03.02.2021

.

Liberal Alliance vil med sit rating-system af offentligt ansatte lægge grundlæggende arm med de kollektive overenskomster, hvor lønmodtagerne ved at stå skulder ved skulder aftaler prisen på deres arbejdskraft. Denne fælles indsats for generelle forbedringer for alle skal ikke erstattes af den enkeltes forsøg på i konkurrence med alle andre at nå frem til guleroden først.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Dennis Kristensen

Offentligt ansatte lønstigninger skal afgøres af brugerne af velfærd og service med et tryk på en knap på mobiltelefonen. Brugerne skal bedømme god eller dårlig service fx på en skala fra 0 til 5 på en app på mobiltelefonen. I hvert tilfælde hvis det står til Liberal Alliance og gruppeformand Ole Birk Olesen, som fremlagde forslaget i mandags:

“Vi ønsker en mulighed for, at de medarbejdere i kommunen, som giver en rigtig god service, kan få op til 10 pct. mere i løn”, forklarer han i en video.

Alternativet til lønstigningen kan være “en kammeratlig samtale med chefen” eller fyring for lav brugertilfredshed. Til gengæld skal ingen gå ned i løn på baggrund af det rating-system, Ole Birk Olesen foreslår.

Kigger man forslaget efter i sømmene, er der imidlertid ikke tale om lønstigninger i klassisk forstand, forstået som varige forhøjelser af månedslønnen år efter år. I stedet er der tale om en bonus-ordning, og bonus er typisk engangsbeløb givet ved kalenderårets udgang uden automatisk videreførelse i det efterfølgende kalenderår.

Forslaget om rating-bonus er ifølge Ole Birk Olesen ikke udtryk for mistillid til de offentligt ansatte: “Vi påpeger, at nogle gør deres arbejde så godt, at de fortjener en bonus. Det er ikke mistillid. Men vi vil sikre os, at en sådan bonus tilfalder dem, der skaber mest værdi for borgerne, og ikke bare dem, som er populære hos ledelsen eller har høj anciennitet”, svarer partiet på den stærke kritik, der har været af forslaget.

 

Det er bemærkelsesværdigt, at mens Ole Birk Olesen i dag ser individuel rating-bonus som et middel til at fremme kvaliteten af offentlig velfærd og service, så kunne Liberal Alliances daværende finansordfører Joachim B. Olesen for blot et par år sidsen ikke se nogen sammenhæng mellem serviceniveau og løn
_______

 

Tror partiet selv på bedre service?
Det er bemærkelsesværdigt, at mens Ole Birk Olesen i dag ser individuel rating-bonus som et middel til at fremme kvaliteten af offentlig velfærd og service, så kunne Liberal Alliances daværende finansordfører Joachim B. Olesen for blot et par år sidsen ikke se nogen sammenhæng mellem serviceniveau og løn.

Dengang var det for ham vigtigere at give skattelettelser end lønstigninger til de offentligt ansatte: “Der er ingen sammenhæng mellem lønstigninger og bedre offentlig service… Pædagoger får ikke mindre travlt af, at lønnen stiger, da normeringerne ikke bliver bedre af en højere hyre,” sagde Joachim B. Olsen dengang om den generelle lønstigninger til alle.

Ole Birk Olesen anser derimod en bonus til de bedste som vejen til bedre velfærd og service: “Det vil være revolutionerende for den offentlige sektor, og derfor er vi klar til at afprøve det i ældreplejen i Københavns Kommune først. Vi er sikre på, at det vil blive en succes. Det skaber mere retfærdighed for de ansatte og bedre velfærd for borgerne,” skrev han tidligere på ugen.

Og Liberal Alliance kan da heller ikke beskyldes for at have argumenteret for højere normeringer. Tværtimod. Partiet lagde for på sit sommergruppemøde i 2011, hvor de foreslog, at 40.000 stillinger i den offentlige sektor skulle nedlægges i perioden 2010-2020. De seneste årtiers blå og røde nedskæringer i den offentlige velfærd og service overhalede imidlertid hurtigt Liberal Alliance indenom, og allerede i 2015 krævede partiet yderligere 40.000 stillinger nedlagt fra 2013-2023.

Og det skulle ikke standse her. Ole Birk Olesen var parat til at fortsætte med den samme model mange år frem: ”Vi kan ikke fyre den sidste politibetjent, men der er vi så sandelig heller ikke endnu. Så længe Danmark har verdens største offentlige sektor, vil vi gentage vores krav om, at der over en tiårig periode skal være 40.000 færre offentligt ansatte,” sagde han tilbage i 2013.

Og i 2015 blev det så til ti pct. af de offentligt ansatte, der skulle effektiviseres væk for at “fjerne topskatten og registreringsafgiften, sænke selskabsskatten, fastfryse grundskylden og give et bundfradrag på 84.000 kroner”, gennem Liberal Alliances såkaldte 2025-plan.

Og endelig skal den offentlige sektor efter partiets nuværende arbejdsprogram tillige slankes, effektiviseres og afbureaukratiseres for at frigøre ressourcer til kerneservice.

 

De nærmest endeløse krav til mindskelse af den offentlige sektor for at skatten kan gå samme vej, udelukker formentlig, at en yderligere slankning af velfærd og service kan finansiere Liberal Alliances foreslåede brugerstyrede bonusmidler
_______

 

De nærmest endeløse krav til mindskelse af den offentlige sektor for at skatten kan gå samme vej, udelukker formentlig, at en yderligere slankning af velfærd og service kan finansiere de foreslåede brugerstyrede bonusmidler. Med mindre Liberal Alliance altså endnu en gang vil kræve kræve endnu flere stillinger indenfor velfærd og service nedlagt for at finansiere en ny bonus. Eller mere direkte udtrykt: I så fald skal partiet i den situation fodre grisen med dens egen hale.

