02.02.2021

.

Socialdemokratiet har med forslaget om, at flygtninge og indvandrere skal underlægges 37 timers aktivering, hvis de vil have arbejdsløshedsunderstøttelse, opgivet tanken om, at man kan bekæmpe lønpres, social dumping og usikkerhed med international organisering. Deres holdning er tydeligvis, at arbejdsrettighederne kun bør gælde for danskere. Resten må underkastes slavemoral og dårlig løn.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Eskil Halberg

FOR AT STARTE 2021 med flere harske tiltag mod ‘ikke-vestlige indvandrere’, genopfriskede de socialdemokratiske ministre Mattias Tesfaye og Peter Hummelgaard for nyligt deres ide helt tilbage fra valgkampen om at tvinge alle flygtninge og indvandrere til 37 timers aktivering, hvis de vil have arbejdsløshedsunderstøttelse.

I den forbindelse var Socialdemokratiets svar på Inger Støjberg, Rasmus Stoklund (en titel han helt sikkert er glad for), på twitter klar med beskeden om at: “Man skal yde før man kan nyde”, og videre at det var “vigtigt at udlændinge hurtigt får en lønmodtagerlogik frem for passivt at modtage overførselsindkomster”.

At Stoklund kommer med den slags slet skjult xenofobiske ytringer, kan snart ikke længere være nogen overraskelse. Han har aldrig interesseret sig for klassekamp, men mest bare identitetspolitisk nationalisme. Danmark først; ikke arbejderne først. Men at Tesfaye og Hummelgaard til gengæld anlægger et så radikalt angreb på arbejderklassen, styrker min mistanke om, at de slet ikke er interesseret i klassekampens styrkeforhold, som den socialdemokratiske tradition ellers trods alt udspringer af. De har i stedet stirret sig helt blinde på muslimerne og de brune mennesker som kilden til alle samfundets problemer.

 

Tesfayes og Hummelgaards forslag er et godt eksempel på, hvordan man ved at være optaget af flygtninge og indvandrere fra ‘ikke-vestlige lande’ (a.k.a. muslimer), angriber arbejderklassen. Det er indbegrebet af enøjet identitetspolitik
_______

 

PROBLEMET MED forslaget er, at tvungen aktivering til en stor gruppe arbejdsløse uundgåeligt vil skabe lønpres og kamp om arbejdet blandt lønmodtagerne, fordi det vil skabe for mange lavtlønsarbejdere til for få arbejdspladser. Den tvungne aktivering vil skubbe ansatte ud i arbejdsløshed, eller som minimum besværliggøre arbejdsløse i at få en sikker ansættelse.

For tvinger man mennesker i aktivering på fuld tid – på en kontanthjælpssats – presser det folk ud af ordinære lavtlønsjobs. Denne fare vil gøre lavtlønsgrupper mere lydige over for arbejdsgiverne, fordi de ved, at deres arbejdsplads hurtigt kan overtages af en person på kontanthjælp.

Arbejdsgiverne er dermed glade for Tesfayes og Hummelgaards forslag, og det forstår man godt. For det vil skabe lønkonkurrence og skabe et underbetalt ”brunt arbejdsmarked”. Med andre ord: mere splittelse i arbejderklassen, men mere samling om nationen. Når alt kommer til alt, er det nok også det, der er Tesfayes og Hummelgaards egentlige prioritering.

Tesfayes og Hummelgaards forslag er et godt eksempel på, hvordan man ved at være optaget af flygtninge og indvandrere fra ‘ikke-vestlige lande’ (a.k.a. muslimer), angriber arbejderklassen. Det er indbegrebet af enøjet identitetspolitik. De nægter at erkende, at arbejderklassen også er brun og muslimsk. Tesfaye og Hummelgaard er så optaget af at gøre livet surt for muslimer, at de er villige til at splitte den klasse, hvis interesser, de tror, de varetager. Nationen er med andre ord vigtigere end arbejderklassen for Socialdemokratiet.

 

På sin vis er det ikke længere nogen overraskelse, at Socialdemokratiet er villig til at skabe splid og konkurrence mellem brune (muslimske) og hvide lønmodtagere
_______

 

PÅ SIN VIS ER det ikke længere nogen overraskelse, at Socialdemokratiet er villig til at skabe splid og konkurrence mellem brune (muslimske) og hvide lønmodtagere. Den politik har jo i praksis været i gang i 20 år.

Rasmus Stoklunds tweet var også bemærkelsesværdigt af en anden årsag. Stoklund mimer en gammel radikal-konservativ kend-din-plads-logik. En rest fra de mest skumle kælderkroge af Socialdemokratiets historie. Hvordan kan man ellers læse hans tweet? Det er vigtigt, at den del af arbejderklassen, vi kalder flygtninge og indvandrere, skal “yde før de kan nyde” og hurtigt få en “lønmodtagerlogik”. Det identitetspolitiske angreb mod de brune arbejdere går videre end bare nationalistisk eksklusion. De skal ifølge Stoklund også indoptage en underdanig slavemoral: Underkast dig og arbejd, eller forsvind!

Konklusionen er klar. Socialdemokratiet er et parti for danske arbejdere, der ikke er flygtninge og indvandere. Alle andre arbejdere må underordne sig i et lønmæssigt B-hold. Tesfaye og Hummelgaard har opgivet tanken om, at man kan bekæmpe lønpres, social dumping og usikkerhed med international organisering og udbredelse af rettigheder til flere og flere. Og dette selvom Tesfaye selv har agiteret for denne strategi i sine ungdomsår. Men i dag bør rettighederne kun gælde for danskere. Resten må underkastes slavemoral og dårlig løn. Denne nye socialdemokratisme må enhver form for progressiv betragte som sin politiske fjende. ■

 

Konklusionen er klar. Socialdemokratiet er et parti for danske arbejdere, der ikke er flygtninge og indvandere
_______

 

Eskil Halberg (f.1983) er cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet. Han har netop skrevet bogen ”Madpakker til revolutionen” (2020). I den argumenteres der for, at kapitalen har taget kontrol over maden til skade for klimaet og alt levende, og vi derfor står i en livsnødvendig kamp for at skabe en anden økologi. ILLUSTRATION: Arkivfoto [Foto: Sebastian Stork].