30.04.2021

I denne uge blev Jan E. Jørgensen ny kulturordfører for Venstre. Han træder ind i kulturdebatten i slipstrømmen af coronakrisen, DF’s nye kulturudspil og i opløbet til nye medieforhandlinger, der formentlig skal gennemføres i år. Hans vigtigste opgave, mener han, er at fortælle, at liberal kulturpolitik er at sætte kulturen fri, og generelt er han, som han udtrykker det, ikke så bekymret, som andre i det politiske landskab, for, hvor det danske kulturliv bevæger sig hen i øjeblikket.

Interview af Christine Roj, konstitueret ansv. chefredaktør, RÆSON

RÆSON: Hvad er liberal kulturpolitik for dig?
JØRGENSEN: Liberal kulturpolitik handler om, at man sætter kulturen fri. At det ikke er en statsstyret kultur, hvor man forsøger at styre kulturen i en bestemt retning. Det vigtigste i en liberal kulturpolitik er friheden.

Derudover adskiller vi os også fra den konservative kulturforståelse, som godt kan få en tendens til at være status-quo, tilbageskuende og bevarende. Kunst og kultur, der ikke flytter sig, og ikke er i takt med tiden – også meget gerne forud for sin tid – går hen og bliver kedelig i længden. Vi er på den anden side enige med de kultur-konservative om, at der er ting, der er værd at bevare, og da man fx smed en buste i Københavns Havn, var det barnligt og primitivt, men omvendt ville det også være underligt, hvis man stadigvæk gik rundt og lavede buster, der så sådan ud og kulturen og kunsten ikke havde udviklet sig.

RÆSON: Du siger, at kulturen også skal være fremadskuende, men med buste-smidningen gik den for langt?
JØRGENSEN: I min begrebsverden er det ikke kunst at ødelægge kunst, som andre mennesker har lavet. Det er ikke kunst, det er bare destruktion. Hvad end det er en forvirret professor på kunstakademiet, eller det er Taliban, der smadrer statuer– det er destruktion. Kunst er at skabe, kunst er ikke at ødelægge.

RÆSON: Kim Valentin, som du overtager fra, skrev, da han tiltrådte, i Altinget: ”Vi skal huske at prioritere kulturen selvom afkastet ikke nødvendigvis kan måles på en tabel.” Er du enig i det?
JØRGENSEN: Ja. Det er jeg. Kunst har værdi i sig selv. På den ene side skal man huske at kunst også er business. Kunst og kultur – og idræt ikke mindst – kan være rigtig god forretning. Men hvis det kun var business, så var der slet ikke behov for, at vi havde en kulturpolitik på Christiansborg.

 

Vi går ind og støtter kunst og kultur fordi vi mener, at det har en værdi i sig selv, og at vi støtter nogle ting, som ikke ville kunne stå på egne ben på rene markedsvilkår
_______

 

Vi skal understøtte den kunst og kultur, som ikke er en overskudsforretning her og nu. Der er jo i virkeligheden ikke så meget nyt i det. Tidligere der var det fyrster og konger, der havde den rolle. Beethoven og Mozart overlevede heller ikke på rene markedsvilkår. Der var nogen, der støttede dem. Vi går ind og støtter kunst og kultur fordi vi mener, at det har en værdi i sig selv, og at vi støtter nogle ting, som ikke ville kunne stå på egne ben på rene markedsvilkår.

RÆSON: Men hvorfor egentlig? Mit indtryk er også, at du er tilhænger af den meget klassiske liberalisme, med friheden for individet og frihed på markedet. Hvorfor gælder det ikke for kulturen?
JØRGENSEN: For at sikre fællesskabsfortællingen for fremtidige generationer og sikre, at den fælles kulturarv lever videre. Noget af det er også tilbageskuende. Der er næppe mange museer, der kunne løbe rundt i Danmark på rene markedsvilkår. Det er så der, hvor staten går ind med et bidrag.

RÆSON: Så det er alligevel ikke kun de mennesker, der lever i samfundet, der skal skabe kulturen, det er også staten, der skal skabe kultur?
JØRGENSEN: Nej, staten skal overhovedet ikke skabe det. Men staten skal skabe rammerne for, at nogle andre kan skabe det. Men jeg anerkender helt, og det er sådan set en meget interessant diskussion, at statstilskud bærer kimen i sig til statskontrol. Der vil jo være nogen, som tænker, at det ikke kan være rigtigt, at det er os, der betaler gildet, og så bruger man pengene på noget tosset og uforståeligt.

