed, som nu kaster en skandale af sig.

I en alliance handler man hele tiden med hinanden. Jo flere allierede, jo mere besværlige bliver disse handler. DR har nu afsløret, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har muliggjort, at USA har kunnet spionere NATO-allierede og NATO-partnere. Det vækker berettiget opsigt i Norge, Sverige, Tyskland og Frankrig, men det er en del af efterretningsspillet. I de næste par dage vil vi se en del udtalelser om, at man i de forskellige hovedstæder er forargede, men alle ved, at alle spionerer mod alle – også partnere og allierede.

Det er kommet frem, at FE gav USA’s efterretningstjeneste, NSA, mulighed for at aflytte de internetknudepunkter, der findes i Danmark. Man har her adgang til en lang række forskellige kommunikationsmidler, og derved har man kunnet få vitale informationer om politikeres og andre centrale aktørers tanker. Og det har selvfølgelig gavnet USA.

 

Der eksisterer internationalt dét, som nogen betegner som en bazar for informationsindhentning, hvor efterretningstjenester har byttet aflytninger med hinanden
_______

 

FE igangsatte en intern undersøgelse af sagen i 2014 på baggrund af de afsløringer, som Edward Snowden kom med som whistleblower i 2013. Hans afsløringer sendte rystelser igennem efterretningstjenester i hele verden, der så deres operationer og operationsmetoder afsløret – ligeledes stod politikere rystet over afsløringerne. Nogle efter al sandsynlighed i helt oprigtig overraskelse over afsløringerne – andre nok nærmere bekymrede over, hvad der ville blive afsløret om deres egen viden. FE’s undersøgelse gik under navnet Operation Dunhammer. Denne blev afsluttet i 2015. Konklusionen fra undersøgelsen er hemmelig, men udløste hjemsendelsen af en række medarbejdere i FE og den tidligere departementschef i Forsvarsministeriet sidste år.

Historiske samarbejder
Siden slutningen af 1940’erne har danske efterretningstjenester – både de officielle og de private med udgangspunkt i modstandsbevægelsen og kampen mod kommunismen – haft et tæt samarebede med de mange amerikanske efterretningstjenester. Dette samarbejde eksisterer den dag i dag, og er blevet genbekræftet efter 9/11 i 2001. Terrorangrebet igangsatte en massiv efterretningsindhentning, som bl.a. bygger på den massive udvikling i informationsteknologi.

Der eksisterer internationalt dét, som nogen betegner som en bazar for informationsindhentning, hvor efterretningstjenester har byttet aflytninger med hinanden. Noget kan tyde på, at man har tilpasset samarbejder og bytte af informationer, så hver enkelt tjeneste har kunnet operere lovligt, men udveksle oplysninger, så andre har kunnet undgå at bryde lovene. Man har her efter al sandsynlighed udviklet en praksis imellem efterretningstjenesterne, hvor man hjælper hinanden bedst muligt – og gerne, så man holder sig inden for de nationale lovgivninger. Dette kan have været en af fordelene i dette byttesystem.

Det kom i årene efter frem, at europæiske og amerikanske efterretningstjenester havde meget store aflytningsprogrammer i gang. I Tyskland kom det frem, at Bundesnachrichtendienst  (BND) havde spioneret på journalister, hvilket udløste en skandale. Den tyske højesteret indskrænkede i 2020 BND’s mulighed for at aflytte i udlandet. Den tyske aflytning skulle have været sket ved DE-CIX Internet krydspunktet i Frankfurt. Det minder meget om den sag, der er i Danmark.

Størst var nok bestyrtelsen i Europa over, at USA havde aflyttet den tyske kansler Angela Merkel og franske ledere. Præsident Obama måtte træde frem og meddele, at han ville stoppe aflytningen. Det er reelt set uvist, om det er sket. Kort efter kom det frem, at det tyske BND i øvrigt selv havde spioneret mod USA. Den tyske efterretningstjeneste havde bl.a. spioneret mod NASA og den amerikanske militære efterretningstjeneste DIA. Et klart eksempel på, hvordan, at denne spionage imellem venner går begge veje.

 

Helt overordnet er spørgsmålet, om Danmark har fået – og har brugt – informationer via aflytning, eller om Danmark kun har brugt samarbejdet med NSA i den store udenrigspolitiske byttehandel
_______

 

Aflytninger har tidligere udløst skandaler i Danmark. Kejsergadesagen i 1969 viste at Forsvarets Central Radio (FE) aflyttede telekommunikation og brugte datidens kommunikationsknudepunkt til at følge med i Sovjetunionens ageren.

De store spørgsmål nu
DR’s afsløringer af FE’s interne undersøgelse rejser en række spørgsmål, som vi – måske – får svar på de næste par måneder. Disse vil fokusere på forskellige niveauer fra den overordnede sikkerhedspolitik ned til enkeltindividers ageren.

Helt overordnet er spørgsmålet, om Danmark har fået – og har brugt – informationer via aflytning, eller om Danmark kun har brugt samarbejdet med NSA i den store udenrigspolitiske byttehandel, hvor efterretninger byttes for politisk opbakning i Washington. Endvidere er det interessant om Danmark fortsat kan bruge denne type af metode, hvor man ”deler” overvågning af internet og spionsystem med USA, til at opnå fordele i forholdet til USA.

Dernæst er spørgsmålet om sagen vil skade Danmark forhold til Norge, Sverige, Tyskland og Frankrig. På kort sigt vil det nok ske – og særligt i offentligheden. Men alle ved, at alle spionerer mod hinanden. Derfor vil kritikken  unægteligt falde til ro om nogen tid.

Så er der det ret vigtige strukturelle spørgsmål:  I hvilken grad informerede FE sit ministerium og ikke mindst ministeren om overvågningssamarbejdet med NSA?  Det er det der til dels undersøges nu. Og det kan få afgørende betydning for FE’s videre arbejde. Har man ageret selvstændigt og uden om politikerne? Har der været en forståelse i FE om, at det var i orden, men at man ikke skulle orientere politikerne, men bruge informationerne aktivt? Har politikerne sanktioneret operationen?

Endeligt er der det mere personlige spørgsmål om de to tidligere departementschefer og ledere af FE: Hvad vidste de hvornår, og hvordan informerede de den politiske ledelse, eller undlod de det? Forsvarsminister Trine Bramsen er i den forbindelse kommet i problemer. Hun blev vejledt af begge chefer, og de havde begge i 2015 fået rapporten i hænde. Hvad har de sagt til ministeren, hvornår og hvordan. Har de nedtonet rapporten – hvad har de gjort?

Tilbage står Danmark med et problem: FE skal sikre vores sikkerhed, og nu er der rejst spørgsmål ved, om FE agerer lovligt. Jeg har arbejdet sammen med FE og ved, hvor vellidt det er i udlandet – kan dette gode omdømme og derved sikring af vitale efterretninger for Danmark lide skade af denne sag – og hvordan? ■

 

Tilbage står Danmark med et problem: FE skal sikre vores sikkerhed, og nu er der rejst spørgsmål ved, om FE agerer lovligt
_______

 

Lars Bangert Struwe (f. 1968) er generalsekretær i den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen. Han er ph.d. og har bl.a. været forsker og fungerende kontorchef i forsvarsministeriet. Mette Frederiksen, statsminister i Danmark holder pressemøde med Sveriges statsminister Stefan Löfven, Stockholm, Sverige, 30. oktober 2019. [FOTO: Jessica Gow/TT/Ritzau Scanpix]