Deniz Serinci: Hvem er gruppen IS-K, der nu udfordrer Taliban og vesten i Afghanistan?
07.09.2021
Inden angrebet på Kabuls lufthavn havde de færreste i Vesten hørt om gruppen Islamisk Stat-Khorasan (IS-K). Gruppens yderliggående islamistiske ideologi har længe været en trussel for både Taliban og USA og har nu formået at forene de to parter i en usandsynlig alliance i Afghanistan. Men hvem er gruppen, som mener Taliban er for bløde og pragmatiske, og som nu udfordrer dem direkte?
Analyse af Deniz Serinci
I SEPTEMBER 2018 var Ghulam Abbas i gang med at træne atleter i Maiwand-wrestling klubben i Dasht-e-Barchi-kvarteret, tæt på Afghanistans hovedstad Kabul, før en selvmordsbomber fra Islamisk Stat-Khorasan (IS-K) åbnede ild mod vagten. Abbas løb mod akutdøren, mens gerningsmanden detonerede sin bombe og dræbte 20 af Abbas’ atleter. Selv mistede Abbas sin venstre arm, men overlevede.
Et halvt år senere anholdt de afghanske myndigheder fire mistænkte for angrebet på wrestling klubben. De viste sig ikke at være fra landets landlige områder, hvor militante islamister traditionelt har haft mange tilhængere. Tværtimod var de fire mænd lektorer og studerende på Kabuls universitet.
En af de anholdte studerende sagde i en optaget tilståelse til Afghanistans Nationale Sikkerhedsdirektorat, NDS, at IS-K havde rekrutteret ”mange studerende” fra universitetet og sendt dem til den østlige Nangarhar-provins, en højborg for terrorgruppen.
Senere anholdt sikkerhedstjenesten 3 lektorer og anklagede dem for at rekruttere studerende til IS-K. En af de anholdte studerende, sagde til NDS, at en af lektorerne prøvede at konvertere de unge til salafisme, den fundamentalistiske fortolkning af islam, og derefter rekruttere dem til IS-K.
Det er altså denne veluddannede gruppe, der nu udfordrer Taliban i Afghanistan, og som vi kom til at høre meget om i forbindelse med det nylige angreb i Kabuls lufthavn.
”Det Taleban på årtier ikke formåede at erobre af territorium i Afghanistan, indtog IS på få uger i Syrien og Irak. Vi ville have handling og ikke bare tom snak. Derfor valgte vi IS.”
– IS-fange, tidligere talibaner
_______
Det pragmatiske Taliban
For at forstå historien om IS-K, er det nødvendigt at kigge på den afghanske bevægelse Taleban. Da dens leder og stifteren af Afghanistans Islamiske Emirat (1996-2001), Mullah Omar, døde i 2013, var der ikke længere en karismatisk figur til at holde sammen på Taleban.
Hvor Taleban ved sidste regeringsperiode fra 1996 til 2001 forfulgte det shiamuslimske Hazara-folk, dræbte otte diplomater fra det shiamuslimske naboland Iran og var tæt på at ryge ud i en krig med Teheran, mødtes Taleban nu fx med Iran. Taleban og Irans præstestyre havde konflikten med USA til fælles og Taleban ville sikre sig, at iranerne ikke lukkede grænsen til Afghanistan i tilfælde af, at talebanerne en dag skulle overtage magten i landet igen. Men ifølge de ekstreme grupper i Taleban var shiamuslimer vantro og dermed legitime mål. Derudover mødtes Taleban via deres politiske kontor i Qatar også med amerikanerne. Endnu en utilgivelig synd, ifølge de ekstreme fraktioner i Taleban.
I samme periode i 2014 begyndte Islamisk Stat (IS) i Mellemøsten at indtage Iraks næststørste by Mosul. Den 29. juni udråbte lederen af IS, Abu Bakr al Baghdadi, et verdensomspændende kalifat med sig selv som selvudnævnt kalif. Lederskabet i IS’ hovedstad i Raqqa i Syrien begyndte nu at sende op til 70 IS-krigere til den afghansk-pakistanske grænse i håbet om at skaffe medlemmer, der formåede at appellere til utilfredse talebanere. Dermed var IS’ indtog i Afghanistan også begyndt.
I februar 2020 besøgte jeg fængslet i Hassaka i det nordøstlige Syrien og interviewede IS-fanger – heriblandt nogle afghanere og pakistanere. En afghansk, tidligere talebaner, der nu havde tilsluttet sig IS, sagde til mig.
”Det Taleban på årtier ikke formåede at erobre af territorium i Afghanistan, indtog IS på få uger i Syrien og Irak. Vi ville have handling og ikke bare tom snak. Derfor valgte vi IS.”
Han tilføjede: ”Taleban forrådte deres egne værdier. På den ene side lærte Taleban os, at vi skulle holde af vores muslimske brødre rundt omkring i verden, på den anden side vil Taleban ikke kæmpe ude i verden. De fokuserer kun på Afghanistan. IS derimod er for muslimer overalt og udkæmper hellig krig i hele verden.”
Han var også utilfreds med, at det nye Taleban sagde, at kvinder i et nyt Afghanistan kunne ”nøjes” med klædedragten hijab, der kun dækker håret, hvorimod det oprindelige Talebans styre (1996-2001) påbød kvinder at gå i burka, der skjulte alt, inklusive ansigt.
Konklusionen er, at der er nogle i Taleban, der mener, at resten af bevægelsen er løbet bort fra deres oprindelige værdier og dermed er blevet for pragmatiske.
Der er nogle i Taleban, der mener, at resten af bevægelsen er løbet bort fra deres oprindelige værdier og dermed er blevet for pragmatiske
_______
IS træder ind på scenen i Afghanistan
IS’ indtog i Afghanistan begyndte i det små. I juli 2014 tilsluttede afghaneren Rahim Muslim Dost, et tidligere al-Qaeda og Taleban-medlem, sig IS. Samtidig var der en brochure i omløb ved navn Fatah (Sejr), der argumenterede for skabelsen af en lokal afdeling af IS i provinserne Nangarhar og Kunar i Afghanistan.
Tre måneder senere, i oktober, besøgte den tidligere Taliban-kommandør Abdul Rauf Khadim IS i Irak. Han vendte tilbage og rekrutterede folk i provinserne Helmand og Farah. IS overførte til gengæld IS’ tidligere guvernør i Iraks Salahaddin-provins til Afghanistan.
Det mere skelsættende øjeblik kom d. 15. oktober, da Hafiz Saeed Khan og fem andre tidligere talebanere svor troskab til IS’ leder Baghdadi. Khan var øverstkommanderende for det pakistanske Taliban (Tehrik-i-Taliban Pakistan, TTP) og havde følt sig forbigået, da der i 2013 skulle findes et nyt lederskab i Taliban. I en video, offentliggjort af Khan, kritiserede han, at Taleban var for snæver etnisk og nationalistisk, modsat IS, der byggede på en transnational islamisk identitet.
Khan erklærede desuden, at han var IS’ nye leder i Khorasan-provinsen, IS-Khorasan (IS-K). Khorasan betyder ”solens land” og er en historisk betegnelse for dele af Centralasien, Afghanistan, Iran og Pakistan. Ifølge en hadith, et levned fra profeten Muhammed, vil der ved Dommedag opstå en hær, der bærer et sort flag i netop Khorasan-området og messias, kendt som Mahdi, vil komme og frelse verden.
Efter Khans video tilsluttede 50 jihadister fra Amr Bil Maroof-gruppen sig IS-K og på kort tid efter bakkede en af IS’ talsmænd i Syrien, Abu Muhammad al-Adnani op om erklæringen og godkendte IS-K som en afdeling af terrorgruppen
Herefter begyndte IS-K at rekruttere tilhængere fra landsbyer, den urbane middelklasse og især universiteterne samt at oprette en træningslejr i Kunar, en naboprovins til Nangarhar. En af de grupper, der tilsluttede sig IS, var dele af Muhajireen’erne i Nangarhar – en afstikkergruppe fra TTP, der på grund af bl.a. en lokal kidnapningspraksis var blevet uvenner med Taliban og TTP. Det samme gjorde ni tidligere yemenitiske og saudiske al-Qaida-ledere på grænsen af Afghanistan og Pakistan. De fik endvidere følgeskab af små militante grupper i området som Al Tawhid Brigade, Ansar ul-Khilafat Wal-Jihad og Jundullah, troskab til IS. IS-K var nu en mærkbar realitet.
IS-K’s krigere tæller i dag anslået op til 2000 jihadister og består, ud over afghanere og pakistanere, også af usbekere fra IMU (Islamic Movement of Uzbekistan), der tidligere har samarbejdet med al-Qaeda og Taleban. Der er stadig uenighed om IS-K’s egentlige afhængighedsforhold til Islamisk Stats kerne i Syrien/Irak. Efter at sidstnævnte blev militært nedkæmpet af de især de syriske kurdere med USA’s luftstøtte i 2017, har IS-K’s celler klaret sig de facto selvstændigt, om end der stadig er kontakt til kernen i Mellemøsten. Selvom de på nogle måder er forbundne som en afdeling af IS, fungerer de stort set uafhængigt i det daglige.
Mens Taleban vil nøjes med et islamisk emirat i Afghanistan, går IS-K ind for et kalifat i hele Syd- og Centralasien
_______
Forskellen på IS-K og Taleban?
IS-K overtog magten i områder i højborgene Nangarhar og Kunar og adskilte sig i deres praksis og ideologi fra det større Taliban på i hvert fald tre væsentlige punkter:
1) Globale jihadister: Mens Taleban vil nøjes med et islamisk emirat i Afghanistan, går IS-K ind for et kalifat i hele Syd- og Centralasien og tilsluttede sig IS’ verdensomspændende jihad. Så hvor Taleban er nationalister, er IS-K mere globale jihadister. I en video fra 2015 erklærer IS-K’s mediekontor: ”Allah den Almægtige har velsignet os med jihad i Khorasan siden tidernes morgen. I skal vide, at det islamiske kalifat ikke er begrænset til et bestemt land. Disse unge mænd vil kæmpe mod enhver vantro, om det så er i Vest, Øst, Syd eller Nord.”
2) Kompromisløs udenrigspolitik: Taleban anno 2021 giver det indtryk, at bevægelsen vil føre en mere pragmatisk udenrigspolitik. Således sagde Talebans talsmand Zabiullah Mujahid i Kabuls lufthavn ved et pressemøde den 31. august: ”Vi ønsker relationer til USA og resten af verden. Vi er åbne for gode diplomatiske relationer til alle.” Taleban ønsker nemlig ikke at ende som sidst under deres regeringsperiode i 1996-2001, hvor de var en paria stat, der kun var anerkendt af fire lande i verden, havde sanktioner på nakken og økonomien var i grus. Talebans analyse er, at de har brug for international anerkendelse, investeringer, handelsmuligheder osv. for at kunne bevare magten. Derfor mødes talebanerne også med lande som Kina, Rusland og Iran.
IS-K erklærer derimod, at alle disse lande er modstandere. Iran, fordi de er shiamuslimer. Rusland og Kina på grund af deres politikker imod de muslimske uighur-folk og tjetjenerne. I 2019, på årsdagen for IS-kalifatets oprettelse den 29. juni, offentliggjorde IS-K også en video, hvor de kritiserede Taleban for at indgå fredssamtaler med USA. IS-K er derfor langt mindre pragmatisk i dets syn på samarbejde med andre lande, end tilfældet er for Taliban.
3) Synet på Shia: I slutningen af august beskyttede talebanere det shiamuslimske Ashura-optog. Det havde været helt utænkeligt i 1990’erne, hvor selvsamme Taleban var kendt for deres hårde forfølgelse af de shiamuslimske Hazara-folk. Tilnærmelsen mellem det shiamuslimske Iran og Taleban kan måske være forklaringen på de tilsyneladende nye toner. Til modsætning herfra er IS-K kompromisløs anti-Shia. Den 12. maj 2020 angreb IS-K den shiamuslimske Dashti Barchi-fødeklinik og dræbte 24 mennesker og sårede yderligere 16, heriblandt to nyfødte babyer, en jordemoder og 16 mødre, der enten var gravide eller var sammen med deres nyfødte. Tre af mødrene blev skudt og dræbt på fødestuen sammen med deres ufødte babyer. Et angreb, som Taleban tog afstand fra.
Den indirekte alliance mellem Taliban og USA mod IS-K har fx været de facto til stede længe
_______
IS-K i krig med Taleban
Taleban ser i stigende grad IS-K som en trussel, der stjæler medlemmer fra dem. I april 2015 begyndte Taleban at forhandle med IS-K i forsøget på at få dem ud af Nangarhar. Det bar ikke frugt og den daværende Taleban-leder Mullah Akhtar Mohammad Mansour skrev et brev til IS-leder Abu Bakr al-Baghdadi og bad ham om at stoppe med at ”blande sig i vores affærer” i Afghanistan og stoppe med at rekruttere Taleban-afhoppere.
”Jihad mod de amerikanske angribere og deres slaver i Afghanistan skal være under ét flag, et lederskab og en kommando,” hed det fra Taleban.
Det hjalp ikke og IS-K nægtede at forlade Nangarhar. For at gøre ondt værre udgjorde Taliban efterhånden en minoritet i områderne Mamand Valley, Achin, Deh Bala, Kot og Nazian og blev fordrevet af IS-K, der med tiden nåede at kontrollere otte distrikter i landet.
I en periode anså de afghanske sikkerhedsstyrker IS-K som en nyttig modstander, der også var imod deres fjende, Taleban. Ud fra “min fjendes fjende er min ven”, undlod den afghanske regering derfor i perioder at konfrontere IS-K. Til gengæld angreb IS-K heller ikke den afghanske regering i maj og juni 2015. De halshuggede til gengæld 10 tilfangetagne talebanere, der var på flugt fra den afghanske hærs offensiv.
I efteråret 2015 led IS-K et nederlag. Det skyldtes dels Talebans offensiv, dels at gruppen gjorde sig mere og mere upopulær blandt lokalbefolkningen i Nangarhar. De håndhævede sharialoven med brutale straffe, lukkede skoler og klinikker, foretog offentlige henrettelser, dræbte ældre stammeledere, kidnappede folk for løsepenge og ødelagde sufi-helligdomme. Derudover var der også rygter om, at IS-K tog kvinder fra familier og tvangsgiftede dem med deres krigere.
I 2017 kulminerede det og IS-K blev angrebet af både Taleban, USA’s luftvåben og de afghanske styrker. Supermagten vurderede, at gruppen havde mistet cirka halvdelen af dens krigere, og i april 2017 smed USA sin største ikke-nukleare bombe, kendt som ”Alle Bombers Moder”, i Nangahar-provinsen imod IS-K’s system af tunneler og huler. Det var første gang, at denne type bombe blev brugt i kamp.
Året efter iværksatte Taleban en ny offensiv mod IS-K i Jowzjan-provinsen. Den 17. juli 2018 dræbte IS-K så 15 talebanere i et angreb på en Taleban-leder i Sar-e Pol. Ifølge Abdul Qayuom Baqizoi, den lokale politichef, var hundredvis blevet dræbt på begge sider på to måneder i kampene mellem IS-K og Taleban.
Ved parlamentsvalget i oktober samme år truede IS-K vælgere i Nangarhar til ikke at stemme: ”Vi advarer muslimerne i provinsen mod at nærme sig valgstederne.”
Den 17. august 2019 dræbte en selvmordsbombe mod et bryllup i Kabul 92 mennesker. IS-K tog ansvaret og sagde, at det var rettet mod shiamuslimer. Den 12. maj 2020 angreb IS-K som bekendt den shiamuslimske fødeklinik og året efter dræbte de tre kvindelige mediearbejdere i Jalalabad.
Så den indirekte alliance mellem Taliban og USA mod IS-K har fx været de facto til stede længe.
Talebans narrativ fra magtovertagelsen i midt 1990’erne var, at de sikrede tryghed og sikkerhed. Og netop den fortælling udfordrer IS-K
_______
Formålet med angrebet mod Kabuls lufthavn
Gennem tiderne er alle IS-Ks ledere blevet dræbt af amerikanske droner. Hafiz Saeed Khan måtte lade livet efter et amerikansk angreb i Nangarhar den 26. juli 2016. Hans tre efterfølgere led samme skæbne. Den nuværende leder af IS-K er Shahab al-Muhajir, der er statsborger i Irak.
Og det var netop under Muhajirs lederskab, at en IS-K selvmordsbomber den 26. august 2021 med stor mediebevågenhed angreb Kabuls lufthavn og dræbte over 170 mennesker, heraf 28 talebanere og 13 amerikanske soldater. Det skete netop, som amerikanerne var i gang med at trække sig ud af Afghanistan.
Vi har god grund til at tro, at angrebene blev begået af IS-K med det formål at markere sig over for konkurrenterne Taleban og al-Qaeda. De vil vise, at ”vi er her også, det er ikke kun jer” og samtidig ydmyge USA og Taleban ved at udstille, at de ikke har styr på sikkerheden.
Talebans narrativ fra magtovertagelsen i midt 1990’erne var, at de sikrede tryghed og sikkerhed. Og netop den fortælling udfordrer IS-K. Desuden ønsker IS-K at skabe så meget kaos som muligt og at sende et signal om, at de har et eksistensgrundlag i Afghanistan. Endvidere er angreb, som det vi så på Kabuls lufthavn, en måde at tiltrække nye medlemmer til sig selv. Angrebene var en pr-mæssig succes, fordi IS-K ramte et sted, som i forvejen var i mediernes fokus. Sidst, men ikke mindst, var det en af IS-K’s sidste muligheder for at angribe USA, inden supermagten trak sig helt ud.
Inden angrebet havde de færreste i Vesten hørt om gruppen. Den store pr-succes med angrebet mod lufthavnen kan tænkes at have givet IS-K blod på tanden, så det næppe bliver sidste gang, vi hører fra dem. ■
Inden angrebet havde de færreste i Vesten hørt om gruppen. Den store pr-succes med angrebet mod lufthavnen kan tænkes at have givet IS-K blod på tanden, så det næppe bliver sidste gang, vi hører fra dem
_______
Deniz Serinci (f. 1985) er journalist og forfatter til bl.a. bøgerne ”Med nye øjne” (2019, med Ahmed Akkari), ”Kurdistan” (2018), ”Tyrkiet – fra Atatürk til Erdogan (2018) og ”Slave i Islamisk Stat, IS” (2017). Han er desuden redaktør på det dansk-kurdiske netmedie Jiyan.dk. ILLUSTRATION: Arkiv-foto – En kvinde græder på stedet, hvor en selvmordsbomber slog til i Kabul, bl.a. nær lufthavnen, tilbage i 2015. Billedet er ikke direkte relateret til IS-Khorosan. [Foto: Mohammad Ismail/Reuters/Ritzau Scanpix]