23.04.2021

.

Den accelererende klima-, natur-  og biodiversitetskrise kalder på en afgørende omstilling af det danske landbrug. Med en holistisk og regenerativ tilgang skal vi producere anderledes, andre råvarer og skabe nye ejerformer, der åbner landbruget op og afvikler den massive gæld.  Vi skal være klar med de ambitiøse visioner, for fremtidens landbrug er nu.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Franciska Rosenkilde

DANMARK er et af verdens mest opdyrkede lande. Faktisk er over 60 pct. af Danmarks areal landbrugsjord, og godt 80 pct. af det er optaget af den animalske produktion. Derudover importerer Danmark årligt sojafoder fra afskovede arealer i Sydamerika på størrelse med Sjælland. Landbruget udgør knap 25 pct. af Danmarks samlede CO2-udledninger, 90 pct. af dem stammer alene fra den animalske produktion. Ifølge FAOSTAT er Danmark det land i verden, som producerer flest kilo kød pr. indbygger (330 kg/pers.), derudover spiser vi i gennemsnit tre gange så meget kød om ugen som de officielle kostråd anbefaler.

For Alternativet er et opgør med det industrialiserede og konventionelle landbrug helt afgørende. Vi skal ikke længere have grise, køer og kyllinger stuvet sammen som produktenheder på fabrikker, udpine vores jorde og sprøjte dem til med giftstoffer. Vi skal omlægge til et regenererende landbrug med brug af bl.a økologi, permakultur, biodynamik og vertical farming. Vi skal forstå at genopbygge jorden, mens vi dyrker den, leve med naturen, ikke kun af den.

En reduktion af den animalske produktion er helt nødvendig. I Alternativet foreslår vi en gradvis halvering af dyrehold i 2030 og en plan for 100 pct. udfasning af konventionelt dyrehold og stop for import af soja til foder. Udover en markant CO2-reduktion, vil en reduktion af den animalske produktion også frigive op mod 1 mio. hektar til blandt andet skovrejsning, natur og produktion af planteafgrøder til menneskemad. De dyr, der indgår i vores fødevareproduktion, skal leve på naturens præmisser – ikke produktionens. Dyrene skal ud af burene og på græs.

 

En bæredygtig omstilling af landbruget er helt afgørende for fremtidens klima og fødevaresikkerhed. Heldigvis er der også et kæmpe omstillingspotentiale for det danske landbrug
_______

 

NÆSTEN ALLE VERDENS LANDE har skrevet under på Parisaftalen om at reducere vores samlede CO2-udledninger, så vi holder os under en 2 graders stigning i gennemsnitstemperaturen på verdensplan. Ingen lande har lavet en konkret reduktionsplan endnu, og globalt er gennemsnitstemperaturen allerede steget 1 grad siden planen blev underskrevet i 2015. Derfor betyder det meget, hvad Danmark gør. Om vi rent faktisk er et foregangsland eller om nutidens børn vil arve en planet, der er blevet alvorligt nedbrudt, og hvor store dele af jordens befolkning i stigende grad vil migrere og leve som reelle klimaflygtninge.

En bæredygtig omstilling af landbruget er helt afgørende for fremtidens klima og fødevaresikkerhed. Heldigvis er der også et kæmpe omstillingspotentiale for det danske landbrug, men det kræver naturligvis politiske visioner og mod og samarbejde med erhvervet.

En anden vigtig indgangsvinkel til landbrugets omstilling er en omlægning af støtte-, udvikling- og forskningsmidler, om de er nationale eller fra EU. Disse midler skal rettes mod den plantebaserede produktion alene. Indtil nu har forskning i foderproteiner og husdyrproduktion fået førsteprioritet – det skal der laves om på.

I KAMPEN for det bæredygtige landbrug er det også vigtigt at vi åbner op for flere alternative ejerformer og vender den dominerende udvikling af færre og større bedrifter, da det oftest er dem, der beskæftiger færrest og er mest forgældet. De gør det næsten umuligt for den nye generation af jordbrugere at komme ind på marked. Lad os i stedet lave en statslig jordfond, der opkøber de mest forgældede og CO2-udledende bedrifter, omlæg dem til økologi og opdel dem til flere, små bæredygtige landbrug.

 

Global fødevareproduktion truer miljøet, klimastabilitet og økosystemets modstandsdygtighed og udgør den største enkeltstående driver af klimaforandringerne
_______

 

Et studie publiceret i Nature af Springmann et al. (2018) vurderer, at det globale fødevaresystems drivhusgasudledning i et business-as-usual scenarie, vil stige med omkring 90 pct. i 2050, og langt den største del af stigningen vil stamme fra husdyrproduktionen. Arealanvendelsen forventes at stige med omkring 70 pct. Global fødevareproduktion truer miljøet, klimastabilitet og økosystemets modstandsdygtighed og udgør den største enkeltstående driver af klimaforandringerne. En radikal transformation af det globale fødevaresystem er et presserende behov.

Studiet peger samtidig på en række mulige reduktionstiltag og understreger, at der skal arbejdes med flere af virkemidlerne for at brødføde den stigende verdensbefolkning inden for de planetære grænser.
Vi skal altså producere mere mad på mindre areal. Det er helt åbenlyst, at vi ikke kan fortsætte som hidtil, og at produktionen må gå fra dyr mod planter. Og selvom Danmark er et lille land set i den planetariske sammenhæng, har vores adfærd og initiativer stor bevågenhed og kan derved ikke kun skubbe på vores egen udvikling, men også påvirke de store CO2-udledende lande.

Andre lande som Holland er allerede i gang, så hvis Danmark skal være med i første bølge af en bæredygtig omstilling af landbruget, hvor massive investeringer i plantebaseret fødevarer og klimavenlige produktionsformer er i fokus, er det ikke tid til at hænge i bremsen. For hvis Danmark som landbrugsland, ikke skal gå forrest, hvem skal så? Og hvis ikke nu, hvornår så? Klimauret tikker. ■

 

Vi skal altså producere mere mad på mindre areal. Det er helt åbenlyst, at vi ikke kan fortsætte som hidtil, og at produktionen må gå fra dyr mod planter
_______

 

Franciska Rosenkilde (f. 1976) er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, hvilket hun har været siden 2018. Uddannet professionsbachelor i sundhed og ernæring fra Professionshøjskolen Metropol og kandidat i geografi fra Københavns Universitet. Har tidligere arbejdet som kok og har stået i spidsen for udarbejdelsen af Københavns Kommunes nye klimaorienterede mad- og måltidsstrategi. ILLUSTRATION: Officielt pressefoto [Foto: Maria Sattrup]