Jonas Fruensgaard: Brasilien nærmer sig bristepunktet
01.06.2021
Brasilien har netop rundet 450.000 coronarelaterede dødsfald, og samtidig advarer epidemiologer om, at en ny coronabølge er på vej. Alligevel nægter præsident Jair Bolsonaro at indføre flere restriktioner. Eksperter frygter, at præsidentens manglende indgriben kan bringe verdens femtestørste land nærmere et humanitært sammenbrud.
Analyse af Jonas Fruensgaard
”Hvis vi ikke gør noget, risikerer vi at se lastbiler belæsset med ligposer kører gennem gaderne, et knækket sundhedsvæsen og et land i knæ.” Sådan advarede forhenværende sundhedsminister Luiz Henrique Mandetta i slutningen af 2019 regeringen. Kort efter blev han fyret af præsident Jair Bolsonaro, der sidenhen har fyret yderligere to sundhedsministre.
Brasilien har rundet en forfærdende milepæl med 460.000 coronarelatede dødsfald. Det er verdens næsthøjeste antal – kun overgået af USA. Og selvom Luiz Henrique Mandetta skulle vise sig at få ret i sine forudsigelser, afslår regeringen fortsat at indføre strenge restriktioner, som kan nedbringe smitten.
Regeringens kurs kan udvikle sig til et mareridt for den brasilianske befolkning. For torsdag i forrige uge advarede epidemiologer om, at en ny coronabølge kan være under opsejling
_______
Det er vidt forskelligt fra delstat til delstat, hvilke restriktioner man har indført. Nogle har næsten ikke nogen, mens Sao Paulo og Rio de Janeiro forbyder større forsamlinger og opfordrer folk til at blive hjemme. Regeringen mener fortsat, at der ikke er grund til at indføre nye restriktioner og henviser til, at epidemien den seneste måned har stabiliseret sig. De daglige dødstal er nemlig faldet til omkring 2.000, hvor der i april døde over 3.000 om dagen. Samtidig har 10 pct. af landets 213 millioner indbyggere fået sidste vaccinestik. Men regeringens kurs kan udvikle sig til et mareridt for den brasilianske befolkning. For torsdag i forrige uge advarede epidemiologer om, at en ny coronabølge kan være under opsejling.
Den tredje bølge
Til trods for gentagende advarsler fra bl.a. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har Brasilien nægtet at lukke sine grænser. Og det får nu alvorlige konsekvenser. For forrige uge sejlede et containerskib fra Hong Kong ind i havnen i den nordbrasilianske millionby Sao Luis. To af besætningsmedlemmerne viste sig at være inficerede med den indiske coronavariant, der er langt mere smitsom. Siden da er det gået stærkt. Smitten har hurtigt bredt sig til andre byer, og det er ikke længere muligt at inddæmme den. Det fortæller Pablo Silva fra folkesundhedsinstituttet Fiocruz Margareth Dalcolmo: ”Mange tusinde er allerede inficeret, og smitten breder sig hurtigere, end vi kan nå at opspore den og få de ramte isolerede. Sundhedsvæsenet er allerede på sammenbruddets rand, og det her kan blive dødsstødet,” udtaler Pablo Silva til mediet O Globo.
Samtidig er Brasilien hårdt ramt af flere lokale mutationer. Smittetallene er stærkt stigende med omkring 65.000 nye inficerede dagligt, mens tallet i begyndelsen af maj lød på ca. 50.000. I øjeblikket er femten millioner brasilianere smittede med corona, og man frygter, at det tal vil stige kraftigt de kommende måneder.”Coranaen breder sig næsten uhæmmet, og vi kan ikke følge med. Det eneste, der for alvor virker og kan få smitten ned, er en landsdækkende lock-down.
Brasilien befandt sig allerede inden udbruddet af corona i en mangeårig økonomisk krise, og mange virksomheder frygter, at de må dreje nøglen om, hvis samfundet bliver lukket ned, som vi eksempelvis har set det i Danmark
_______
Men det vil Jair Bolsonaro ikke høre tale om,” siger Pablo Silva til O Globo og retter en kraftig kritik af præsidenten, som fortsat ikke vil gribe ind over for coronaen, til trods for at han selv har været smittet med den. Jair Bolsonaro frygter nemlig, at en regulær nedlukning vil føre til et finansielt sammenbrud i Brasilien, der allerede er hårdt økonomisk ramt. Brasilien befandt sig allerede inden udbruddet af corona i en mangeårig økonomisk krise, og mange virksomheder frygter, at de må dreje nøglen om, hvis samfundet bliver lukket ned, som vi eksempelvis har set det i Danmark.
Jair Bolsonaro er ellers blevet kritiseret heftigt for sin linje i både udlandet og blandt sine egne partifæller og vælgere. Og de seneste måneder har tusindvis af brasilianere demonstreret imod ham med krav om, at han træder tilbage. Det er også kun en fjerdedel af befolkningen, der bakker op præsidenten, viser en ny meningsmåling fra analyseinstituttet Datafolha. Alligevel fortsætter Jair Bolsonaro med at underspille coranaens betydning i medierne.
Brasilien på smertegrænsen
Blandt præsidentens mest indædte kritikere er forskeren Roberto Kraenkel, der er medstifter af den uafhængige organisation, Observatorio COVID-19 BR, som indsamler statistik og viden om corona. Ifølge ham er Jair Bolsonaros manglende indgriben ved at skubbe Brasilien ud over kanten. ”Brasilien kan ikke klare mere. Coronaen har allerede bragt alt for meget lidelse, død og rædsel med sig. Sætter han ikke massivt ind over for den tredje bølge, ender vi med at blive det hårdest ramte land i verden,” siger han til avisen Folha de S.Paulo. Han frygter, at den nye bølge vil bringe optøjer, kaos og desperation med sig, alt imens antallet af døde hober sig op.
Men der er foreløbigt ikke noget, som tyder på, at præsidenten har i sinde at skifte kurs. Torsdag meddelte en talsmand for regeringen, at man ikke finder det nødvendigt at indføre nye tiltag. I stedet vil man sætte sin lid til vaccineprogrammet. Det har dog lange udsigter. Flere eksperter påpeger, at med den nuværende hastighed skal vi hen til slutningen af 2022, før alle brasilianere er færdigvaccinerede. ■
Flere eksperter påpeger, at med den nuværende hastighed skal vi hen til slutningen af 2022, før alle brasilianere er færdigvaccinerede
_______
Jonas Fruensgaard (f.1984) er fhv. Sydamerikaredaktør hos RÆSON med base i Brasilien, hvor han dækker regionen for en række danske dagblade og benyttes desuden som ekspert af TV2 NEWS. Jonas er uddannet journalist, cand.comm. fra Roskilde Universitet, og er BA i Cultural Encounters. Han vandt Kravling-prisen i 2013 og er blevet indstillet til to andre priser. Jonas er forfatter til bogen ”Brasiliens Forvandling” (2014) og medforfatter til bogen ”Klimakrisen” (2015). ILLUSTRATION: Protester mod regeringens håndtering af COVID-19 i Brasilien. [FOTO: Arena/SIPA/Ritzau Scanpix]