Ilia Siatitsa, talsperson for Privacy International, om dom over britisk masseovervågning: Vi forventer, at andre lande begynder at gentænke deres overvågningslove

18.07.2021

”Man kan forestille sig, at dommen over britisk masseovervågning vil skabe præcedens og en baseline for, hvilke standarder andre stater skal overholde.”

Interview af Xenia Sofie Heiberg Heurlin

I maj 2021 konkluderede den Europæiske Menneskerettighedsdomstols storkammer, at Storbritanniens overvågning af internetkommunikation er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sagen blev anlagt af i alt 16 organisationer, herunder Privacy International, der er en menneskerettighedsorganisation med hovedsæde i London.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols konklusion gik ikke så langt, som talspersonen for Privacy International ønskede. Ikke desto mindre er dommen en stadfæstelse af Storbritanniens masseovervågning som ulovlig, og det er ifølge Illia Siatitsa en vigtig kulmination på en otte års lang juridisk kamp for nye standarder for overvågningen i Vesten.
 

Storbritannien har haft et juridisk framework, der gjorde det muligt for efterretningstjenester at overvåge borgeres internetkommunikation gennem undervandskabler. Det kan de gøre i al hemmelig

_______

 

Privacy International har gennem en lang årrække søgt at begrænse den offentlige overvågning for at sikre beskyttelse af civilsamfundets privatliv. Og med fremkomsten af dynamikker mellem sociale medier, dataudnyttelse og overvågningskameraer er ny diskussion masseovervågning og dets juridiske grænser begyndt. Med stadfæstelsen fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol åbnes rejses spørgsmålet om, hvordan vi i de øvrige europæiske lande skal forholde os til overvågning.

RÆSON har talt med talsperson Ilia Siatitsa fra netop Privacy International om sagens indhold, og hvilken betydning dommen har for EU-lande.

RÆSON: Kan du kort forklare, hvad sagen går ud på?
SIATITSA: Storbritannien har haft et juridisk framework, der gjorde det muligt for efterretningstjenester at overvåge borgeres internetkommunikation gennem undervandskabler. Det kan de gøre i al hemmelig. Storkammeret i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har netop bekræftet, at Storbritannien brød med artikel 8, retten til privatliv, og artikel 10, ytringsfrihed, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Rettens afgørelse er en anerkendelse af, at der er behov for standarder, der skal sikre, at masseovervågning ikke misbruges.
 

Det var Snowdens afsløringer, der gjorde selve retssagen mulig, fordi det gav de nødvendige beviser for, hvad der faktisk finder sted. Indtil sagen nåede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, havde Storbritannien ikke indrømmet eksistensen af overvågningsprogrammet

_______

 

RÆSON: Hvad motiverede sagen?
SIATITSA: Afgørelsen var en kulmination på en otte år lang juridisk kamp. Det hele startede for alvor, da Edward Snowden i 2013 afslørede, at Storbritannien overvåger al internettrafik, der går gennem landet.

Privacy International har længe arbejdet med beskyttelse af privatliv i forbindelse med nye teknologier. Vi har derfor haft bevågenhed over for staters udnyttelse af vores data lang tid før 2013, hvor Snowdens afsløringer kom frem. Før Snowden var der også andre whistleblowers og journalister, der berettede om tilstedeværelsen af masseovervågning. Det var dog Snowdens afsløringer, der gjorde selve retssagen mulig, fordi det gav de nødvendige beviser for, hvad der faktisk finder sted. Indtil sagen nåede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, havde Storbritannien ikke indrømmet eksistensen af overvågningsprogrammet.
 

Det kan være, at dommen først vil få en indvirkning, når et europæisk land selv har en sag for retten, men vi forventer også, at landene vil begynde at gentænke deres overvågningslove- og praksisser for at strømline dem med rettens afgørelse

_______

 

RÆSON: Kan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom over britisk overvågning få betydning i andre lande end Storbritannien?
SIATITSA: På den ene side relaterer dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sig til et bestemt land og en bestemt sag. På den anden side er domstolen den ultimative fortolker af den europæiske konvention. Man kan derfor forestille sig, at dommen vil skabe præcedens og en baseline for, hvilke standarder andre stater skal overholde. Det kan være, at dommen først vil få en indvirkning, når et europæisk land selv har en sag for retten, men vi forventer også, at landene vil begynde at gentænke deres overvågningslove- og praksisser for at strømline dem med rettens afgørelse.

RÆSON: Hvilken type information og kommunikation blev overvåget i Storbritannien?
SIATITSA: Al online indhold og kommunikationsinformation, der går gennem kablerne i Storbritannien. Altså hvad man har sagt, til hvem, hvornår, hvor mange gange, og hvor man er rejst hen. Alle krummer af information, som vi bruger internettet til at sende et sted hen, går gennem de her overvågede kabler. Her er det vigtigt at huske på, hvordan internettet er bygget op. Kommunikation mellem to individer, selv hvis de befinder sig i samme by, rejser rundt på kloden, før det når modtageren. Det er ikke en direkte kommunikationsvej. Kommunikationen rejser bogstaveligt talt ofte jorden rundt, før den når modtageren.

Når britiske efterretningstjenester første gang indfanger data, er det ikke et menneske, der tilgår det. Informationen går gennem selektorer, der fungerer som en slags filtre. En selektor kan fx være en emailadresse, telefonnummer eller trafik fra land a til land b. Herefter opbevares informationen i databaser, som analytikere kan tilgå for at analysere informationen yderligere.

RÆSON: Hvordan overtræder den her type statslig overvågning menneskerettigheder?
SIATITSA: Den her type masseovervågning udsætter befolkningen for systematisk indgriben i vores ret til privatliv og de rettigheder, som privatliv faciliterer, herunder retten til at ytre os og frihed til at protestere. Når masseovervågningspraksisser bruger systemer eller teknologier, som indsamler og analyserer data på uendeligt eller meget store mængder af mennesker i stedet for at begrænse overvågning til individer, hvor der er en begrundet mistanke om ugerninger, så konstituerer det ikke en retfærdiggjort indgriben i vores ret til privatliv. Under de nuværende former for masseovervågning kan stater indfange utrolig mange aspekter af vores liv, hvilket kan have en stor indvirkning. Ikke kun for specifikke individer og deres individuelle mennerettigheder, men for det demokratiske samfund som helhed.
 

Forestil dig, at vi går ned ad gaden, og der er en politibetjent, der følger efter os konstant. Vi har intet at skjule, vi går bare ned ad gaden. Hvordan ville det påvirke os? Ville du have det okay med det?

_______

 

Når folks liv systematisk monitoreres, er masseovervågning kontrol over individer. I vores perspektiv er det i strid med fundamentale principper i et demokratisk samfund, der grundlæggende set søger at begrænse statens viden om dens befolkning for at moderere dens magt.

RÆSON: Hvad er problemet med masseovervågning, hvis man opfører sig ordentligt og ikke har noget at skjule?
SIATITSA: Forestil dig, at vi går ned ad gaden, og der er en politibetjent, der følger efter os konstant. Vi har intet at skjule, vi går bare ned ad gaden. Hvordan ville det påvirke os? Ville du have det okay med det? Jeg ville i hvert fald ikke.

Når man bliver bevidst om, at ens adfærd overvåges, kan det få den konsekvens, at folk ændrer, hvordan de opfører sig, og hvad de siger til hvem. Det fænomen kaldes the chilling effect of mass surveillance, og kan sætte samfundets evne til at udvikle nye tanker og ideer over styr.

RÆSON: Når nu retten har dømt den britiske masseovervågning for ulovlig, er jeres kamp for privatliv så endelig slut?
SIATITSA: Nej, kampen er aldrig slut. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gik ikke så langt, som vi ønskede. Retten sagde ikke, at masseovervågning per se er ulovligt. Retten fandt specifikke rammer og standarder, som stater skal følge. Derudover vil vi fortsætte kampen mod masseovervågningspraksisser for at sikre, at menneskerettighederne er beskyttet, både i Storbritannien og i resten af verden. ■
 

Nej, kampen er aldrig slut. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gik ikke så langt, som vi ønskede, men vi vil fortsætte kampen mod masseovervågningspraksisser for at sikre, at menneskerettighederne er beskyttet, både i Storbritannien og i resten af verden

_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne