Studenteroprøret på CBS: Vores protest og opråb er ikke blot engagement, men en grundlæggende bekymring for vores fremtid

23.11.2021

Når CBS’ direktionen vælger at kvittere studenteroprørets blokade, +2800 underskrivere og brandtaler med en simpel anerkendelse af stolthed, så kunne de lige så godt have klappet samtlige involverede på hovedet, og på den mest patroniserende vis fortalt os, at vores spørgsmål ikke er valide. Det understreger den magtfuldkommenhed, som hastværket har det med at bidrage til. Og netop demokratiets langsommelighed, dybde og bredde kvæles i disse år af hastværkets magtfuldkommenhed.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af studenteroprøret på CBS

I dag har vi studerende tilkæmpet os en høring med direktionen på CBS, i kølvandet på deres planer om at lukke i alt fem studier. Planen er et resultat af regeringens udspil Flere og Bedre Uddannelsesmuligheder i hele Danmark. Men det var aldrig meningen, at vi som studerende skulle inddrages yderligere udover studenterorganisationen CBS Students. Vi har alene fået tilkæmpet os en plads ved høringsbordet, som resultat af en række protestaktioner fra studenteroprøret.

Vores aktioner og protester blev dog imidlertid i en fællesmail til alle ansatte i går kvitteret af direktionen med ordene: “Sikke en energi og engagement […]. Hvis man ikke gik og var stolt i forvejen over at være CBS’er, blev man det lynhurtigt”. Selvom Studenteroprøret på CBS allerede var antændt, hældte den patroniserende omtale fra direktionen imidlertid blot mere brænde på bålet. For vores protest og opråb er ikke blot engagement, men en grundlæggende bekymring for CBS’ fremtid. Samtidig peger responsen fra direktionen, og dens overfladiske hyldest af studenterengagement, i retning af urolige tendenser i samfundet, hvor vi i hastighedens trædemølle glemmer værdien af at stille spørgsmål, alt imens vi skynder os videre til et vilkårligt svar.

Når vi følger svarets hastighed, overser vi spørgsmålene på vejen derhen
Vi har siden d. 12. november – da orienteringen om planerne første gang blev forelagt bestyrelsen – forsøgt at lægge pres på direktionen for at komme i tale. Høringspartnerne fik de facto to arbejdsdage til at forberede sig – noget, der i den almene praksis på fire ugers forberedelse, skriger af en forhastet proces. Til dette kunne man dog med rette indvende, at CBS af forligskredsen bag aftalen er blevet pålagt at præsentere en plan inden årets udgang. Det er de ganske vist, men det er også ganske vist, at CBS har kendt til regeringens udspil siden juni: at direktionen på CBS vælger at vente til 11. time med at påbegynde arbejdet, må i første omgang skyldes deres egen mangel på rettidig omhu.

Hele processen omkring lukningen af de fem studier på CBS bærer stor karakter af at være forhastet og truffet i enerum. Studienævnene blev sat til at finde et forslag, der i alt kunne skære 500 studiepladser væk på tværs af alle studier. Alt imens arbejdede direktionen i hemmelighed videre med det egentlige forslag: at lukke de fem studier. Havde direktionen haft til hensigt at skabe et fremadskuende CBS, kunne de fra start have inddraget flere perspektiver, og ikke efterlade studienævnenes arbejde i pseudo-indflydelsens skær.

Men desværre har i særdeles coronakrisen vist, hvordan forhastede beslutninger med en snæver inderkreds, efterhånden er blevet mere reglen end undtagelsen. Disse forhastede processer, hvor vi i vores iver efter svar overser grundlæggende og fundamentale spørgsmål, er netop det, som gransknings-kommissionen er sat til at undersøge i embedstoppen af den danske stat. Det peger i retning af, at vi når kriserne rammer, tror ét enkelt svar, med dens effektivitet og tunnelsyn, er bedre end den dybdegående omend mere langsommelige proces af spørgsmål og undersøgelse. 

 

Når magthavere, ledere og beslutningstagere ikke kan eller vil stilles til ansvar for de valg, de træffer i hastighedens tidsalder, så skaber det incitament til sjusk
_______

 

Netop forholdet mellem hastighed og beslutningstagning er blevet en afgørende forudsætning i tiden vi lever i. I det 21. århundrede er kriser blevet normalen, og de første årtier har allerede vist adskillige eksempler på, hvordan ingen virksomhed, organisation eller stat, kan vide sig sikker på, hvad morgendagen bringer. Det er i dette lys, at vi bør huske på den kritiske tænkning og de grundlæggende spørgsmål, som forudsætning for at kunne håndtere den nye virkelighed. Vi kan ikke sjuske os igennem spørgsmålene, nuancerne og perspektiverne, men vi bør bruge dem som afgørende byggesten til at træffe de nødvendige, bæredygtige og strategisk fornuftige valg. Det ville svare til at forvente, at kunne kravle før man kunne gå.

Det fremgår helt tydeligt af beslutningsgrundlagets vilkårlighed, at enhver ville kunne have fremsat et andet forslag. Man kan alene se, at beslutningen prioriterer ledighedstallet over de fem andre kriterier, som regeringen har fremsat for prioritering i uddannelser. De fem kriterier er: 1) Offentlige arbejdsgivere og erhvervslivets behov, 2) Høj efterspørgsel og beskæftigelse, 3) Bredt udbud i Danmark herunder små fag og sprog, 4) Geografisk spredning, ingen unødig konkurrence med andre uddannelser, 5) Stærke forskningsmiljøer, forskning i verdensklasse og stærk tværfaglighed. Havde man bare prioriteret ét andet kriterie havde udfaldet været anderledes. Hvorfor er der fx ikke lagt vægt på at beholde et bredt udbud af små fag eller på stærk tværfaglighed?

Et klap på hovedet
Når CBS’ direktionen vælger at kvittere studenteroprørets blokade, +2800 underskrivere, brandtaler mv. med en simpel anerkendelse af stolthed, så kunne de lige så godt have klappet samtlige involverede på hovedet, og på den mest patroniserende vis fortalt os, at vores spørgsmål ikke er valide. Det understreger den magtfuldkommenhed, som hastværket har det med at bidrage til. Når vi glemmer at stille spørgsmål, glemmer at ræsonnere, så bliver enerumets beslutninger til lov, og et svar vi efterfølgende ikke har mulighed for at diskutere. Det er magtfuldkomment, når vi – som relevant implicerede studerende – har skulle tilkæmpe os retten til at blive hørt og ikke bare være tilskuere.

Det er netop det, vi har lært fra den demokratiske praksis. Afleverer du alene bare et færdigt projekt, vil al kritik føles hårdt. Starter man imidlertid ud med en skitse, har omgivelserne mulighed for at kvalificere og skabe et bedre samlet produkt. Det er netop på baggrund af disse præmisser, at vi har brolagt vores demokratisk fundament og tænkning. Men netop demokratiets langsommelighed, dybde og bredde kvæles i disse år af hastværkets magtfuldkommenhed.

Tilsvarende ser vi i den i disse dage heftigt omdiskuterede offentlighedslov, hvordan mediernes og befolkningens mulighed for indsigt i beslutningsrummet minimeres. Det er et resultat af hastigheds-politikken, hvor det enevældige gør os sårbare overfor indsigelse, spørgsmål og kritik. For når magthavere, ledere og beslutningstagere ikke kan eller vil stilles til ansvar for de valg, de træffer i hastighedens tidsalder, så skaber det incitament til sjusk.

‘Nødvendighedens politik’ er brolagt med vilkårlighed
Derfor er studenteroprøret på CBS ikke alene bare er et flot og godt engagement, som man må forstå, at direktionen betragter os som værende. Vi vil insistere på at få besvaret vitale og afgørende spørgsmål til processen og beslutningen, der af direktionen nu alene fremlægges som et nødvendigt onde. For det er ikke nok at præsentere et ledighedstal, og så forvente at vi med alt dens vilkårlighed vil acceptere den, som den fremtræder. Samtidig mangler vi forsat svar på, hvorfor de fem andre kriterier ikke vægter lige så højt som ledighedstallet? Derudover har CBS’ nye strategi fokus på at øge kønsdiversiteten. Men at opnå målet om at sikre fortsat større diversitet i 2024 virker håbløst, når der samtidig et år før lukkes for optaget på de uddannelser med flest kvindelige studerende. Det vil i alt kræve over 1000 kvinder på de resterende uddannelser – en udfordring ledelsen fortsat ikke har forklaret, hvordan de vil forsøge at løse.  

Det er netop her at spørgsmålene, som grundlæggende redskab, bliver en forudsætning for de gode beslutninger. De tvinger os ind i kernen, og tvinger os til at endevende alle vilkårlige præmisser i hver enkelt påstand. Alene gennem den kritiske tænknings langsommelige spørgsmål kan vi sikre, at vi forholder os til vilkårligheden. Sandheden er alene, at nødvendighedens politik ikke eksisterer, men altid vil falme i skæret af dens vilkårlige faktorer og vise den manglende neutralitet og objektivitet. 

Når vi som studenteroprør har skulle tilkæmpe os retten til at tale til en høring, så er det altså ikke alene et flot engagement. Det burde være det absolutte minimum i en proces, der i forvejen er at betragte som utilstrækkelig. Et klap på hovedet svarer til at tilbageholde spørgsmål indtil valget endeligt er truffet… men selv ikke det er længere en usædvanlighed i hastigheds-politikkens tidsalder. Vi må ikke forfalde til at tro på hastværk og nødvendigheds-politik. I stedet må vi huske på, at der eksisterer vilkårlighed i ethvert forslag. Konkret: at enhver som måtte stemme for, aldrig kan påstå at gøre det af objektive grunde. ■

 

Vi vil insistere på at få besvaret vitale og afgørende spørgsmål til processen og beslutningen, der af direktionen nu alene fremlægges som et nødvendigt onde
_______

 

Debatindlægget er skrevet af studenteroprøret,

Andreas Dahl Jakobsen (f. 1996) studerer HA.(fil) på CBS (han/ham).

Elizabeth Bruun Nielsen(f. 1993) er kandidat i Politisk Kommunikation & Ledelse fra CBS (hun/hende).

Ian Felix Dejean (f. 1989) studerer Management of Creative Business Processes (han/ham).

Laura Friis Tørsleff (f. 1996) studerer Politisk Kommunikation og Ledelse  (hun/hende).

Leonore Lee Krarup Belling (f. 1996) studerer cand.merc(phil) (hun/hende)

Mads Thaarup (f. 1997) studerer Management of Creative Business Processes (han/ham).

Morten Levinsen (f. 1994) studerer cand.merc (phil)  (han/ham).

Niels Martin Folmersen (f. 1997) studerer Ha.(fil) (han/ham).

Oliver Anton(f. 1995)  er kandidat i Politisk Kommunikation & Ledelse samt HA.(fil) (de/dem) ILLUSTRATION: Copenhagen Business School, Frederiksberg, Danmark. [FOTO: Martin Fyhn Lykke Lladó/Biofoto/Ritzau Scanpix]