Chulu og Lorentzen: For Socialdemokratiet er svaret altid mere overvågning, men det er ren symbolpolitik

24.03.2021


Socialdemokratiet er vilde med overvågning og forspilder sjældent en chance for at smide det på banen som en løsning på komplekse problemer – senest i debatten om kvinders tryghed i det offentlige rum. Problemet for Mette Frederiksen er bare, at det ikke virker: I stedet bliver det et symbolsk tiltag, der fjerner opmærksomheden fra mere langsigtede løsninger.


Kommentar af Henrik Chulu og Maia Kahlke Lorentzen, Cybernauterne

DEBATTEN OM, hvordan man kommer problemet med vold mod kvinder i det offentlige rum til livs, er eksploderet i kølvandet på drabet på britiske Sarah Everard, der blev bortført om aftenen på vej hjem fra en veninde.

Siden drabet har der været omfattende protester i London, ligesom britiske kvinder har delt deres historier om at være bange for at færdes alene i byen om aftenen. En samtale der nu har spredt sig til Danmark. Under en debat i Folketinget 16. marts sagde Mette Frederiksen således som svar på Alternativets Torsten Gejls spørgsmål til regeringen om, hvad de ville gøre for at gøre nattelivet i byerne tryggere:

“Det er selvfølgelig også et praktisk konkret spørgsmål om fx gadebelysning, om at politiet er til stede og for min skyld også gerne yderligere overvågning.”

London er én af de mest overvågede byer i verden. Den ligger nummer tre på listen over CCTV-kameraer, næst efter Taiyuan og Wuxi i Kina. Alligevel viser en undersøgelse fra UN Women UK, at 97 pct. af britiske kvinder mellem 18 og 24 har oplevet seksuel chikane, heraf 70 pct. i det offentlige rum.

 

Fx viser et studie fra Malmø, at en kombination af belysning og kameraer i parkeringsområder var effektivt til at sænke indbrud og hærværk, men at det ingen effekt havde på at reducere voldelig kriminalitet
_______

 

DER ER NEMLIG ikke dokumentation for, at øget overvågning reducerer voldelig kriminalitet. Adskillige studier af effekten af overvågningskameraer peger på, at de primært reducerer kriminalitet i parkeringsområder. Fx viser et studie fra Malmø, at en kombination af belysning og kameraer i parkeringsområder var effektivt til at sænke indbrud og hærværk, men at det ingen effekt havde på at reducere voldelig kriminalitet.

I forholdet til vold mod kvinder ved vi desuden, at langt det meste vold foregår i hjemmet og bliver udøvet af folk, de kender. Massiv overvågning af det offentlige rum er dermed i sig selv på ingen måde en garant for, at noget som helst ændrer sig så længe, man har en kultur, hvor vold mod kvinder er normaliseret.

Alligevel smider statsministeren mere overvågning på bordet som en del af løsningen. Og det er jo ikke første gang vi har set hende ride den kæphest rundt i manegen. I et interview med Berlingske i 2019 varslede Mette Frederiksen massiv øget overvågning i kampen mod kriminalitet, med den ildevarslende sætning:

“Det, der driver mig som statsminister, er et grundlæggende ønske om at passe på Danmark. Skal jeg have vished for, at jeg gør, hvad jeg kan for det, er vi nødt til at tage nogle ting i brug, som vi ikke tidligere har haft hverken behov for eller lyst til.”

Hun tager et problem, som vi alle er enige om at der skal gøres noget ved, og bruger det som en trojansk hest til at introducere mere overvågning, som vi ved ikke virker efter formålet. Det er ren symbolpolitik.

 

Hun tager et problem, som vi alle er enige om at der skal gøres noget ved, og bruger det som en trojansk hest til at introducere mere overvågning, som vi ved ikke virker efter formålet. Det er ren symbolpolitik
_______

 

SOCIALDEMOKRATIET ER HELT generelt rigtig vilde med overvågning, og forspilder sjældent en chance for at smide det på banen som en løsning, ligesom partiet arbejder målrettet for at fortsætte massiv overvågning af danske statsborgere, uanset dens ulovlige, menneskeretsstridige karakter. Justitsminister Nick Hækkerup udsætter således nu på 16. år revisionen af den ulovlige og dybt fejlbehæftede logning af danskernes teledata, som den danske stat har begået i årevis. I 2019 præsenterede han fra Folketingets talerstol det nærmest orwellske udsagn “med overvågning stiger friheden”. Det kunne passende blive Socialdemokratiets motto.

Ligeledes tilbageholdt forsvarsminister Trine Bramsen oplysninger fra Folketinget i sagen om, at Forsvarets Efterretningstjeneste ulovligt har udspioneret danske statsborgere på vegne af den amerikanske efterretningstjeneste NSA og samtidigt vildledte Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Det er politisk nemt at ride med på med på kæphesten om overvågningens nødvendighed, for hvem vil ikke gerne være tryg? Særligt når den frihed, vi sælger, er så uhåndgribelig: For hvad skader det egentlig dig, at du får logget din telefonsamtaler og lokationsdata, at der sættes sikkerhedskameraer op og at vores efterretningstjenester udleverer din data til NSA, hvis du ikke har gjort noget galt?

Men historien, også den danske, viser alligevel, at når myndighederne først får udvidet deres overvågningsbeføjelser, så er det umådeligt svært at få dem rullet tilbage igen, uanset fejl, misbrug og overgreb. I sidste ende er overvågning en form for magtudøvelse og kontrol, og frem for at være et redskab til at skabe tryghed bliver det et våben, der er rettet mod samfundets mest udsatte.

 

Men historien, også den danske, viser alligevel, at når myndighederne først får udvidet deres overvågningsbeføjelser, så er det umådeligt svært at få dem rullet tilbage igen, uanset fejl, misbrug og overgreb
_______

 

I Billund Kommune overvågede man fx en borgers Netflix-forbrug på basis af en mistanke om, at han snød med en ydelse under sin sygemelding. Flere langtidssyge borgerer har også fået frakendt kontanthjælp eller er blevet raskmeldt på baggrund af oplysninger, som en kommunal sagsbehandler har snuset sig frem til på sociale medier. Fx blev en sygemeldt borger i resourceforløb sat op i arbejdstid, efter hun havde lagt et billede af hjemmebagte småkager på sin Facebook.

HVIS STATSMINISTEREN OG SOCIALDEMOKRATIET faktisk havde i sinde at forebygge vold mod kvinder i det offentlige rum, skulle de sætte overvågningsværktøjerne tilbage i redskabsbæltet og fokusere på årsagerne til mænds vold mod kvinder.

Man bør rette blikket mod forbyggelsesredskaber som uddannelse, terapi, solid velfærd og et opgør med samfundsmæssige vrangforestillinger om maskulinitet, som er det underliggende årsag til, at kvinder som Sarah Everard ikke kan færdes trygt alene i vores offentlige rum.

Men på den korte bane er det selvfølgelig billigere at sætte nogle kameraer op, men det opvejer ikke omkostningerne på den lange bane af at føre symbolpolitik, der ingen virkning har – især for kvinder i det offentlige rum. ◼

 

På den korte bane er det selvfølgelig billigere at sætte nogle kameraer op, men det opvejer ikke omkostningerne på den lange bane af at føre symbolpolitik, der ingen virkning har – især for kvinder i det offentlige rum
_______

 



Maia Kahlke Lorentzen (1981) er forfatter og konsulent med speciale i internetkultur, digital sikkerhed og hvordan særligt sociale medier påvirker offentligheden. Henrik Chulu (1980) underviser i digital sikkerhed, skriver og holder foredrag om teknologiens magt i samfundet, og skaber kunstneriske interventioner om det digitale liv. Begge er en del af cybernauterne, som er et netværk af eksperter der arbejder med teknologiforståelse, digital kultur og cybersikkerhed. ILLUSTRATION: Statsminister Mette Frederiksen (S) og Justitsminister Nick Hækkerup (S) under pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet, d. 12. maj, 2020 [Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix]