Forsker Wiebke Drews: Tech-eliten har et andet syn på demokrati end den generelle befolkning

19.08.2021

Den nye og stadig mere magtfulde tech-elite udgør sin egen distinkte globale klasse. Det viser et nyt studie, der også peger på, at denne klasse udviser et demokratisk sindelag, som afviger fra resten af befolkningen.

 Interview af Xenia Sofie Heiberg Heurlin

DER FINDES EN GRUPPE i verden, som har fået stor indflydelse på, hvordan vi lever vores liv. En lille gruppe af forretningsdrivende, der i den grad forstår sig på teknologisk udvikling og innovation. Kigger man på lister over verdens rigeste personer, er de tæt pakket med personer fra den såkaldte tech-elite. Med deres overvældende velstand og evne til at skabe teknologisk innovation, der kan drive samfundsmæssige forandringer, er det ikke uvæsentligt at være nysgerrig på, hvordan denne gruppe magtfulde mennesker ser verden.

 

Tech-eliten har fået ekstraordinær velstand, magt og indflydelse over det seneste århundrede
_______

 

Tre forskere, professor Hilke Brockmann (Jacobs University Bremen), post-doc Wiebke Drews (Unniversität der Bundeswehr München) og professor Ralph Bunche (City University of New York), har handlet på deres nysgerrighed. I en videnskabelig artikel udgivet i tidskriftet PLOS ONE forsøger de at kortlægge tech-elitens syn på samfundet og vores fælles fremtid. Under overskriften ”A class for itself? On the worldviews of the new tech elite” undersøger forskerne tech-eliten med udgangspunkt i Forbes‛ liste over de 100 rigeste personer i tech-verdenen, hvad de ytrer på Twitter og skriver på hjemmesider til velgørende formål. Ud fra denne data konkluderer forskerne, at tech-eliten faktisk udgør en særskilt klasse, idet de udtrykker et verdenssyn, som klart adskiller sig fra den almindelige Twitter-bruger såvel som fra andre eliter. RÆSON har talt med medforfatter Wiebke Drews om, hvad der er op og ned i en af verdens mest magtfulde eliter.

RÆSON: Hvad er motivationen bag at forske i tech-eliten?
DREWS: Tech-eliten har fået ekstraordinær velstand, magt og indflydelse over det seneste århundrede. Med deres ekspertise har de bragt betydelig teknologisk innovation, som driver samfundsmæssig forandring, og gør det stort set uden regulering. Med enorme mængder af data, som vi som brugere ikke engang er bevidste om indsamles om os, eller til hvilket formål det indsamles. Af de her grunde er tech-eliten blevet meget indflydelsesrig og velstående.

Forskere har også vist, at politikere er meget modtagelige over for velstående menneskes ønsker, som også bidrager til størstedelen af de penge, der finansierer amerikanske politiske kampagner.

Vi var grundlæggende set interesserede i menneskene bag den forandring. Deres motivationer og hvordan de ser på fremtiden. Men også fordi forskning om tech-eliten er ret sjælden på grund af meget begrænset adgang til den her meget specielle gruppe.

 

Når tech-eliten har et syn på verden, som er meritokratisk og derfor en smule selvbekræftende, så kan det jo i sidste ende være et verdenssyn, som retfærdiggør social ulighed til en vis udstrækning
_______

 

RÆSON: Hvad kan man ifølge jeres forskning sige om tech-elitens syn på verden?
DREWS: Vi finder, at tech-eliten har et mere meritokratisk perspektiv på verden end den generelle amerikanske Twitter-skare. De lover ofte at gøre verden til et bedre sted. Og de har et selvmodsigende forhold til demokrati.

RÆSON: Hvad betyder det, at tech-eliten har et meritokratisk perspektiv på verden?
DREWS: Tech-eliten er dobbelt så tilbøjelig til at anvende merit-relaterede ord end den generelle befolkning. Derudover associerer tech-eliten også de merit-baserede ord med mere positive følelser end den generelle befolkning gør.

Meritokratisk skal i den her sammenhæng forstås som en måde at se verden på, hvor arbejdsmoral og IQ tilsammen bestemmer folks præstationer i livet. Denne forståelse af meritokrati legitimerer tech-elitens egen status.

RÆSON: Hvilke implikationer har det, at så magtfuld en gruppe tænker sådan om social mobilitet?
DREWS: Når tech-eliten har et syn på verden, som er meritokratisk og derfor en smule selvbekræftende, så kan det jo i sidste ende være et verdenssyn, som retfærdiggør social ulighed til en vis udstrækning. Når jeg nu tænker som forsker, og jeg skal jo forsøge at være objektiv her, så er det her et af hovedproblemerne ift. tech-elitens verdenssyn ud fra vores resultater.

RÆSON: Kan du beskrive, hvordan tech-eliten har et selvmodsigende forhold til demokrati?
DREWS: Selvmodsigende – det ord lyder meget hårdt, når man hører det. Især i forbindelse med demokrati. Jeg vil prøve at forklare, hvad vi mener med det. Vi ville undersøge, hvilken attitude tech-eliten har i forhold til magt, penge og demokrati, og om det var forskelligt fra den almene holdning hos Twitter-brugere. Logikken er, at der er tre komponenter: magt, penge og demokrati. Når man ved, hvordan to af dem er forbundet, så kan den tredje komponent også bestemmes.

Ud fra vores data kunne vi se, at tech-eliten, ligesom den almindelige Twitter-bruger, ser en sammenhæng mellem penge og magt. Og den her sammenhæng er positiv, altså jo flere penge, desto mere magt. Og de ser samtidig også en sammenhæng mellem magt og demokrati. En logisk konsistent påstand ud fra det vil derfor være, at der også er en sammenhæng mellem penge og demokrati. Sådan ser den generelle befolkning på det, men tech-eliten gør ikke. På den måde har tech-eliten et selvmodsigende syn på forholdet mellem magt, penge og demokrati.

 

Tech-eliten udtrykker et andet syn på demokrati end det, som udtrykkes af den generelle befolkning. Samtidig konkluderer vi, at deres demokratisyn er inkonsistent og biased
_______

 

RÆSON: Hvad kan årsagerne være til, at de ikke ser en sammenhæng mellem penge og demokrati?
DREWS: Her kan jeg kun gætte mig frem. Hvis jeg skal gøre mere end at gætte, har vi brug for bedre og mere data for at gentage og validere resultaterne fra vores studie. Men vi kan konkludere, at tech-eliten udtrykker et andet syn på demokrati end det, som udtrykkes af den generelle befolkning. Samtidig konkluderer vi, at deres demokratisyn er inkonsistent og biased.

RÆSON: Hvad kan det have af betydning for demokratisk praksis, at tech-elitens demokratiforståelse af inkonsistent og biased?
DREWS: Det er et svært spørgsmål. Jeg håber at fremtidig forskning vil beskæftige sig med det. Det er en superelite, der undersøges, og det er ofte utroligt svært at få adgang til den.

RÆSON:I har kaldt artiklen ”Er tech-eliten sin egen klasse?” – hvordan kan vi forstå den her gruppe af mennesker som en klasse?
DREWS: I artiklen forstår vi begrebet klasse på en marxistisk måde, altså som en socialgruppe, der deler bestemte syn på verden. I tech-elitens tilfælde betyder det, at de deler en meritokratisk, missionær og inkonsisent demokratisk ideologi, hvilket gør dem anderledes end det brede befolkning og andre eliter.

Ud fra vores resultater konkluderede vi, at tech-eliten lader til at være mere end blot en del af en kapitalistisk klasse, som bredt set dækker over personer, der har ejerskab over produktionsmidler. Medlemmer af tech-eliten kommunikerer lignende verdenssyn og udgør tydeligt en særskilt del af den kapitalistiske klasse.

Vi har brugt machine-learning til at forudsige statistisk, hvorvidt en person er en del af tech-eliten eller af den generelle Twitter-population baseret på brugerens Twitter-kommunikation. Vores analyse viste, at man kan forudsige det ret præcist. Baseret på ét Tweet, kan vi sige, om afsenderen er en del af tech-eliten eller ej. Det var vi ret overraskede over.

RÆSON: I finder altså, at tech-eliten udgør sin egen klasse?
DREWS: Præcis. Vi kan adskille dem fra andre eliter samt fra den bredere befolkning.

RÆSON: Kunne I finde Twitter-brugere på alle de 100 personer fra Forbes’ liste over de rigeste personer i tech-verdenen?
DREWS: Nej. Uheldigvis. Et af hovedproblemerne er, at listen ikke kun består af folk fra Silicon Valley og vestlige lande. Der er også kinesere, og Twitter er blokeret i Kina. Derfor har mange af dem ikke en bruger overhovedet. Vi endte derfor med at have 30 af de rigeste fra Tech-verdenen, som vi kunne opspore.

 

For at undersøge tech-elitens verdenssyn besluttede vi at analysere deres holdninger og udmeldinger på internettet. Det ville i det mindste give os indsigt i, hvordan de kommunikerer
_______

 

RÆSON: Det er jo en meget lille stikprøve. Jeg var faktisk ret overrasket over, hvor mange tweets I så har samlet ind.
DREWS: Ja, der er omkring 50.000, tror jeg.

RÆSON: Hvad er fordelene ved at bruge digitalt data fremfor at lave interviews med personer fra tech-eliten?
DREWS: Studier, der vil undersøge enhver form for elite, står overfor seriøse udfordringer. Eliter udgør jo en lille brøkdel af det bredere samfund. Det er så svært at få adgang til dem. Vi forsøgte at få interviews, men ikke særlig overraskende fik vi ikke rigtig nogen aftaler. Vi fik ét interview, og det er ikke så brugbart til kortlægning af en hel gruppe. Ikke desto mindre stoppede det os ikke.

For at undersøge tech-elitens verdenssyn besluttede vi at analysere deres holdninger og udmeldinger på internettet. Det ville i det mindste give os indsigt i, hvordan de kommunikerer. Vi brugte altså deres egne værktøjer til at forstå deres synspunkter – vi tilgår gruppen på deres egen hjemmebane.

RÆSON: Kommer der mere forskning fra din side omkring tech-eliten?
DREWS: Jeg vil selvfølgelig rigtig gerne lave mere forskning på området. Jeg tror, man kan fylde hele bøger med det. Der findes også mere sofistikerede værktøjer, man kan bruge til dykke dybere ned i kommunikationen fra tech-eliten. Eftersom man ikke bare kan få adgang til dem, må vi gøre endnu bedre brug af de spor, som de frivilligt efterlader på internettet.

Jeg fortalte i forhold til deres selvmodsigende forhold til demokrati, at jeg kun kunne gætte på, hvilke konsekvenser og årsager, det kan have. Dét kunne jeg godt tænke mig mere og bedre data for at undersøge nærmere. ■

 

Eftersom man ikke bare kan få adgang til dem, må vi gøre endnu bedre brug af de spor, som de frivilligt efterlader på internettet
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland