Caroline Bessermann om Infrastrukturplan 2035: En af de største politiske klimakatastrofer, vi hidtil har oplevet

09.07.2021

Hvordan får vi os selv og hinanden fra A til B? Der skal ikke herske tvivl om vigtigheden i, hvordan vi vælger at svare på det spørgsmål. Og der findes dårlige svar på det spørgsmål. Sådan et fik vi af et bredt flertal i Folketinget, da de i slut-juni fremlagde Infrastrukturplanen 2035.  

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Caroline Bessermann

SPØRGER MAN MIG, skulle infrastrukturplanen fra nu til 2035 opnå to ting: Den skulle have mindsket ulighederne i det danske samfund, således at hele landet har adgang til grøn og effektiv mobilitet, og den skulle have bygget infrastruktur, der var med til at minimere risikoen for et klimakollaps. Planen, vi har fået, gør ingen af delene. I stedet fastlåser den dansk transport og infrastruktur i en dybt fossilbaseret æra. For planen viderebringer en forældet logik om, at veje skal vi have flere af, og vores forhold til anden slags transport skal forblive sekundært. Med sig bærer planen 161 milliarder kroner og beslaglægger de kommende 14 års planer for dansk infrastruktur, men visionen for en bæredygtig omlægning af sektoren er fuldkommen udeblevet. For en sektor, hvis udledninger i 2030 kommer til at stå for en tredjedel af Danmarks udledninger, har vi så godt som ingen omstillingsstrategi, og det udfordrer hele den danske grønne omstilling på et helt grundlæggende niveau.

Meget mere asfalt
52 milliarder er et tal, der har brændt sig ind på min nethinde. Så mange milliarder vil flertallet på Christiansborg nemlig bruge på nye veje. Ikke vedligehold af eksisterende veje, men af helt ny asfalt. Beløbet inkluderer nye motorveje, der har mødt betydelig lokal folkelig modstand såsom Egholm-forbindelsen og Hærvejsmotorvejen. Man må også gerne have lov til at undre sig over de nye motorveje, for Danmark er i forvejen ét af de lande i EU med mest motorvej per indbygger. Spørger man, hvorfor vi så skal udbygge vejnettet massivt, lyder svaret: Trængsel.

 

Den netop vedtagne plan vil i sin nuværende form de facto umuliggøre, at Danmark overholder Parisaftalen og Klimalovens 70 pct.-målsætning 
_______

 

Dog ignorerer politikerne det veldokumenterede faktum, at flere veje ikke løser trængselsproblemerne på sigt. I stedet medfører flere veje flere biler, mere trafik, og man vil derfor efter en kort årrække igen opleve trængsel. De nye veje udgør også et massivt problem for den grønne omstilling, da 93 pct.af transportsektorens udledninger stammer fra vejtransport. Især når transportaftalen fra december ikke vil reducere antallet af fossilbiler på de danske veje i 2030, vil vejenes økonomiske, miljømæssige og klimatiske omkostninger for vores samfund fortsætte. Argumentet om, at elbiler kan legitimere nye veje, har ingen gang på jord, da det ifølge Basisfremskrivningen 2021 skønnes, at kun 22 pct. af bilflåden vil være nul- og lavemmissionsbiler i 2030. Den problematik ønsker politikerne ikke at forholde sig til. Og hermed får vi en Infrastrukturplan 2035 med mere af det samme. Mere af det, der indtil nu ikke har virket. Den netop vedtagne plan vil i sin nuværende form de facto umuliggøre, at Danmark overholder Parisaftalen og Klimalovens 70 pct.-målsætning.

Symbolske input
I endnu et forsøg på at legitimere disse veje og trække dele af støttepartierne med på vognen afsætter planen også 45 milliarder til nye jernbaneforbindelser. Kaster man et blik ud i landets eksisterende kollektive transport og sammenholder det med eksperters vurderinger, kan man hurtigt konkludere, at nye projekter er tiltrængt. Midlerne er endda i høj grad utilstrækkelige, hvis man ønsker at udbrede muligheden for at benytte offentlig transport og få Danmark til kollektivt at hænge sammen. Langt de fleste steder i landet er det fortsat praktisk talt en umulighed at fravælge bilen. Det ændrer denne plan ikke nævneværdigt på. Og selv hvis man udbygger jernbaner med den ene hånd, men ligeledes bygger flere veje med den anden, er man lige vidt. Måske har man endda gjort mere skade end gavn. 

 

Det begynder at blive tydeligt for enhver, at de traditionelle statsministerpartier er fuldstændig lige sorte på bundlinjen
_______

 

Til sidst er nogle få restmilliarder landet hos eksempelvis cyklisme og ladestandere. Delebiler og samkørsel må nøjes med langt mindre. Det vidner om, at andre former for transport blot er til stede i planen som symbolske input.

Afkald på klimapolitik og dårlige bortforklaringer
Efter offentliggørelsen står flere ting klart. Ingen af Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Venstre, formår at fremlægge en plan, der sikrer grøn mobilitet, mindre luftforurening og mærkbare CO2-reduktioner. Det eneste, der adskiller dem fra hinanden, er, om der skal være et par motorveje mere eller mindre i de massive vejudbygninger. Det begynder at blive tydeligt for enhver, at de traditionelle statsministerpartier er fuldstændig lige sorte på bundlinjen.

