Katja Lindskov: Endnu et piratangreb i Guineabugten understreger behovet for handling

Katja Lindskov: Endnu et piratangreb i Guineabugten understreger behovet for handling

04.02.2021

.

Hvis man gerne vil undgå at se pirateriet slå dybere rødder, er resolut handling nødvendig nu. Der er nemlig risiko for, at pirater bliver ’dygtigere’, jo længere tid deres aktivitet fortsætter: Fx har de gennem 2020 vist sig i stand til at angribe længere fra kysten end tidligere, og lørdag 23. januar lykkedes det pirater at bryde ind i et skibs sikkerhedsrum og kidnappe besætningen. Det er udtryk for yderligere risiko for de skibsbesætninger, der sejler i Guineabugten – fx på danske Maersk-skibe.

Kommentar af Katja Lindskov Jacobsen

Lørdag den 23. januar 2021 skete et på mange måder opsigtsvækkende piratangreb i den selvsamme Guineabugt, som særligt har været omtalt i danske medier siden angrebet mod danskejede TORM Alexandra, tilbage i november 2020. Det angreb blev efterfulgt af mange andre, heriblandt angreb på to Maersk-skibe i henholdsvis december og januar.

Det tyrkiske skib Mozart var på vej fra Lagos i Nigeria til Cape Town i Sydafrika, da det lørdag morgen blev angrebet af pirater. Selvom angrebet ikke var mod et danskejet skib, var det ikke desto mindre opsigtsvækkende, også set med danske øjne. Både besætningen på TORM-skibet og besætningen på begge Maersk-skibe reddede sig selv fra piraterne ved, at de nåede i sikkerhed i skibets beskyttelsesrum, det såkaldte citadel.

Angrebet forleden var blandt andet opsigtsvækkende, fordi det lykkedes piraterne at bryde ind i skibets citadel. Derfra endte hændelsen med 15 tilfangetagne besætningsmedlemmer, der nu holdes som gidsler – sandsynligvis et sted i Niger Deltaet, i Afrikas mest folkerige land, Nigeria. Noget andet opsigtsvækkende er, at et besætningsmedlem mistede livet. Og det er ellers ikke sket de sidste mange år. Fra de videoer, som cirkulerede relativt kort efter angrebet, har vi set en mere voldelig piratadfærd, end hvad vi ellers har hørt beretninger om i 2020, hvor i alt 27 piratangreb resulterede i 167 tilfangetagne besætningsmedlemmer.

 

[Angrebet mod Mozart-skibet] vil sandsynligvis tilføje til debatten om, hvordan man fra dansk side kan reagere for at nedbringe pirattruslen i verdens farligste farvand: Vestafrikas Guineabugt
_______

 

Et vigtigt spørgsmål nu er, om angrebet 23. januar mod skibet Mozart er en undtagelse eller om en, måske flere, af de piratgrupper, der hærger i Guineabugten, har lært at bryde ind i de sikkerhedsrum, som ellers i mange tilfælde har været afgørende i at forhindre gidseltagninger, når første piraterne er kommet ombord. Nogle tidlige rapporter indikerer, at de specifikke omstændigheder ombord på Mozart måske betyder, at det ikke er noget, piraterne nødvendigvis kan forvente at have held med at gentage.

Men uanset hvad, vil hændelsen sandsynligvis tilføje til debatten om, hvordan man fra dansk side kan reagere for at nedbringe pirattruslen i verdens farligste farvand: Vestafrikas Guineabugt.

Siden angrebet mod TORM i november – hvor besætningen nåede i citadel og derfor ikke endte i piraternes varetægt, selvom det var tæt på – har Forsvarsminister Trine Bramsen arbejdet på at skabe international opbakning til en fælles militær tilstedeværelse. Bestræbelserne er ikke så ligetil. Det skyldes blandt andet, at der fremfor en etableret ramme – hvilket der var for den NATO-mission, som danske flådebidrag til antipirateri-indsatsen ud for Somalia indgik i – i stedet er en række forskellige initiativer i spil og eftersigende yderligere i støbeskeen. Alle disse med forskellige lande i spidsen.

Nogle lande, som fx Italien, har derfor valgt at sende flådebidrag, som ikke indgår i den bredere internationale samarbejdsramme, som forsvarsministeren efterspørger med henvisning til, at pirateriet i Vestafrikas Guineabugt ikke er en udfordring, som Danmark – eller andre lande – kan adressere alene. Det er også blandt andet for at skabe opbakning til en fælles international indsats, at vi netop har set udnævnelsen af Danmarks første særlige repræsentant for maritim sikkerhed, Ambassadør Jens-Otto Horslund.

 

Hvad gør vi, hvis man fra dansk side lykkes med at anholde formodede pirater? Hvor kan de fx bringes for en domstol?
_______

 

Som Maersk har påpeget, er et vigtigt læringspunkt fra antipirateri-indsatsen ud for Somalia, at det batter, når mange lande går sammen om at adressere pirateri-problemet. Argumentet om vigtigheden af flådetilstedeværelse blev tydeliggjort ved TORM-angrebet, hvor det netop var et italiensk flådefartøj, der kom besætningen til undsætning. Det er dog ikke den eneste vigtige lære. Der er også to andre.

En anden er, at det også er vigtigt at tage stilling til mere detaljerede spørgsmål. Det være sig fx hvad mandatet vil være, hvis Danmark skulle sende et militært bidrag afsted. Hvis fx en gruppe mænd i en speedbåd nærmer sig et skib, kommer helt tæt på skibet og hejser en stige langs skibets side – hvornår og hvordan har et dansk militært bidrag så mandat til at reagere? I Somalia var den helt tidlige del af indsatsen plaget af såkaldte ”catch & release”-begrænsninger, hvor det lykkedes at tage formodede pirater til fange, for blot at konstatere, at man måtte slippe dem fri igen, fordi der ikke var klarhed over de næste skridt.

Selvom situationen er meget anderledes, når vi flytter blikket fra Somalia på Afrikas østkyst til Guineabugten ved Afrikas vestkyst, så er der stadig et spørgsmål, som erfaringerne fra Somalia kan lære os vigtigheden af at besvare: Hvad gør vi, hvis man fra dansk side lykkes med at anholde formodede pirater? Hvor kan de fx bringes for en domstol? Det er endnu ikke klarlagt, og det bør vi få styr på. Ellers kommer man lige vidt.

 

Endnu en vigtig lære er, at det er vigtigt at handle nu. For så snart, der er etableret en forretningsmodel, bliver pirateri-branchen kun mere attraktiv
_______

 

Reaktionen fra det italienske flådefartøj, der kom TORM-besætningen til undsætning, var begrænset af en lignende udfordring. De ’fulgte’ piraterne til nigeriansk farvand, men derfra blev der ikke fortaget anholdelser, og ingen af de formodede pirater er sat for en domstol. Hvorfor egentlig ikke? Og hvad betyder svaret på det spørgsmål for de udfordringer, som et evt. dansk flådebidrag måtte risikere at stå overfor? Disse komplikationer betyder ikke, at et dansk bidrag ikke kan have effekter. Men hvis den effekt, man ønsker at se, er, at formodede pirater stilles for en domstol, kræver det mere end alene en fregat.

Endnu en vigtig lære er, at det er vigtigt at handle nu. For så snart, der er etableret en forretningsmodel, bliver pirateri-branchen kun mere attraktiv. Den eneste mulighed for et rederi, der ønsker at få frigivet sine besætningsmedlemmer fra piraternes varetægt, er at betale løsesummen. I løbet af hele 2020, mener kilder, som selv har siddet med, når gidsler skulle forhandles fri, at der med stor sandsynlighed kun har været en eneste undtagelse til denne ’uskrevne regel’. Det har betydet, at der i løbet af 2020 er blevet udbetalt betydelige løsesummer til forskellige piratgrupper med base i Niger Deltaet, hvilket kun styrker den kriminelle forretning i området.

Hvis man gerne vil undgå at se pirateriet i Guineabugten udvikle sig yderligere og slå dybere rødder, så er resolut handling nødvendig nu. Dertil kommer risikoen for, at pirater bliver ’dygtigere’, jo længere tid deres aktivitet fortsætter. De er fx nu i stand til at angribe længere fra kysten end tidligere, og endelig er det altså en opsigtsvækkende udvikling, at det lørdag 23. januar lykkedes pirater at bryde ind i skibets citadel. For det øger faren mod skibsbesætningerne – også danske. ■

 

Det er altså en opsigtsvækkende udvikling, at det lørdag 23. januar lykkedes pirater at bryde ind i skibets citadel. For det øger faren mod skibsbesætningerne – også danske
_______

 




Katja Lindskov Jacobsen (f. 1982) er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Nigerianske specialstyrker under en international flådeøvelse, 20. marts 2019 [foto: Pius Utomi Ekpei / AFP / Ritzau Scanpix]