Jan Hoby: Skandalesagen om Nemlig.com udstiller krisen i fagbevægelsens top

14.05.2021

Konflikten mellem to af landets største fagforbund om, hvem der har retten til at organisere medarbejderne hos Nemlig.com, udstiller fagbevægelsens afgrundsdybe krise. Organiseringsgraden styrtbløder, mens fagbureaukraterne slås med hinanden i stedet for at kæmpe for lønmodtagerne.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Jan Hoby

Vil man forstå kerneproblemet i, hvorfor fagbevægelsen står i lort til halsen, styrtbløder medlemmer og mister politisk indflydelse og troværdighed, så er HK Handels underbydning af 3F’s overenskomster hos Nemlig.com et kongeeksempel. Glem alt om solidaritet og sammenhold. Glem alt om at stå skulder ved skulder. Glem alt om at stå last og brast med hinanden. Det her er fagbureaukratiet i en destruktiv nøddeskal. Det er skandaløst. Det er usmageligt. Men det er hverdag i fagbevægelsen.

Alle fagbevægelsens dårligdomme bliver udstillet i konflikten mellem to af landets største fagforbund om, hvem der har retten til at organisere medarbejderne hos det rovdyrskapitalistiske onlinesupermarked. Fagbevægelsens manglende evne til dels overenskomstdækning af flere og flere områder og dels håndhævelse af overenskomsternes indhold fører til tab af medlemmer og til flere lønarbejdere i prekære og usikre jobs. Nemlig.com er blot fremkaldervæsken.

Det er ikke en nyhed i fagbevægelsen, at der kan opstå en konflikt og grænsestridigheder mellem to fagforbund. Sådan har det været siden fagbevægelsens vugge. Mest kendt i offentligheden er grænsestridighederne mellem 3F og FOA om ambulanceredderne og den manglende succes med at samskrive overenskomster for rengørings- og serviceassistenter og portører. Men konflikter og stridheder mellem fagforbund har alle dage været med til at svække fagbevægelsen overfor arbejdsgiverne.

Det er først og fremmest medlemmerne og arbejdsklassen som helhed, der taber og betaler prisen, når fagbevægelsen er fikseret på traditionelle gruppe- og medlemsinteresser, som kun skaber ordentlige løn- og arbejdsvilkår for deres egne medlemmer på bekostning af andre.

Det er fx det, der sker, når de højtlønnede grupper i den offentlige sektor fastholder, at lønstigninger skal ske i procenter frem for i kroner og ører. De fremmer og understøtter hermed en ulighedsskabende mekanisme, der altid favoriserer de højtlønnede og traditionelle mandefag på bekostning af kvindefag og andre lavtlønsgrupper i stedet for at orientere sig mod de fælles klasseinteresser og universelle rettigheder.

 

Sagen om Nemlig.com er blot ét eksempel på den skimmelsvamp, der spreder sig med lynets hast på det globale marked, og som bliver selve symbolet på, at den sociale kontrakt mellem kapital og arbejde er opsagt
_______

 

Sagen om Nemlig.com og konflikten mellem 3F og HK Handel
Den aktuelle konflikt mellem 3F og HK Handel handler dog om mere end retten til organisering, skævvridning og underbydning af hinandens overenskomster, som normalt er årsagen til slagsmål mellem fagforbund. Den udstiller fagbevægelsens manglende evne til at beskytte arbejdskraften mod de tendenser i den kapitalistiske udvikling, der udtrykkes via firmaer som Amazon, Nemlig.com, Wolt og andre onlinefirmaer.

Det er firmaer, der gennemfører gennemgribende standardisering, monopolisering og fleksibilisering af arbejdskraften i en brutaliseret udgave af taylorismens arbejdsoptimering, hvor digitaliseringen medfører en intensivering af udbytningen af de prekære lønarbejdere via mere og mere kontrol, overvågning og repressalier. Digitalisering er bare samlebånd på speed.

Hos Nemlig.com ansættes tidligere militærfolk til at være indpiskere, som skal klemme den maksimale effektivitet ud af lagerarbejderne, hvor deres produktivitet konstant bliver overvåget på skærme, der er opsat i lagerbygningen. Lagerarbejderne bliver inddelt i farvekoder efter, hvor hurtigt de arbejder. Er de i grøn, er der ingen fare, fordi de er ”100 pct. eller mere” effektive.

Daler lagerarbejdernes produktivitet, så ryger de ned i den gule eller røde gruppe. Her risikerer de at få advarsler, blive sendt hjem uden løn eller fyret. Det tæller også ned, når de ansatte går på toilettet.

Sagen om Nemlig.com er blot ét eksempel på den skimmelsvamp, der spreder sig med lynets hast på det globale marked, og som bliver selve symbolet på, at den sociale kontrakt mellem kapital og arbejde er opsagt – ikke kun her til lands, men globalt. Den danske model og fagbevægelsens stigende svaghed og rådvildhed overfor kapitalismens dynamiske udviklingstendenser bliver udstillet med HK Handels usmagelige sociale dumping på bekostning af medarbejderne i Nemlig.com og medlemmerne i 3F.

 

Det er skidt, når det at tegne en overenskomst er målet i sig selv, uagtet hvor ringe den er og hvor mange afledte negative konsekvenser, det har for andre fremtidige overenskomster
_______

 

For konkurrence på overenskomster har samme negative konsekvenser som social dumping. Det er en nedadgående spiral, hvor alle lønarbejdere og fagforeninger ender med at tabe, hvis fagforbund underbyder hinanden på overenskomster. For arbejdsgiverne vil udnytte splittelsen mellem 3F og HK som løftestang for yderligere forringelser af kommende overenskomster og aftaler.

Kan man ikke skaffe sig resultater overfor arbejdsgiverne, kan man altid gå på strandhugst hos andre fagforbund ved at underbyde overenskomster til arbejdsgiverne. Det er skidt, når det at tegne en overenskomst er målet i sig selv, uagtet hvor ringe den er og hvor mange afledte negative konsekvenser, det har for andre fremtidige overenskomster.

Hvis HK Handels strategi var blevet brugt ved overenskomsterne i 2018 (OK18) på det offentlige område, så havde akademikerne i staten mistet retten til den arbejdsgiverbetalte frokostpause, og lærerne havde ikke fået en overenskomstbaseret arbejdstidsaftale. Solidaritet, sammenhold og musketered er den eneste måde, fagbevægelsen fremadrettet kan sikre, at overenskomstfornyelse er lig med overenskomstforbedring for medlemmerne og lønarbejderne i den offentlige og private sektor. Og det er den eneste farbare vej, om det er callcenter, onlinesupermarkeder eller underentreprenører på byggeprojekter.

HK Handel opfører sig som ren og skær femtekolonne i fagbevægelsen og bidrager til fortællingen om, at fagbevægelsen ikke har lønarbejdernes kollektive interesser for øje.

Fagbevægelsens nedtur
Det er en udvikling, som har været undervejs i årtier, og som den nationale og internationale fagbevægelse har stået forsvarsløs overfor på grund af deres sektionalisme, fagchauvinisme og konservative forståelse af kapitalismens generelle udvikling under fire årtiers nyliberal økonomisk, politisk og ideologisk hegemoni. For kapitalismen skelner ikke mellem faglærte, ufaglærte eller professioner, når den går til angreb på lønarbejdernes tilkæmpede rettigheder. Den udvælger blot det svageste dyr på savannen og arbejder sig videre derfra. Som det blev forsøgt under OK18.

 

Problemer kan ikke løses, hvis de ikke anerkendes. Situationen er alarmerende, men i fagtoppen undlader man at drage de nødvendige politiske konklusioner
_______

 

Fagbevægelsens interne ”kamp” mellem de såkaldte varme og kolde hænder, mellem faglærte og ufaglærte, mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere og mellem sygeplejersker og SOSU-assistenter, har ikke gavnet nogen som helst på hverken kort eller lang sigt. Det har blot svækket den fælles kamp hos lønarbejdere.

Den analytiske og politiske muskelkraft i fagtoppen har aldrig været svagere. Det manifesterer sig i styrtblødning af medlemmer, der har stået på siden 1996, hvor mere end 450.000 har forladt fagforeningerne under det tidligere LO, og siden har rapport efter rapport beskrevet en forværrelse af situationen. Den nyeste rapport FAOS bekræfter situationens alvor: Andelen af beskæftigede lønmodtagere og ledige, som er medlemmer af en traditionel, overenskomstbærende fagforening, er faldet fra 69,1 pct. i 2000 til 53,2 pct. i 2018.

Problemer kan ikke løses, hvis de ikke anerkendes. Situationen er alarmerende, men i fagtoppen undlader man at drage de nødvendige politiske konklusioner. Tidligere næstformand i LO og nuværende formand i FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), Lizette Risgaard, udtalte i 2015: ”Jeg glæder mig over, at der i 2014 er færre, der forlader fagbevægelsen” – altså at styrtblødningen ikke er så kraftig som frygtet.

Men de aktuelle tal taler deres eget sprog, og det er blevet værre siden 2015. De traditionelle fagforeninger har samlet set tabt 320.000 medlemmer blandt ledige og beskæftigede lønmodtagere mellem 2000 og 2018, mens de alternative organisationer har haft en tilgang på 210.000 medlemmer. Samtidig er antallet af uorganiserede blandt ledige og beskæftigede lønmodtagere steget med omkring 295.000 personer fra 2000 til 2018.

 

Fagbevægelsens krise er et produkt af en fagbevægelse, der er dybt rodfæstet i en socialpartnerskabs-ideologi kendt som den danske model og et generelt lavt kampniveau
_______

 

Fagtoppens svigt
Ambitionsniveauet i fagtoppen er skræmmende lavt. Ambitionen burde være at vinde nogle af de titusinder tilbage til fagforeningerne. Man skulle tro, at fagtoppen ville tage et opgør med den nuværende frugtesløse strategi, ryste apparatet og tankesættet og vende tilbage til udgangspunktet: nemlig at finde kamptraditionerne frem for at kæmpe arbejderklassens sag.

Det indbefatter 30 timers arbejdsuge, en pensionsalder på 60 år, fuld genopretning af dagpengesystemet, længere ferie og et boligmarked for lønarbejdere og ikke spekulanter. Altså at gøre sig relevant for alle lønarbejdere i alle aldre og genopfinde kapitalismekritikken og visionen om et bedre samfund fra dannelsen af arbejderbevægelsen i oktober 1871.

Vi får i stedet spøgelsesbilister som Per Tønnesen, formand for HK Handel, og Lizette Risgaard til at gøre ondt værre. For med faglige topledere som dem ved roret ser det mere end vanskeligt ud at vende udviklingen. Lizette Risgaard kan umuligt have overset konsekvenserne af årtiers deregulering af arbejdsmarkedets aftaler, massive velfærdsnedskæringer og ødelæggelsen af dagpengesystemet, som har skabt øget ulighed, utryghed og fattigdom. Men fagbevægelsen har over en bred kam set passivt til, mens det skete, uden at mobilisere medlemmerne til kamp.

FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) har stiltiende accepteret den største forringelse af både de nuværende og kommende generationer af lønarbejderes ret til et værdigt seniorliv med hævelse af pensionsalderen til Europas højeste uden modstand. Man har i stedet blot takket for lappeløsningen Arne-pension.

Lizette Risgaards svar på at vende udviklingen med faldende medlemstal skriger til himmelen. I hendes debatindlæg i Politiken den 2.januar 2017, skriver hun i ramme alvor, at ”utrygge mennesker reagerer for eksempel ved at kræve generalstrejke, massedemonstration.” Det er en fraskrivelse af arbejderklassens stærke våben, som netop er vores kollektive styrke til at kæmpe forbedringer igennem. Det kan ikke blive mere faktuelt forkert! Det er på grænsen til historieforfalskning.

 

Det er stærke, modige og handlekraftige mennesker, der demonstrerer, strejker og laver civil ulydighed. Arbejderklassens styrke ligger i vores antal, som har gjort, at vi har kunnet tilkæmpe os arbejdstagerrettigheder, kollektive goder og velfærd
_______

 

Sandheden er den stik modsatte: Fagbevægelsens krise er et produkt af en fagbevægelse, der er dybt rodfæstet i en socialpartnerskabs-ideologi kendt som den danske model og et generelt lavt kampniveau. For arbejdsgiverne har ikke længere brug for klassekompromiset mellem fagbevægelsen og dem selv. De opfatter fundamentet for velfærdsstatens æra som et afsluttet kapitel. For den sociale kontrakt/klassekompromiset var et resultat af fagforeningernes og arbejderbevægelsens styrke, og arbejdsgiverne har nu opdaget, at fortidens styrke ikke er nutiden værdig.

Det er stærke, modige og handlekraftige mennesker, der demonstrerer, strejker og laver civil ulydighed. Arbejderklassens styrke ligger i vores antal, som har gjort, at vi har kunnet tilkæmpe os arbejdstagerrettigheder, kollektive goder og velfærd. Demonstrationer, strejker og kollektiv handling er deltagerdemokrati på højt plan og har skaffet de vigtigste og største kollektive rettigheder og goder. De sidste rækker helt tilbage til gærstrejken i 1998, som gav os den sjette ferieuge i 2000, og påskestrejkerne i 1985, som gav os i 37 timers arbejdsuge i 1990. Det er klassekamp, der har skabt velfærdsstaten og ikke dialog eller moderat politik.

Den nuværende negative udvikling vendes hverken med HK Handel eller resten af fagtoppens nuværende spøgelseskørsel, men ved at erkende, at den sociale kontrakt-æra er slut og gøre op med den falske dikotomi om, at der er en modsætning mellem kamp og dialog. De har været forbundne kar de seneste 150 år og vil også være det i fremtiden, hvis der altså skal være en fremtid for fagbevægelsen.

Sagen om nemlig.com viser, at fagtoppen lever i verden af i går eller mere præcist i verden, som den så ud før årtusindskiftet. Det kræver klassekamp – strejker, sympatistrejker, blokader, besættelser og demonstrationer – hvis vi skal ændre udviklingen. Klassekamp er den eneste mulighed for at skabe håb, selvtillid og visioner om en bedre fremtid, og klassekamp er det bedste våben til at lammetæve virksomheder som Amazon, Nemlig.com, Wolt og alle andre rovdyrskapitalister, så vi kan få afskaffet prekære arbejdsforhold og sikre ordnede forhold. Kort sagt – fagbevægelsen skal til at sparke røv for medlemmerne og arbejderklassen. ■

 

Sagen om nemlig.com viser, at fagtoppen lever i verden af i går eller mere præcist i verden, som den så ud før årtusindskiftet. Det kræver klassekamp – strejker, sympatistrejker, blokader, besættelser og demonstrationer – hvis vi skal ændre udviklingen
_______

 

Jan Hoby (f. 1962) er næstformand i LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) og er uddannet blikkenslager, pædagog og cand.pæd.soc. ILLUSTRATION: 3F-faner ved Anker Jørgensens bisættelse ved Grundtvigskirken, 2. april 2016 [foto: Mads Jensen/Scanpix]