Christiern S. Rasmussen i RÆSON SØNDAG: Skulle der virkelig en global pandemi til, før digitale platforme påtog sig det nødvendige ansvar?

12.09.2021

I kontrast til det sædvanlige forslæbende engagement, valgte de digitale platforme at agere proaktivt under coronapandemien. Det viser, hvor langt de digitale platforme kan gå i bekæmpelsen af misinformation. Når den danske regering nu foreslår en yderligere regulering af de digitale platforme for at bekæmpe misinformation, er det dog vigtigt, at vi er bevidste om, hvor komplekst det reelt er at regulere de digitale platforme.



I serien RÆSON SØNDAG skriver et hold af iagttagere om de ting, der burde være på toppen af dagsordenen.

Af Christiern S. Rasmussen

I STARTEN AF CORONAPANDEMIEN blev nationale og internationale sundhedsmyndigheder udfordret af en bølge af misinformation. I kontrast til det sædvanlige fodslæbende engagement, valgte de digitale platforme at agere proaktivt. Platformene støttede myndighedernes indsats ved at prioritere dem i søgeresultater, tilbyde gratis reklame, stramme reglerne ift. corona-relateret misinformation og intensivere håndhævelsen heraf – også overfor statsledere.

Den var den form for samfundssind, der ved et utal af parlamentariske hørringer var blevet efterspurgt, og det viste også, hvor langt platformene er villige til at gå for at bekæmpe emnespecifik misinformation. Dog følger også spørgsmålet: Skulle der virkelig en global pandemi til, før platformene påtog sig det ansvar?

Hvedebrødsdagene sluttede hurtigt
I løbet af sidste sommer ignorerede platformene en række advarsler fra amerikanske militsers opildnen til vold  i forbindelse med Black Lives Matter, og det fik fatale konsekvenser i Kenshosa. Forinden var det kommet frem, at Facebooks ledelse nedlagde et internt forskningsprojekt, der viste, hvor polariserende deres algoritme var – fornyligt nedlagde Facebook de facto også et uafhængigt forskningsprojekt, der undersøgte nyheder på Instagram ved at nægte projektet adgang til platformen. Denne vinters storm på den amerikanske kongres blev i høj grad organiseret på Facebook og Google. Samtidigt har platformenes anti-vaxx tiltag nu vist sig at være ineffektive og overfladiske. Det fik i starten af denne sommer præsident Biden til at give kras kritik til Facebook, og herhjemme opfordrede DJØF’s Techkommission til regulering af de sociale medier, herunder beskatning af platformene og 12 timers slettekrav til ulovligt indhold.

 

Kritikkere har stejlet over en kommende opdatering af loven, hvor platforme skal angive brugers identitet til det tyske politi uden retskendelse
_______

 

Det er derfor ingen overraskelse, at erhvervsminister Simon Kollerup har meldt ud, at sociale medier skal fjerne tydeligt ulovligt indhold inden for 24 timer, og er der tvivl om indholdet legalitet, skal det fjernes inden for syv dage, mens det undersøges. Men skal digitale medier reguleres effektivt, kræver det, at man danner sig et overblik de forskellige udfordringer og faldgruber, sådan en lovgivning måtte møde.

Problematisk tysk forbillede
Lovforslaget er stærkt inspireret af Tysklands NetzDG-lov, der pålægger platformene at fjerne 22 former for indhold, som er i strid med eksisterende tysk lovgivning inden for 24 timer og endvidere, at platformene udgiver to årlige transparensrapporter om deres moderationspolitikker. Følges disse krav ikke, risikerer platformene en bøde på 50 mio euro.

