Hans Henrik Fafner: Saudi-Arabien forsøger at presse Hizbollah ud af Libanon. Men de risikerer i stedet at presse landet ud i et økonomisk og politisk kaos, der kan styrke bevægelsen

18.11.2021

Saudi-Arabien søger tydeligvis at fratage Hizbollah sin dominerende rolle i Libanon. Som første skridt afbrød Saudi-Arabien sine diplomatiske forbindelser til Libanon. Ambassadøren blev kaldt hjem fra Beirut, og som forventet tog den libanesiske regering et tilsvarende skridt ved at kalde sin ambassadør hjem fra Riyad. Derpå fulgte en handelsblokade, som nok har endnu alvorligere konsekvenser for Libanon, der i forvejen er tæt på økonomisk kollaps. 

Analyse af Hans Henrik Fafner

TEL AVIV – Det begyndte egentlig med noget, der mest af alt lignede en sag fra småtingsafdelingen. I slutningen af oktober kom den libanesiske informationsminister, George Kordahi, med en udtalelse, der rummede implicit af Saudi-Arabiens engagement i den yemenitiske borgerkrig. Mere specifikt kritiserede ministeren den saudiarabiske offensiv mod houthierne.

Det er ikke første gang, Saudi-Arabien bliver kritiseret for sin rolle i krigen, og kritikken er ofte kommet fra langt vigtigere kilder end George Kordahi. Han repræsenterer det lille kristne parti Marada, der sidder på tre af det libanesiske parlaments 128 pladser, og hans ministerielle portefølje er næppe heller blandt de tungeste. Kordahi er dog en lokal kendis. Han kommer fra tv-verdenen og som tidligere vært i den libanesiske version af programmet Hvem vil være millionær? er han et kendt ansigt, så folk lytter til hans politiske udtalelser.

Dette er dog ikke forklaringen på, at Saudi-Arabien valgte at reagere med stor voldsomhed på informationsministerens kritik. Den ligger i, at Marada befinder sig på den libanesiske højrefløj, hvor man i årevis har vist åben sympati for den syriske leder, Bashar al Assad, og dermed har Marada sat sig i bås med den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse, som er en yderst magtfuld spiller i libanesisk politik. Hizbollah er repræsenteret med 12 mandater i parlamentet, hvor det fører tæt politisk samarbejde med Marada – på trods af de teologiske forskelle.

 

Som første skridt afbrød Saudi-Arabien sine diplomatiske forbindelser til Libanon. Ambassadøren blev kaldt hjem fra Beirut, og som forventet tog den libanesiske regering et tilsvarende skridt ved at kalde sin ambassadør hjem fra Riyad
_______

 

Forbindelsen til Iran
Her ligger den egentlige årsag til Saudi-Arabiens voldsomme reaktion på en udtalelse, der i store træk er betydningsløs. Der er god grund til at antage, at styret i Riyad har grebet ”fornærmelsen” som en god anledning til at åbne en offensiv mod Hizbollah. Den islamiske bevægelse har nemlig lige siden sin opståen omkring afslutningen på den libanesiske borgerkrig i 1989-90 stået i tæt forbindelse med Iran, og dermed er Hizbollah også deltager i den iransk-syriske akse, som saudiaraberne ser som en trussel mod den regionale stabilitet.

Den lille konflikt er altså rykket op i en langt højere kategori. Ad den vej har sagen fået forbindelse til spørgsmålet om de iranske atomprogrammer, der er en del af forklaringen på, at hele det mellemøstlige konfliktscenarie gennem de senere år har flyttet sig fra den israelsk-palæstinensiske konflikt, til primært at fokusere på den mangeårige rivalisering mellem Iran og Saudi-Arabien. Denne drejer sig om dominans på oliemarkedet, om teologiske forskelle, flere andre udeståender, og dette har navnlig i de senere år trukket en ny frontlinje ned gennem Den Persiske Golf.

I den optik har Saudi-Arabien derfor en tydelig interesse i at svække Hizbollah, der ligesom styret i Teheran er shiamuslimsk.

Den saudiarabiske offensiv har imidlertid ikke blot taget sigte på Hizbollah, men søger at ramme hele det libanesiske samfund, for ad denne vej søger man tydeligvis at fratage Hizbollah sin dominerende rolle i Libanon. Som første skridt afbrød Saudi-Arabien sine diplomatiske forbindelser til Libanon. Ambassadøren blev kaldt hjem fra Beirut, og som forventet tog den libanesiske regering et tilsvarende skridt ved at kalde sin ambassadør hjem fra Riyad.

Derpå fulgte en handelsblokade, som nok har endnu alvorligere konsekvenser. Saudi-Arabien er Libanons fjerdestørste handelspartner. I 2019, altså lige før Libanons økonomiske krise for alvor tog fart, repræsenterede Libanon landbrugseksport til Saudi-Arabien en værdi af 280 mio. USD. Dette faldt til 200 mio. året efter, og nu er det altså mere eller mindre nulstillet.

Hertil kommer at Saudi-Arabien med øjeblikkelig effekt har indefrosset sin andel af de 11 mia. USD, som på donorkonferencen i 2018 blev stillet på benene for at redde den libanesiske økonomi; Saudi-Arabien forpligtede sig på det tidspunkt til at donere en milliard. Dette skaber i sig selv alvorlige udsigter for den libanesiske økonomi, hvis der ikke meget snart findes en løsning, og sagen tog endnu en alvorlig drejning, da Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater og Kuwait sluttede sig til den saudiarabiske blokade.

 

Stillingskrigen er altså tegnet op, og nu venter man på at se, om Saudi-Arabien vil tage skridtet videre, hvilket kan gøre krisen endnu mere dramatisk
_______

 

Her står sagen i skrivende stund. George Kordahi nægter at træde tilbage fra sin ministerpost. Han henviser blandt andet til at det drejer sig om en gammel udtalelse, som faldt tilbage i de første dage af september – altså endnu inden han blev minister. Den båndede udtalelse blev først offentligt kendt den 25. oktober.

Stillingskrigen er altså tegnet op, og nu venter man på at se, om Saudi-Arabien vil tage skridtet videre, hvilket kan gøre krisen endnu mere dramatisk. Det kan når som helst komme dertil, at den halve million libanesiske migrantarbejdere i Saudi-Arabien og golfstaterne får besked på at rejse hjem, og det vil få alvorlige konsekvenser for den libanesiske økonomi. Disse arbejdere vurderes at sende 3-5 mia. USD hjem, og på årsbasis svarer dette til omkring 60 pct. af samtlige pengeoverførsler fra udlandet.

Mikati træder varsomt
Alt dette er en farlig leg med ilden. Den 10. september dannede Najib Mikati en ny bred samlingsregering, hvor både Hizbollah og det minutiøse Marada altså sidder med omkring bordet. Det skete 13 måneder efter at forgængeren, Hassan Diab, trådte tilbage fra posten, og den nye regering blev og bliver stadig betegnet som et håb for at trække landet ud af en årelang politisk krise. I 2019 var der dramatiske folkelige protester mod en inkompetent og korrupt politisk ledelse, og økonomisk bevægede Libanon i retning af det totale kollaps.

Om den nye regering er løsningen på Libanons mange problemer, kan ingen naturligvis sige. Det er langt fra sikkert, og med den aktuelle krise i forhold til Saudi-Arabien og golfstaterne er Mikati-regeringens udsigter til succes blevet drastisk forringet.

 

Libanon er allerede plaget af inflation, stigende arbejdsløshed og varemangel. Sundhedsvæsenet er på randen af sammenbrud, og fødevaremangel er et omsiggribende problem
_______

 

Heri ligger forklaringen på, at Najib Mikati indtil videre har valgt at træde varsomt. Han har ved flere lejligheder opfordret alle minister til at prioritere Libanons interesser over alt andet, men han har ikke på noget tidspunkt krævet, at Kordahi træder tilbage. Dette ville muligvis løse krisen i forhold til Saudi-Arabien, men det ville også med stor sandsynlighed kaste Libanon ud i nyt kaos. For Hizbollah, som sidder i regeringen med to ministre, var hurtigt ude med trusler om, at hvis Kordahi tvinges bort fra ministerposten, vil de med det samme trække sig ud af regeringssamarbejdet. Og det kunne meget vel føre til, at regeringen falder helt fra hinanden.

Hvis dette sker, vil landet sandsynligvis blive kastet ud i politisk uvished og krise, idet det ikke er sikkert, hvem der kan danne en ny regering, og hvornår det kan ske. Og imens vil det økonomiske kollaps igen rykke tættere på. Libanon er allerede plaget af inflation, stigende arbejdsløshed og varemangel. Sundhedsvæsenet er på randen af sammenbrud, og fødevaremangel er et omsiggribende problem.

I den situation kommer Hizbollah pludselig til at stå som et håb i mange libaneseres øjne. Bevægelsen er langt fra så magtfuld, som den tidligere har været, men den har stadig betydelige midler til at gøre sin indflydelse gældende. Mange mennesker husker endnu krigen i 2006, hvor israelske bombardementer anrettede store skader. Her stod Hizbollah klar til at yde praktisk og økonomisk hjælp til borgere, og det skete næsten uden skelen til religiøst tilhørsforhold. Hizbollah høstede stor popularitet på dén konto, og det blev omsat i politisk indflydelse. Mange forventer, at noget lignende kan ske, hvis Mikati-regeringen falder sammen og efterlader et tomrum.

Under alle omstændigheder har Hizbollah afvist tilbud fra Den Arabiske Liga om at mægle i konflikten, og dette har premierminister Mikati – tvunget af omstændighederne – valgt at lytte til. I hvert fald officielt, for samtidig benyttede hans udenrigsminister, Abdallah Bou Habib, det netop overståede klimamøde i Glasgow til at appellere til den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken og Frankrigs præsident Emanuel Macron om at træde aktivt ind for at skabe en løsning på konflikten. Habib er blandt andet af den holdning, at Hizbollah skal inddrages i dialogen som selvstændig partner.

Hvordan man end vender og drejer sagen, ser Saudi-Arabiens offensiv derfor ud til at have virket stik modsat hensigten. Tanken var at stække Hizbollahs indflydelse for derved at lukke noget af luften ud af den iranske magtposition i regionen, men de saudiarabiske beslutningstagere har helt tydeligt fejlvurderet Libanons interne politiske dynamik. Og det er endt i en situation, der lige nu synes fastlåst.

 

Hvordan man end vender og drejer sagen, ser Saudi-Arabiens offensiv derfor ud til at have virket stik modsat hensigten. Tanken var at stække Hizbollahs indflydelse for derved at lukke noget af luften ud af den iranske magtposition i regionen, men de saudiarabiske beslutningstagere har helt tydeligt fejlvurderet Libanons interne politiske dynamik
_______

 

Hans Henrik Fafner (f. 1957) er udlandsredaktør på POV.International. Han har gennem de sidste 26 år skrevet om Mellemøsten med fast base i Tel Aviv. Ved siden af sit journalistiske virke er han forfatter og foredragsholder, oversætter af israelsk skønlitteratur til dansk, samt rejseleder for Viktors Farmor. I 2020 udgav Turbine Forlaget hans bog ’Halutzim. Kontrasternes Israel’, hvor han gennem samtaler med israelere søger at forklare landets mange indre modsætninger.

ILLUSTRATION: BEIRUT, LEBANON: Hizbollah-lederen Sayyed Hassan Nasrallah taler i anledningen af profeten Muhammads fødselsdag via et videolink fra en hemmelig lokation, fredag, 22. oktober, 2021 [Hussein Malla/AP/Ritzau Scanpix]