David Rischel: Sundhedsmyndighedernes beslutning om at droppe AstraZeneca er uforståelig

16.04.2021

Kritikken af, at sundhedsmyndighederne styrer efter et for ekstremt forsigtighedsprincip i beslutningen om at droppe AstraZeneca, er forkert. For der styres slet ikke efter et forsigtighedsprincip lige nu. I stedet fokuseres der på ét enkelt risikoaspekt – nemlig risikoen for blodpropper som følge af vaccinen – og alle andre risikoelementer forbundet med smitte og nedlukning som følge af COVID-19 ignoreres.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af David Rischel

ONSDAG d. 15. april offentliggjorde Sundhedsmyndighederne med Søren Brostrøm i spidsen en skæbnesvanger beslutning: Danmark dropper brugen af AztraZeneca-vaccinen. Baggrunden for beslutningen er den nu velkendte bivirkning, at vaccinen inducerer en immunrespons, som har den konsekvens, at vaccinerede i ekstremt sjældne tilfælde vil udvikle ”vaccineinduceret immun trombotisk trombocytopeni” – en tilstand med ”påvirket blodpladefunktion” samt ”massive blodpropper usædvanlige steder i kroppen som de store blodkar i hjernen og maven”.

Ifølge et endnu ikke publiceret studie – som offentligheden ikke for øjeblikket kan få adgang til, da det er indsendt til fagfællebedømmelse – foretaget på danske og norske patienter, vil ca. 1 ud af 40.000 vaccinerede udvikle denne sjældne immunrespons.  Blandt de meget få uheldige er der stor risiko for en dødelig udgang.

Hvad værre er, så har det ifølge sundhedsmyndighederne ikke været muligt at identificere en risikogruppe, som man kan isolere og give en anden vaccine. Der lader altså ikke til at være nogen vej udenom konklusionen – hvis resultaterne altså holder vand – at fortsætter man med at vaccinere folk med AstraZeneca-vaccinen, så vil danskere komme til at dø som konsekvens af den beslutning. Man må derfor have sympati med dem, der står med ansvaret.

Ikke desto mindre er der grund til, at offentligheden sætter beslutningen under lup. Frem for alt er det en ekstremt vidtgående beslutning, som potentielt kommer til at have store konsekvenser for Danmark. Det er en beslutning, som er taget af en embedsmand. Og det er en beslutning, som ikke kun bør evalueres på baggrund af en sundhedsmæssig faglighed, men også på baggrund af moralske, politiske og økonomiske overvejelser.

 

Hvor den manglende AstraZeneca ikke vil rykke vaccinekalenderen mere end et par uger, er Danmark derimod dybt afhængig af en anden, meget lignende vaccine, nemlig Johnson & Johnson-vaccinen
_______

 

Johnson & Johnson er jokeren
En del af baggrunden for sundhedsmyndighedernes beslutning er, at Danmark i øjeblikket har god kontrol over pandemien. Med andre ord, så belønner man danskernes gode opførsel med endnu en tur i den pandemiske fangekælder. Det kan man mene om, hvad man vil. Hvad værre er, at sundhedsmyndighederne lader til at have anlagt et ekstremt snævert tidsperspektiv. Argumentet er, at den fortsatte brug af AstraZeneca-vaccinen i de næste par uger ville resultere i for mange indlagte intensivpatienter set ift., hvor mange den vil forhindre. Hvis de borgere kan få den anden vaccine, så har de en åbenlys fordel af det.

Hvis Danmark stod i en anden situation med mange smittede og døde, ville vi, lader det til,  have fortsat med at bruge vaccinen. Men sygdommen forsvinder ikke af sig selv. Den forsvinder kun, hvis vi får vaccineret folk. Og hvor den manglende AstraZeneca ikke vil rykke vaccinekalenderen mere end et par uger, er Danmark derimod dybt afhængig af en anden, meget lignende vaccine, nemlig Johnson & Johnson-vaccinen.

CDC, den amerikanske pendant til SSI, har besluttet at udskyde brugen af Johnson & Johnson på baggrund af rapporter om præcis det samme sygdomsbillede, som nu har fået Danmark til at droppe brugen af AstraZeneca. Vi kan være heldige, at Johnsons & Johnson viser sig at være sikrere end AstraZeneca. Men måske er vi uheldige. Og hvis der er en ting, vi har lært det sidste års tid, så er det, at vi ikke bør sætte vores håb for højt. Hvis vi er uheldige, og vaccinen viser at have præcis den samme risikoprofil som AstraZeneca-vaccinen, vil sundhedsmyndighederne befinde sig i en meget prekær situation.

Uden Johnson & Johnson kollapser den danske vaccinationskalender, og vi vil muligvis først være færdige med at vaccinere i slutningen af 2021. Hvis vi også dropper Johnson & Johnson, risikerer danskerne altså at skulle udholde endnu et efterår med restriktioner. Maskefaldet kommer til at vente på sig. Vi må fortsat udholde en begrænset tilværelse præget af afstand og agtpågivenhed, samtidig med at resten af Europa kan have åbnet op. Gad vide, om befolkningen kommer til at acceptere den tilstand.

 

Risikoen for at dø af AstraZeneca-vaccinen er minimal, mindre end risikoen ved at tage på skiferie eller risikoen ved generelt at bevæge sig rundt i trafikken
_______

 

Alternativet vil være ikke at droppe Johnson & Johnson på trods af, at den har samme risikoprofil som AstraZeneca-vaccinen. Man må igen have sympati med dem, der skal forsøge at kommunikere det ud til befolkningen. Det vil være gefundenes fressen for vaccineskeptikerne på de sociale medier.

Med andre ord: Selvom beslutningen kan være rationel på den korte bane, så kan den vise sig dybt irrationel, både på individ- og kollektivplan på lidt længere sigt. Man har hos sundhedsmyndighederne altså valgt at anlægge et perspektiv, som ser isoleret på fordelen og ulemperne ved brugen af en enkelt vaccine, uden at tage hensyn til de eksternaliteter, som beslutningen vil have for resten af pandemibekæmpelsen i Danmark. Men det er et forfejlet perspektiv. Folkesundhedsbeslutninger må vurderes i deres helhed, ikke blot på baggrund af et enkelt risikoaspekt.  

En suboptimal beslutning
Muligvis går det ikke så galt. Det er blevet foreslået, at det må være op til danskerne selv, om de vil lade sig vaccinere med AstraZeneca-vaccinen eller ej. Der vil ganske givet være mange, der vil sige ”nej tak” efter, at sundhedsmyndighederne har talt den ned under gulvbrædderne – men måske vil der være nok, der siger ”ja tak” til, at vaccinekalenderen ikke forsinkes grundlæggende. Det vil være rationelt både på individ- og kollektivplan at tillade det.

Risikoen for at dø af AstraZeneca-vaccinen er minimal, mindre end risikoen ved at tage på skiferie eller risikoen ved generelt at bevæge sig rundt i trafikken: Sundhedsstyrelsen antager, at ca. 1 ud af 100.000-160.000 vaccinerede vil dø af vaccinen. Hvis vi vaccinerede alle danskere med AstraZeneca, ville mellem 50 og 60 danskere dø af det. Til sammenligning dør 200 danskere i trafikken om året.

 

Dette kommer sandsynligvis til at have den perverse konsekvens, at der vil være flere unge mennesker, som vil risikere at udvikle det sjældne og farlige sygdomsbillede med manglende blodplader, end hvis sundhedsmyndighederne fx havde besluttet at fortsætte med at bruge AstraZeneca
_______

 

I tilgift giver vaccinen god beskyttelse mod en sygdom, som kan være farlig for selv unge mennesker, nemlig COVID-19. Oxford University har netop offentliggjort et studie, som viser, at risikoen for at udvikle det sjældne sygdomsbillede, der ses ved AstraZeneca-vaccinen, er langt højere igennem smitte med COVID-19. Ydermere er det også moralsk set det rigtige at gøre, da man dermed vil beskytte sine medborgere mod risikoen for smitte ved COVID-19 samt bidrage til, at samfundet kan åbnes op igen. Hermed en opfordring givet videre.

Men dette kommer sandsynligvis til at have den perverse konsekvens, at der vil være flere unge mennesker, som vil risikere at udvikle det sjældne og farlige sygdomsbillede med manglende blodplader, end hvis sundhedsmyndighederne fx havde besluttet at fortsætte med at bruge AstraZeneca, men begrænset brugen til ældre patientgrupper. For unge mennesker vil gevinsten klart være størst ved at tage en vaccine nu, fordi de ellers vil komme til at skulle vente længst i vaccinekøen, særligt hvis Johnson & Johnson også ryger ud.

For det enkelte unge menneske er en risiko på 1 ud af 40.000 minimal og godt givet ud ift. den festlige sommer, man så vil kunne nyde. For den ældre del af befolkningen er gevinsten ved at tage en vaccine nu klart mindre, da de kan forvente at få en anden snarligt alligevel.

Dermed kan beslutningen om at droppe den brede anbefaling til AstraZeneca-vaccinen, koblet med muligheden for frivilligt at modtage den, ende med at have den perverse konsekvens, at vi kommer til at udsætte unge mennesker – som ellers ville have den største gevinst af at få en anden vaccine – for en langt større risiko, end vi ellers ville have gjort.

 

Selvom alle ville drage enorm nytte af, at vi alle blev vaccineret, så opvejes den store nytteværdi i sundhedsmyndighedernes beregning af den minimale risiko, som det enkelte individ udsættes for
_______

 

Forsigtighedsprincipper
Mange kritiserer nu, at sundhedsmyndighederne lader til at styre efter et ekstremt forsigtighedsprincip, hvor alt andet underordnes den minimale risiko for alvorlige bivirkninger ved en vaccine, man i øvrigt kalder ”sikker og effektiv”. Lad mig her påpege, at Sundhedsmyndighederne i denne sammenhæng ikke har styret efter et forsigtighedsprincip. At styre efter et forsigtighedsprincip indebærer, at man opvejer alle risici, inklusive de sikre ulemper og fordele, ved en beslutning mod hinanden. Det har Sundhedsmyndighederne ikke gjort i dette tilfælde. I stedet har man været monomant fokuseret på et enkelt risikoaspekt ved beslutningen, men ignoreret alle andre risikoelementer.

Man må gøre sig tre kontroversielle antagelser for at få Sundhedsmyndighedernes beslutning til at give mening. For det første er det en nødvendig antagelse ved Sundhedsstyrelsens beslutning, at værdien af at kunne åbne samfundet op et par uger (eller måneder) tidligere er tæt på nul, eller i hvert fald ikke kan opveje den ekstremt lave risiko, man så vil udsætte befolkningen for gennem vaccinen.

En anden antagelse, som også må anses for at være ekstremt kontroversiel, er, at den individuelle rationalitet står over den kollektive. Selvom alle ville drage enorm nytte af, at vi alle blev vaccineret, så opvejes den store nytteværdi i sundhedsmyndighedernes beregning af den minimale risiko, som det enkelte individ udsættes for.

En tredje implicit antagelse er, at det er værre aktivt at bidrage til at udsætte et individ for en vis risiko, end det er passivt at lade individet blive udsat for en højere risiko, fordi man undlader at handle. Det er muligt at forsvare disse moralske antagelser, men det kan ikke være en enkelt embedsmands opgave at bestemme over de levende og døde på denne måde.

Der er altså al mulig grund til at forholde sig stærkt kritisk til sundhedsmyndighedernes beslutning om at stoppe brugen af AstraZeneca-vaccinen. ■

 

Det kan ikke være en enkelt embedsmands opgave at bestemme over de levende og døde på denne måde
_______

 

David Rischel (f. 1994) er Ph.d.-studerende i politisk teori ved Warwick Universtiy i Storbritannien. ILLUSTRATION: Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, og Tanja Eriksen, direktør i Lægemiddelstyrelsen, holder pressemøde om stop i vaccination med AstraZeneca, Eigtveds Pakhus, 14. april 2021 [FOTO: Philip Davali/Ritzau Scanpix]