David Vestenskov: Der er over de sidste 20 år blevet importeret utroligt mange våben til landet, som kan udgøre ingredienserne til en meget voldsom borgerkrig. Det scenarie tror jeg ikke, vi kommer udenom

16.08.2021

”Der er over de sidste 20 år blevet importeret utroligt mange våben til landet, som kan udgøre ingredienserne til en meget voldsom borgerkrig. Det scenarie tror jeg ikke, vi kommer udenom.”

Interview med David Vestenskov, der er Chefkonsulent for Forsvarsakademiets Stabiliseringsindsatser i Afghanistan og Pakistan, af Johanne Kjær

RÆSON: Er det det samme Taliban, med strenge religiøse principper baserer på islamisk lov, som for 20 år siden?
VESTENSKOV: Der er ingen tvivl om, at Talibanbevægelsen har ændret sig. Den er opbygget på en anden måde, end det var tilfældet tilbage i 1996 – 2001. Dengang vandt bevægelsen frem på baggrund af en borgerkrig, hvor den kom ind som modvægt, for at skabe ro efter en periode med totalt anarki. I takt med, at Talibanbevægelsen har kørt sin oprørskamp over så lang tid og har haft brug for finansiering, er den også blevet filtret ind i kriminelle netværk og militante grupperinger, som på kryds og tværs er affilieret med fremmede staters efterretningstjenester.

Det, der har været fællesnævneren indtil nu, har været den fælles fjende, som først var USA og sidenhen de afghanske sikkerhedsstyrker. Uden et fælles fjendebillede, vil Taliban blive udfordret på sammenhængskraften.

Der er helt bestemt dele af Talibanbevægelsen, som har en formodning om, at Afghanistan skal tilbage til noget, der ligner situationen fra 1990’erne, og der vil være områder, hvor disse principper vil blive indført og håndhævet. Men på nationalt niveau vil Taliban blive udfordret af den vestlige tilstedeværelse, der har varet ved i mange år og har påvirket flere generationer af afghanere. Der vil være en pragmatisk fløj indenfor Taliban, der vil søge én retning, og der vil være en strengere islamistisk fløj, som vil presse på for at få Afghanistan indrettet efter noget, det ligner slutningen af 1990erne så meget som muligt. Der vil i høj grad være forskel fra sted til sted i Afghanistan, som også afspejler en intern kamp i Taliban om, hvordan den politiske vision kommer til udtryk. Vi har ikke set den politiske vision udfoldet endnu, og det er fordi, at der bestemt ikke er enighed internt i Talibanbevægelsen. 

 

I et langt mere sandsynligt udfald, så bryder der en voldsom borgerkrig ud. I så fald vil vi stå i en helt ny situation, hvor vi skal forholde os til en borgerkrig i stil med det, vi så i Syrien
_______

 

RÆSON: I din analyse for RÆSON tilbage i maj [Vestenskov: Alle veje fører lige nu til borgerkrig i Afghanistan], forklarede du, at Taliban, i så fald at bevægelsen lykkedes med at tage kontrol over store og vigtige afghanske byer, ville kunne ende med at overtage magten i landet. Hvordan kommer magtovertagelsen til at udspille sig herfra?
VESTENSKOV: Vi ser jo magtovertagelsen finde sted nu. Det er dog vigtigt at huske på, at selvom Taliban formår at overtage magten i Afghanistan, er det ikke afslutningen på bevægelsens problemer. Det er ikke sådan, at der kun er to fronter i den her krig. En lang række af de krigsherrer, der var aktive tilbage i 1990’erne er begyndt at mobilisere gennem militser i lokale områder, og de vil ikke lægge sig fladt ned for Taliban. Bevægelsen er, som jeg ser det, ikke stærk nok til at nedkæmpe de her grupper, blandt andet på grund af udfordringer med sammenhængskraften indenfor egne rækker, og situationen kan derfor udvikle sig til en oprørskrig. Oveni den betragtning, så er det over de sidste 20 år blevet importeret utroligt mange våben til landet, som kan udgøre ingredienserne til en meget voldsom borgerkrig. Det scenarie tror jeg ikke, vi kommer udenom. Om det så kommer i stedet for eller som følge af Talibans magtovertagelse må tiden vise.

 

Det er ikke sådan, at der kun er to fronter i den her krig. En lang række af de krigsherrer, der var aktive tilbage i 1990’erne er begyndt at mobilisere gennem militser i lokale områder, og de vil ikke lægge sig fladt ned for Taliban
_______

 

 RÆSON: Hvad er de vigtigste sikkerhedsmæssige prioriteter fra vestlig side lige nu?
VESTENSKOV: Det vil være at se på den umiddelbare udvikling efter Talibans magtovertagelse. Som jeg ser det, er der to muligheder. Enten får Taliban skabt en form for stabilitet og forsøger at udrulle politiske reformer. Alternativt, og i min optik et langt mere sandsynligt udfald, så bryder der en voldsom borgerkrig ud. I så fald vil vi stå i en helt ny situation, hvor vi skal forholde os til en borgerkrig i stil med det, vi så i Syrien – der vil være flere forskellige fronter og mange kampe på kryds og tværs. Det vil betyde flere områder med totalt anarki, som også vil skabe grundlaget for fremkomsten af terrorbevægelser.

Fra vestlig side skal man derfor holde nøje øje med udviklingen herfra, og også se på, hvad det er for nogle aktører, der begynder at rykke på sig. I et regionalt perspektiv er situationen er også ny for Rusland, Kina og Iran. Derfor er det er også relevant at se på, hvordan disse stater vil balancere den magtovertagelsen.

Et mere presserende punkt kan blive flygtningestrømme, der lige nu potentielt melder sig i form af afghanere, der søger væk. Presset herfra vil afhænge af, hvordan tingene udvikler sig og det vil være et spørgsmål om de kommende uger.

Magtovertagelsen er indtil nu sket på relativt fredelig vis. Formår Talebanbevægelsen at skabe en form for stabilitet i landet, vil der være dele af den afghanske befolkning, der vil være klar til indordne sig nærmest uanset vilkårene. Havde de afghanske sikkerhedsstyrker kæmpet en hårdere kamp imod magtovertagelsen, så havde vi set masseødelæggelse af flere byer på nuværende tidspunkt og igangværende flygtningestrømmene. Hvis vi på den længere bane kommer til at se den borgerkrig, som jeg forudsiger, bryde ud, vil vi også se massive flygtningestrømme fra Afghanistan, der vil søge mod Pakistan og Iran, men også mod Europa. Det er der ingen tvivl om. Den afghanske befolkning, der er besat i byerne og som har været en del af det her vestlige projekt, vil med stor sandsynlighed søge mod Iran, men med henblik mod at komme til Europa. 

 

Det er netop i sådanne lovløse miljøer, hvor man kan etablere baser og tiltrække folk og penge, at terrorbevægelser opstår, trives og får nærig. Det er i håbløshed, at man rekrutterer
_______

 

RÆSON: Et bærende argument i din analyse fra maj måned omhandler, hvordan den økonomiske støtte fra vestlig side til Afghanistan, har skabt en form for en kunstig stabilitet, som du kalder det. Hvad skal der, ud fra din vurdering, til for at den afghanske regering kan opretholde et samfund med funktionelle institutioner og sektorer, uden netop bærende finansiering udefra?
VESTENSKOV: I hvert fald en anden model, end den vi har nu. Det, som jeg lægger til grund for min analyse, er i høj grad måden, hvorpå man greb engagementet an på. Man ville afsætte regimet, men kom derudover med den her nationsopbygningstilgang. Ideen var, at den bedste måde at forhindre fremtidige terrorbevægelser i at etablere baser i Afghanistan, er ved at skabe et stabilt, demokratisk samfund. Tilgangen indledningsvist er, at der skal postes en masse af penge i projektet – jo flere penge, desto mere stabilitet. I den civile sektor blev der opført ministerier og institutioner såsom et sundhedsvæsen og et uddannelsessystem, båret på ekstern finansiering. Opbygningen og størrelsen på de her institutioner er så langt fra at kunne fungere i den afghanske økonomi, at den situation per definition bliver midlertidig.

Det er det, jeg mener med, at systemet er kunstigt – det har en udløbsdato indbygget fra start, simpelthen fordi ambitionere har været alt for høje. Tilgangen med at opbygge samfundet efter en vestlig model tager fart og griber om sig. Det bliver en måde, hvorpå man fra vestlig, og særligt europæisk side, kan sætte et hak ud for, at man nu støtter op om genopbygningsindsatsen ved at poste en masse penge ind i landet, der på sigt vil gavne den afghanske befolkning. Problemet er selvfølgelig, at det ikke er en bæredygtig model i afghansk kontekst. Der strømmer for mange penge for hurtigt ind i samfundet – flere penge end Afghanistan er i stand til at absorbere. Det påvirker samfundet uhensigtsmæssigt i form af prisstigninger og korruption.

RÆSON: Kan en optrapning af Talibans indflydelse i Afghanistan medføre en opblussen af terrortruslen internationalt anskuet?
VESTENSKOV: På den længere bane, ja, netop med afsæt i borgerkrigsscenariet. Det er netop i sådanne lovløse miljøer, hvor man kan etablere baser og tiltrække folk og penge, at terrorbevægelser opstår, trives og får nærig. Det er i håbløshed, at man rekrutterer. Afghanistan placerer sig mellem en masse lande, der har forskellige sikkerhedspolitiske interesser, som har været toneangivende gennem de sidste to årtier.

 

For Rusland vil et islamistisk styre medføre bekymring om en spill over-effekt af islamisme ind over Centralasien, og den russiske sikkerhedspolitiske sfære
_______

 

I Pakistan bliver de storpolitiske beslutninger truffet på baggrund af Kashmir-konflikten med Indien. Den vigtigste prioritering for Pakistan er, at man har et venligtsindet Afghanistan og helst også skridtet videre end det, i form af et regime, der kan kontrolleres. Derfor har der også været ret gode samarbejdsrelationer med Taliban fra Pakistans side. I forhold til Iran, er hele Afghanistan-konflikten blevet anskuet gennem iransk-amerikanske forhold. Iranerne har haft bekymringer i forhold til at have for mange amerikanske soldater placeret tæt på grænsen til Afghanistan, foruden frygt for flygtningestrømme, vandressourcer og fokus på at holde grænseområdet stabilt. For Iran spiller det ikke den store rolle, hvem der har magten i Afghanistan, så længe man har en aftale på plads med de grupperinger, der styrer landet.

Det samme kan siges om Rusland. Et Taliban-styre vil for Rusland også betyde en ny problematik, fordi et islamistisk styre vil medføre bekymring om en spill over-effekt af islamisme ind over Centralasien, og den russiske sikkerhedspolitiske sfære, som vil kunne give næring til muslimske minoriteter der. Rusland har ikke nogen interesse i den form for ustabilitet, hvorfor landet vil søge at støtte op om Talibans modstandere.

Kina ønsker heller ikke at se Taliban blive stærkere, fordi man ikke er interesseret i at styrke det muslimske mindretal i Xinjiang-provinsen rettighedsmæssigt. Fremkomsten af et konservativt muslimsk styre i provinsens baghave kunne skabe fundament for eksport af ideer eller decideret folk og våben, hvilket Kina ikke ønsker.

Pakistan vil så stå lidt alene med støtten til Taliban og vil i øvrigt have en masse udfordringer i forhold til, hvor meget man ønsker at støtte op om regimet kontra konsekvensen internationalt, særligt over for Kina men selvfølgelig også Vesten. En række lande i regionen vil altså have en klar interesse i, at Taliban-styret bliver så svagt som overhovedet muligt og det vil være med at stimulere en borgerkrig. ■

 

En række lande i regionen vil altså have en klar interesse i, at Taliban-styret bliver så svagt som overhovedet muligt – og det vil være med at stimulere en borgerkrig
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland