Lars Arne Christensen (K): Hvad lavede Kristendemokraterne ved et rødt finanslovsforlig?

07.12.2021

KD får byhaver på tagterrasser for 3.5 millioner for at lægge deres stemme til den nye finanslov. Det er simpelthen ikke seriøst forhandlet af et såkaldt borgerligt parti i en tid, hvor vi i den grad har brug for ekstra arbejdskraft. Jeg syntes på en eller anden måde, at Jacobs Haugaards finanslovsforslag i 1996 om nutella i feltrationerne havde mere ærlighed over sig.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Lars Arne Christensen

”HVAD LAVER borgerlige Isabella Arendt dog der?”, tænker jeg som det første, da jeg ser kristendemokraternes formand på TV2 News side om side med de røde støttepartier ved finansminister Nicolai Wammens præsentation af finansloven for 2022.

Jeg har længe ment, at den socialdemokratiske mindretalsregering skulle have lov til at lave en rød finanslov med sine røde støttepartier. At de borgerlige partier skulle holde sig langt væk fra at lave finanslovsforlig – set i lyset af den ret skandaløse socialdemokratiske minksag.

Men så står formand Isabella Arendt fra de erklærede blå kristendemokrater og smiler og er glad for en finanslov med nye penge til både børn, ældre og mennesker med handicap. Klare klassiske KD-værdier som Isabella Arendt siger.  Jeg kan tilføje, at det i øvrigt er første gang i 11 år, at KD er med i et finanslovsforlig. Umiddelbart godt set af KD. At vise hvordan et lille parti, der vil frem, kan arbejde hen over midten i en tid hvor der er skyttegravskrig mellem rød og blå blok.

Men måske kunne KD have presset mere på for blå mærkesager. Når man er med til at skære håndværkerfradraget væk, så er det reelt en skattestigning for hr. og fru Danmark. Som MF Rasmus Jarlov (K) kommenterer på Twitter ”At fjerne håndværkerfradraget svarer til 25.000 kr. i skattestigning per familie, uden at andre skatter sænkes.”

På den måde ligger det, finanslovmæssigt, lige for, at KD kunne have insisteret på at give skattelettelser på en måde, som motiverer hr. og fru Danmark til at yde en ekstra indsats i en tid, hvor arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft.

Men det har KD tydeligvist ikke gjort, og så kan man spørge sig selv om, hvad KD egentligt har fået for at være en del af finanslovsforliget. Det løfter MF Torsten Gejl (Å) faktisk sløret for, da han på finansministeriets dørtrin giver ordet videre til Isabella Arendt med en kommentar om, at han nu glæder sig til at høre mere om det fine initiativ med byhaver, som kristendemokraterne har fået med i finansloven. Byhaver?, spørger jeg mig selv. Altså byhaver som i byhaver? Jeg er stadig et spørgsmålstegn. Det er jo helt i afdelingen for nutella i feltrationerne, som den folkevalgte løsgænger og folkekære komiker Jacob Haugaard fik med som en del af Mogens Lykketofts finanslov, da han lagde sin stemme til den i 1996.

Nu har jeg aldrig betragtet Jacob Haugaard som en seriøs politiker. Men jeg har dog betragtet KD som et seriøst parti. Enhedslisten får i finansloven mindsket uligheden med en lavere gini-koefficient på 0.01 og får også 1 milliard til corona-indsats. R får en flok vindmøller og SF en reduktion af klassekvotienten i de små årgange. KD får for 3.5 millioner byhaver på tagterrasser. Det er simpelthen ikke seriøst forhandlet af et såkaldt borgerligt parti i en tid, hvor vi i den grad har brug for ekstra arbejdskraft.

 

Det er muligt, at finansloven er fuldt finansieret med penge. Men det nytter ingenting, hvis den ikke er ”fuldt finansieret” med arbejdskraft
_______

 

Hvad med arbejdskraften?
Men hvad kunne KD så have gjort? Lad mig tage et konkret eksempel. Det er fx superfint, at KD som en del af finanslovsforliget vil medvirke til en digitaliseringsfond for små og mellemstore virksomheder. Et meget vigtigt og nyttigt initiativ. Men når vi skal gøre Danmarks små og mellemstore virksomheder lige så digitale som vores store internationale virksomheder, så kræver det mere digitalt kvalificeret arbejdskraft. Men hvor denne arbejdskraft skal komme fra, det giver finansloven ingen svar på. Det er muligt, at finansloven er fuldt finansieret med penge. Men det nytter ingenting, hvis den ikke er ”fuldt finansieret” med arbejdskraft.

