12.02.2021

.

Situationen i Myanmar ser sort ud lige nu, og det virker til, at hærchefen er i færd med at kopiere den udvikling, vi også har set i Thailand siden kuppet i 2014. Men de massive folkelige protester og det voksende internationale pres, hvor selv Kina har meldt sig forsigtigt på banen, giver dog håb om, at man kan få militæret til at genoverveje den udemokratiske proces, de har sat i gang.

Analyse af Helene Maria Kyed, Myanmar-ekspert og forskningsleder på Dansk Institut for Internationale Studier

Militæret, som sad på magten i Myanmar i 60 år, har 1. februar 2021 tilbageerobret styringen i landet efter et halvt årti med en folkevalgt regering ledet af Aung San Suu Kyi og hendes parti, den Nationale Liga for Demokrati (NLD). Hærchefen, Min Aung Hlaing, har indsat sig selv som ny statsleder og allerede udpeget nye ministre og en ny præsident. Aung San Suu Kyi og mange af NLD’s folkevalgte parlamentsmedlemmer er arresteret sammen med over hundrede civilsamfundsledere. Hærens top har officielt erklæret, at militærets magtovertagelse er sket for at beskytte demokratiet og folkets vilje. Konkret drejer det sig om hærens anklager om valgsvindel ved det nyligt afsluttede valg i november, hvor Aung San Suu Kyis parti vandt en jordskredssejr.

Men hvis vi lytter til befolkningen i Myanmar, så er der ikke mange, der køber hærens forsøg på at retfærdiggøre dets kup. Tværtimod så er hundredtusindvis af mennesker gået på gaden i protest. For dem har militæret sat det spæde demokrati i Myanmar over styr, og de vil ikke tilbage til militærdiktatur. Internationalt er militærets overtagelse også blevet fordømt på det kraftigste af FN, EU og mange andre lande, heriblandt Danmark.

 

Men selvom Aung San Suu Kyi har fejlet ift. at forsvare landets etniske mindretal og samle dem under sig, så har man internationalt overset det store pres, hun var under fra militæret
_______

 

Før kuppet d. 1. februar har Danmark, andre vestlige lande og FN ellers være meget kritiske overfor Aung San Suu Kyi pga. hendes manglende fordømmelse af eller forsøg på at stoppe militærets angivelige etniske udrensning af de muslimske rohingyaer i Myanmar. Kritikken har været så markant, at man bl.a. fra dansk side har overvejet at skære i udviklingsstøtten til landet. Men selvom Aung San Suu Kyi har fejlet ift. at forsvare landets etniske mindretal og samle dem under sig, så har man internationalt overset det store pres, hun har været under fra militæret – et faktum, som militærkuppet nu understreger.

Militæret har nemlig siddet på store dele af den politiske magt i Myanmar, også efter demokratiske valg blev indført, og Aung San Suu Kyi og NLD vandt for første gang i 2015. Her er det også vigtigt at påpege, at det er militæret selv, som har skrevet den forfatning, der satte rammen for den demokratiske åbning. Denne forfatning sikrer, at militæret har 25 pct. af pladserne i parlamentets to kamre – centralt og ude i delstaterne – og at de styrer centrale ministerier, der har ansvar for forsvar, politi, domstole og grænseovervågning.

Herudover kræver det – ifølge forfatningen – militærets opbakning i parlamentet for at ændre forfatningen. Hæren har altså sat store begrænsninger for det politiske spillerum, som Aung San Suu Kyi har haft, og hendes forsøg på at ændre forfatningen bar ikke frugt. Til gengæld blev hendes relation til hærchefen Min Aung Hlaing mere og mere spændt, ikke mindst op til og efter valget i november 2020 – og det på trods af, at hun ellers er blevet anklaget internationalt for at beskytte militæret.

Den enorme sejr, som Aung San Suu Kyi fik til valget, understregede hendes kæmpe folkelige opbakning, hvilket nok fik glasset til at flyde over for militærtoppen. Og her kan det tyde på, at kuppet handler om militærets ære og behov for at demonstrere, hvem der reelt har magten og ’ejer’ landets forfatning. Der er sandsynligvis også personlige ting på spil: Hærchefen så angiveligt gerne sig selv som præsident. Men det store valgnederlag, som det militær-støttede parti, USDP (Unionens Solidaritets- og Udviklingsparti), fik til valget, gjorde den drøm uopnåelig. I hvert fald på demokratisk vis.

I slutningen af januar truede hærchefen indirekte med, at militæret ville tage magten, hvis ikke anklagerne om valgsvindel blev taget alvorligt. Måske brugte han disse trusler mod Aung San Suu Kyi for at sikre sig selv en position i toppen af det politiske liv. Men hun gav ham ikke noget, og det var måske det, der fik hammeren til at falde.

