Grønlands udenrigsminister: Jeg kan ikke tvinge Danmark til at lave et samarbejde med os i fremtiden. Derfor lukker vi heller ikke nogen døre
21.09.2021
”Vi fik tidligere at vide, at der ikke er andre end Danmark, der synes, at Grønland er et vigtigt land. Det har vi fået manet i jorden igen: Der er lige blevet udgivet en bog i Danmark, der mener, at man overvurderer betydningen af Grønland, mens amerikanerne lige den anden dag holdt pressemøde og sagde, at de var her for at blive. Vi er vigtige for USA.”
Interview af Albert Søgaard Thomsen
RIGSFÆLLESSKABET ER IGEN kommet på dagsordenen, og Grønlands forbindelse til Danmark er blevet et spørgsmål, som er svært at komme uden om. Da den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken besøgte Danmark i maj 2021 og tog en rundtur i Rigsfællesskabet, gjorde Grønlands udenrigsminister Pele Broberg det meget klart, at Grønland er sit eget land og har et krav om selvstændighed.
Selvom ministeren (Naalakkersuisoq) for Udenrigsanliggender, Erhverv, Handel og Klima – som Broberg formelt betegnes – benægter, at Grønlands igangværende forhandlinger med Danmark om Folketingets nylige iøjefaldende Arktispakke har nogen forbindelse til ønsket om selvstændighed, så kalder han det også det første kortsigtede skridt på vejen mod et nationalt forlig om fremtidens Grønland. „Om selvstændighed ligger 100 år frem, 200 år frem, 50 år frem, det er ikke noget, jeg bestemmer. Men vi skal have en idé om, hvad det er, vi skal hen til,“ udtaler Broberg i dette interview til RÆSON. Og i den proces lukker udenrigsministeren ikke nogen døre for fremtidige samarbejder – hverken for USA eller Danmark.
Og lige netop Danmark er selvfølgelig fortsat til stede i Grønland militært og varetager blandt andet overvågning i Arktis og diverse civile beredskabsopgaver, og i februar forhandlede regeringen med en række partier i Folketinget Arktispakken hjem. Med pakken skulle den danske overvågningskapacitet i Grønland styrkes, som følge af blandt andet større russisk aktivitet og militær opbygning i det arktiske område. Det vil man blandt andet gøre ved indkøb af droner til overvågning for 750 millioner kroner, satellitovervågning for 85 millioner kroner, klassificeret taktisk kommunikation for 40 millioner kroner og en ny forsvarsuddannelse i Grønland til 50 millioner kroner. I alt beløber pakken sig til 1,5 milliarder kroner til nye anskaffelser og driftsudgifter for 300 millioner kroner årligt.
Udenrigsminister i Grønland Pele Broberg er enig i, at overvågningskapaciteten skal styrkes. Som han ser det, lever overvågningskapaciteten i Grønland nemlig slet ikke op til standard i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Men han ser gerne, at Grønland overtager ansvaret for netop det civile beredskab. Og ifølge Broberg oplever Grønland en mangel på samarbejdsvillighed fra Danmark, når snakken falder på overtagelse af sagsområder og selvstændighed.
RÆSON har taget en snak med udenrigsminister Pele Broberg i forsøget på at opklare, hvordan fremtiden ser ud for det dansk-grønlandske forhold.
RÆSON: Mener du helt grundlæggende, at Arktispakken er nødvendig?
BROBERG: Grundlæggende må vi jo kigge på, hvad vi har af udfordringer med overvågning af Arktis, og om vi har behov for øget overvågning. Det har vi helt sikkert. Vi er jo slet ikke op til standard i forhold til, hvad vi kan se, at vores europæiske og nordamerikanske – og nordatlantiske – naboer har af overvågning. Så der er ingen tvivl om, at vi et eller andet sted har behov for en opgradering.
Du har udtrykt ønske om at have en form for indflydelse på Arktispakken. Kan du komme ind på, hvad du er utilfreds med i pakken, eller hvad du kunne forestille dig at ændre ved den?
Nej. Vores forgænger på posten – landsstyreformand Kim Kielsen – meldte ud før valget, at man gerne vil have mere civil kapacitet heroppe, og den linje har vi fortsat. Vi har ikke lavet noget nyt. Vores dialog med forsvarsministeren, den kører fortsat og meget godt. Så hvad vi har af ønsker og ting og sager, det er noget, vi tager med ministeren.
Nu siger du civil kapacitet: Er det civil grønlandske kapacitet eller mere civil dansk kapacitet?
Det tager jeg med forsvarsministeren. Men vi har nogle konkrete forhandlinger om det, der skal være i en arktisk kapacitetspakke. Vi har nogle ønsker, der er udstukket af formanden for Naalakkersuisut (Landsstyret red.), som jeg følger, og så har vi forsvarsforliget lavet i Folketinget. I aftalen står der jo, at det er en aftale mellem Folketingets partier, som skal forhandles med regeringen i Grønland. Og det er jo bare dét stadie, vi er nået til.
Jeg snakker om det, der står i den Arktiske kapacitetspakke. Der står, at man skal forhandle med den grønlandske regering om indholdet. Der er ikke noget nyt. Der er ikke noget odiøst
_______
Så den civile kapacitet, du snakker om, er det en overvågningskapacitet?
Det tager jeg med ministeren.
Vil det sige, du vil ind og genforhandle den her Arktispakke?
Nej. Det har jeg aldrig sagt, jeg vil.
Hvad er det så for nogle forhandlinger, du snakker om?
Jeg snakker om det, der står i den Arktiske kapacitetspakke. Der står, at man skal forhandle med den grønlandske regering om indholdet. Der er ikke noget nyt. Der er ikke noget odiøst. Jeg har fortsat arbejdet fra den tidligere regering, og vi fortsætter bare den dialog, der er i forbindelse med forhandlingerne.
Kan du komme ind på, hvad de vigtigste pejlemærker er for regeringen i Grønland for det her forlig?
I sidste ende er det vigtigste for os at få skabt et forsvarspolitisk forlig heroppe. Og det er også derfor, at det her ikke er en situation, hvor vi siger ja eller nej til noget som helst. Den danske regering har startet en forhandling med os, efter at de stoppede med den forrige regering, og de forhandlinger kører. Det, jeg har lovet mine koalitionspartnere, er, at vi kører efter et princip om, at vi vil have indført et forligskoncept, der betyder, at vi kommer til at involvere ikke blot vores koalitionspartnere, men partierne i parlamentet heroppe for at diskutere, hvad det er, vi forestiller os på sigt, og ikke blot de næste to år. Hvad er det, vi gerne vil. For så kan vi nemlig begynde at lave det forberedende arbejde til en langsigtet strategi.
Er motivationen for at forme den her pakke, at den skal kunne understøtte en eventuel fremtidig grønlandsk selvstændighed?
Nej, for mig er det vigtigt at få lavet en vurdering af, hvad landet mener om, hvad Folketinget ønsker af kapacitet heroppe. Det er en konkret forespørgsel, og vi har nemlig en forhandling med den danske regering. Når vi begynder at snakke om selvstændighed, er det et helt andet spørgsmål, og det har ikke noget med kapacitetspakken at gøre.
Du har tidligere udtrykt ønske om, at Grønland overtager Danmarks militære arbejdsområder i Grønland?
Nej, det er ikke helt korrekt. Jeg har udtrykt ønske om, at Grønland overtager Danmarks civile varetagelse. Det danske forsvar varetager en del civile forpligtelser i dag, og det er dem, jeg gerne vil have, vi får kigget på, hvordan vi kan overtage.
Så du har et ønske om at overtage Danmarks civile arbejdsområder i Grønland. Men de militære arbejdsområder forbliver på Danmarks hænder for nu?
Mit problem med det spørgsmål er jo, at jeg ikke har en holdning til, hvad Danmark skal og ikke skal. Jeg har klart sagt, at vi skal have forberedt en måde, hvor vi i Grønland selv har farvandskontrol, hvor vi selv har søsikkerhed, fiskerikontrol og lignende. Alle de civile funktioner skal vi have fundet ud af, hvornår vi skal overtage.
Medier og andre tror, jeg bliver ved med at sige, at det grønlandske forsvar skal være et amerikansk anliggende. Det er bare ikke mig, der synes det. Det er derimod Danmark
_______
Og der har jeg sagt meget tydeligt, at det bliver i samarbejde med det danske forsvar, når vi skal overtage det, for i henhold til Selvstyreloven, skal området være op til standard, før vi overtager det. Det betyder, at vi ikke skal bygge noget op fra bunden af. Vi skal have hjælp til tingene fra den danske stat. Så når vi skal overtage enkelte områder, så kan vi jo allerede se nu, at der er nogle ting, der overlapper i forhold til, hvad Danmark laver, og hvad vi gerne vil lave. Hvordan Danmark vil gøre tingene, det er så op til Danmark og ikke os.
Mange har en tendens til at misforstå noget, jeg siger, nemlig at forsvaret af Grønland er et amerikansk anliggende. Men det, man skal forstå, er, at det er Danmark, der har indgået en forsvarsaftale med USA om forsvaret af Grønland [Danmark indgik i 1951 en forsvarsaftale med USA om forsvaret af Grønland, red.]. Medier og andre tror, jeg bliver ved med at sige, at det grønlandske forsvar skal være et amerikansk anliggende. Det er bare ikke mig, der synes det. Det er derimod Danmark, der har lavet en forsvarsaftale med amerikanerne om det. Så hvad de forestiller sig, at der skal være af øget kontrol eller andet, det kan jeg af gode grunde ikke kommentere på. Vi har nemlig ikke en forhandling med amerikanerne om det.
Er det realistisk, at Grønland kan løfte omkostningerne ved de civile arbejdsområder, som Danmark varetager i dag?
Selvfølgelig. Danmarks suverænitetshåndhævelse i Det Danske Kongerige kører, som Danmark vil have det. Det har ikke noget med os at gøre. Men for vores vedkommende, når det kommer til at overtage sagsområder, så kan vi jo se, at der er en diskurs om, at det er noget, vi selv skal betale for. Men det er jo ikke noget, man sætter en pris på generelt. Det har noget med suverænitet at gøre. Og det er den diskurs, vi prøver at gøre opmærksom på, for der står i Selvstyreloven, at Danmark skal sætte et område op til standard, før vi overtager det.
Og jeg kan give et eksempel: Sundhedsområdet var blevet udsultet, inden vi overtog det i 1992. Og så overtog vi det med meget store følgeudgifter. Dengang fik man også at vide heroppe, at vi slet ikke kunne klare det, men det kører jo videre i dag. Det fungerer jo. Det er måske ikke verdens bedste sundhedssystem, og vi har også udfordringer ligesom så mange andre lande har det på sundhedsområdet. Men vi har overtaget området, og det sjove er, at vi stadig har et krav om, at der skal være dansk autorisation i vores sundhedslovgivning, og på den måde kører jo stadigvæk et tæt samarbejde med det danske sundhedssystem.
Jeg tror, folk har en tendens til at tro, at når vi snakker om selvstændighed eller overtagelse af sagsområder, så er det en afvikling af Danmark, hvor vi vil skubbe Danmark fra os. Men hvis vi kigger på, hvad vi rent faktisk foretager os, så er det nok en overfortolkning, som visse partier i Danmark har, og som straks truer med at afskære forbindelsen mellem vores lande ved selvstændighed.
Man vil gerne straffe os for at drømme om selvstændighed, men det tror jeg ikke, er den generelle holdning i Danmark. Jeg tror, at man oprigtigt gerne vil have et ligeværdigt forhold mellem landene. Og det inkluderer ikke at true vennerne.
Når I gerne vil overtage de civile arbejdsområder, så skal Danmark bringe det op til standard. Hvad betyder det helt præcist i det her konkrete tilfælde?
Noget af det, der også er konfliktfyldt men lidt mere håndgribeligt, er jo, at vi i koalitionsaftalen har meddelt, at vi skal overtage Fødevarestyrelsen. Der kan jeg se i et Folketingssvar til Aaja Chemnitz (Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit red.), at en minister påstår, at grønlænderne har et stort arbejde foran sig med store risici, hvis man vil overtage det. Og det er jo i strid med Selvstyreloven, hvor der står, at de skal bringe et område op til standard, før vi overtager det.
[N]år det skal bringes op til standard, så skal det være forberedt således, at når vi overtager det, så får vi basalt set bare en nøgle udleveret, og så kører alt videre som det plejer, bortset fra at navnet så er ændret fra Danmark til Grønland
_______
Det betyder, at de skal sørge for, at de rette kompetencer er heroppe. At vi rent faktisk har de biologer, eller hvad der nu måtte være krav om. Men også at procedurer er udarbejdede, at de har forberedt samhandelsaftaler, som inkluderer de kontrolmuligheder, der måtte være krav om. Det vil sige, at der ingen risici er for os. Fordi indtil den dag, vi overtager det, der er det et dansk ansvarsområde.
Og om de laver fødevarekontrollen i Grønland eller i Danmark, det er ligegyldigt for kunderne. Det er stadigvæk en dansk godkendelse, man får. Så når det skal bringes op til standard, så skal det være forberedt således, at når vi overtager det, så får vi basalt set bare en nøgle udleveret, og så kører alt videre som det plejer, bortset fra at navnet så er ændret fra Danmark til Grønland.
Hvad er første skridt så i forhold til at overtage de her arbejdsområder?
Det er at lave et nationalt forlig her i Grønland om, hvad vi forestiller os, vi vil på sigt. Fordi første skridt involverer den arktiske kapacitetspakke. Men som jeg sagde; det er den kortsigtede vej. Men for at reagere på det, der sker her og nu, skal vi have en idé om, hvad der sker, når vi går lidt længere frem.
Om selvstændighed ligger 100 år frem, 200 år frem, 50 år frem, det er ikke noget, jeg bestemmer. Men vi skal have en idé om, hvad det er, vi skal hen til. Og det har ikke noget at gøre med at være imod Danmark. Det er i samspil med Danmark, vi gør det her. For det er også i dansk interesse. Forsvaret har anbefalet, at vi får oprettet de her kompetencer her i landet, så det ikke er Forsvaret, der skal levere alt, men så lokalbefolkningen kan bidrage.
Du har tidligere udtalt dig lidt om USA som samarbejdspartner, og du har snakket om, at bloktilskuddet eventuelt godt kunne blive overtaget af USA. Mener du, at USA kunne være en bedre allieret end Danmark?
Nej. Det har jeg aldrig sagt. Det handler om, at vi tidligere fik at vide, at der ikke var andre, der syntes, at Grønland var et vigtigt land. Det har vi fået manet i jorden igen. Der er lige blevet udgivet en bog i Danmark, der mener, at man overvurderer betydningen af Grønland, mens amerikanerne lige den anden dag holdt pressemøde og sagde, at de var her for at blive. At vi er vigtige for USA.
Så vi bliver ved med at modbevise det, man kommer med fra danske medier om, at der ikke er andre, der vil lege med Grønland. Det, jeg sagde, var et svar til en journalist, der sagde, at vi ikke kunne klare os uden Danmark. Så sagde jeg, at nu havde Trump [tidligere præsident i USA red.] sagt på lettere udiplomatisk vis, at han var klar til at lægge penge i det. Og så er det jeg siger, at det er jo bare første gang, vi hører andre, der tilbyder det.
Men jeg har på intet tidspunkt sagt, at USA vil være en bedre partner for Grønland. Jeg har jo netop hele tiden kæmpet for, at vi overgår til at være en Free Association [aftale mellem to selvstændige nationer – ofte tidligere koloni og kolonimagt – om et fællesskab, red.] med Danmark. Men jeg kan ikke tvinge Danmark til at lave et samarbejde med os. Og det er derfor, jeg siger, at vi ikke lukker nogle døre. Og det ved jeg, at Danmark heller ikke gør normalt.
Det er kun, når det drejer sig om selvstændighed til Grønland, at det virker som om, at der er en dør, der går i, og at Danmark siger, at de ikke vil samarbejde med os – igen, trusler frem for samarbejde.
Hvordan ser du så et eventuelt samarbejde med USA som allieret?
Jeg ser ikke som sådan et samarbejde for mig. Vores oplæg er jo en Free Association med Danmark. At man så også kan have en forsvarsaftale med USA, som kører ligesom i dag, det tror jeg ikke, nogen vil mene er unaturligt.
Det vil så køre ligesom i dag, bortset fra at vi har højhedsretten [staters ret til magtudøvelse på eget territorium red.] over eget land. Hvor vi stadigvæk har et samarbejde med Danmark, – det er et glimrende samarbejde i øvrigt på mange punkter med Danmark – men hvor vi selv varetager udlændingeområdet og samarbejdet med andre lande mere direkte i stedet for gennem Danmark. Hvor vi er herre i eget hus, men samtidigt har den samme respekt og samarbejdsvillighed som hidtil. ■
Det er kun, når det drejer sig om selvstændighed til Grønland, at det virker som om, at der er en dør, der går i, og at Danmark siger, at de ikke vil samarbejde med os – igen, trusler frem for samarbejde
_______
Pele Broberg (f.1972) er minister for industri, handel, udenrigsanliggender og klima i Grønland for Naleraq. Han er uddannet pilot med HD fra Copenhagen Business School i international business. ILLUSTRATION: Pele Broberg, minister i det grønlandske landsstyre med ansvar for udenrigsanliggender, handel og erhverv kort før mødet med Antony Blinken, USAs udenrigsminister i Eigtveds Pakhus [Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: „En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb“](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
