Emil Sloth Andersen (RV): Mange københavnere er efterladt på perronen med regeringens boligudspil

18.10.2021

Naturligvis er det godt, at regeringen har fremlagt en løsning, der kan give flere almene boliger, for almene boliger har en rimelig husleje. Men trygheden for mange grupper består altså i det helt almindelige lejemarked. Det kommer vi ikke udenom. Og her er priserne steget helt vildt. Vil vi hjælpe dem nederst i bolig-hierarkiet, som regeringen bedyrer, er det der, vi bør sætte ind.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Emil Sloth Andersen, kandidat til kommunalvalget for Radikale Venstre

NÅR DU ER UNG, fattig og flytter til København, ender du nemt i et råt bolig-kaos. Du kan naturligvis skrive dig op til en almen bolig – det gjorde jeg – og så får du tilbudt en bolig på den anden side af Sjælland efter noget tid. For mange er lejemarkedet den eneste vej at gå hen.

Regeringens vision er, at vi skal undgå ”rigmands-ghettoer”, med bolig- og indenrigsminister Kaare Dybvads ord. Men regeringens nye udspil kan ikke for alvor siges at favne gruppen, der – undskyld udtrykket – står nederst i bolig-hierarkiet. Det kan være dig, mig eller pædagogen, håndværkeren og politibetjenten, som regeringen bedyrer, at man vil skabe plads til i København.

Det kunne også være den studerende eller nyskilte mand i 40’erne, der flytter til byen. Det er alle os, der må på boligportal.dk i ny og næ og lede efter lejebolig, fordi vi ikke lige fik skrevet os op til en almen bolig for årtier siden. Ventelisterne på almene boliger kan jo være abnormt lange. Allerede i 2015 berettede Politiken om, at ventelisterne flere steder i København lå på over 20 år. Jeg er ikke bekendt med, at ventelisterne skulle være blevet kortere.

For mange grupper – ja netop de pædagoger, håndværkere og politibetjente som Kaare Dybvad taler om – er ejer-markedet ofte for dyrt, hvis man er alene. Andels-markedet er også ofte kropumuligt at komme ind i.

Socialdemokratiet har mange foromvundne politiske visioner, der hurtigt bare bliver snak for netop de grupper. Fx skriver man på Socialdemokratiets hjemmeside: ”Vores samfundsmodel bygger på et stærkt fællesskab, som styrkes, når vi bor blandet på tværs af etniske, sociale og økonomiske skel”. Det kan du ikke bruge til så meget, når du føler, at det halter helt på basis-niveau af Maslows behovspyramide og du mangler tag over hovedet om lidt.

 

Alt i alt kan S-regeringens udspil defineres som et lille skridt fremad men helt utilstrækkeligt
_______

 

Jeg støtter naturligvis idealet om, at vi skal bo dør om dør – på tværs af skel. Men ifølge direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegren, så er lejemarkedet fx ”den eneste mulighed for tilflyttere, der ikke har mange penge”. Og ikke blot tilflyttere men jo også københavnere på lav indkomst, der ikke blev skrevet op på venteliste til almen bolig for lang tid siden.

Problemet er, at de grupper står med en virkelighed, hvor en to-værelses-lejlighed allerede pr. 2019 var steget med 31 pct. på 5 år.

Den væsentlige pointe er, at det er de lavestlønnede grupper – fx pædagogen, sosu-assisten og kasse-assistenten – der bliver ramt hårdest af de stigende leje- og ejerlejlighedspriser. Og så længe, vi ikke gør noget ved den udvikling, så vil København – stik imod regeringens intention – i højere grad blive en rigmands-ghetto, fordi lavindkomstgrupperne ikke har råd til at bo der.

Og nej. Flere almene boliger fører ikke til prisfald på resten af markedet automatisk. Ifølge Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit, så er der ikke meget, der tyder på, at flere almene boliger dæmper priserne på ejermarkedet. Jeg har heller ikke set evidens for, at flere almene boliger skulle dæmpe prisstigninger på lejemarkedet.

Alt i alt kan S-regeringens udspil defineres som et lille skridt fremad men helt utilstrækkeligt. Befolkningstallet stiger med 6.800 personer pr. år i København, og regeringens primære løsning er at bygge i bedste fald omtrent 2.000 boliger ekstra pr. år – fordelt over hele landet.

VIL VI SKABE et mere rimeligt lejemarked – og skabe er bedre sikkerhedsnet for alle – kan vi med fordel se på den Wolf of Wallstreet-model, man har skabt med By & Havn-konstruktionen. By & Havn-modellen blev skabt i 1992 med vedtagelsen af Ørestadsloven. Her besluttede man, at infrastruktur – metrolinjen gennem Ørestad – skulle betales med salg af offentlige grunde. Det eneste problem var, at metrogælden blev større, end man havde regnet med, og salget af grunde gik sløvere, end man havde troet. Derfor står By & Havn med negativ egenkapital, og man skal jævnfør loven skabe mest mulig profit på grundsalg.

Under By & Havn-modellen sælges grunde på stribe – i Nordhavn, Sydhavn og Papirøen – dyrest muligt for at høvle metro-gæld af. Så da indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad i et facebook-opslag stillede sig foran Papirøen og skrev i sit opslag “Skal en bolig i vores hovedstad koste 40 mio.?”, glemte han helt at fortælle, at Papirøen er et produkt af By & Havn-modellen, som Socialdemokratiet selv skabte i 1992.

 

Skal vi skabe et ordentligt sikkerhedsnet – et bundniveau af tryghed på Københavns boligmarked – skal vi gøre lejeboligerne flere og billigere
_______

 

Hvis vi brugte Københavns Kommunes likviditet på næsten 17 milliarder kroner på at betale en del af By & Havns gæld, kunne selskabet via. interessentskaber leje flere billige lejligheder ud selv. Det ville for alvor være en forandring, der kunne betyde, at leje-markedet ville have mere rimelige priser i fremtidens udbygninger af Nordhavn og på Lynetteholmen, når vi nu skal have den ø.

Afskaffede vi samtidig 95-kvadratmeter-reglen, som i dag betyder, at 50 pct. af etagearealet i nybyggeri skal være minimum 95 kvadratmeter i gennemsnit, kunne vi få langt flere små lejelejligheder til SOSU-assistenten, de studerende og i det hele taget lav- og mellemindkomst-grupperne. Sagen er jo, ifølge Boligøkonomisk Videncenter, at det er de små boliger, der i fremtiden kommer mere pres på. Set i det lys, er de store almene familieboliger på over 80 kvadratmeter, som Mette Frederiksen annoncerede i folketingssalen, en løsning, der ikke rammer plet i sin egen kraft, hvis man også vil holde på den enlige pædagog, der ikke lige skrev sig på en venteliste

Og fik vi bebygget de mange tomme grunde, som reelt stadig er i København, kunne vi for alvor øge boligmassen – og leje-udbuddet – for københavneren. Tag fx Kløverkvarteret, som bliver syltet totalt. Her står to parter, nemlig Skanska og KAB Bolig, klar til at bygge hele 15.000 boliger. Men området er defineret som perspektivområde i kommuneplanen, hvilket betyder, at der her tidligst kan udvikles fra 2031. Det samme gør sig gældende med Refshaleøen, hvor bygherrerne også står på spring. Tænk engang på alle de boliger – herunder ejerlejligheder, som vi naturligvis også skal have flere af – som kunne ligge i de områder.

Og misforstå mig nu ikke. Naturligvis er det godt, at regeringen har fremlagt en løsning, der kan give flere almene boliger, for almene boliger har en rimelig husleje. Men trygheden for mange grupper består altså i det helt almindelige lejemarked. Det kommer vi ikke udenom. Det gælder i høj grad for den nyuddannede pædagog, sosu-assistenten, de studerende – og bare os allesammen, når vi havner uden bolig. Skal vi skabe et ordentligt sikkerhedsnet – et bundniveau af tryghed på Københavns boligmarked – skal vi gøre lejeboligerne flere og billigere. ■

 

Så længe, vi ikke gør noget ved udviklingen på leje- og ejerboligmarkedet, vil København – stik imod regeringens intention – i højere grad blive en rigmands-ghetto, fordi lavindkomstgrupperne ikke har råd til at bo der
_______

 

Emil Sloth Andersen (f. 1994) stiller op til borgerrepræsentationen for Radikale Venstre. Han er uddannet i Statskundskab og har arbejdet to år som pressemedarbejder på Christiansborg. ILLUSTRATION: Akacieparken ved Valby Langgade (ikke en del af ovennævnte artikel) [FOTO: Mads Jensen/Ritzau Scanpix]