 

Budskabet fra protesterne er tydelig: Folk vil af med militæret og have demokrati, frihed og retfærdighed. Det markeres bl.a. med en tre-finger hilsen – en hilsen, der er inspireret af den fiktive serie, ’The Hunger Games’
_______

 

Intern folkeligt pres og civil ulydighed
Presset på militæret indefra er stort i Myanmar. Allerede d. 2. februar, blot en dag efter kuppet, begyndte folk i massevis i Yangon (landets største by) at banke på potter og pander med åbne vinduer og på altaner – en praksis, der kulturelt signalerer, at man vil drive onde kræfter på flugt. Aktionen har gentaget sig hver aften kl. 20.00 lige siden og har spredt sig rundt i landets byer. Allerede den følgende weekend begyndte folk også at gå på gaden, og for hver dag er mængden af fredelige demonstranter kun blevet større over hele landet.

Dette fortsætter trods anholdelser, voldelige angreb mod demonstranter og gentagne trusler fra militæret om, at folk ikke skal protestere eller skrive kritisk om dem i medierne. Militæret har forsøgt at demonstrere dets magt og modvirke den folkelige mobilisering, som foregår via internettet, ved først at lukke ned for Facebook og andre SoMe platforme for derefter i perioder at lukke helt ned for internettet. Men når nettet er oppe at køre igen, finder folk hurtigt ud af at omgå systemet med krypterede kommunikationsplatforme og udenlandsk VPN.

Budskabet fra de folkelige protester er tydelig: Folk vil af med militæret og have demokrati, frihed og retfærdighed. Det markeres bl.a. med en trefinger-hilsen – en hilsen, der er inspireret af den fiktive serie, ’The Hunger Games’, og symboliserer modstand mod ulighed og tyranni. Folk holder skilte op, hvor der på både engelsk og burmesisk står ting som ’free our leader’ [Aung San Suu Kyi, red.],’fuck the coup’, ’ we want democracy’, og ’we want justice’.

Modstanden har ikke noget klart lederskab, som det ser ud nu, men bliver betegnet som en ’civil ulydighedsbevægelse’ (civil disobedience movement, eller bare CDM), der favner bredt i befolkningen, og altså ikke kun omfatter Aung San Suu Kyi og NLD’s tilhængere. Selvom de fleste demonstranter er unge byboere, så er der også klare tegn på, at mange andre dele af samfundet er med og bakker op, enten ved selv at demonstrere eller ved at vise deres støtte på sociale medier og gennem donationer til CDM-bevægelsen.

 

De seneste par dage har der endda cirkuleret små videoklip og billeder på sociale medier, hvor politimænd forskellige steder i landet viser trefinger-hilsener og støtter demonstranter
_______

 

Også mange fra de etniske mindretal som fx de muslimske rohingyaer, der har følt sig kraftigt tilsidesat og diskrimineret under Aung San Suu Kyis regeringsperiode, bakker op om den brede modstandsbevægelse. Nogle af mindretalsgrupperne har således brugt situationen til at sende budskaber om, at demokrati i Myanmar skal indebære etnisk lighed og føderalisme.

Der tegner sig derfor et billede af en bred og samlet modstand imod militæret i et land, der ellers er kendetegnet ved etniske splittelser. Her er det vigtigt at påpege, at militærkuppet også har mødt stor modstand blandt ansatte i den offentlige sektor.

Faktisk blev de første tegn på civil ulydighed set blandt landets sundhedspersonale, der har strejket på flere hospitaler og markeret deres modstand med fredelige aktioner, hvor de synger og viser trefinger-hilsenen. Sidenhen har offentligt ansatte i landbrugsministeriet, på universiteterne, i transportsektoren, i det nationale energiselskab, i udenrigsministeriet og mange andre sektorer gjort det samme.

De nyindsatte ministre under militærets ledelse har reageret med trusler og sendt busser afsted for at hente de offentligt ansatte i deres hjem, så de kan komme på arbejde. Men mange stritter imod. Senest har der også være anholdelser af blandt andet læger, som trues til at genoptage deres job, men det har blot givet anledning til endnu flere protester.

Disse reaktioner sender et tydeligt signal om, at der i det statsapparat, som militæret nu vil lede, er stor modstand. De seneste par dage har der endda cirkuleret små videoklip og billeder på sociale medier, hvor politimænd forskellige steder i landet viser trefinger-hilsener og støtter demonstranter, der til gengæld har givet politiet røde roser og drikkevand for at stå sammen med dem imod militæret.

De mange eksempler på modstand giver et håb om, at internt pres og folkeligt sammenhold kan få militærets generaler til at genoverveje den proces, de har sat i gang, også selvom det lige nu ser sort ud.

 

Den civile ulydighedsbevægelse har udbredt budskabet om, at modstanden skal være fredelig. Mange frygter nemlig, at militæret vil bruge enhver lejlighed til at bruge vold, hvis protesterne bliver aggressive
_______

 

Militæret gør alt for at sikre sin magt
Lige nu er der ikke mange tegn på, at militærtoppen vil give efter. Tværtimod har vi de seneste dage set mere militær i gaderne, og der har også været eksempler på beskydning af demonstranter med vandkanoner, gummikugler og i nogle tilfælde med rigtig ammunition. Militæret har indført udgangsforbud efter kl. 20.00, forsamlingsforbud på over fem personer, og anholdelserne af NLD-medlemmer og aktivister fortsætter. Senest har militæret truet med at indføre en cyber-sikkerhedslov, der vil gøre dem i stand til at overvåge stort set alt, hvad folk foretager sig på nettet.

Samtidig fortælles der på sociale medier, at militæret har sendt civilklædte folk i gaderne og på lastbiler, der vil forsøge at opildne til vold mellem dem og demonstranterne. Dette er en praksis, som man kender fra protesterne i 1988 i Myanmar, hvor ca. 10.000 demonstranter mistede livet. Det er også derfor, den civile ulydighedsbevægelse har udbredt budskabet om, at modstanden skal være fredelig. Mange frygter nemlig, at militæret vil bruge enhver lejlighed til at bruge vold, hvis demonstrationerne bliver aggressive.

Sideløbende med reaktionerne på de folkelige protester gør militærtoppen i øjeblikket alt for at sikre sin politiske magtposition, også på længere sigt. En del af planen for den etårige magtovertagelse er at afholde nyvalg under militærets ledelse, og lige nu gør militæret alt for at underminere NLD og Aung San Suu Kyis chancer for at vinde igen. Men det bliver næppe med stor folkelig opbakning eller efter demokratiske spilleregner.

Udover at arrestere NLD-medlemmer har militæret allerede nu rejst anklager mod Aung San Suu Kyi, der kan sende hende 3 år i fængsel, så hun slet ikke kan stille op til valg. Anklagerne mod hende er ikke af politisk karakter, men falder under import/eksport-lovgivningen og omhandler brug af illegalt importerede walkie-talkies, der skulle være fundet i hendes hjem. Og da militæret stort set styrer domstolene, er der stor risiko for, at Aung San Suu Kyis politiske karriere er slut. Det tyder derfor klart på, at hærchefen ikke ser en plads til Aung San Suu Kyi i det ’disciplinerende demokrati’, som han selv kalder det system, han vil holde fast i på sigt.

 

Det har været yderst positivt at observere de seneste dage, at både FN’s sikkerhedsråd, et samlet EU og mange lande, heriblandt Danmark og USA, har fordømt militærets magtovertagelse
_______

 

NLD har i mellemtiden prøvet at markere dets lovlige ret til at sidde i regeringen: For få dage siden mødtes 70 af de NLD-parlamentsmedlemmer, som endnu ikke er blevet anholdt på Zoom for at konstituere et slags selvorganiseret parlament og udpege en præsident. Militæret har endnu ikke reageret på dette, men mange frygter en ny bølge af anholdelser.

Der er også tegn på, at militæret prøver at sikre dets magtposition ved at udnytte de splittelser, der er opstået mellem Aung San Suu Kyi og de etniske mindretalsgrupper de sidste fem år. Hærchefen har allerede bejlet til nogle af de etniske mindretalspartier ved at love dem positioner i regeringen, og selv om kun få har takket ja, så viser det, at militæret håber at kunne skabe alliancer mellem mindretallene og det militær-støttede parti, USDP, for så at undergrave NLD i parlamentet.

Hærchefen har også nedsat et nyt våbenhvileråd, der sandsynligvis har til formål at skabe alliancer med de etniske væbnede grupper, der er meget stærke i grænseområderne, hvor også militæret har store økonomiske interesser. I de seneste dage er det dog blevet tydeligt, at sådanne alliancer ikke er lige til for militæret: Flere af de etniske væbnede grupper har nemlig officielt erklæret, at de er imod militærkuppet og kræver løsladelse af de anholdte politikere. Nogle af grupperne er dog internt splittede, og her kan militæret muligvis lave aftaler med forskellige fraktioner. Meget tyder på, at militæret derfor vil bruge en del og hersk-strategi til at styrke sin egen position.

Danmark og det internationale pres
Forandring i Myanmar skal ultimativt komme indefra, men det er altafgørende, at det internationale samfund står sammen om at lægge pres på militæret; ikke blot udefra, men også indefra gennem diplomatisk tilstedeværelse og støtte til de interne demokratiske kræfter. Her er det også vigtigt, at man internationalt bakker tydeligt op omkring den folkevalgte regering, og at der fra statslig side sendes klare signaler om, at problemet ligger hos militæret.

Det har været yderst positivt at observere de seneste dage, at både FN’s sikkerhedsråd, et samlet EU og mange lande, heriblandt Danmark og USA, har fordømt militærets magtovertagelse, krævet at de anholdte politikere og civile ledere løslades, og at den civile regering genindsættes. Det er dog også vigtigt, at der handles.

 

Det er afgørende, at sanktioner sker i takt med opbygningen af et samlet internationalt politisk pres på militæret – også i samarbejde med de asiatiske lande og ikke mindst Kina, der er en vigtig spiller i Myanmar
_______

 

Præsident Joe Biden har allerede onsdag 10. februar meldt ud, at USA vil indføre skarpe sanktioner mod militæret samt fastfryse de ca. 6 milliarder kroner, som Myanmars stat har i reserve i USA. England og EU vil højst sandsynligt følge trop med sanktioner. Da USA’s sanktioner er målrettede og rammer militærets topfolk personligt, kan det have en stærk signalværdi. En våbenembargo kan også have en vis effekt. De hidtidige erfaringer med brede sanktioner mod Myanmar har dog ikke været positive – toppen af militæret har ikke lidt nogen nød, mens befolkningen som resultat har lidt under isolation og fattigdom.

Sanktioner udgør heller ikke i sig selv en strategi for at understøtte reelle forandringer i Myanmar. Det er afgørende, at de sker i takt med opbygningen af et samlet internationalt politisk pres på militæret – også i samarbejde med de asiatiske lande og ikke mindst Kina, der er en vigtig spiller i Myanmar. Herudover skal sanktioner ske i takt med mere direkte demokratistøtte til de interne kræfter i Myanmar.

Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod meldte hurtigt ud efter kuppet, at den bistand, Danmark giver til Myanmar, suspenderes nu, hvor militæret sidder på magten. Men han har også lovet, at Danmark ikke vender ryggen til de demokratiske kræfter og befolkningen i Myanmar. En lang række andre lande har samme tilgang. Det er et godt signal, og her er det afgørende, at vi fra dansk side generelt ikke truer med at trække os ud af Myanmar, men tværtimod truer med at blive.

Fortsat dansk tilstedeværelse i Myanmar er også vigtigt for at fastholde kontakt og støtte til civilsamfund, medier og andre demokratiske kræfter i landet – herunder også de etniske mindretalsgrupper, NLD og andre politiske partier. Støtte gennem ambassaden til civilsamfund, frie medier, fagbevægelser og privatsektorprogrammerne bør fortsætte og gerne styrkes, og der skal være en klar udmelding om, at stat-til-stat-bistanden genoptages, når det er forsvarligt. En sådan udmelding vil være et afgørende signal til befolkningen i Myanmar om, at vi fortsat står på deres side i kampen for demokrati og retfærdig udvikling. Det samme kan man håbe på, at andre lande vil gøre, herunder også Myanmars naboer i Asien.

Situationen i Myanmar ser sort ud lige nu, og det virker til, at hærchefen er i færd med at kopiere den udvikling, vi også har set i Thailand siden kuppet i 2014. Den massive folkelige protest og det voksende internationale pres, hvor selv Kina er gået med til at udsende en pressemeddelelse fra FN’s sikkerhedsråd, der fordømmer kuppet, giver dog håb om, at processen kan vende. Man kan endda håbe på, at der kunne komme modstand i militærets egne rækker – altså at andre i hærens top vil gøre intern modstand. Men om det sker, er endnu uvist. ■

 

Den massive folkelige protest og det voksende internationale pres, hvor selv Kina er gået med til at udsende en pressemeddelelse fra FN’s sikkerhedsråd, der fordømmer kuppet, giver dog håb om, at processen kan vende
_______

 

Helene Maria Kyed (f. 1974) er forskningsleder på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun koordinerer et forskningsprogram i Myanmar on sikkerhed og lokalkonfliktløsning (2015-2021) og har redigeret – og forfattet kapitler i bogen ”Everyday Justice in Myanmar” (Nias Press, 2020). ILLUSTRATION: Publikum til Aung San Suu Kyis tale i maj 2012 (foto: Flickr – onourownpath)