Selvom det er den mest ambitiøse regulering af sociale medier, har loven imidlertid været stærkt kritiseret både nationalt og internationalt. Udover at loven bruges af autoritære regimer til at legitimere egen statscensur, har tyske politikere fra det nationalkonservative AfD og det liberale FDP klaget over lovens indskrænkning af ytringsfriheden. Kritikkere har også stejlet over en kommende opdatering af loven, hvor platforme skal angive brugers identitet til det tyske politi uden retskendelse, da den derved vil være på kant med den tyske forfatning. Spørgsmål om lovens effektivitet blev også rejst, da de første transparensrapporter viste, at langt størstedelen af fjernet indhold skyldtes platformenes egne fælleskabsregler og ikke den tyske lov.

Yderligere kritik angår overimplementering, hvor den korte tidsfrist og de store bøder skaber incitament til at tilsidesætte den tidskrævende, gode sagsbehandling. En rapport fra Justitia viste sidste år, at 98,9 pct. af alle slettede kommentarer på fem danske mediers facebooksider fjernes uden at være i strid med dansk lovgivning. Selvom der er åbenlyse tilfælde, hvor fjernelse er fuldt berettiget, er der imidlertid behov for en god forståelse for den relevante kontekst ved de øvrige tilfælde. Udtryk varierer mellem kulturer og i visse tilfælde kan censur styrke opmærksomheden omkring det uønskede indhold, som da den engelske ekstreme højrefløjs-aktivist Tommy Robinson blev verdenskendt, fordi Facebook fjernede opslag, der nævnte ham. Dertil er en række platformes algoritmer kommet til at fjerne vigtige beviser på krigsforbrydelser, da de visuelt mindede om ISIS’ terror-propaganda.

At så kompleks sagsbehandling primært skal ligge hos private aktører, støder også sammen med et liberalt demokratis forståelse af en retsstat, hvor sådanne afgørelser tilkommer domstole. Dette argument vejede også tungt, da den franske højesteret sidste år nedlagde veto mod et lignende lovforslag, der brugte NetzDG som forbillede. De franske dommere så lovforslaget som værende i strid med den franske konstitutions bestemmelser om ytringsfrihed, og disse overvejelser bør regeringen nærstudere.

Kan Danmark håndhæve sådan en lov
Skal dansk lovgivning om indholdet på sociale platforme være effektivt, kræver det, at staten har evnen til at håndhæve det. I dansk kontekst vil det betyde etableringen af en ny myndighed eller en styrkelse af det eksisterende Datatilsyn, som har kæmpet med at håndhæve GDPR og har måtte opgive flere uafsluttede sager pga. manglende kapacitet. Skal Tilsynet også håndhæve regulering af indhold, kræves der langt flere ressourcer, da vurdering af ytringer er komplekst og tidskrævende.

Sådan en myndighed vil hurtigt få stor magt over den offentlige debat, og det vil unægtelig puste til bekymringerne om censur. At imødekomme sådanne bekymringer afslører et nyt dilemma mellem retningslinjer, der er rigide nok til at holde myndigheden i kort snor, og retningslinjer, som giver nok line til, at myndigheden kan udføre sin opgave effektivt. Et eksempel kunne være: Hvor går grænsen mellem hård tone og hadsk tale? Hvordan defineres vildledende oplysninger på en objektiv måde? Hvordan defineres denne myndigheds jurisdiktion på et globalt internet?

 

Sidste september annoncerede Google, at man ville sende regningen videre til kunderne og opkræve yderligere afgifter fra annoncører for at overholde konkurrencelovgivning
_______

 

Dette dilemma blev tydeligt, da kritikken kom væltende efter det britisk lovforslag ”Online Safety” blev præsenteret. Forslaget pålægger platforme et omsorgsansvar for sine brugere, så disse ikke udsættes for skadeligt eller ulovligt indhold. Men vage formuleringer, så som definitionen af skadeligt indhold og dårlige forsøg på at være fleksibel, gør at lovens bestemmelser er uklare og uoverskuelig. Eksempelvis vil fritagelsen af journalister og borgerjournalister være svær at håndhæve, da  det ikke er beskyttede titler og især, da aktivister som Robinson ofte præsenterer sig selv som sidstnævnte.

Dette berør også spørgsmålet om sanktionsmuligheder. De historiske bøder på  4,3 mia. euro, EU udstak til Google for at bryde konkurrencelovgivning, udgjorde kun 5 pct. af tech-gigantens samlede indtægter det pågældende år. NetzDG’s maksimale bøde går på  50 mio. euro.

Sidste september annoncerede Google, at man ville sende regningen videre til kunderne og opkræve yderligere afgifter fra annoncører for at overholde konkurrencelovgivning. Apple og Amazon har også indført lignende tiltag.

Det betyder, at selv effekten af enorme bøder langt fra er garanteret, og at de måske tværtimod vil opfattes af branchen som en budgetteret udgift. Dertil er det stadig uklart, hvad en dansk eller europæisk myndighed kan gøre, hvis platformene pure nægter at betale bøden.

Vigtigt med blik på hele den digitale sektor
I diskussionen om regulering af det digitale marked er der ofte et forståeligt fokus på de store tech-giganter, der nyder en monopollignende status. Med et så ensidigt fokus kan man hurtigt risikere, at de mindre aktører, som en sådan lovgivning også vil ramme, glemmes. Udover at konkurrere mod langt mere ressourcestærke aktører, ville sådanne start-ups og mindre platforme stå over for omkostningsfulde kurateringsløsninger, der hurtigt kan drive dem i armene på de tech-giganter, der står med den fornødne knowhow, data og økonomi. Ifølge Cindy Cohn fra Electronic Frontier Foundation endte EU-lovgivning om copyright-filtre med at gavne Google, der var en af de få virksomheder der kunne levere filtreringsalgoritmer til mindre virksomheder, som lovgivningen også ramte.

Det kritiserede britiske lovforslag forsøgte at adressere dette problem ved at skelne mellem store og små platforme. Men uklare bestemmelser at kriterierne for de to kategorier betyder, at mindre virksomheder ikke nødvendigvis kan navigere i juraen og vil kunne ende med en bøde på 10 pct, af deres årlige globale indtægt eller få deres platform blokeret i Storbritannien.

Regulering af indholdet på sociale medier vil ikke kun betyde større brug af algoritmer, men også rekrutteringen af menneskelige kuratorer, hvilket lovforslaget bør tage højde for. For at have den fornødne fornemmelse for kontekst, bruges menneskelige kuratorer flittigt af de sociale medier som supplement til den algoritmiske grovsortering. Imidlertid medfører arbejdets natur, at disse mennesker på daglig basis eksponeres for det værste, internettet har at tilbyde, herunder videoer af pædofili, selvskade, tortur osv.

Yderligere kritisable arbejdsforhold og manglende støtte fra arbejdsgivere betyder, at disse mennesker påføres varige psykiske men, som de ofte står alene med. Sidste år betalte Facebook 51 mio. dollars til 11.000 tidligere kuratorer i skadeserstatning for de psykiske diagnoser (primært depression og PTSD), som de havde pådraget sig gennem arbejdet. Suppleres regeringens lovforslag ikke af krav om gode arbejdsforhold og psykologisk støtte, risikerer det at bidrage til yderligere psykisk skade for kuratorer.

Skal dansk lovgivning have den ønskede effekt er det vigtigt at have et komplet billede af den digitale virkelighed. Ovennævnte dilemmaer er kun en håndful blandt en række andre, som regeringen bør tage stilling til.

Udover at dårlig lovgivning kan være kontraproduktiv, kan de digitale platforme bruge ubesvarede dilemmaer til at tørre ansvaret for de utilsigtede konsekvenser, der måtte være, af på lovgiverne. Lovgivningen er nødvendig, men den skal være gennemtænkt. ■

 

Skal dansk lovgivning have den ønskede effekt er det vigtigt at have et komplet billede af den digitale virkelighed
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland