Klimarådet svarer FødevareDanmark: Risikoen for, at en CO2-afgift kan flytte dansk forurening til udlandet, gøres større, end den reelt er

26.03.2021

Torsten Buhl fra FødevareDanmark har for nylig kritiseret Klimarådet for ikke at tage højde for, at en CO2-afgift risikerer at flytte en relativt klimavenlig fødevareproduktion fra Danmark til udlandet og derigennem øge de samlede CO2-udledninger. I dette indlæg skriver formand for Klimarådet, Peter Møllgaard, at Klimarådet er fuldt bevidste om, at der er en risiko for en såkaldt kulstofslækage, men at Buhl forsømmer at tage højde for en række faktorer og tiltag, der modvirker det problem og reducerer de samlede udledninger.

Kommentar af Peter Møllgaard, formand for Klimarådet

I ET INDLÆG her på RÆSONs hjemmeside skriver Torsten Buhl, adm. direktør i FødevareDanmark, at Klimarådet vil reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser uden at tage hensyn til, hvordan det vil påvirke udledningerne i udlandet. Men det er ikke rigtigt. Det er selvsagt vigtigt for både klimaet og Klimarådet, at vi ikke reducerer Danmarks udledninger af drivhusgasser, ved at forureningen flytter til udlandet i stedet.

Ifølge klimaloven, som sætter rammerne for Klimarådets arbejde, skal det tilstræbes, at de klimatiltag, der tages i brug for at reducere Danmarks udledninger, fører til mindst mulig stigning i udlandets drivhusgasudledninger. Det tager vi selvfølgelig meget alvorligt. Både fordi det står i loven, men også fordi det ville være meningsløst ikke at tage de udenlandske udledninger med i regnskabet. Klimakrisen er global, og klimaet kan alt andet lige ikke bruge danske drivhusgasreduktioner til noget, hvis de blot genopstår i andre lande.

Torsten Buhl nævner Klimarådets anbefaling om en høj og ensartet afgift på drivhusgasser som eksempel på, at rådet kun forholder sig til de danske udledninger. Men i modsætning til hvad Torsten Buhl antager, så er anbefalingen om en drivhusgasafgift et eksempel på, at Klimarådet er optaget af de globale udledninger og såkaldt kulstoflækage – altså at forureningen flytter til udlandet.

I Klimarådet anerkender vi nemlig, at det er en reel risiko, og det har vi også både sagt og skrevet i flere rapporter. Netop derfor har vi også foreslået, at virksomheder i brancher med stor international konkurrence – det kunne fx være fødevarebranchen – bør gives et bundfradrag for at begrænse kulstoflækagen.

Når Klimarådet i tillæg til afgiften på udledningerne fra produktionssiden foreslår en afgift på fx oksekød, så vil den også ramme udenlandsk oksekød, og det er netop for at undgå, at danskerne bare begynder at købe billigt udenlandsk kød i stedet for dansk kød, da der dermed ikke ville opnås nogen klimaeffekt.

 

[V]i [har] foreslået, at virksomheder i brancher med stor international konkurrence – det kunne fx være fødevarebranchen – bør gives et bundfradrag for at begrænse kulstoflækagen
_______

 

Hele samfundet skal bidrage
Klimarådet er bekendt med, at der findes undersøgelser, der peger på, at dansk landbrug er blandt de mest effektive i verden. Det er ikke et område, som vi har lavet dybdegående analyser på, men under alle omstændigheder, er det vigtigt, at dansk landbrug og fødevareproduktion bidrager til, at vi opfylder 70-procentsmålet på en måde, som gavner det globale klima. Det bør være ved en høj og ensartet afgift på drivhusgasser, for når alle udledninger pålægges samme afgift, vil det give tilskyndelse til, at der kommer gang i alle de reduktionstiltag, der er billigere end afgiften, mens dyrere tiltag ikke gennemføres.

Derved bidrager den ensartede afgift til, at omstillingen sker, hvor det er billigst. Afgiften vil give danske fødevareproducenter – og udenlandske der vil sælge varer i Danmark – en rigtig god grund til at producere deres varer så klimaeffektivt som overhovedet muligt.

Jeg anerkender, at det kan være en kompliceret øvelse at få alle elementer i en generel drivhusgasafgift på plads, ikke mindst tiltag som modvirker den tendens til kulstoflækage, som en afgift ellers kunne indebære. Ikke desto mindre anbefaler rådet, at de store linjer i en afgiftsreform allerede lægges frem nu, fx det forventede afgiftsniveau i 2030 og indfasningsprofilen i årene forinden. Det vil give øget klarhed hos fx landmænd og fødevarevirksomheder, der i de kommende år skal foretage investeringer eller træffe andre beslutninger, der kan blive påvirket af en afgift.

Jeg og Klimarådet er derfor helt enig med Buhl i, at noget af det bedste politikerne kan gøre for at undgå usikkerhed er en sammenhængende politik på området. Vi har anbefalet regeringen kraftigt at opprioritere planlægnings- og strategiarbejdet på klimaområdet frem mod 2030. Der er behov for en sammenhængende politik også på landbrugs- og fødevareområdet, som sætter en klar retning for de danske landmænd og fødevareproducenter, så de ved hvilke vilkår, de skal indstille sig på, og i hvilken retning de skal udvikle deres produktion.

 

Det er i øvrigt vigtigt at bemærke, at kulstoflækage på tværs af landegrænser som udgangspunkt kun kan finde sted, hvis andre lande ikke har bindende klimamål
_______

 

Bindende klimamål
Det er i øvrigt vigtigt at bemærke, at kulstoflækage på tværs af landegrænser som udgangspunkt kun kan finde sted, hvis andre lande ikke har bindende klimamål. Hvis de andre lande derimod har bindende klimamål, og udledningerne i de pågældende lande stiger som følge af dansk klimapolitik, vil de være tvunget til at reducere deres udledninger på anden vis. Stort set alle verdens lande har forpligtet sig til Parisaftalen, og dermed også bundet sig til at begrænse sine udledninger.

EU er også på vej med et nyt og mere ambitiøst klimamål. Jo flere lande der binder sig til ambitiøse klimamål, så de i fremtiden må reducere udledningerne, jo lavere må man forvente at lækagen bliver. Så selv hvis fx en del af den danske mælkeproduktion flytter til Polen, så kan Polen være tvunget til at skære ned på sine udledninger enten i sit eget landbrug eller i andre sektorer for at få plads til den nye mælkeproduktion og det polske drivhusgas-regnskab.

Klimarådet er altså i høj grad optaget af international og udenlandsk klimapolitik. Både fordi andre landes politik påvirker os her i Danmark og i ligeså høj grad fordi, den danske klimaindsats også kan påvirke klimaindsatsen og udledningerne i andre lande. ◼

 

Klimarådet er altså i høj grad optaget af international og udenlandsk klimapolitik. Både fordi andre landes politik påvirker os her i Danmark og i ligeså høj grad fordi, den danske klimaindsats også kan påvirke klimaindsatsen og udledningerne i andre lande
_______

 

Peter Møllgaard (f. 1964) er formand for Klimarådet. ILLUSTRATION: Cementovne på Aalborg Portland, 2019 [Foto: Officielt pressebillede, aalborgportland.dk]