Man har jo også set det ved Dansk Folkepartis udfaren mod Lars von Trier og hans, i deres opfattelse, anti-amerikanske film. Skulle man virkelig støtte den slags med statspenge? Man så det med kravet om, at der skulle midler til en tv-serie om 1864 på finansloven.

 

Statsstøtte og kommunalstøtte (…) er nødvendigt, men den er også farlig. Der er en risiko for, at det fører til, om ikke censur, så at noget bliver bedre stillet end andet
_______

 

Derfor er armslængdeprincippet enormt svært at fastholde. Man har jo i baghovedet at ”det kan ikke være rigtigt, jeg har lige sendt 20 mio. afsted, så skal de også have den og den på plakaten.” Statsstøtte og kommunalstøtte – for det er i mindst lige så høj grad kommunale skattekroner, der går til at opretholde et levende kulturliv – er nødvendigt, men den er også farlig. Der er en risiko for, at det fører til, om ikke censur, så at noget bliver bedre stillet end andet.

RÆSON: Dansk Folkeparti er lige kommet med et nyt, og detaljeret kulturudspil. Præmissen, som de opstiller for deres udspil, er, at der er et modsætningsforhold mellem identitetspolitik og dansk kultur. Kan du se det modsætningsforhold?
JØRGENSEN: Først og fremmest synes jeg, at DF har været rigtig dygtige til at tegne kulturpolitikken og fortælle, hvad kulturpolitik er i deres optik. Det er måske også nemmere for dem end for liberalismen, for selvfølgelig har vi en personlig holdning til, hvad vi synes er godt og mindre godt, men det er ikke vores personlige smag, der skal afgøre, hvad der får og ikke får støtte. Denne berøringsangst har de ikke i DF. Det gør, at de har en meget klar røst på det kulturelle område. Det synes jeg er godt gået, det har jeg stor respekt for. Jeg arbejder på, at vi får en lige så klar røst om, at kulturlivet ikke må lægges i lænker. Kulturlivet skal være frit, fordi det er der, det udvikler sig. En af de udviklinger, man ser i kulturen, er identitetspolitikken. Når identitetspolitik bliver destruktivt, så er jeg den, der er stået af.

RÆSON: Udover buste-eksemplet, hvornår er det så, du ser identitetspolitik blive destruktivt?
JØRGENSEN: Hvis man vil have fjernet en statue af Holberg, fordi han havde aktier i en virksomhed, der havde slaver, har man ikke forstået ret meget. Fordi var det forkert at have slaver? Ja. Var det noget man havde, også i Danmark? Ja. Der er man jo nødt til at adskille tingene og sige, at på det punkt var Holberg hverken værre eller bedre end alle mulige andre i Danmark dengang, men han skrev nogle fantastiske teaterstykker, der har relevans den dag i dag, og det er det vi hylder ham for. Vi hylder ham ikke for at han havde slaver.

 

Identitetspolitikken kan meget vel gå hen og blive en ny form for censurbevægelse
_______

 

Der mener jeg, at det er vigtigt, at man sondrer mellem kunsten og personen, der har udviklet kunsten. Tag også Yahya Hassan, som har skrevet den vel mest sælgende digtsamling i Danmark, og som har åbnet vores øjne for nogle miljøer, som de fleste af os slet ikke kender. Var han en mønsterborger? Nej, det kan man ikke påstå. Men det gør ikke hans kunst til en, man skal udelukket. Hele ”cancel-culture”, hvor der er nogen der skal udelukkes, synes jeg er vanvittigt farligt.

RÆSON: Så du giver DF ret i, at identitetspolitikken på nogle måder truer den danske kulturarv?
JØRGENSEN: Identitetspolitikken kan meget vel gå hen og blive en ny form for censurbevægelse.

RÆSON: Et modargument kan være, at alle bevægelser, der har villet en forandring fra noget dårligt til noget bedre, har sagt, at der er nogle elementer i vores samfund, de ikke vil have med at gøre. Kræver en forandring ikke også netop det? Er det ikke også positivt at gøre op med dårlige sider af fortiden?
JØRGENSEN:  Sikandar Siddique fra Frie Grønne mente at malerierne af den grundlovgivende forsamling nede i samtaleværelset skulle fjernes, fordi der kun var mænd på – jamen det er da bare ham, der er uopfindsom! Det skal han da bare gøre til en fortælling. Det gør jeg, hver gang jeg viser nogen rundt dernede. Så viser jeg maleriet fra den grundlovgivende forsamling – der alle sammen er mænd. Det var de mænd, der gav kvinder stemmeret, det var dem, der gjorde det muligt, det var dem, der skabte den grundlov, der gav kvinder valgret. Det skal vi vel hylde dem for?