 

Man kan simpelthen ikke påstå at have en ambitiøs klimapolitik og samtidig gå med i en aftale, der investerer i nye motorveje for milliarder, greenwashes som værende CO2-neutral og hvis klimabidrag stort set er begrænset til “klimavenlig” asfalt
_______

 

Men også Konservative, Dansk Folkeparti, Radikale og SF var med til at gennemføre Klimaloven. Lige nu slipper de afsted med at undlade at forholde sig til egen mangel på sammenhængende klimapolitik, på trods af at den grønne facade for længst er krakeleret. De skylder danskerne nogle svar på, hvordan vi skal skabe et samfund, der har reduceret med 70 pct. i 2030.

Infrastrukturplanen viser, hvor hurtigt partierne er villige til at give afkald på løfterne om en grøn fremtid. Man kan simpelthen ikke påstå at have en ambitiøs klimapolitik og samtidig gå med i en aftale, der investerer i nye motorveje for milliarder, greenwashes som værende CO2-neutral og hvis klimabidrag stort set er begrænset til “klimavenlig” asfalt. Man kan ikke fortælle danskerne, at der ikke er råd til den grønne omstilling (en regning estimeret helt ned til 4 milliarder årligt frem mod 2030, 0.15 pct.af BNP), men med lethed kunne finde et trecifret milliardbeløb til sort infrastruktur. Det er ydmygende og pinagtigt. 

 

Radikale viser også, at de intet begreb har om aftalens betydning, da Radikales klimaordfører Rasmus Helveg offentligt udtalte, at “Hvis dette havde været en klimaaftale, havde jeg følt mig som en idiot”
_______

 

At SF forsøger at forklare sig ud af skandalen ved at sige, at anlæg af jernbaner også forurener afslører en hel grundlæggende mangel på forståelse af konsekvenserne, der vil følge denne infrastrukturplan. Flere veje ikke bare sviner i anlægsfasen, lægger beslag på naturarealer og skader det allerede udsatte miljø i Danmark, men vil også fremover give langt flere udledninger, fordi de afføder øget fossil transport. Radikale viser også, at de intet begreb har om aftalens betydning, da Radikales klimaordfører Rasmus Helveg offentligt udtalte, at “Hvis dette havde været en klimaaftale, havde jeg følt mig som en idiot”. Det burde virkelig ikke være nødvendigt i herrens år 2021 at minde et selvudråbt grønt parti om, at infrastrukturpolitik er klimapolitik. At alle aftaler, der bruger over 160 milliarder kr. må være forankret i klimahensyn. For aftalen går ind og begrænser den grønne omstilling og definerer, at nuværende generationers behov for at køre i bil skal prioriteres på bekostning af fremtidige generationers mulighed for at leve i stabile omgivelser.

 

Vores verden holder ikke til vægten af nye udbyggelser af et fossilt samfund med flere veje, flere biler og grøn pyntepolitik
_______

 

Politisk klimakatastrofe
At bevæge sig mod et bæredygtig samfund handler om forholdet mellem bevarelse og forandring. Størstedelen af Folketinget klamrer sig til bevarelsen; vi ser det i alt fra skat til landbruget. Men infrastrukturplanen svigter på et helt nyt niveau. For den lader ikke bare stå til, den flytter os i den forkerte retning. Planen sikrer en bagstræberisk form for forandring, der forspilder uerstattelige muligheder for at skabe en grøn fremtid. Vores verden holder ikke til vægten af nye udbyggelser af et fossilt samfund med flere veje, flere biler og grøn pyntepolitik. 

Så lad mig slå dette fast igen: Denne plan vil ikke reformere dansk infrastruktur. Den vil fortsætte business as usual 14 år frem og sikre et klimasvigt indtil 2035. Dette vil ikke bare forbryde sig på 70 pct.-målsætningen i 2030, men vil få uoprettelige følger i en verden, hvor konsekvenserne af klimaforandringer allerede udmønter sig. Planens omkostningsfulde eftervirkninger vil dermed kun vokse, og vi vil som samfund ende med at betale en pris langt over de 161 milliarder. Alle partier har spillet ind i planens frontalangreb på samfundets generationskontrakt, der efterlader kommende generationer uden en jordisk chance for at sikre en fungerende fremtid. Derfor er jeg sikker på, at når sommerferierusen har lagt sig, vil denne plan blive hængende i erindringerne som en af de største politiske klimakatastrofer, vi hidtil har oplevet. ■

 

Derfor er jeg sikker på, at når sommerferierusen har lagt sig, vil denne plan blive hængende i erindringerne som en af de største politiske klimakatastrofer, vi hidtil har oplevet
_______

Apropos denne artikel:

Hendricks & Møller-Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Elon Musk har sigtet efter stjernerne. Nu er verdensherredømmet inden for rækkevidde

Mads Dalgaard Madsen i RÆSONs nye trykte nummer: Velkommen til Donald Trumps Washington

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Hvilke kriser venter i 2025?

Trine Pertou Mach (EL): Bør vi stadig være parate til at følge USA ud over kanten?

Asger Røjle i RÆSONs nye trykte nummer: Kim Jong-uns hidtil mest risikable beslutning

Alberte Bové Rud i RÆSONs nye trykte nummer: Skal Meloni samle Vesten?