18.05.2021

I oplysningstiden var ambitionen, at mere information – læs: viden – skulle styrke både den individuelle autonomi og det kollektive demokrati. Men har informationen idag nået et omfang, hvor den er blevet en byrde i stedet for et gode?

Dét spørgsmål stiller professor Vincent F. Hendricks (grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet) til en række kyndige gæster, der i disse år beskæftiger sig indgående med udviklingen og dens perspektiver:

Afsnit 1: Læge og forfatter Imran Rashid (aktuel med bogen “Mærkbarhed”): Bruger, borger … og et mærkbart menneske. “Vi har ikke brug for digitaliseringen for at føle os lykkelige – tværtimod!” Sådan lyder budskabet fra Imran Rashid, der 20. maj udgiver sin nye bog “Mærkbarhed” (læs mere om bogen her på Saxo.com)

Hør afsnittet herunder, på iTunes eller RÆSONs Soundcloud:



Afsnit 5: Professor Thomas Bolander “Noget af det, der for alvor karakteriserer intelligens er, at man lærer af erfaring over lang tid. Der skal man ud i verden. De her robotter – vi bliver nødt til at putte dem ud i den virkelige verden og se hvordan de agerer”. Ph.d. Thomas Bolander er professor på DTU (Danmarks Tekniske Universitet), hvor han forsker i kunstig intelligens. I 2019 skrev han bogen “Hvordan ser fremtiden ud med kunstig intelligens” (udgivet i serien Moderne Ideer på Informations Forlag).

Afsnit 4: Medstifter af Kritik Digital, Mikkel Vinther: Vil techsektoren blive forandret? “Det, der har virket bedst, det er skandalerne. Jeg er bange for, at vi har brug for flere skandaler – og jeg er heller ikke bekymret for, om de kommer. Det gør de”. Det siger højskolelærer på Krogerup Højskole, Mikkel Vinther, der også er tilknyttet forsker på Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet og medstifter af foreningen Kritik Digital.

Afsnit 3: Camilla Mehlsen, Børns Vilkår: “Autenticitet er en kæmpe faktor for, hvorfor influencere vinder frem.” Sidste år slog beskrev Camilla Mehlsen i en ny undersøgelse af influensernes voksende betydning i mediebilledet – som aktører, der ikke kun udfordrer de gamle medier i kampen om annoncekroner men også, når det gælder: Indhold.

Afsnit 2: Professor Frederik Stjernfelt: “Jeg var indledningsvist for, at Donald Trump blev “deplatformed” [udelukket fra Facebook og Twitter, red.] ud fra at ytringsfrihedens grænse går ved “imminent lawless action”. Der er to uger efter [stormen på Capitol] 6. januar, hvor han som præsident kunne foretage sig vanvittige ting. Jeg kunne godt se argumentet for at forhindre dét. Men så synes jeg, at hans konto skulle være genoprettet – og det siger jeg som den største modstander af det populistiske monster, som han er. Det kan ikke være sådan, at bestemte synspunkter skal lukkes ude af den offentlige debat”.

ILLUSTRATION: Pressefoto