23.06.2021

Per Stig Møller mener, at der er meningstyranniske motiver bag Enhedslistens forslag om en mulig fjernelse af et skilt ved Peter von Scholtens gravmonument. Men en fjernelse af et skilt, der er opsat langt senere end selve monumentet, kan næppe anses for et forsøg på at retouchere historien om Scholten.

Den utidssvarende tolkning af monumentet, der præsenteres på skiltet fra 1970’erne, er det, som nok udfordrer de fleste med sans for historien om dansk-vestindiske relationer
_______

 

Gravmonumentet er vitterligt et monument i egen ret. Dét er ikke udfordret af det beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat. Den utidssvarende tolkning af monumentet, der præsenteres på skiltet fra 1970’erne, er det, som nok udfordrer de fleste med sans for historien om dansk-vestindiske relationer.

En fjernelse af et skilt, der er opsat langt senere end selve monumentet, kan næppe anses for et forsøg på at retouchere historien om Scholten. Og en dialog om, hvad man kunne gøre i stedet for enten at fjerne eller supplere skiltningen, er ikke en “omformning af fortiden”, men en præsentation af andre tolkninger, der ikke ensporet ser Scholten som aktøren bag slaveriets afskaffelse.

Den flertalsbeslutning, som vi 7. juni traf i Teknik- og Miljøudvalget, blev standset af Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre og dermed indbragt for Borgerrepræsentationen, bad forvaltningen om en “anbefaling til den fremadrettede skiltning ved Peter von Scholtens grav baseret på den nuværende praksis for skiltning på kirkegårde samt dialog med Dansk Vestindisk Selskab.” (Jf. dagsordenen for BR 24/6 2021)

 

Per Stig Møller er således helt på linje med rådhusets højrefløj i denne sag – og alligevel ikke. For der er en forskel. Møller lægger i sit indlæg faktisk op til en løsning
_______

 

Per Stig Møller er således helt på linje med rådhusets højrefløj i denne sag – og alligevel ikke. For der er en forskel. Møller lægger i sit indlæg faktisk op til en løsning, der godt kunne ligne noget, som den foreslåede dialog måske kunne lede til: Han fortæller om behovet for at huske Buddo og den “protest”, som denne legendariske personlighed var med til at organisere mod slaveriet i de afgørende dage i starten af juli 1848 – og at København bør gøre noget for at mindes hans indsats.

Måske kunne monumentet i stedet for ikke at have et gammeldags og meget didaktiserende skilt, have to skilte, hvor et nyere kunne præsentere en anden eller måske flere andre versioner af Scholtens rolle? Eller måske ligefrem skildre Buddo og de andre slavegjortes vej til at sikre slaveriets ophør?

Monumentet er så specielt – ja mærkeligt – at et supplerende skilt måske kunne fungere?  Men mens Møller er åben over for denne idé, vil de konservative på Københavns Rådhus ikke have en dialog, der måske kunne finde løsninger som denne. De mener tydeligvis, at historien om slaveriets ophør i 1848 for evigt må være formet således, som den historie blev tolket af nogle meget konservative mennesker i 1973. ■

 

De [De Konservative på Københavns Rådhus] mener tydeligvis, at historien om slaveriets ophør i 1848 for evigt må være formet således, som den historie blev tolket af nogle meget konservative mennesker i 1973
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?