Kathrine Richter: Når man står i en akut klimakrise, er det uansvarligt ikke at skifte holdning til atomkraft
13.07.2021
.Den danske regering er ude af trit med virkeligheden, når den fastholder modstand mod atomkraft. Modargumenterne består af fortidens spøgelser og blegner i lyset af både videnskab og verdens behov. For vi står både i en klima- og en energikrise, og atomkraft er i dag den mest rene, sikre og stabile kilde, vi har.
RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Kommentar af Kathrine Richter
Klimakrisen kræver, at vi reducerer udledningen af CO2, og det kræver en forandring i vores energiproduktion. I dag udgør energisektoren den ubestridte største udleder af CO2 på globalt plan med hele 73 pct. ifølge Our World In Data. Vi har med andre ord brug for at udvikle klimavenlige energiproduktionsformer – og det betyder atomkraft. Atomkraft har den laveste CO2-udledning per produceret kWh og leverer konstant energi.
Desværre ser Danmarks politikere ikke sådan på det. I sidste uge underskrev Klimaminister Dan Jørgensen og Erhvervsminister Simon Kollerup et brev til Europakommissionen sammen med fire andre vesteuropæiske ministre. Brevet blev sendt i forbindelse med færdiggørelsen af den europæiske taksonomi, og de bad Kommissionen om ikke at inkludere atomkraft som en klimavenlig energikilde – selvom atomkraftværker i energiproduktion udleder 0 g CO2.
”EUs taksonomi er et klassifikationssystem, der opstiller en liste over miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Det vil altså være taksonomien, der bestemmer hvilken type investeringer der betragtes som grønne for at fjerne risikoen for greenwashing.”
Dan Jørgensens brev henviste til ulykkerne i Chernobyl og Fukushima som pressionsmiddel til at bede Kommissionen om at ignorere videnskaben og fjerne atomkraft fra den grønne taksonomi. Dette på trods af at den Europæiske Kommissions uafhængige videnskabelige organ, Joint Research Centre, i marts i år konkluderede i en 387-siders rapport, at atomkraft er en energikilde sammenlignelig med vind og derfor kvalificerer sig som en grøn investering under EU’s grønne taksonomi.
I Fukushima døde 18.500 mennesker af tsunamien, og WHO har konkluderet, at ingen døde af stråling. Fukushima demonstrerer dermed, hvor sikker atomkraft er selv under de mest ekstreme omstændigheder. Hvis vi kigger på Chernobyl-ulykken, så er der ingen, der foreslår at bygge et nyt Chernobyl-kraftværk. Det var et uansvarligt konstrueret kraftværk, hvor man havde sparet indeslutning af reaktoren væk og anvendt brandbart materiale til tagkonstruktionen.
Heldigvis var hundrede andre medlemmer af Europaparlamentet allerede ude et par dage efter for at tilskynde Kommissionen til at holde fast i eksperternes anbefalinger. Det viser, hvor ude af trit med virkeligheden den danske regering er, når det kommer til atomkraft. Det skal ændres.
Modargumenterne blegner i lyset af videnskab og verdens behov
Atomkraft har altså et minimalt CO2-aftryk og leverer stabil elektricitet. Samtidig skal stabile energikilder ikke understøttes af batteriteknologi, ligesom sol- og vindkraft skal. Endelig fylder atomkraft ikke særlig meget – man bruger 500 gange mindre jord end sol- og vindkraft og 15 gange mindre materiale end solkraft. Hvorfor er vi ikke allerede i gang i Danmark, kunne man spørge? De hyppigste modargumenter drejer sig om sikkerhed og pris.
Affald opbevares også i vandbassiner, og Finland har for nyligt færdiggjort anlægget Onkalo, der kan opbevare det mest radioaktive atomaffald i flere årtusinder
Atomkraft er for dyrt og tager lang tid, påstår man. Men det er værd at notere at vindkraft har været på finansloven i godt 30 år, hvorimod atomkraft ingen støtte har fået. Og selvom et atomkraftværk tager 5-7 år at bygge, så har reaktoren til gengæld en to-tre gange længere levetid end vindmøller. Endelig har danske Seaborg allerede planer om at lancere kompakte reaktorer i 2025.
Andre mener ikke, at atomkraftens affaldsproblem er løst – men det er det, og med flere løsninger på vej. I øjeblikket genanvendes meget af det højradioaktive affald, og resten bliver indkapslet. Affald opbevares også i vandbassiner, og Finland har for nyligt færdiggjort anlægget Onkalo, der kan opbevare det mest radioaktive atomaffald i flere årtusinder. Fremtidens reaktorer vil sågar kunne anvende affaldet.
At der er en frygt for en atomulykke, er én af de hyppigste modargumenter, og det blev også anvendt i brevet fra de danske ministre. Men den nyeste atomteknologi, som fx smeltesaltreaktoren, har passive fejlsikringer, der sikrer at en eventuel nedsmeltning ikke resulterer i strålefare. Fejlsikringen sikrer, at i tilfælde af strømsvigt, så smelter et stik, hvilket får saltene i Molten-Salt-reaktoren til at sive ned i et sikkerhedsrør og størkne omkring uranen, hvilket forhindrer overophedning. I opgørelsen over antal dødsfald afledt af forskellige energiformer ligger atomkraft helt i bund. I forbindelse til den producerede energimængde og dets CO2 aftryk skal man være uendelig mere bekymret for partikelforurening fra kulbaseret energi end atomkraft.
Atomkraft er uafhængigt af vejret – og dét er vigtigt!
Ikke alene udleder atomkraft ikke CO2, når kraftværkerne producerer elektricitet, atomkraft er også uafhængig af vejret, og leverer stabil elektricitet til et stadig mere diversificeret elnet. Man kan på hjemmesiden ElectricityMap.org følge med live og se, hvilke lande leverer strøm, og hvordan det bliver produceret.
Stabiliteten i energilevering er vigtig, fordi efterspørgslen på el skal matches med udbuddet. Leveres der for meget eller for lidt, bliver nettet ustabilt, og der kan forekomme udfald, hvor udbydere er nødt til at afbryde strømmen for at genetablere stabiliteten.
Så selvom Danmarks vindindustri er en del af den danske nationale fortælling, kan vi ikke leve af 100% vindenergi
Da vindkraft er vejrafhængigt, leverer det ikke en konstant strøm til elnettet, og det samme gælder for solkraft. Derfor er det essentielt at supplere elnettet med en stabil energikilde, og i mangel af bedre tyer vi i Danmark til fossile brændsler i form af naturgas, biomasse, biogas, kul og olie.
Så selvom Danmarks vindindustri er en del af den danske nationale fortælling, kan vi ikke leve af 100% vindenergi. Både på grund af dets ustabile leveringsmønster, men også den fysiske plads disse energiformer optager. Hvis man derimod ekspanderede atomkraftens produktionskapacitet, ville man potentielt kunne udfase landvindmøller og anvende solcelle-farme til landbrug eller boligområder.
Det er uansvarligt ikke at skifte holdning til atomkraft i Danmark
Vi står altså overfor en energikrise såvel som en klimakrise, og vi har brug for en stabil energikilde. Samtidig er Danmark forbundet til et mere og mere diversificeret elektrisk net, og Danmark bærer dermed et ansvar i den internationale energiproduktion. I takt med at lande som Tyskland og Sverige slukker for deres atomkraftværker, ser vi hyppigere eksempler på elektricitetsrationering. I delstaten Nordrhein-Westfalia beder elektricitetsfirmaer sågar om at beholde kulkraftværker på standby. Det er hverken klimavenligt eller funktionelt.
Derfor efterspørger jeg en alvorlig og videnskabelig samtale om atomkraft. For ud over den virkelighed vi står overfor i Europa, hvordan ønsker vi at fremtidens elektricitet blive genereret i voksende økonomier i Afrika, Sydamerika og Asien – med kul, biobrændsel eller atomkraft?
Derfor efterspørger jeg en alvorlig og videnskabelig samtale om atomkraft. For ud over den virkelighed vi står overfor i Europa, hvordan ønsker vi at fremtidens elektricitet blive genereret i voksende økonomier i Afrika, Sydamerika og Asien – med kul, biobrændsel eller atomkraft?
Danske virksomheder som Seaborg og Copenhagen Atomics har med succes udviklet forskellige prototyper kraftværker, og både Polen og Tjekkiet vil have atomkraftværker i 2035, blandt andet for at undgå energiafhængighed af russisk naturgas. Danmark kunne spille en meget større rolle i verden, hvis vi tog en positiv og konstruktiv tilgang til atomkraft. I det mindste skal vi ikke aktivt forsøge at sabotere denne teknologiske udvikling på europæisk plan!
Så lad os bakke op om de danske forskere, der på trods af regeringens indstilling har leveret løsninger på vores store klimaproblemer. Jeg mener også, at vi skal genbesøge loven fra 1984, der ulovliggør konstruktion af atomkraftværker på dansk jord, så vi virkelig kan lede vejen ud af klimakrisen. Vi har i forvejen intet problem med at forbruge atomkraft fra Sverige og med nye danske atomvirksomheder i vækst, så giver det mening at besøge lovgivningen igen. Jeg er en del af et pragmatisk og progressivt parti, og det er ganske enkelt ikke progressivt at undlade at tage aktiv stilling til en energikilde, der leverer halvdelen af EU’s CO2-fri energi og 25% af den samlede energi. Danmarks lovgivning har forplantet sig til en tavshed omkring emnet. Det skal vi ændre. ■
RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her
Kathrine Richter er uddannet historiker og har siden 2018 ledet partiet Volt i Danmark. Hun er desuden opstillet til Kommunalvalget på Frederiksberg. ILLUSTRATION: Beaver Valley Nuclear Power Plant i USA [Foto: US Nuclear Regulatory Commission].
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
