Fotograf Michael Graversen et år efter Moria brændte ned: Vi skal bevare mindet om lejren, så historien ikke gentager sig

16.09.2021

”Da jeg var i Moria i 2019, var der over 7.000 børn, der levede under kummerlige forhold i lejren. Ordningen om at fordele op mod 120.000 flygtninge fra de græske øer faldt til jorden. I stedet har de enkelte lande lukket sig mere om sig selv og fokuseret på at styrke grænserne. Moria er på mange måder et billede på, hvor dårligt vi og EU håndterede den historiske flygtninge- og migrantstrømmen i 2015 og -16.”

I serien BOGAKTUEL spørger vi bogaktuelle forfattere ind til tankerne bag, inspirationen og motivationen for at skrive netop dén bog lige nu. Interview af Markus Giessing.

HVEM? Michael Graversen

AKTUEL MED: Moria – In Memoriam, udgivet på forlaget Jensen & Dalgaard den 8. september 2021

KENDT FRA: Michael Graversen er uddannet dokumentarinstruktør fra den engelske nationale filmskole og har bl.a. tidligere lavet de prisbelønnede film ”Ingenmandsland” og ”Drømmen om Danmark”.

HVAD SKAL LÆSEREN TÆNKE EFTER SIDSTE SIDE?
Jeg tror mere spørgsmålet skal være, hvad læseren skal føle efter den sidste side. For intentionen med bogen er også at give en mulighed for via billederne og historierne på skrift at få en følelsesmæssig og æstetisk oplevelse af et stærkt politiseret emne. Jeg håber, at bogen kan sætte gang i en reflektion over de menneskeskæbner, der er tabt på gulvet siden den store flygtningestrøm i 2015 og et større indblik i forholdene i de lejre, som nu næsten er blevet en fast bestanddel af EU.

DET SVÆRESTE VED BOGEN VAR:
Jeg tror næsten alle faser har været udfordrende. På et personligt plan at være i Moria og opleve de tragiske skæbner, og de svære forhold der har været ved at tage billeder, hvor politiet og de lokale myndigheder ikke var interesseret i, at jeg dokumenterede.

RÆSON: Du har igennem mange år dokumenteret flygtninge, de forhold de lever under og deres historier. Men du skriver i bogen, at Moria-lejren trods alt er det værste, du har oplevet. Bogen består jo hovedsageligt af billeder, som du har taget fra lejren. Hvad mener du, at fotografiet kan bidrage med til forståelsen af disse triste menneskeskæbner og deres leveforhold?
GRAVERSEN: Billederne i bogen er skabt med en æstetisk intention, der skal skabe et større rum til refleksion og en følelsesmæssig oplevelse. Jeg har fokuseret på den forladte og nedbrændte lejr og efterladenskaberne for at give Moria en historisk dimension. Men det er også mere universelt:  Et billede af en efterladt bamse er et symbol på de børn, jeg har mødt og som har boet i lejren. Det er ekkoer af levet liv, som har eksisteret på dette ikke-sted, dette ingenmandsland, hvor mennesker har siddet fast under kummerlige forhold i årevis.

 

Da jeg var i Moria i 2019, var der over 7.000 børn, der levede under kummerlige forhold i lejren. Samtidig har EU ikke formået at løse problemet i fællesskab
_______

 

Du skriver i starten af bogen, at det ligger dig på sinde at dække Moria-lejren, fordi det er et forfærdeligt sted, som du ikke havde troet kunne eksistere i et civiliseret Europa. Hvad er det,du har været vidne til i lejren som ikke stemmer overens med europæiske kerneværdier.
EU er bygget på værdier med fokus på fællesskab og menneskerettigheder. De forhold, som mennesker i Moria har levet under, har været et brud på helt basale menneskerettigheder – ingen skolegang til børnene, mangel på rent vand, ingen sikkerhed og – især for kvinderne – stor risiko for overfald. Da jeg var i Moria i 2019, var der over 7.000 børn, der levede under kummerlige forhold i lejren. Samtidig har EU ikke formået at løse problemet i fællesskab. Ordningen om at fordele op mod 120.000 flygtninge fra de græske øer faldt til jorden. I stedet har de enkelte lande lukket sig mere om sig selv og fokuseret på at styrke grænserne.

Hvad synes du, det siger om EU’s politiske retning, at de har tilladt disse forhold?
Det er dybt problematisk. At flere medlemslande bevæger sig mod en mere nationalistisk retning og fx, at man langs Balkan-ruten er parat til at bruge vold for at holde sine grænser lukket er virkelig uholdbart.

Moria-lejren brændte ned for præcis et år siden. Men du har skrevet den bog for at vi ikke glemmer lejren, selvom den er væk. Hvorfor mener du, at det er vigtigt at bevare mindet om lejren?
For at historien ikke skal gentage sig. Moria-lejren var en midlertidig lejr, der bare voksede efter EU-Tyrkiet aftalen i 2016. Efter lejren er brændt ned, er der bygget en ny midlertidig lejr, Kara Tepe, der huser tusindvis af børn og familier. Forholdene her er også dårlige, og da det kun var meningen at teltene skulle stå et par måneder, er de ikke beregnet til at modstå kulde og fungere som længerevarende boliger. Alligevel eksisterer lejren her et år efter, den blev sat op. Men også for fremtiden synes jeg, det er vigtigt at huske Moria, fordi den på mange måder står som et billede på, hvor dårligt vi og EU håndterede den historiske flygtninge- og migrantstrømmen i 2015 og -16.

Hvordan burde vi have håndteret flygtninge- og migrantstrømmen?
Dels burde vi og EU have forbedret leveforholdene for asylansøgerne på de græske øer, insisteret på dette – og sørget for at sende administrative medarbejdere til Grækenland så asylprocesserne blev korte. Vi skulle have samarbejdet om at distribuere de 120.000 asylansøgere blandt de europæiske lande og lettet trykket på de græske øer.

Men de græske myndigheder ønsker ikke at journalister og fotografer har adgang til den nye lejr, Kara Tepe. Alligevel lykkedes det dig at snige dig ind. Hvordan er livet for flygtningene i den nye lejr?
Sikkerheden er blevet lidt bedre. Der er flere vagter, men ellers er forholdene også problematiske her. Der er ikke skolegang til børnene, der er blyforurening i jorden, da lejren ligger ovenpå en gammel skydebane og de lange asylprocesser tærer på beboerne. Læger Uden Grænser kalder det “en mental sundhedskrise” og børn ned til 10 års- alderen er selvskadende.

Det diskuteres stadigvæk i EU, hvordan man skal lave grænsesikring for at forhindre, at flygtninge kommer ind i Europa. Mange regeringsledere ønsker ikke mere indvandring, fordi de hævder, at de ikke kan integrere folk, hvis der kommer for mange mennesker ind i landene. Har du forståelse for det argument?
Til dels. Der er udfordringer med integrationen – både hos europæere og nyankomne, men uanset om man er enig i det argument eller ej, bør man kunne sikre ordentlige forhold for mennesker, mens de gennemgår en asylproces og også sørge for langt hurtigere processer. Desuden er det svært helt at lukke grænser, og man risikerer at tvinge mennesker ud på langt farligere ruter ved at gøre det.

En anden løsning, som flere europæiske lande foretrækker, er at hjælpe folk i nærområderne. På den måde ville man ikke tvinge folk ud på farligere ruter. Har du et indtryk af, hvordan flygtningene, du har mødt, er stemt over for den løsning?
De, jeg har mødt, mener det er urealistisk at løfte forholdene i lande som Libanon, der i forvejen er stærkt presset. De penge, der evt. vil blive sendt, vil højst sandsynligt lande i korruption og gøre, at der ikke kan løftes nok. Hvis man forsøger at lukke grænserne, medfører det i stedet, at man risikerer at tvinge migranter og flygtninge ud på farligere ruter. Rationalet om at ville hjælpe i nærområderne er teoretisk fint, men behøver ikke at udelukke folk fra også at søge asyl i Europa. ■

 

Der er ikke skolegang til børnene, der er blyforurening i jorden, da lejren ligger ovenpå en gammel skydebane og de lange asylprocesser tærer på beboerne
_______

Apropos denne artikel:

Rasmus Emborg: Vi må se i øjnene, at Ruslands gamle imperiedrømme er ved at blive til virkelighed

Jens Ladefoged Mortensen: Trumps toldkrig viser, at tyngdepunktet har flyttet sig væk fra Vesten – hvis det overhovedet findes længere

Vil Silicon Valley redde eller smadre Vesten? Mikkel Vedby med Anders Theis Bolman i Lille Land, Hvorhen

Pâkzâd og Lindstad: Trump indleder en global toldkrig – Norden viser en bedre vej

Interview med Helen Thompson: Her er rationalet bag Trumps tariffer

Tao Bjørn & T. N. Sørensen i RÆSON SØNDAG: Trump tager fejl, hvis han tror, at Kina ikke kan gengælde handelskrigen. Beijing er klar og forberedt til tænderne