Vi havde også en diskussion på Frederiksberg om vejnavne, hvor Kirsten Lee fra det Radikale Venstre ville have, at der skulle være lige mange kvindenavne som mandenavne på vejene. Jeg ved ikke, om hun så ville have døbt Grundtvigsvej til Fru. Grundtvigsvej, eller hvad der var tanken… Det er jo skørt! Men du kan sagtens bruge det til at starte en dialog. Fx hvis du har en kvik datter som mig, der kunne spørge: ”Far, hvorfor er der egentlig så få kvindenavne på vores vejskilte?”, så kan du svare: ”Det er fordi, at kvinder i gamle dage ikke måtte være præster, ikke måtte være skolelærere og heller ikke sidde i Folketinget. Alle de ting der gør, at man har mulighed for at gøre sig bemærket, var forbudt land for kvinder. Sådan er det heldigvis ikke længere. Du kan blive til hvad som helst. Du kan blive statsminister, du kan blive direktør for den største virksomhed – der er ingen der stopper dig. Go ahead girl!”

 

Når der bliver opsat stykker om Greta Thunberg, så er det også politisk. Det synes jeg er fint. Jeg bliver selvfølgelig bekymret, hvis det alt sammen går i den samme retning
_______

 

Brug det til en fortælling om den udvikling, vi har været igennem i stedet for at fjerne fortiden. Vi har brændt hekse på bålet, og H.C. Andersen skriver i en af sine noveller, at han var vidne til en halshugning! Længere tid skal vi ikke tilbage i dansk historie, før at vi huggede hovedet af folk. Det kan du sige, at du ikke vil høre tale om, men du kan også vælge at sige, at sådan var vi dengang i Danmark. Det var ikke fordi, det var ondskabsfulde mennesker, men det var noget man gjorde. Når der så er andre lande i dag, som ikke har fået en strafferetspleje, der er lige så civiliseret, som den vi har, så kan man sige: Når der var håb for os, så er der også håb for dem.

RÆSON: Direktøren for museet KØN i Aarhus, Julie Rokkjær Birch, beskæftiger sig meget med det politiske museum eller det, hun kalder ”museumsaktivisme”.  Lige nu har de fx en udstilling om Astrid Lindgren og vinkler den på hende som aktivist. Må et museum gerne være politisk?
JØRGENSEN: Jeg synes ikke det skal, men jeg synes godt det må.

RÆSON: Der er ikke en fare i at vinkle historien?
JØRGENSEN: Når der bliver opsat stykker om Greta Thunberg, så er det også politisk. Det synes jeg er fint. Jeg bliver selvfølgelig bekymret, hvis det alt sammen går i den samme retning, hvor det er dikteret, at kunst skal være politisk og pege i den samme politiske retning. Så bliver kunsten uinteressant.  Jeg tror i øvrigt også, tilbage til armslængde-princippet, at hvis alt kunst bliver politisk i en meget snæver forstand, bliver det også vanskeligere at argumentere for, hvorfor det skal på finansloven. Så må Enhedslisten selv betale.

RÆSON: Sidst Venstre var i regering, indgik I en meget kontroversiel medieaftale. Var det klogt at spare 20 pct. på DR i en tid hvor store, udenlandske tech-giganter er ved at stramme deres greb om det danske marked?
JØRGENSEN: 20 pct. var for meget. Det var heller ikke vores udgangspunkt. Jeg tror det er sundt for en medie-mastodont som DR at blive udfordret en gang i mellem – også på økonomien. Når pengene kommer af sig selv, og man ikke skal kæmpe for dem på et marked, er der en risiko for, at der bliver opbygget bureaukrati, at man ikke er skarp nok, at man ikke udvikler sig nok. Det er en risiko.

 

Vi kom i sin tid til at fremstå som nogle, der var imod DR, og det synes jeg var ærgerligt. At der var for meget sul på kroppen på DR, og det skulle slankes, det synes jeg var fair. Men 20 pct. var for meget
_______

 

Men det, jeg ærgrer mig over ved hele den debat, er, at Venstre og regeringen kom til at stå som nogen, der var imod, i stedet for at stå som nogle, der var for. Det vi ville med kultur- og mediepolitikken var jo ikke at gøre livet surt for DR, selvom det blev fremstillet sådan. Det er en mærkelig fortælling. Jeg synes DR laver masser af fantastisk fjernsyn og radio. Jeg er ikke meget for at rose den nuværende regering, men personligt er jeg glad for at P6 og P8 overlevede. Jeg synes også det er kernen af public-service, når vi taler musikformidling at have nogle radiostationer, som sender musik, du ikke kan finde andre steder. Men vi kom i sin tid til at fremstå som nogle, der var imod DR, og det synes jeg var ærgerligt. At der var for meget sul på kroppen på DR, og det skulle slankes, det synes jeg var fair. Men 20 pct. var for meget.

RÆSON: Var det så meget for meget, at hvis der kommer medie-forhandlinger igen i år, vil I gå ind i dem med et mål om at få flere penge til DR?
JØRGENSEN: Nu må vi se. Meget af det er også blevet reddet. Så må vi se, hvor meget der er behov for. Men der er et behov for, at vi som et lille land, et lille sprogområde, har noget, som vi kan stå imod tech-giganterne og deres påvirkning, med.

RÆSON: Så du tænker det er for sent at ændre meget mere end den nuværende regering har gjort ift. DR?
JØRGENSEN: Regeringen skal jo heller ikke læse i en artikel i RÆSON, hvad vores forhandlingsudspil bliver. Vi skal også se, hvad de spiller ud med før vi kan forholde os til det. Jeg ærgrer mig over, at vi har fået et image som nogle, der ødelægger i stedet for at være nogle, der vil bygge op.

RÆSON: I notater til de seneste tre medieaftaler: 2012-2014, 2015-2018 og 2019-2023 er brugen af ordet ”dansk” steget fra at fremgå hhv. 4 til 29 til i den seneste medieaftale at fremgå 45 gange. Fylder spørgsmålet om dansk kultur mere nu, end det gjorde for 5-10 år siden?
JØRGENSEN: Det er der ingen tvivl om, at det gør. Selvfølgelig er dansk kultur vigtigt for en dansker i Danmark. Det siger jo næsten sig selv. Men vi behøver ikke have mindreværdskomplekser i Danmark. Filmen ”Druk” har lige vundet en Oscar. For et lille bitte land med under 6 mio. mennesker er det fantastisk, hvad de kreative hjerner udtænker. Både her men også i udlandet. Vi har god grund til at være stolte over dansk kultur. Når ordet ”dansk” bliver nævnt så mange gange, er det udtryk for, at nogle er bekymret. Jeg synes det er lidt unødvendigt, for jeg er ikke så bekymret.

RÆSON: Så du tænker ikke, der er et behov for på den måde at sikre, at dansk kultur bliver styrket?
JØRGENSEN: Jo jo! Selvfølgelig er der det. Jeg er bare ikke så bekymret, at jeg behøver sige ”dansk” i hver anden sætning. Det giver jo sig selv, at når vi laver dansk kulturpolitik, så er det ikke for at støtte svenskerne eller amerikanerne. Så er det jo dansk kultur i Danmark, som primært ses i Danmark. Men jeg bliver enormt stolt, når jeg kan se, at dansk kultur kommer udenfor landets grænser, og omvendt har jeg intet problem med, at udenlandsk kultur kommer ind over Danmarks grænser. Det er i den symbiose, at tingene udvikler sig.

 

Faren er, at man går hen og detailstyrer og fx måler med et stopur for at sikre, at der synges tilstrækkelig meget på dansk i DR. Det kan tage overhånd, men omvendt, hvis danske musikere ikke kan få spillet deres musik i DR, hvor skulle de så?
_______

 

Selvfølgelig har man legitim ret til at kontrollere, at der sker noget fornuftigt, og at der er museumsgæster og teatergængere, så der er nogle, der interesserer sig for tingene. Faren er, at man går hen og detailstyrer og fx måler med et stopur for at sikre, at der synges tilstrækkelig meget på dansk i DR. Det kan tage overhånd, men omvendt, hvis danske musikere ikke kan få spillet deres musik i DR, hvor skulle de så? Der har man en formidlingsforpligtelse som DR selvom musikredaktionen måske tænker, der ville være flere lyttere, hvis man spillede noget andet.

RÆSON: Du er ikke så bekymret for den måde kulturlivet bruger de penge, som de får af staten. Vil du gerne sætte kulturen mere fri til at bruge pengene, som de vil?
JØRGENSEN: Ja, men igen med en balance. Et slogan man ikke bruger så meget mere, men som vi burde bruge igen, er ”frihed under ansvar”. Det er jo ikke den tøjlesløse frihed, hvor man kan skabe sig så tosset, man vil, for andre menneskers penge. Det er en frihed under ansvar. Den kombination er vigtig.

RÆSON: Mere frihed end nu?
JØRGENSEN: Hvis der følger mere ansvar med, ville jeg ikke være så bekymret, nej.

RÆSON: Hvordan skal ansvar forstås?
JØRGENSEN: Ansvar kan være, at man fx står til ansvar for en bestyrelse. Vi har i Venstre stillet et beslutningsforslag om, at der skal bestyrelser ind flere steder. Sådan tror vi på, at man ude de enkelte steder kan finde den balance, så tingene kan udvikle sig uden, at det kører helt skævt. Så er vi også alle sammen med til at sikre det ansvar. Hvis du og jeg og alle mulige andre kulturbrugere ikke hører Radio LOUD, eller ikke besøger et museum, så vil der også være nogle, der siger: „Fint nok, men så skal pengene findes andre steder end hos staten.‟. Der skal være nogen, der finder det så interessant, at de vil benytte det.

 

Min vigtigste prioritering er at få forklareret folk, at der er noget der hedder liberal kulturpolitik og så få kulturen mere på dagsordenen
_______

 

RÆSON: Så I vil også skele lidt til brugerne?
JØRGENSEN: Selvfølgelig. Men igen, når vi støtter, er det fordi vi støtter nogle steder, der ikke af sig selv har så mange brugere, der er villige til at betale så mange penge, at tingene kan køre rundt af sig selv. Ellers ville der ikke være behov for støtte. Så det handler om at finde den rette balance.

RÆSON: Hvad er din vigtigste prioritering lige nu i dit nye ordførerskab?
JØRGENSEN: Min vigtigste prioritering er at få forklaret folk, at der er noget der hedder liberal kulturpolitik – og så få kulturen mere på dagsordenen. Der mener jeg, at vi har en forpligtelse på grund af Corona. Før Corona, tror jeg rigtig mange tænkte, at det er vigtigt, vi bruger penge på skoler, plejehjem, kollektiv transport, miljø og sådan nogle ting, men at kulturen ikke var lige så vigtig.

Corona har fået skåret ud i pap for folk, at kulturen er ekstremt vigtig. Når du er tvunget til at undvære noget, forstår du præcist, hvad det er, du undværer. Der er rigtig mange mennesker, der har savnet kulturlivet. Det kan godt være, hvis du forbinder kultur med Det Kongelige Teater, og du ikke har været der, siden du var på udflugt til København i 7. klasse, siger at du er ligeglad med kultur. Men kultur er også når du ser dit lokale fodboldhold på stadion, og det har man måske savnet. Corona har givet folk en forståelse for, hvad det er vi har mistet, og samtidig er det kulturen der har bragt os, der har været hjemsendte, igennem coronaen. Hvis ikke der havde været film i fjernsynet, musik i høretelefonerne og en bog i hånden havde det været surt for mange at komme gennem denne her nedlukning.

RÆSON: Kommer vi til at se et kulturudspil fra jer så?
JØRGENSEN: Ja. Det gør I. Vi arbejder på det. Det er ikke tilfældigt, at det kommer ovenpå Corona. Noget af det, jeg var mest chokeret over ved den nye kulturminister, var hendes udtalelse, da coronakrisen begyndte, hvor hun sagde, at hun nærmest syntes, det var upassende, hvis hun begyndte at tale om kultur nu. For kultur lå øverst i Maslows behovspyramide, og hun kunne ikke snakke om kultur, mens der var risiko for at folk døde. Det er jo helt forfejlet. Lige præcis i en krise har man brug for kultur for at bevare håbet og troen på at det nok skal blive bedre igen. Hvis ikke landets kulturminister taler om kultur, hvem skulle så? ■

 

Lige præcis i en krise har man brug for kultur for at bevare håbet og troen på at det nok skal blive bedre igen. Hvis ikke landets kulturminister taler om kultur, hvem skulle så?
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden