Kristian Hegaard om statsministerens SMS’er: 8 essentielle spørgsmål i en retsstat

01.11.2021

Mink-sagen er væsentlig og kontroversiel nok i sig selv. Men vi har også en selvstændig grund til at holde fast i, at vi mangler svar på, hvorfor statsministeren sletter sine SMS’er efter 30 dage. For de foreløbige svar er hverken gode eller sammenhængende nok. Og det kan virke ”teknisk” for nogen, men et retssamfund kræver altså gennemsigtighed i en så indgribende beslutning som den om mink.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Kristian Hegaard

DET ER GRUNDLÆGGENDE i et retssamfund, at magthavere skal kunne undersøges ved mistanke om fejl. Tilliden til effektiv kontrol af magthavere afhænger af, at en undersøgelseskommission får adgang til alle relevante informationer. Hvis det ikke er muligt, hvordan kan vi så påstå at have en retsstat, hvor også en regering er underlagt effektive kontrolorganer.

Den pointe kan ikke være mere aktuel end i sagen om, at Statsministeren og hendes nære embedsmænd automatisk sletter SMS’er efter 30 dage.

For hvorfor egentlig det? Direkte adspurgt svarede statsministeren tilbage, at hun var blevet rådgivet til automatisk sletning af bl.a. sikkerhedshensyn. Alle opfølgende spørgsmål blev kaldt ”for tekniske at gå ind i”. Det efterlader os med flere spørgsmål end svar.

Det er problematisk, fordi de slettede SMS’er undergraver retssamfundet. På arkæologisk vis må vi derfor have gravet dem op igen og insistere på at få svar på en række spørgsmål.

Først og fremmest: Hvilke sikkerhedshensyn er der tale om?
Vi ved nu, at Justitsministeren, Udenrigsministeren og Forsvarsministeren ikke sletter SMS’er automatisk. Heller ikke de øvrige nordiske statsministre. Det er ministerier med en stor viden om “sikkerhedshensyn”. Enten har de tre ministerier og øvrige nordiske lande dårlig sikkerhed, eller også skylder Statsministeriet en forklaring. Det er tankevækkende, at ikke én it-ekspert har været fremme og forklare, hvorfor det giver mening at slette. Flere har forklaret, at de med ekspertviden ikke forstår sletningen.

 

Offentlighedsloven er teknologineutral. Derfor er det interessant, om statsministeren af sikkerhedshensyn også anbefales at slette breve og emails efter 30 dage, som jo er at sidestille med SMS’er
_______

 

Det leder os til spørgsmålet: Hvem rådgav Statsministeren om det?
Det er ikke en rådgivning, en statsminister har fået før. Lars Løkke slettede fx ikke SMS’er. Næsten ingen andre ministre har automatisk SMS-sletning. Det ser mystisk ud. Det skaber indtryk af, at noget skal skjules til lejligheden. Statsministeren har forklaret, at hun af Statsministeriet er blevet rådgivet om at slette SMS’er. Det er altså ikke efterretningstjenesterne, der ellers ved en del om sikkerhed.

Ved at være så ukonkret og nævne ”Statsministeriet”, kan det både være en kantinemedarbejder, sekretær eller it-medarbejder i ministeriet. Så hvem er det i Statsministeriet, der ligger inde med en større viden om sikkerhed end efterretningstjenesterne og Justits-, Forsvars- og Udenrigsministeriet tilsammen? I stedet bruges det diffuse begreb ”Statsministeriet” på samme måde, som man diffust henviste til, at ”myndighederne” anbefalede coronanedlukningen. Den hopper vi ikke på to gange.

Mette Frederiksen siger, at den automatiske sletning er begrundet i bl.a. sikkerhedshensyn, men så mangler vi svar på hvilke andre hensyn, der har ligget til grund for slette-praksissen?
I et skriftligt svar til flere medier, har Statsministeriet forklaret, at man har slettet SMS’er af ”blandt andet” sikkerhedshensyn. Det betyder, at der er flere hensyn. Eksempelvis er også nævnt hensyn lagringskapacitet og overblik. Men det er godt nok en tynd argumentation, for i så fald vil jeg anbefale, at man først sletter nogle selfies og billeder af makrel eller apps, som fylder langt flere GB end SMS’er.

I forlængelse af det bør man spørge: Anbefales Statsministeren også at slette breve og emails?
Offentlighedsloven er teknologineutral. Derfor er det interessant, om statsministeren af sikkerhedshensyn også anbefales at slette breve og emails efter 30 dage, som jo er at sidestille med SMS’er. Er der med andre ord reelt sammenhæng i den påståede rådgivning?

Helt centralt mangler vi også svar på spørgsmålet: Hvornår startede man med automatisk at slette efter 30 dage?
En del af mystikken bag de slettede SMS’er skyldes, at det først er kommet frem, nu hvor Minkkommissionen og journalister spørger efter dem. Hvis nu Statsministeren sagde, at det er en praksis, som påbegyndte straks hun tiltrådte, vil en stor del af kritikken kunne fejes af vejen med det samme. Men også den del er ”for teknisk,” hvis man spørger statsministeren. Alle spørgsmål til dette mysterium er for tekniske, må man forstå. Sikke noget bavl. Selvfølgelig er det interessant, om sletningen begyndte lige omkring minksagen eller ej. Det er ikke teknik. Naturligvis er man uskyldig til det modsatte er bevist, men åbenhed og gennemsigtighed ville gavne i denne sag.

 

Helt ærligt, er det et sundt demokratisk tegn, at politiets assistance til genskabelse af SMS’erne afhænger af en mindretalsregerings velvilje hertil?
_______

 

Netop den gennemsigtighed er vigtig, for hvorfor kunne journalisten, der søgte aktindsigt efter 25 dage ikke få aktindsigt?
BT-journalisten Jacob Friberg søgte aktindsigt i en omtalt SMS-tråd mellem Mogens Jensens rådgiver og Statsministerens rådgiver. Det var 25 dage efter, den var fundet sted. Altså inden SMS’erne var auto-slettet. På den måde kan man med Statsministeriets praksis udskyde sagsbehandlingen af aktindsigt for SMS’er og vente til, de er slettet, så man alligevel ikke kan udlevere dem. Det kan da ikke være meningen, at loven om aktindsigt kan omgås på denne måde.

Vi bør også vide: Hvem har aktiveret automatisk sletning?
Det må være nemt at afklare, om det er en it-medarbejder eller personerne selv, der har stået for sletningen. Også dette må vi have svar på, for det siger noget om, hvor sikkerhedsbaseret rådgivningen reelt har været.

Slutteligt: Hvorfor skal politiet først nu genskabe SMS’er?
I april måned meddelte Minkkommissionen, at alle elektroniske spor fra fx SMS’er skal gemmes. I september bad Minkkommissionen om, at tabte SMS’er blev genskabt. Først nu har Justitsministeren bedt politiet om assistance til at genskabe Statsministeriets SMS’er. Vi ved ikke engang, om det kan lade sig gøre.

Det stinker. Det kunne man have gjort dengang, og hvorfor gjorde man ikke det? Det efterlader indtrykket af, at man kun forsøger at udvise samarbejdsvilje, fordi man er havnet i en regulær møgsag. Og helt ærligt, er det et sundt demokratisk tegn, at politiets assistance til genskabelse afhænger af en mindretalsregerings velvilje hertil?

Ingen af de 8 spørgsmål handler om teknik. Det handler om åbenhed. Om tillid. Åbenhed avler tillid. Lukkethed det modsatte.

SMS’erne skal frem, fordi det har samfundets interesse, hvordan man på 42 minutter i et centralt møde besluttede at aflive alle mink og dermed udskrev en regning på 19 milliarder kroner. Uden lovhjemmel. Med den konsekvens at der blev truet med, at politiet og forsvaret mødte op, hvor de ikke havde adgang.

Det går ikke i et retssamfund at slette sig til lukkede døre. Det handler om tillid til, at magthavere kan undersøges. At alle nødvendige informationer kommer frem i en sådan undersøgelse. Det er afgørende for vores tillid til myndigheder og regering i hverdagen. Det er afgørende for en retsstat. ■

 

Det går ikke i et retssamfund at slette sig til lukkede døre. Det handler om tillid til, at magthavere kan undersøges
_______

 

Kristian Hegaard (f. 1991) er cand.jur. og fhv. Folketingsmedlem for er Radikale Venstre. ILLUSTRATION: Mette Frederiksen på Christiansborg i København til regeringsforhandlingerne, d. 7. juni 2019 [Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix]