Erik Boel: Aflytningen af vores nabolande viser, at Danmark hænger og dingler i EU uden en sammenhængende europapolitik
07.06.2021
Naturligvis bør enhver dansk regering arbejde for et godt og tæt forhold til USA. Men det er ikke i dansk interesse at lægge alle vore æg i én kurv og så at sige blæse det europæiske samarbejde en lang march. Sagen afspejler, at Danmark hænger og dingler i EU med vore forbehold. Vi har ikke en sammenhængende europapolitik, men vi springer fra tue til tue.
Kommentar af Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen
FØRST KOM DET en dag, at overvågning af danske borgere er et selvstændigt mål for FE. Senest har DR afsløret, at FE spionerer mod politikere i Sverige, Norge, Tyskland og Frankrig. Såvel konservative som socialdemokratiske politiske har været genstand for FE’s gransken og snagen. Naturligvis er modstanden og vreden i de pågældende lande massiv: Sådan behandler man ikke gode venner og allierede! De kræver en forklaring fra Danmark – og den skal helst være god.
I modsætning til Tilsynet stod FE til at få øget sin bevilling med mere end 100 millioner kr. I stedet for at tage fat om ondets rod, valgte regeringen at skyde budbringeren
_______
Statsministeren er gået i flyverskjul og håber, at det hele driver over. Måske også med tanke på, at skandalen ligger flere år tilbage. Men Frederiksen slipper næppe så nemt. Aflytningerne fandt sted i den seneste S-regerings tid – Mette Frederiksen og flere af de nuværende ministre var også ministre dengang. Frederiksen endda Justitsminister.
Som et minimum bør statsministeren kunne svare på følgende spørgsmål: Foregår denne aflytning af vore europæiske partnere også i dag?
Udover en kulegravning af sagen og en ansvarsplacering bør sagen føre til en styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det ledes i dag af landsdommer Michael Kistrup, der ved flere lejligheder har demonstreret, at han besidder den fornødne integritet til at sikre et effektivt Tilsyn i en tid, hvor skeletterne vælter ud af Efterretningstjenesterne. Politikerne har tidligere når nye afsløringer kom for en dag nærmest som en automatreaktion lagt op til besparelser på Tilsynet.
Den 24. august sidste år vurderede Tilsynet således, at FE fra 2014 til 2020 har ”tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for Tilsynet og givet Tilsynet urigtige oplysninger om forhold”. Tilsynet fastslog endvidere, at FE har haft ulovlige aktiviteter. Det drejede sig bl.a. om ”indhentning og videregivelse af en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere”. Blot tre dage senere – den 27. august – lagde regeringen op til, at Tilsynets beskedne bevilling på 8 millioner kr. skulle nedskæres med 300.000 kr. frem mod 2023. I modsætning til Tilsynet stod FE til at få øget sin bevilling med mere end 100 millioner kr. I stedet for at tage fat om ondets rod, valgte regeringen at skyde budbringeren. Men Tilsynet har vist sit værd og bør tilføres markant flere ressourcer, både økonomisk og personalemæssigt.
De mange møgsager i FE bør føre til et grundigt serviceeftersyn af organisationen. FE og dens mange ansatte operer for autonomt og uden tilstrækkelig politisk ledelse.
De seneste afsløringer af, at FE i ledtog med den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, har spioneret mod Angela Merkel, den tidligere tyske socialdemokratiske udenrigsminister Steinmeier og andre europæiske toppolitikere, er en rigtig skidt sag for Danmark.
Naturligvis bør enhver dansk regering arbejde for et godt og tæt forhold til USA. Men det er ikke i dansk interesse at lægge alle vore æg i én kurv og så at sige blæse det europæiske samarbejde en lang march. Sagen afspejler, at Danmark hænger og dingler i EU med vore forbehold. Vi har ikke en sammenhængende europapolitik, men vi springer fra tue til tue.
Afsløringerne udstiller, at Danmark er et land, der lader sig bruge af amerikansk spionage. Ikke blot på bekostning af vore tætteste partnere i EU – men spionage rettet direkte imod dem
_______
Afsløringerne udstiller, at Danmark er et land, der lader sig bruge af amerikansk spionage. Ikke blot på bekostning af vore tætteste partnere i EU – men spionage rettet direkte imod dem, herunder den tyske kansler. Det er endnu en demonstration af, at Danmarks loyalitet ligger tættere på USA end på det EU, vi er medlem af. Vi har tidligere været vidner til dette, jf. Danmarks deltagelse i Irak-krigen på trods af indstillingen i bl.a. Tyskland og Frankrig.
Den eneste sammenhæng i den nuværende regerings europapolitik er en leflen for højrepopulismen. Måske mest markant illustreret ved statsministerens vaccine besøg i den israelske leder Netanyahus valgkamp i marts. Mens regeringen i sin tid reelt forhalede bevillingerne til EU’s eget vaccineprogram. Israel-besøget var et slag i ansigtet på Angela Merkel. Al den stund at det var Merkel – den tyske regering – som økonomisk havde muliggjort udvikling og distribution af BioNTech, der i samarbejde med Pfizer stillede vaccinerne til rådighed for danskerne.
Vore dygtige danske diplomater kan i de kommende uger og måneder formentlig gyde olie på vandene i de europæiske hovedstæder. Men tilbage står – når raseriet har lagt sig – at Danmarks image har lidt skade. Samtidig passer den aktuelle skandale som fod i hose på billedet af en forslæbende og uengageret dansk europapolitik. Statsministeren har igen og igen lovet en europapolitisk strategi, men vedbliver at putte sig. Hvad vil regeringen med Europa og med Danmark i Europa? Svaret blæser i vinden.
Der er et presserende behov for, at regeringen nu spiller på banen med et ambitiøst oplæg til en Europapolitisk strategi, der kan danne grundlag for en bred folkelig og politisk debat. Et oplæg med sigte mod at placere Danmark i hjertet af Europa og styrke EU, så unionen bedre kan håndtere de globale kriser, der ryster også det danske samfund, og ruste EU i en verden præget af stigende globale spændinger. Ikke i modsætning til, men i samarbejde med vore europæiske partnere og venner.
Hvis statsministeren indfrier den ambition, er der i det mindste kommet noget godt ud af “aflytningsgate”. ■
Vore dygtige danske diplomater kan i de kommende uger og måneder formentlig gyde olie på vandene i de europæiske hovedstæder. Men tilbage står – når raseriet har lagt sig – at Danmarks image har lidt skade
_______
Erik Boel (f. 1953) var landsformand for Europabevægelsen (2001-13). Han har været chefrådgiver ved DIIS og forstander for henholdsvis Krogerup Højskole og Europahøjskolen på Kalø. Boels speciale som adjunkt på Statskundskab ved Aarhus Universitet var dansk sikkerheds- og udenrigspolitik. ILLUSTRATION: Angela Merkel og Mette Frederiksen mødes i Berlin, Tyskland, 11. juli 2019. [FOTO: Annegret Hilse/Picture Alliance/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
