Carsten Humlebæk: I dag går befolkningen i Madrid til valg. Og resultatet kan blive strømpil for den politiske udvikling i hele Spanien

04.05.2021

Når Madrids indbyggere i dag går til valg om, hvem der skal være leder for regionens regering, kan det lægge retning for den politiske udvikling i resten af landet. Som mange andre steder i verden, er et højrenationalistisk parti, VOX, stormet frem og har trukket det regeringsbærende højrefløjsparti i sin retning. Samtidig kæmper venstrefløjen en kamp for at vende udviklingen væk fra nationalkonservatismen. Meget tyder dog på, at højrefløjen vinder, og at VOX får en rolle i den nye regering.

Analyse af Carsten Humlebæk, lektor i spanske samfundsforhold  på CBS

I DAG ER DER VALG i regionen Madrid, der som en slags føderaldistrikt omgiver hovedstaden i Spanien og har godt 6,7 millioner indbyggere. Der er udskrevet valg i utide, fordi den evigt beregnende konservative regeringsleder, Isabel Díaz Ayuso fra Partido Popular (PP), benyttede en politisk krise udløst af et mistillidsvotum i regionen Murcia til at bryde med sin koalitionspartner i Madrid, centrumhøjrepartiet Ciudadanos, og udskrive regionalvalg efter kun knap 2 år i koalition.

Det havde igennem længere tid knirket i koalitionen mellem de to partier PP og Ciudadanos, og der har længe været vedholdende rygter om valg, som Díaz Ayuso dog altid har afvist. Bl.a. har Díaz Ayusos indimellem skingre pandemi-håndtering belastet forholdet mellem de to koalitionspartnere. Men da Ciudadanos udløste et mistillidsvotum til PP i Murcia sammen med ærkefjenderne fra Socialistpartiet, blev fristelsen for stor for Díaz Ayuso. Udskrivelsen af valget handlede om at undgå et tilsvarende mistillidsvotum i Madrid, men samtidig står Ciudadanos svagt i meningsmålingerne over hele Spanien, så Díaz Ayuso har givetvis spekuleret i at overtage stemmerne fra Ciudadanos.

 

Da Casado vandt primærvalget i PP juli 2018, var det kendt, at han tilhørte højrefløjen i partiet. Dette skete stort set samtidig med at det højreekstreme parti Vox gjorde sin entré i spansk politik med stor succes
_______

 

Díaz Ayuso udgør på mange måder et løsgående missil i det konservative PP’s rækker og har gentagne gange trukket partiet i populistisk og højreekstrem retning. Senest under valgkampen, hvor hun og det regionale partikontor et par gange er blevet kaldt til orden af ledelsen af PP. Problemet for partiets øverste leder, Pablo Casado, er, at han selv har udvist en skiftende strategi i forhold til partiets placering på den politiske akse. Da Casado vandt primærvalget i PP juli 2018, var det kendt, at han tilhørte højrefløjen i partiet. Dette skete stort set samtidig med at det højreekstreme parti Vox gjorde sin entré i spansk politik med stor succes. Partiet er stormet ind i parlamenterne i Spanien, både det nationale og de regionale, når der har været valg, og det har fået Casado til at beordre PP ud på højrefløjen i en kamp om undgå stemmetab til Vox. Da strategien ikke umiddelbart var en stor succes, er Casado derfor begyndt at trække lidt i land og bevæge sig ind på midten igen.

PP, der indtil 2015 har været vant til at være det eneste parlamentsparti på højrefløjen, har altså været presset både fra centrum-højre af Ciudadanos og fra det yderste højre af Vox. Díaz Ayuso er Casados protegée, og Madrid er som den rigeste region i Spanien juvelen i det konservatives partis krone, og derfor har han også næsten stået last og brast med Díaz Ayusos indimellem meget kontroversielle udmeldinger.

Kriser har lagt vejen
Der har igennem 26 år uafbrudt været konservativt styre i Madrid, men til gengæld har partiet i netop sin egenskab af regeringsbærende parti i regionen også haft en perlerække af korruptionssager, og flere af Díaz Ayusos forgængere er blevet fældet af sager eller er så plettet af mistanke, at det ikke kan vaskes væk. Díaz Ayuso er ikke selv mærket af sagerne om korruption, men det var en række panik-udskiftninger i partiets ledelse i Madrid, der gav hende chancen for at lede PP i regionen, og det var Casado, der som nyvalgt leder for PP gav ledelsen den til hende.

 

Díaz Ayusos satsning på nyvalg i utide og satsningen på hende i front for PP i Madrid kan vise sig at blive en stor succes i igen at befæste partiets dominerende position på højrefløjen
_______

 

Godt et halvt år efter at regionalvalget i 2019 gav Díaz Ayuso magten, ramte coronapandemien os alle, og i perioder har Madrid været særligt slemt ramt. Håndteringen af pandemien i Spaniens decentrale stat håndteres i samarbejde mellem den nationale regering og de selvstyrende regioner, og det samarbejde har ikke fungeret gnidningsløst. Madrid har uden undtagelse været en af de regioner, som har gjort mest modstand mod den nationale regerings pandemipolitik. På den ene side har debatten handlet om fakta vedrørende overdødelighed især på regionens plejehjem men også de bagvedliggende årsager i sundhedssektoren efter årtier med besparelser.

Madrid har presset på i samarbejdsorganerne for ret til egen og generelt mere lempelig nedluknings- og genåbningspolitik. Om det har virket efter hensigten er selvsagt for tidligt at gøre op endnu, men valgkampen har været fyldt med uskønne beskyldninger om overdødelighed, mangelfulde sundhedsydelser og inkompetence.

En politisk kampplads i nye højder
Díaz Ayusos satsning på nyvalg i utide og satsningen på hende i front for PP i Madrid kan vise sig at blive en stor succes i igen at befæste partiets dominerende position på højrefløjen. Dels er en sejr for PP bestemt inden for rækkevidde; partiet står til at blive det største parti og de fleste meningsmålinger peger på et solidt flertal for højrefløjen, altså PP og Vox. Samtidig er det meget sandsynligt, at hendes tidligere koalitionspartner, Ciudadanos, ikke klarer spærregrænsen på 5 pct. og således bliver elimineret fra regionalpolitik i Madrid.

Det skyldes ikke så meget partiets kandidat, Edmundo Bal, som er en anstændig og troværdig politiker, men mere det faktum, at partiets daværende nationale ledelse også tog del i kampen om højrefløjen, da Vox dukkede op i 2018. Derved mistede partiet sin troværdighed som midterparti og rollen som tungen på vægtskålen. Sidst men ikke mindst har valget i Madrid også sendt chokbølger ind over venstrefløjen, hvor Pablo Iglesias, den karismatiske stifter og leder af Podemos, til alles – også sine egnes – overraskelse meddelte, at han trak sig fra national politik og sin post som vicepremierminister i Pedro Sánchez regering for at stille op mod Díaz Ayuso.

 

Hvis det lykkes Díaz Ayuso at vinde – og det er stadig det mest sandsynlige – vil regeringsdannelsen og spørgsmålet om, hvorvidt Vox bliver støtteparti eller koalitionspartner få konsekvenser for spansk politik, der rækker langt ud over Madrids region
_______

 

Manøvren var givetvis et forsøg på at redde sit parti i Madrid, som var faretruende tæt på at falde under spærregrænsen efter bruddet med de tidligere koalitionspartnere på den alternative venstrefløj, Más Madrid. Det er lykkedes at sikre Podemos fra elimination, men det er langt fra sikkert, at det har sikret venstrefløjen sejren til valget.

Pablo Iglesias vil tage kampen op mod Vox radikale diskurs og det faktum, at partiet meget vel kan ende som støtteparti eller en del af regionalregeringen, hvilket har polariseret det politiske klima og valgkampen. Den polariserede valgkamp har også trukket Socialistpartiet længere ud på venstrefløjen, selvom de i begyndelsen havde lagt en mere moderat, centrumsorienteret linje. Socialisternes kandidat, Ángel Gabilondo, er en ærlig og uplettet kandidat, men desværre uden den helt store karisma og har derfor svært ved at brænde igennem i mødet med Díaz Ayuso, Iglesias og Vox regionale kandidat Rocío Monasterio.

Mislykkes Díaz Ayusos satsning om at opsluge Ciudadnos plads – cirka en sjettedel af prognoserne spår en sejr til venstrefløjen – vil det sætte hendes strategi og dermed og PP’s og Casados strategi i et stærkt kritisk lys. Selv hvis det lykkes Díaz Ayuso at vinde – og det er stadig det mest sandsynlige – vil regeringsdannelsen og spørgsmålet om, hvorvidt Vox bliver støtteparti eller koalitionspartner få konsekvenser for spansk politik, der rækker langt ud over Madrids region.

Tilbage står en uskøn valgkamp præget af angreb og udfald mod modkandidater, der på mange måder har afsløret Vox sande natur som et fremmedfjendsk og populistisk parti, der ikke viger tilbage for personlige angreb på modstandere. Dette samlede venstrefløjen i en kampagneslutspurt udråbt som kampen mod fascisme. Polariseringen af det politiske klima i to uforsonlige fløje, som ikke kan mødes om noget som helst, er på mange måder et gennemgående træk ved spansk politik i disse år. Og som sådan er regionalvalget i Madrid et trist udtryk for en ærkespansk splittelse. Hvordan det kommer til at gå i Madrid med blokpolitik og eventuelle samarbejder på fløjene, får vi en måling af allerede om to år. Valgloven tilskriver nemlig, at der skal afholdes valg hvert 4. år i alle de almindelige spanske regioner uanset, om der har været valg i utide. Så senest i maj 2023 skal der være valg igen i Madrids region. ■

 

Polariseringen af det politiske klima i to uforsonlige fløje, som ikke kan mødes om noget som helst, er på mange måder et gennemgående træk ved spansk politik i disse år
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland