20.01.2021

.

Der er lige nu flere amerikanske militærstyrker i landets hovedstad end i Afghanistan og Irak tilsammen. Men de mange soldater i Washington er ikke et tegn på en øget militarisering i sig selv. De er nærmere udtryk for, at USA’s Nationalgarde understøtter traditionen for en fredelig overdragelse af magten i verdens største demokrati – netop som det er deres opgave at gøre.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Rasmus Dahlberg

Der er lige nu flere amerikanske militærstyrker i landets hovedstad end i Afghanistan og Irak tilsammen. Minister for hæren, Ryan McCarthy, har godkendt, at flere end 20.000 soldater fra Nationalgarden støtter de lokale politikorps med opretholdelse af lov og orden i tiden op til og under indsættelsen af USA’s 46. præsident, Joe Biden, og vicepræsident Kamala Harris.

Unge svært bevæbnede mænd og kvinder i kamuflageuniformer har tilbragt de seneste nætter på gulvet i Kongresbygningen på Capitol Hill, og billeder af vejspærringer, perimeterhegn og generel militarisering af gadebilledet fylder sendefladen. Men hvem er nationalgardisterne egentlig, og hvad laver de i den amerikanske hovedstad?

Nationalgardens historie går tilbage til de tidligste engelske kolonier i Nordamerika grundlagt i begyndelsen af 1600-tallet. Lokale militser blev dannet af alle våbenførende mænd under ledelse af en officer, og de enkelte byers militskompagnier var samlet i regimenter, der dækkede hele amter. Efter uafhængighedskrigen i 1770’erne blev retten til at bære våben og forme militser indskrevet i den amerikanske forfatning med det 2. tillæg. Under borgerkrigen 1861-1865 var det militssoldater fra bl.a. Massachusetts, som forsvarede unionshovedstaden Washington, D.C, og siden da har organisering i frivillige forsvarsforbund stået centralt i USA’s militære selvforståelse.

 

Udover at udgøre USA’s primære militære forsvar mod fx en fjendtlig invasion kan Nationalgarden indsættes til støtte for civile myndigheder, hvis disses kapaciteter eller kapabilitet er er utilstrækkelig til at håndtere en aktuel samfundskrise
_______

 

Traditionelt har den stående amerikanske hær i fredstid været relativt lille, mens militserne har udgjort rygraden i det hjemlige militære landforsvar. I 1824 tog militserne i staten New York navnet Nationalgarden efter fransk forbillede, og denne betegnelse blev fra begyndelsen af det 20. århundrede landsdækkende. Omkring 440.000 amerikanere er aktive i Nationalgarden og modtager således militær træning én weekend om måneden, deltager i øvelser nogle uger om året og indsættes med mellemrum i egentlige operationer, ikke ulig medlemmerne af danske hjemmeværnskompagnier. Dog er der den forskel, at Nationalgarden også råder over højt specialiserede enheder, egne kampfly og tunge våben såsom kampvogne.

Nationalgarden er i dag organiseret på delstatsniveau og er som udgangspunkt underlagt guvernørerne, undtagen i Washington, D.C., som formelt er et distrikt direkte under Kongressen. I hovedstaden ledes og indsættes Nationalgarden per definition af præsidenten eller af den øverstbefalende general i særlige nødstilfælde. Præsidenten kan imidlertid overtage kontrollen på delstatsniveau, oftest efter aftale med den lokale guvernør, hvis dette ønskes.

Udover at udgøre USA’s primære militære forsvar mod fx en fjendtlig invasion kan Nationalgarden indsættes til støtte for civile myndigheder, hvis disses kapaciteter eller kapabilitet er er utilstrækkelig til at håndtere en aktuel samfundskrise. I august 1969 truede guvernør Nelson Rockefeller fx med at indsætte 10.000 nationalgardetropper, da arrangørerne af Woodstock-festivalen efter hans mening var ved at miste grebet om massebegivenheden.

Siden er Nationalgarden blevet indsat i forbindelse med orkanen Katrina i New Orleans i 2005 og andre store katastrofer. På lignende måder bistod nationalgardister civile myndigheder også med sikkerhedsopgaver og bl.a. skærpet grænsekontrol i tiden efter terrorangrebene den 11. september 2001. Nationalgarden er også udstationeret ved grænsen til Mexico som en del af USA’s håndtering af udfordringen med flygtninge fra Latinamerika.

 

Brugen af militære enheder til at løse sikkerhedsopgaver inden for landenes grænser har været genstand for debat, men tilsyneladende er det en udvikling, som er kommet for at blive
_______

 

Militariserede demokratier
Normalt er soldater i gaderne noget, vi forbinder med militærdiktaturer og bananrepublikker, hvor magthavere bruger enten deres egne militser eller landets væbnede styrker til at holde befolkningen nede og oppositionen i skak. I de senere år har også europæiske lande imidlertid lagt asfalt til bevæbnet og uniformeret militærpersonel, som foranlediget af en række voldsomme terrorangreb har udført bevogtnings- og patruljeringsopgaver i bl.a. Frankrig, Italien, Belgien og Danmark.

Brugen af militære enheder til at løse sikkerhedsopgaver inden for landenes grænser har været genstand for debat, men tilsyneladende er det en udvikling, som er kommet for at blive. I indeværende aftale om det danske forsvar for perioden 2018-23 blev militæret støtte til politiet således styrket, ikke mindst i form af øget bistand fra specialstyrkerne samt etableringen af et ekstra vagtkompagni i Den Kongelige Livgarde til hurtig indsættelse som støtte til politiet i tilfælde af fx terrorangreb i Danmark.

I begyndelsen af juni 2020 begyndte det imidlertid pludselig at vrimle med uniformer af forskellig slags i Washington, D.C., og det blev af iagttagere set som et brud med traditionen og et udtryk for uhørt militarisering af den hjemlige amerikanske sikkerhedssituation. Indsættelsen af både Nationalgarden og diverse paramilitære enheder fra forskellige myndigheder skete i kølvandet på politidrabet på afroamerikaneren George Floyd den 25. maj i Minneapolis, hvilket udløste protestdemonstrationer overalt i USA mod racisme og politivold.

I alt var næsten 100.000 soldater fra Nationalgarden samt regulære enheder fra den amerikanske hær indsat i juni 2020. Knap halvdelen bistod civile myndigheder med at håndtere urolighederne, mens resten var involveret i andre katastrofesituationer samt landets coronarespons. Hertil kom omkring 20.000 nationalgardister, som var indsat i internationale operationer.

 

Siden George Washington som den første tiltrådte embedet som USA’s præsident den 30. april 1789, har der været militsfolk til stede før og under ceremonien
_______

 

Undtagelsen eller reglen?
Spørgsmålet er, om synet af militæruniformer i den amerikanske hovedstads gader er noget nyt, og om det bør give anledning til bekymring. Svaret er, at det ikke i sig selv er et brud med traditionen at se Nationalgarden indsat til støtte for civile myndigheder i USA. Der er masser af eksempler på, at soldater fra Nationalgarden har støttet amerikanske politimyndigheder under uroligheder, bl.a. under borgerrettighedskampen i 1960’erne og ved protester mod Vietnamkrigen.

Det giver god mening, for Nationalgarden er den eneste militære instans i USA, som kan indsættes mod landets egne borgere inden for grænserne i henhold til Posse Commitatus-loven fra 1878, som forbyder anvendelse af Hæren eller Flåden til retshåndhævelse (U.S. Coast Guard er dog også undtaget, eftersom kystvagten udfører fx toldopgaver som selvstændig myndighed).

Det var derimod et brud med traditionen, at også bl.a. eliteenheden 82’nde Airborne Division tilbage i juni meldte klar til at blive indsat i Washington, D.C., samtidig med at præsident Trump undersøgte muligheden for, om han kunne bruge en lov fra 1807 om bekæmpelse af oprør til at omgå Posse Commitatus. Selvom de regulære styrker forblev på baserne omkring hovedstaden, var alene præsidentens overvejelser omkring at bruge dem mod egen befolkning et tegn på, at der i hvert fald under Trump sås et ønske om at bruge stærkere midler end Nationalgarden i sikkerhedsanliggender.

Heller ikke i forbindelse med indsættelse af en ny præsident er der i udgangspunktet noget bemærkelsesværdigt i, at soldater fra Nationalgarden støtter politiet, men situationen i år er alligevel usædvanlig. Antallet af nationalgardister i hovedstaden er langt større end sædvanligt, og allerede en uge før selve indsættelsesceremonien var der udstationeret bevæbnede soldater inde i selve kongresbygningen.

 

Heller ikke i forbindelse med indsættelse af en ny præsident er der i udgangspunktet noget bemærkelsesværdigt i, at soldater fra Nationalgarden støtter politiet, men situationen i år er alligevel usædvanlig
_______

 

Det skyldes selvfølgelig ”stormen på Kongressen” den 6. januar 2021, hvor en hob af Trump-tilhængere opildnet af den snart detroniserede præsident selv trængte ind i både Senatskammeret og ledende folkevalgtes kontorer. Under den spændte situation blev Nationalgarden aktiveret og indsat af Forsvarsministeriet, angiveligt efter aftale med vicepræsident Mike Pence, som selv havde været tæt på at blive løbet over ende af den ophidsede folkemængde.

Her var det særligt påfaldende, at præsident Trump tilsyneladende var holdt ude af beslutningsprocessen, eftersom det som nævnt formelt er ham, der indsætter Nationalgarden i Washington, D.C. I den forbindelse er det også værd at bemærke, at de øverste militære værnschefer den 12. januar udsendte en højst usædvanlig meddelelse, hvori de understregede USA’s væbnede styrkers forpligtelse til at beskytte Forfatningen og traditionsbestemte overdragelse af magten fra den gamle til den nye præsident. Det var et klart signal fra militæret om, at soldaternes loyalitet gælder Forfatningen og de demokratiske institutioner, ikke præsidenten personligt.

Godt nok er antallet af nationalgardister i den amerikanske hovedstad i år langt større end normalt ved en indsættelse, og godt nok FBI har i dagene op til ceremonien forsøgt at baggrundstjekke de mange mænd og kvinder i uniform for at sortere de værste højreradikale fra, men alligevel er der mere kontinuitet end brud i synet af militær i USA’s gader. Siden George Washington som den første tiltrådte embedet som USA’s præsident den 30. april 1789, har der været militsfolk til stede før og under ceremonien.

Samtidig med at Joe Biden sværges ind på Capitol Hill som USA’s 46. præsident, forventes Donald Trump at svinge golfkøllen i West Palm Beach, Florida. Selv om hans sidste tid som præsident blev skæmmet af voldsomme scener i hovedstaden, rygter om statskup og begyndelsen på en ny rigsretssag, hvor den snart forhenværende præsident står anklaget for at opildne til optøjer, er de mange soldater i Washington således ikke et tegn på militarisering i sig selv – nærmere at USA’s væbnede styrker understøtter traditionen for en fredelig overdragelse af magten i verdens største demokrati. ■

 

Godt nok er antallet af nationalgardister i den amerikanske hovedstad i år langt større end normalt ved en indsættelse, og godt nok FBI har i dagene op til ceremonien forsøgt at baggrundstjekke de mange mænd og kvinder i uniform for at sortere de værste højreradikale fra, men alligevel er der mere kontinuitet end brud i synet af militær i USA’s gader
_______

 

Rasmus Dahlberg (1977), ph.d., adjunkt ved Forsvarsakademiet. Han forsker bl.a. i Forsvarets støtte til civile myndigheder, militærhistorie og krigsteori og i 2020 udgav han sammen med Philip Chr. Ulrich ”Amerikanske præsidenter fra Washington til Trump” på forlaget Lindhardt & Ringhof. ILLUSTRATION: Soldater fra den amerikanske nationalgarde gør klar udenfor Capitol-bygningen i Washington, 14. januar 2021 [Foto: Kent Nishimura/Los Angeles Times/Ritzau Scanpix]