For KD ville det under finanslovsforhandlingerne, ud fra en klassisk borgerlig tankegang, have været oplagt fx at inddrage omskoling fra en offentlig sektor med historisk mange ansatte, samt forhandle yderligere tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft også udenfor EU.

Og det er netop her, omkring øget udbud af arbejdskraft, at finansloven for 2022 råber på svar på et centralt spørgsmål. Nemlig spørgsmålet om, hvordan den socialdemokratiske mindretalsregering og dens støttepartier vil øge arbejdsudbuddet.

Socialdemokratiet vil naturligvis pege på den kommende forhandling af ”Danmark kan mere I”. Men denne reform vil strukturelt kun øge beskæftigelsen med 10.500 personer frem mod 2030. Det er bare ikke nok, når DI vurderer, at danske virksomheder allerede i dag kunne ansætte yderligere 32.000 flere medarbejdere. ”Danmark kan mere I” er simpelthen ikke ambitiøs nok. Det er og bliver en mini-reform.

Vi kan også se på trepartsaftalen om mangel på arbejdskraft fra oktober 2021 mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og KL. Her afsættes i 2022 og 2023 hhv. 44,7 og 34,5 millioner til en række gamle socialdemokratiske travere som aktivering, sanktioner og fastholdelse af seniorer krydret med rekruttering af flere svenskere og faglærte EU-borgere. En socialdemokratisk mikro-reform, som er uambitiøs i en højteknologisk og digital tidsalder, hvor folk med de rette kompetencer, uanset hvor de bor, bør kunne komme til Danmark.

Jeg vil i den sammenhæng gerne give finanslovspoint til R for at tilføre midler til nedbringelser af ventelister for læger fra tredjelande. Her afsættes i 2022 og 2023 hhv. 11.3 og 11.8 millioner. Men når vi nu ved, at der er dygtige læger, der har ventet op til 3 år på dansk godkendelse, så giver det umiddelbart bedre mening at lægge hele indsatsen i 2022, så vi får fjernet sagspuklen hurtigst muligt.

Og det er jo heller ikke, fordi der mangler penge i finansloven for 2022. Jeg har noteret, at der fx i 2022 og 2023 afsættes hhv. 6.4 og 9.5 millioner til center for animation, visualisering og digitale fortællinger til VIA University i Viborg.  Jeg er med på, at dette kan være det nye sort indenfor den socialdemokratiske model for teknologisk landudvikling.  

Men når jeg ser på det beløb på 79,2 millioner, som S har afsat til øget arbejdsudbud under trepartsaftalen, samt det beløb på 23,1 millioner som R har sikret til nedbringelse af sagspuklen for læger, så er 15.9 millioner til digitale fortællinger i Viborg samt de 3,5 millioner som KD har sikret til byhaver, forholdsmæssigt rigtigt mange penge.

Som altid er det vores folkevalgte, der foretager prioriteringen af årets finanslov. Jeg mener bestemt, at der kan sættes spørgsmålstegn ved årets prioritering. I år fik KD så byhaver på finansloven. Jeg syntes på en eller anden måde, at Jacobs Haugaards finanslovsforslag i 1996 om nutella i feltrationerne havde mere ærlighed over sig. ■

 

I år fik KD så byhaver på finansloven. Jeg syntes på en eller anden måde, at Jacobs Haugaards finanslovsforslag i 1996 om nutella i feltrationerne havde mere ærlighed over sig
_______

 

Lars Arne Christensen (f. 1965) er borgerlig debattør og tidligere folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Nordsjælland, cand.scient. i datalogi og matematik, HD i finansiering og Executive MBA. Desuden partner i ScienceJob, Business Angel. ILLUSTRATION: Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne blevet enige om en aftale om finansloven for 2022. [FOTO: Arthur J. Cammelbeeck/Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix]