Jonathan S.H. Nielsen om Belarus: …og så borede han en kuglepen gennem halsen på sig selv

11.06.2021

Folk lider og dør i Belarus, mens vi venter på den fjerde runde EU-sanktioner, der har været evigheder undervejs, og som først nu, efter Lukashenkos flykapring, endelig ser ud til at blive en realitet. Når sanktionspakken kommer, kender Lukashenko kun én, der kan betale regningen: Putin. Rubel for rubel bliver en sanktion mod Belarus en sanktion mod Rusland.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Jonathan S.H. Nielsen

KORT FØR FLYKAPRINGEN over Belarus 23. maj, hvor den systemkritiske journalist Roman Protasevich blev anholdt, døde Vitold Ashurak, mens han sad i fængslet i landet for sine politiske aktiviteter. Blev han myrdet? Måske. Han blev i hvert fald mishandlet som alle de andre fanger, Lukashenko-regimet har set sig sure på.

Ihar Losik er en af de pt. 30 indespærrede journalister, som alene straffes for at gøre sit arbejde. Desværre har behandlingen været for hård og varet for længe. To gange har han forsøgt selvmord, og hans seneste sultestrejke varede 40 lange dage.

 

Knap 480 andre anerkendte politiske fanger lider i samme system – og hver uge kommer nye til. De må alle udholde mishandling og ydmygelse
_______

 

Den kun 17-årige Dmitrij Stakhouski levede med voldsomme trusler fra den belarusiske anklagemyndighed. 15 år ville de bure ham inde for hans deltagelse i nogle i øvrigt helt fredelige demonstrationer. Hans selvmordsbrev beskrev, at det var derfor han kastede sig i døden fra toppen af et højhus. Nu er han kremeret, uden familien nogensinde fik lov at sige farvel.

Forleden var Stapan Latypau i retten under anklage om at have startet en oppositionel social medieplatform og at have modsat sig anholdelse. Hans far havde netop vidnet om, hvordan sikkerhedsstyrkerne havde advaret Latypau om den ventede tortur og den snarlige arrestation af hans elskede familie og naboer, hvis han ikke erkendte sine påstående synder… og så bordede han en kuglepen gennem halsen på sig selv. Blodet sprøjtede, retssalen blev fyldt af hjerteskærende skrig, og han blev bevidstløs kørt på hospitalet. Dommeren bemærkede derefter spydigt, at Stepans desperate handling var ”et rent show”. Latypau overlevede for blot at møde en uvis skæbne. Han er nu ført tilbage i det fængsel, han hellere ville bytte ud med døden.

Knap 480 andre anerkendte politiske fanger lider i samme system – og hver uge kommer nye til. De må alle udholde mishandling og ydmygelse, og deres mange undertrykkere i politi, anklagemyndighed, efterretningstjeneste, specialstyrker og fængselsvæsen kan fortsat nyde al den frihed, som deres ofre ikke kan. De kan tage på ferie i Italien og på shoppingtur i København.

Sanktioner
EU arbejder med en udvidelse af sine sanktioner, og unionens liste på 88 belarusere med indrejseforbud vil nok blive udbygget. I dag om fatter listen Alexander Lukashenko og en række ledende repræsentanter fra hans sikkerhedsapparat samt fra den valgkommission, der stjal sidste års præsidentvalg. En tilføjelse til listen forventes at ramme folk fra den belarusiske luftfartsbranchen. Det er i sig selv fint efter angrebet på Ryanair-flyet, men er det nok? Det er et ledende spørgsmål, for svaret må selvfølgelig være ’nej’.

Det er allerede besluttet, at EU skal ramme Lukashenko-regimet på pengepunge, og det er glimrende. Vi har stadig til gode at se, hvordan det konkret vil ske, men mon ikke landets gødningsindustri, den petrokemiske sektor og det landbrug, der blandt andet producerer en stor del at træet i Ikeas møbler, vil stå for skud.

Det vil i hvert fald være gode mål, for de repræsenterer alle en væsentlig eksport til Europa. Sanktioner her vil derfor give Lukashenko reelle finansieringsudfordringer, og – hvis han ikke finder pengene andetsteds – udfordre hans evne til at betale det sikkerhedsregime, der holder ham ved magten.

Problemet er bare, at han nok godt kan finde pengene andetsteds. Ingen observatører af Belarus forventer andet, end at Putin samler regningen op. Efter de tos seneste kammeratlige møde 29. maj – der foregik på Sortehavet, ombord på Putins luksusyacht med udsigt til forbipasserende delfiner – udbetalte Rusland tredje fase af det 1,5 mia. dollar store lån, Kreml lovede Belarus i kølvandet på de store folkelige protester i Belarus sidste år.

 

Officielt hedder det sig selvfølgelig, at rejserestriktionen kommer pga. corona, som Lukashenko ellers ikke har taget særlig seriøst, men i virkeligheden er despoten i bedste DDR-stil igang med at spærre befolkningen inde
_______

 

Putin skal dog have langt flere penge op af lommen, hvis EU sætter magt bag sine ord. Rammes de tre nævnte sektorer, som forventet, vil prisen, de russiske skatteydere skal betale for voldsregimet i nabolandet, nok stige fra ca. 1,5 mia. dollar til 5-6 mia. dollar. Man kan derfor næsten sige, at en sanktion mod Lukashenko rubel for rubel bliver en sanktion mod Rusland.

Lukashenko tabte valget i august, og har, at dømme efter de reelle valgprotokoller, der ved gode menneskers mellemkomst slap ud efter valget, samt en enorm exit poll, hvor over en million af de ca. 9,5 mio. belarusere deltog, sandsynligvis kun opbakning fra 15-20 pct. af landets indbyggere. Alligevel gør han alt, hvad han kan, for at holde på magten. Drab, vold, mishandling, afpresning, undertrykkelse og ensretning – ja, selv en flykapring er det altså blevet til. Seneste ekstreme tiltag er indførslen af et bredt udrejseforbud for størstedelen af landets indbyggere. Officielt hedder det sig selvfølgelig, at rejserestriktionen kommer pga. corona, som Lukashenko ellers ikke har taget særlig seriøst, men i virkeligheden er despoten i bedste DDR-stil igang med at spærre befolkningen inde – selv folk med midlertidig opholdstilladelse i udlandet får ikke længere lov at forlade landet.

Grænselukningen har i øvrigt ført til flere dages demonstrationer ved et par grænseovergange i Polen og en i Litauen. Her har eksil-belarusere rejst teltlejre og meddelt, at de vil blokere transport ind i deres hjemland, hvis ikke Lukashenko åbner grænsen og EU snart gør alvor af deres sanktionsløfte.

I vanlig lovlydig belarusisk stil er den – indtil videre ret begrænsede – blokade, ved i hvert fald en grænseovergang, foregået ved, at demonstranter er gået frem og tilbage i en fodgængerovergang, så lastbiler ikke kan komme frem. Det giver mindelser om de store protester sidste år, hvor der var billeder af belarusere, der tog skoene af, inden de trådte op på gadebænke for at råbe slagord.

Samtidig med rapporterne om en belarusisk grænselukning, skruer Lukashenko op for det pres, hvor han altid har haft en særlig klemme på EU. Lukashenkos voldelige regime har altid været en loyal samarbejdspartner på et punkt: Samarbejdet om at forhindre, at flygtninge og trafficking over den ydre EU-grænse. For år tilbage interviewede jeg EU’s repræsentant i Minsk og havde i øvrigt samtaler med en ledende medarbejder i Litauens grænsekorps. De fortalte en enslydende historie om, at grænsesamarbejdet med Belarus var godt og effektivt.

Nu har Lukashenko et par gange truet med at lade grænsen oversvømme af flygtninge og kriminelle – og noget kunne tyde på, at han sætter magt bag ordene. I hvert fald har Litauen den sidste uges tid tilbageholdt 75 personer, der krydsede grænsen ulovligt. Det er lige så mange som i hele 2020. ■

 

Lukashenkos voldelige regime har altid været en loyal samarbejdspartner på et punkt: Samarbejdet om at forhindre, at flygtninge og trafficking over den ydre EU-grænse
_______

 

Jonathan S.H. Nielsen (f. 1979) har boet, rejst og studeret i Belarus og har fulgt landets politiske udvikling i mere end femten år. Han har mødt og oplevet en lang række af de centrale aktører og arbejdet tæt sammen med unge belarusere. Og han blogger om Belarus på sin facebookside (facebook.dk/jonathannielsen) og har i en årrække rådgivet journalister, diplomater og politikere om belarusiske forhold. Jonathan er uddannet jurist og skrev speciale om EU’s udenrigspolitik ift. Belarus. Professionelt er han direktør i brancheforeningen Aktive Ejere og tidl. særlig rådgiver for VLAK-regeringen. ILLUSTRATION: Polsk-belarusisk aktivist og kunstner, Jana Shostak, til demonstration mod tilfangetagelsen af Roman Protasevich, Warsawa, Polen, 29. maj 2021. [FOTO: Wojtek Radwanski/AFP/Ritzau Scanpix]