Og det kan dårligt være en helt lille finansiering, der skal skaffes. Ved de igangværende overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte handler det netop om de samlede lønudgifter. I alt udbetaler stat, kommuners og regioner i omegnen af 330 milliarder kroner i løn om året.

Forestiller Ole Birk Olesen sig fx, at halvdelen af de ansatte vilopnå en bonus svarende til op til 10 pct. af den almindelig løn, vil udgiften dermed udgøre op til 16 milliarder kroner hvert år. Tror Liberal Alliance fx i stedet kun på, at 10 pct. af de ansatte hører til de bedste, skal der altså findes op til 3 milliarder kroner årligt.

Beløbsstørrelserne viser, at det vil være rigtig mange stillinger, der skal fjernes, hvis det er måden partiet forestiller sig at finansiere en ny bonus på. Og dermed færre midler til fx at levere den hjemmepleje, som partiet vil forbedre med forslaget om en gulerod til de bedste.

Fra kollektive aftaler til individuel præstationsvurdering
Som tidligere fagforeningsmand er det da svært ikke at nikke tilfreds ved lyden af flere penge på vej til medlemmers lønkonti tal, men al erfaring viser, at Liberal Alliances tanker under ingen omstændigheder går i denne retning. Partiets hensigt med forslaget er formentlig noget helt andet.

Partiets fokus på en mindre offentlig sektor til finansiering af lavere skatter og afgifter udelukker formentlig yderligere skattekroner til at betale offentligt ansattes løn og efterlader vel dermed kun et par finansieringsmuligheder eller tre til et nyt rating-system.

Enten som følge af, at de fremtidige overenskomstaftale-lønstigninger til alle bliver væsentligt mindre, eller at de frie overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor underlægges en ny stram politisk styring. Eller endelig at de centrale overenskomstforhandlinger mellem de offentlige arbejdsgivere og de berørte fagforbund afskaffes.

Alle tre finansieringsmuligheder vil være et frontalangreb af dimensioner på den danske aftalemodel, som vi kender den i dag. Reelt vil alle tre modeller betyde, at kernespørgsmålet om løn fjernes fra de offentligt ansattes forhandlings- og aftaleret, som blev lovfæstet helt tilbage i 1919.

 

Reelt handler Liberal Alliances forslag om rating-bonus om at svække fagbevægelsens indflydelse
_______

 

Det lyser voldsomt og måske noget overdrevet, men Liberal Alliance har såmænd gennem tiden leget med noget, der ligner: “Jeg synes som sådan ikke, at lønforhandlinger kun skal være individuelle. Jeg synes bare, de skal være mere decentrale. Det kan man for eksempel gøre ved at forhandle på et kommunalt niveau. Jeg tror, at dem, der har mest forstand på, hvad der fungerer godt lokalt, er de lokale institutioner og de lokale ledere”, sagde det daværende medlem af Københavns Borgerrepræsentation og nuværende formand for Liberal Alliance Alex Vanopslagh for et par år siden.

Og som leder af Liberal Alliance har han skærpet synspunktet til også at være et spørgsmål om arbejdsgiverens ensidige lønfastsættelse: “Jeg tror på, at vi ville kunne få en bedre offentlig sektor og bedre velfærd, hvis man i højere grad forhandlede løn decentralt på de enkelte institutioner. Og at der var mulighed for, at for eksempel skoleledere kunne give differentieret løn til lærerne og belønne de lærere, der virkelig gør det god.”

Reelt handler Liberal Alliances forslag om rating-bonus om at svække fagbevægelsens indflydelse. Arbejdsgivere og fagbevægelse skabte for mere end to årtier siden et lokalt løn-forhandlingsystem indenfor rammerne af lønmodtagernes frie forhandlings- og aftaleret. Systemet har ikke været uden svagheder og skæve virkninger, men det er et system, der står på de kollektive aftalers fundament.

Og i bund og grund er det de kollektive aftaler, hvor lønmodtagerne ved at står skulder ved skulder forhandler om og aftaler prisen på deresarbejdskraft, Liberal Alliance nu vil lægge arm med. Denne fælles indsats for generelle forbedringer for alle skal ikke erstattes af den enkeltes forsøg på i konkurrence med alle andre at nå frem til guleroden først.

Liberal Alliance vil tilsyneladende ovenikøbet acceptere det enorme bureaukrati, som udrulning af rating-systemer i hele den offentlige sektor, ubetinget vil skabe. Flere hundredetusinde offentligt ansatte, som er i kontakt med millioner af danskere og for nogens vedkommende i daglig kontakt med brugerne, som skal modtage karakter på en app, hvor kriterierne for tildeling nødvendigvis skal afspejle lokale forhold of i nogle situationer tillige brugerens personlige forhold, vil være sikker beskæftigelse for konsulentfirmaer og it-firmaer i årevis.

Denne armlægning om overenskomstsystemet bør Liberal Alliance tabe med et brag. ■

 

Liberal Alliance vil tilsyneladende ovenikøbet acceptere det enorme bureaukrati, som udrulning af rating-systemer i hele den offentlige sektor, ubetinget vil skabe
_______

 

Dennis Kristensen (f. 1953) er tidligere forbundsformand for FOA [Foto: RenéSchütze/Polfoto/Scanpix]