01.10.2021

.

Regeringen er kommet med et reduktionsmål til landbruget på kun 7,3 mio. ton CO2 i 2030, og man har kun en plan for at reducere de 2,3 mio. ton. Resten overlader de til fremtidsteknologi, der i bedste fald er uprøvet, og som i værste fald er usikkert. Det er mildest talt at pisse på klimaloven og det klimamandat, regeringen fik ved seneste valg.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Fransiska Rosenkilde

Alternativet har trukket sig fra landbrugsforhandlingerne. Ambitionerne i kredsen af partier var for langt fra Alternativets vision for landbruget. En vision, der handler om at gøre dansk landbrug til fremtidens landbrug, hvor planter fylder klart mere og dyr langt mindre. En vision, der handler om at udvikle dansk landbrug for at undgå en afvikling.

Men det var ikke muligt at farve forhandlingerne, som vi ønskede. Vi kunne ikke fortsætte med at diskutere kommaer i udspil fra regeringen, der slet ikke møder Alternativets ambitioner for vores klima, miljø, dyrevelfærd og biodiversitet. Regeringen er kommet med et reduktionsmål på kun 7,3 mio. ton CO2, men man har kun en plan for at reducere de 2,3 mio. ton. Resten overlader de til fremtidsteknologi, der i bedste fald er uprøvet, og som i værste fald er usikkert. Det er mildest talt at pisse på klimaloven og det klimamandat, regeringen fik ved seneste valg.

Klimalovens vigtighed og politikkens utilstrækkelighed
Landbrugsforhandlingerne er én af de seks sektorforhandlinger, der som en del af klimaloven, skal bidrage til at nå det vedtagne reduktionsmål for CO2 på 70 pct. i 2030. En vision, som Alternativet bragte på banen, og som et bredt flertal i Folketinget heldigvis besluttede i 2020.

Desværre må vi konstatere, at selvom vi i Folketinget på papiret kan enes om målet, så halter den politiske praksis. Det går simpelthen for langsomt med at finde reelle løsninger.

Til Socialdemokratiets kongres lovede Mette Frederiksen, at landbruget skal have bindende reduktionsmål. For Alternativet er reduktionsmål en selvfølge. Vi har en klimalov, der siger, at vi skal reducere vores CO2e-udledning med 70 pct. fra 1990 til 2030. Reduktionsmål er ikke ambitiøs klimapolitik i sig selv. Det er form, og vi har brug for indhold. Vi vil se klimahandling, og vi tror ikke på, at lappeløsninger er nok. Vi vil se forandring.

Forandringen skal starte ved landbrugets produktion af dyr. Den animalske produktion udgør næsten 90 pct. af landbrugets samlede CO2-belastning. Trods det skræmmende faktum har det vist sig ekstremt svært at finde opbakning til i klimaets navn at pille bare en lille smule ved produktionen af dyr i Danmark. Når partierne endelig vil diskutere dyreproduktion, handler det om mængden af fedt i dyrenes foder. Fedt, som ingen i øvrigt ved, hvor skal komme fra – et godt bud er desværre kokos- eller palmeolie. Produktionen af disse er i mange tilfælde forbundet med både humanitære og miljømæssige problematikker. Dét er greenwashing. Et forsøg fra regeringens side på at bevare status quo. På at fastholde landbruget i et vækstregime, der hører fortiden til.

 

Jorden, som vi dyrker i, ender simpelthen med at blive udpint og dø, hvis vi fortsætter den intensive og pesticidtunge dyrkning, som man ser mange steder i landbruget i dag
_______

 

Alternativet til udvikling er afvikling
Hvis politikerne på Christiansborg ikke formår at lave en ambitiøs bæredygtig omstilling af landbruget, så bliver landbruget reelt afviklet. Sådan lyder det også fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO). FAO har estimeret, at vi har 60 høstår tilbage, hvis det industrielle landbrug får lov at fortsætte som nu. Jorden, som vi dyrker i, ender simpelthen med at blive udpint og dø, hvis vi fortsætter den intensive og pesticidtunge dyrkning, som man ser mange steder i landbruget i dag.

Derfor er udviklingen af dansk landbrug altså ikke kun et spørgsmål om at reducere udledningen af CO2. Det er også et spørgsmål om fødevaresikkerhed for de næste generationer. Hvis vi skal dyrke fødevarer i fremtiden, skal vi lave seriøs bæredygtig omstilling. Ikke greenwashing. Derfor er en landbrugsaftale, der tilgodeser det industrielle og konventionelle landbrugserhverv, de facto en afvikling af landbruget.

Foruden CO2- og fødevareperspektiver er der dog en lang række andre bekymringer, som vi må tage alvorligt i udviklingen af landbruget. Det drejer sig om massive dyrevelfærdsproblemer på de danske dyrefabrikker. Om en rigtig lav biodiversitet i vores meget ensporede dyrkningssystemer. Om forureninger af grundvandet på grund af sprøjtning med pesticider. Om tilfælde af penicillinresistens blandt dyr og mennesker som følge af et stort forbrug medicin i dyrehold. For at nævne nogle enkelte udfordringer ved det nuværende landbrug.

Progressiv landbrugspolitik er ansvarlig klimapolitik
I Alternativet er vi kommet til forhandlingsbordet med et ønske om at skabe et nyt landbrug. Et landbrug, der kan eksistere langt flere end 60 år ud i fremtiden, og som giver plads til natur og biodiversitet. Landbruget skal ikke skade miljøet eller udpine jorden. Og det skal ikke forårsage ringe dyrevelfærd eller bidrage til at accelerere klimaforandringerne.

Alternativet ønsker et fremtidens landbrug, hvor det er det naturlige at dyrke og købe fødevarer, der ikke ødelægger planeten. Et landbrug, som ikke er underlagt effektiviseringskrav og gæld. Vejen dertil findes allerede. Men det kræver villighed til at reducere den animalske produktion, som udgør 90 pct. af dansk landbrugs drivgas-udledning. Derfor har Alternativet foreslået at reducere den animalske produktion med 50 pct. inden 2030 og udfase den konventionelle animalske produktion fuldstændigt.

For Alternativet handler det derfor ikke om et bredt forlig, men om det rigtige forlig. Når det kommer til klima, natur, dyrevelfærd og miljø går vi i Alternativet ikke på kompromis. Særligt ikke, når vejen til den bæredygtige omstilling af landbruget ligger lige foran os. For hvis vi i stedet som politikere tør gøre op med et klimabelastende erhverv, kunne Danmark blive et foregangsland for bæredygtig, plantebaseret fødevareproduktion i hele verden.

Vi skal ikke være hele verdens forrådskammer af konventionelt produceret svinekød. Vi skal reducere vores landbrugs massive klimabelastning og inspirere resten af verden til at gøre det samme. ■

 

Hvis vi i som politikere tør gøre op med et klimabelastende erhverv, kunne Danmark blive et foregangsland for bæredygtig, plantebaseret fødevareproduktion i hele verden
_______

 

Franciska Rosenkilde (f. 1976) er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, hvilket hun har været siden 2018. Uddannet professionsbachelor i sundhed og ernæring fra Professionshøjskolen Metropol og kandidat i geografi fra Københavns Universitet. Har tidligere arbejdet som kok og har stået i spidsen for udarbejdelsen af Københavns Kommunes nye klimaorienterede mad- og måltidsstrategi. ILLUSTRATION: Officielt pressefoto [Foto: Maria Sattrup]