Klimaforsker Sarah L. Connors: Det ser ud til, at løfterne fra COP26 vil resultere i 0,1 eller 0,2 grader mindre opvarmning. Det er ikke meget
22.11.2021
”Der er en kløft mellem, hvad de sigter efter, hvad de har lovet, og også hvad de rent faktisk har implementeret. Så jeg vil sige, at COP’et er et godt skridt i den rigtige retning, men nu er der virkelig brug for et spring. De skal begynde at handle og love mere for at kunne holde 1,5 og 2 graders opvarmning inden for rækkevidde.”
Interview af Albert Søgaard Thomsen
RÆSON: Hvad er det vigtigste, der er sket ved COP26?
CONNORS: Fra et IPCC-perspektiv er det positivt at se, at der i Glasgow-aftalen eksplicit lægges vægt på værdien af videnskab, og behovet for handling er meget solidt funderet på de videnskabelige beviser for klimaforandringerne, som fremgik af IPPC-rapporten, vi udgav i august i år og tidligere rapport, vi udgav i 2018-2019. Dt er virkelig betryggende at se, hvordan regeringerne omfavnede og anerkendte alvoren af videnskaben.
Der har åbenlyst været både kritik og ros af Glasgow-aftalen. Nogle ønskede flere ambitioner, og andre har i det mindste været glade for, at aftalen kalder på en diskussion næste år om at øge ambitionerne. Alle landene skal levere nationale løfter om, hvad de vil gøre for at hjælpe med at bekæmpe klimaforandringerne. Så den bringer faktisk diskussioner om øgede ambitioner op. Oprindeligt skulle dén diskussion være taget i 2023, så det er godt, at det er blevet rykket frem.
Men elefanten i rummet er, at de nuværende løfter, som de allerede har givet, ikke er nok til at holde Paris-aftalens mål opnåelige. Paris-aftalen mål er at holde den globale opvarmning under to grader og sigte mod at komme så tæt på 1,5 som muligt. Og de nuværende løfter lægger op til mellem 2,5-3 graders opvarmning, og det er, hvis de rent faktisk gennemføres.
Der er en kløft mellem, hvad de sigter efter, hvad de har lovet, og også hvad de rent faktisk har implementeret. Så jeg vil sige, at COP er et godt skridt i den rigtige retning, men nu er der virkelig brug for et spring. De skal begynde at handle og love mere for at kunne holde 1,5 og 2 graders opvarmning inden for rækkevidde.
Er du optimistisk efter det her COP?
Vi kan sammenligne det med det COP, der var i Polen tilbage i 2018 – da 1,5 graders-specialrapport fra IPCC blev udgivet. Her var der var en kæmpe diskussion om, hvorvidt de faktisk ville nævne eller notere rapporten generelt. For mig var det en ganske nedslående atmosfære. Så i det mindste er der med dette COP-møde meget mere vilje og åbenhed til virkelig at respektere videnskaben og lytte til de videnskabsmænd, der er i stand til at vurdere klimaforandringernes tilstand.
Indien endte med at få ret stor indflydelse på aftalen i de afsluttende timer af dette topmøde, så i stedet for, at aftalen opfordrer til en udfasning af kul, opfordres der nu til at reducere brugen af kul. Hvor vigtig er denne ændring fra „udfasning‟ til „reducering‟?
Jeg faldt over et ret interessant synspunkt fra Jennifer Morgan, executive director ved Greenpeace International. Hendes opfattelse var, at uanset sætningen betyder det stadig kulens ende. Så hendes opfattelse var, at det ikke vil gøre den store forskel i det lange løb – at kul stadig skal udfases. Og så er der andre, der siger, at det svækker teksten og udvander den.
Jeg tror, det afhænger af landene selv og forskellen mellem at love og faktisk gennemføre, som jeg sagde før. Så den frasering gør ikke en forskel i sig selv. Det afhænger af landenes faktiske handlinger.
Ud fra det nuværende niveau, er det scenarie, som går op til 2,5-3 graders opvarmning, mest nærliggende. Hvilket ikke er i overensstemmelse med Paris-aftalen
_______
Den seneste IPCC-rapport, blev udgivet tidligere på året, fik stor opmærksomhed over hele kloden. I denne rapport blev en håndfuld scenarier præsenteret. Hvilket af disse scenarier er vi i øjeblikket på vej mod?
Rapporten har et sæt af fem centrale illustrative scenarier, om hvorvidt vi ville fortsætte med at frigive masser af drivhusgasemissioner – fra de meget høj-emitterende scenarier helt ned til et scenarie, der ville kræve virkelig hurtig vedvarende reduktioner i drivhusgasemissioner og ville begrænse verden til omkring 1,5 graders opvarmning.
Af de fem scenarier har det midterste den mest relevante emission i forhold til i dag. Du kan ikke rigtig sige, at det er præcis den vej, vi er på. Men ud fra det nuværende niveau, er det scenarie, som går op til 2,5-3 graders opvarmning, mest nærliggende. Hvilket ikke er i overensstemmelse med Paris-aftalen.
Har Glasgow-topmødet på nogen måde påvirket retningen, vi bevæger os i?
Der er mange forskellige typer løfter i spil, men ser man på de nationalt bestemte bidrag fra landene, ser det ud til, at løfterne fra topmødet ville resultere i omkring 0,1 eller 0,2 grader mindre opvarmning. Så ikke så meget. Men det er stadig en yderligere forpligtelse. Og så har mange lande på forhånd fx lovet netto-nul i 2050. Løftet er dog ikke teknisk set, hvad deres nationale bestemte bidrag faktisk tegner til lige nu.
Hvad er de vigtigste skridt at tage nu og næste år ved COP27 for rent faktisk at holde den globale opvarmning under 1,5 grader?
Det er ikke sådan, at de, når de nu har holdt Glasgow-topmødet, ikke vil tale om det igen før COP27. Glasgow-aftalen opfordrer til dialog, hvilket betyder, at der vil være flere interaktioner og uformelle diskussioner i den mellemliggende periode, og det er noget, der sker mere uformelt i løbet af året. De korte topmøder er gode på grund af tidspresset for at at lave aftaler, men alle de tekniske diskussioner har brug for mere tid.
En god ting fra IPCCs synspunkt er, at der i begyndelsen af næste år vil blive udgivet to nye rapporter om klimaforandringernes indvirkning på mennesker og økosystemer, mængden af tilpasning, der kræves, samt afbødningsaspekter af klimaforandringerne. Så der vil være en enorm mængde videnskabelig information tilgængelig for at hjælpe med at kvalificere disse diskussioner og forhandlinger.
COP-topmøderne bliver ofte kritiseret for altid at udskyde egentlig handling. Har du tillid til det internationale samfunds og disse COP-topmøders evne til at skabe reel handling?
Jeg kan ikke rigtig tale på vegne af IPCC’s. Men for at opnå en begrænsning af den globale opvarmning til 1,5 grader, skal alle gøre deres del. Min holdning er, at vi har brug for regeringer og internationale aftaler til at hjælpe oppefra og ned, men vi kan også have det nedefra og op. Der er intet, der forhindrer mindre organisationer, lavere niveauer af regeringer, den private eller den offentlige sektor i stadig at implementere handling hurtigere, hvis de har kapaciteten. Men jeg mener stadig, at disse internationale aftaler virkelig er nødvendige for fx at støtte udviklingslandene, der ikke har den samme infrastruktur og ressourcer til at kunne tilpasse sig eller afbøde lige så meget som den udviklede verden.
Tror du, at vi faktisk kan holde den globale opvarmning under 1,5 grader?
Jeg tror, det er teoretisk muligt med sikkerhed, hvis folk virkelig forenede sig og hjalp. Rapporterne viser, at det ikke er geofysisk umuligt at gøre det. Om folk rent faktisk når at gøre det i tide, det er sværere at sige.
Men jeg ikke rigtig lide denne binære tilgang, der siger, at hvis vi ikke begrænser opvarmningen til 1,5 grader, så kan vi lige så godt give op. Hvis det ikke lykkes os at begrænse opvarmningen til 1,5 grader, så kan vi stadig gøre meget mindre skade, hvis vi begrænser til to grader frem for 2,5 grader.
Så jeg har altid denne tilgang, at vi stadig skal blive ved med at prøve, og vi er nødt til at blive ved med at arbejde på det, selvom vi ikke begrænser den globale opvarmning til 1,5 grader. Så jeg tror ikke rigtig, at denne optimistiske/pessimistiske tilgang betyder noget. Man skal kun blive ved med at prøve. Og vi kommer derhen, hvor vi kommer. Vi skal bare blive ved med at prøve. ■
Jeg kan ikke rigtig lide denne binære tilgang, der siger, at hvis vi ikke begrænser opvarmningen til 1,5 grader, så kan vi lige så godt give op
_______
Sarah L. Connors er klimaforsker og arbejder som leder af Science Teamet ved FN’s klimapanel. Her har hun arbejdet med den seneste IPCC-rapport, som behandler den fysiske forståelse af klimaforandringerne. Hun har tidligere været Science Policy Fellow ved European Geoscience Union og har en Ph.D. i atmosfærisk kemi. ILLUSTRATION: Brasiliens miljøminister Joaquim Alvaro Pereira Leite, Frans Timmermans, vicepræsident i Europa-Kommissionen, præsident for den amerikanske klimaudsending John Kerry og Kinas chefforhandler for klima Zhenhua Xie forlader plenarsamlingen efter diskussion om kulaftalen til COP26, Glasgow, 13. november 2021. [FOTO: Jane Barlow/PA Images/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb‟](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
