Kasper Wester: Evakueringen i Afghanistan er en militær, politisk og efterretningsmæssig fiasko

18.08.2021

„Evakueringen i Afghanistan er en fiasko på mange planer – efterretningsmæssig, politisk og militært. Og nu kan man klinke skårene ved i det mindste at sørge for, at de folk, der har hjulpet os, kommer med ud. Men om det lykkes blæser i vinden lige nu, og så må tiden vise, hvordan historien dømmer vore egne politikere.‟

Interview med Kasper Junge Wester, journalist hos netavisen OLFI, af Julie Hugsted

RÆSON: Det seneste døgn har situationen i Afghanistan udviklet sig, nærmest time for time. Præsidenten har forladt landet, Taliban har overtaget regeringsmagten, vestlige ambassadører og journalister er blevet evakueret, mens lokalbefolkningen flygter og frygter for deres fremtid. Hvad er det, Vesten ikke har set, siden det gik så meget hurtigere, end vi regnede med?
WESTER: Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. Det her er en fiasko på mange forskellige planer. Det er en politisk og en militær fiasko, men som du også selv lægger op til, så er det også en efterretningsmæssig fiasko. Hvordan kunne Talibans fremmarch komme bag på os? Jeg bliver dig svar skyldig, fordi jeg tror noget af det, vi skal finde ud af her de kommende uger og måneder, er, hvad det egentlig var, der gik galt, og hvordan det er, at det her overhovedet kunne komme bag på os. Noget er der jo helt sikkert gået galt, og der er nogen efterretninger, som simpelthen ikke er nået frem til af de rette kanaler i tide, kan man sige.

 

At de dels har deserteret, lagt våbnene, i vid udstrækning flygtet, det kommer meget bag på mig, fordi de har jo været udstyret med våben fra særligt USA, og de har – indtil for ganske nylig – også haft amerikanerne i ryggen
_______

 

RÆSON: Kommer det bag på dig?
WESTER: Ja, jeg vil sige, at personligt kommer det meget bag på mig, at det er gået så stærkt. Det må jeg sige. Men man har kunnet se de seneste uger, hvordan de har taget den ene provins efter den anden, men det kommer bag på mig, at der var så lidt modstandsdygtighed i de afghanske sikkerhedsstyrker; at kampmoralen tilsyneladende har været så lav. At de dels har deserteret, lagt våbnene, i vid udstrækning flygtet, det kommer meget bag på mig, fordi de har jo været udstyret med våben fra særligt USA, og de har – indtil for ganske nylig – også haft amerikanerne i ryggen. Og i det øjeblik de ikke havde det mere, er det hele ligesom faldet fra hinanden. Altså jeg vil sige, jeg havde nok regnet med, at Taliban ville vinde nogle provinser, men jeg havde ikke regnet med, at det hele simpelthen ville krakelere på rekordtid, som det har gjort. Det beviser, at der er et eller andet med kampmoralen i de afghanske sikkerhedsstyrker, som vi i hvert fald heller ikke havde forudset fra Vestens side.


RÆSON: Hvad tror du, denne her lavere eller overraskende lavere, kampmoral skyldes?
Wester: Det er et rasende godt spørgsmål. Jeg har aldrig selv været ’boots on the ground’ i Afghanistan og er heller ikke som sådan Afghanistan-ekspert, men det er jo et komplekst land, og hvis man i de afghanske sikkerhedsstyrker ikke oprigtigt har haft en tro på, at det her kunne vindes, jamen så har det jo måske ganske enkelt været et spørgsmål om at garantere sin egen sikkerhed ved simpelthen at lægge våbnene med det samme.

 

Så tror jeg også, man heller ikke skal tage fejl af, at der er også nogen sikkerhedsstyrker, der har skiftet side. Det har der været forlydender om ude i internationale medier
_______

 

Så tror jeg også, man heller ikke skal tage fejl af, at der er også nogen sikkerhedsstyrker, der har skiftet side. Det har der været forlydender om ude i internationale medier. Så man må jo konstatere, at de i hvert fald ikke har haft en tro på, og ikke en tilstrækkelig stor lyst til, at tage den her kamp mod Taliban. Man kunne se, senest her med Jalalabad (Afghanistans femtestørste by, red.), der falder helt uden kamp, hvor der nærmest ikke bliver løsnet et skud. Mange steder har man overgivet sig på forhånd, og det kommer en lille smule bag på mig, vil jeg sige. Særligt efter 20 år, hvor de her sikkerhedsstyrker jo altså er blevet trænet af navnlig amerikanerne, men i virkeligheden også af andre NATO-lande.

RÆSON: Hvad mener du så er de store spørgsmål de næste døgn i Afghanistan?
WESTER: Jamen det store spørgsmål er, hvor meget kan man stole på Taliban? Det, jeg selv sidder og fokuserer på, er selvfølgelig et dansk perspektiv på tingene. Jeg er spændt på at se, i hvor vid udstrækning det lykkes at få de tolke og afghanske medarbejdere, som har hjulpet os i det forgangne år, ud af landet. Som jeg indledte med er det jo en fiasko på mange planer – efterretningsmæssig, politisk og militært. Og nu kan man måske klinke skårene en lille bitte smule ved i det mindste at sørge for, at de folk, der har hjulpet os, kommer med ud. Men om det lykkes blæser jo i vinden lige nu, kan man sige. Og afhængigt af om det lykkes, så må tiden må vise, hvordan historien i hvert fald dømmer vore egne politikere.

RÆSON: Mener du grundlæggende set, at det var en fejl, når vi kan se den udvikling, der er lige nu, og hvor meget, eller lidt der egentlig har ændret sig de sidste 20 år?
WESTER: Med den viden, vi har i dag, så ja – måske. Det er meget kontrafaktisk, ikke? Vi stod et helt andet sted for 20 år siden. USA var lige blevet angrebet af Al-Qaeda, som vi vidste blev huset af Taliban i Afghanistan, og det var man selvfølgelig nødt til at reagere på. Havde man vidst, at vi 20 år senere ville stå i en situation, hvor hele arbejdet ligesom blev ugjort i løbet af to uger, jamen så havde man måske grebet det anderledes an. Jeg synes grundlæggende ikke, at det var en fejl at gå derind, men man skulle måske have korrigeret indsatsen undervejs og have tilpasset sig det, da man fandt ud af, at det her det ikke er gangbart i det lange løb. Det er jo nemt at sidde og være bagklog nu. Men det korte svar er nej – jeg synes ikke, det var forkert at gå ind i Afghanistan for 20 år siden, fordi der vidste vi ikke, hvad vi ved i dag.

 

Det er bilaterale forhandlinger mellem Taliban og USA, der gør, at den her tilbagetrækning bliver gennemført så hurtigt, og det er til syvende og sidst en unilateral beslutning fra USA, at alt bliver trukket ud nu
_______

 

RÆSON: Tror du nu, det havde været bedre, hvis vi var blevet i Afghanistan?
WESTER: Hvis vi i et eller andet omfang var blevet i Afghanistan, så havde man i hvert fald ikke set samtlige provinser være på Talibans hænder nu. Omvendt kan man heller ikke blive der for evig tid. Det var jo heller ikke gangbart i det lange løb. Men måden, tilbagetrækningen er sket på, kan man stille store spørgsmål til, synes jeg. Det er meget, meget tydeligt, at Danmark og de øvrige europæiske lande især spiller andenviolin til USA, som jo har truffet denne her beslutning. Det er bilaterale forhandlinger mellem Taliban og USA, der gør, at den her tilbagetrækning bliver gennemført så hurtigt, og det er til syvende og sidst en unilateral beslutning fra USA, at alt bliver trukket ud nu

Der kunne man måske godt have tænkt sig, at man fra kollisionsparternes side havde været lidt mere åbenmundede, lidt mere kritisk og stille spørgsmålstegn ved, om det er den her måde, vi skal gøre det på, skal vi gøre det så hurtigt, og hvad sker der fremadrettet? Her har vi danset efter amerikanernes pibe, og det må give anledning til noget selvransagelse på bagkant af det.

 

Amerikanerne er en militær-politisk-leder på verdensscenen, men det er de jo på godt og ondt, og jeg synes, man har set her, ikke kun det seneste døgn, men de seneste uger, at det også kan være på ondt
_______

 

RÆSON: Har vi ikke næsten gjort det fra starten?
WESTER: Jo, altså det har vi jo gjort i vid udstrækning. Men derfor må man jo også tænke over, om det er formålstjenligt med danske øjne, at vi i så vid udstrækning har gjort det. Amerikanerne er en militær-politisk-leder på verdensscenen, men det er de jo på godt og ondt, og jeg synes, man har set her, ikke kun det seneste døgn, men de seneste uger, at det også kan være på ondt.

Jeg håber, at det giver anledning til, at man reflekterer lidt politisk over om vi skal følge blindt med fremover, eller om vi måske skal sørge for, at det er nogle beslutninger, man træffer mindre unilateralt og mere i de store internationale fora. Om det så er FN eller i NATO-regi, må man så se på afhængigt af situationen. Men jeg synes, det er problematisk, at det er en unilateral beslutning, der ender med at betyde, at vi i Danmark også er med til at svigte dem, som har hjulpet os, og det gør sig i øvrigt også gældende for flere lande.

RÆSON: Tror du, der kan være et scenarie, hvor at USA igen går ind i Afghanistan, nu hvor Taliban sidder på magten?
WESTER: Det har jeg uendeligt svært ved at forestille mig. Jeg tror, hvis man kommer til at se amerikansk indflydelse i Afghanistan, så bliver det i form af droner eller bomber. Lige nu vil man jo skulle vinde alt tilbage forfra, hvis man gik ind med ’boots on the ground’. Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig.

 

For mig er de (afghanerne, red.) blevet udsat for et monumentalt svigt, og jeg har svært ved at forestille mig, hvordan vi egentlig kan hjælpe dem fra Danmark
_______

 

RÆSON: Hvordan skal vi i Danmark og de ledende vestlige lande forholde os til Afghanistan nu?
WESTER: For mig er de (afghanerne, red.) blevet udsat for et monumentalt svigt, og jeg har svært ved at forestille mig, hvordan vi egentlig kan hjælpe dem fra Danmark. Fordi alt hjælp vil være af diplomatisk eller nødhjælpskarakter, og det vil så skulle gå igennem Taliban, som nu sidder på magten i hele landet. Jeg tvivler meget på, at Taliban bliver anerkendt som retmæssig leder i den vestlige verden. Og jeg har lidt svært ved at forestille mig, hvordan vi skal kunne gøre vores indflydelse gældende i Afghanistan fremadrettet uden at have nogen som helst fysisk tilstedeværelse i landet. Så det tror jeg bliver meget svært, og det er jo selvfølgelig også det, som er med til at gøre svigtet så meget desto større; at man simpelthen rent fysisk rømmer landet. Det gør unægtelig tingene noget sværere i forhold til at bidrage med nogen som helst støtte, som jeg i øvrigt heller ikke er sikker på, at Taliban har interesse i at tage i mod.

RÆSON: Hvem mener du kan hjælpe Afghanistan eller afghanerne lige nu?
WESTER: Jamen jeg er ikke sikker på, at der nogen, der kan det. Nu kan jeg se, at Rusland i første omgang ikke forlader deres ambassade, og man kan også se, at kineserne også har været på besøg i landet. Jeg vil tro, at Taliban orienterer sig i nogle andre retninger end Vesten, og de har heller ikke historisk haft særlig meget lyst til at have med Vesten at gøre. Så jeg tror, de orienterer sig i den retning, og eventuel hjælp skal måske så gå af de kanaler. Jeg er helt på bar bund her, og jeg er meget spændt på at se, hvordan omverden overhovedet kan gøre sin indflydelse gældende fremadrettet, men det må tiden vise.

 

Jeg vil tro, at Taliban orienterer sig i nogle andre retninger end Vesten, og de har heller ikke historisk haft særlig meget lyst til at have med Vesten at gøre
_______

Apropos denne artikel:

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne

Ukrainebrief 4. april: Er Kreml pludselig åbne for sikkerhedsgarantier til Ukraine?

Sten Rynning: Det ser skidt ud for Trumps plan om at stoppe krigen hurtigt