Carl Valentin (SF): Pandemien forstærker ulighederne i vores samfund – men den kurve skal vi også knække

19.04.2021

RÆSONs Kommentarserie er gratis. Tegn abonnement og få adgang til alt vores betalingsindhold: 12 måneder koster blot 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten og nye betalingsartikler hver uge)

Under COVID-19 har penge avlet penge hos aktiebørser, boligejere og tech-giganter, mens de svageste har betalt prisen. Vi skal omfordele mere socialt retfærdigt i Danmark, for ellers vil regningen hver eneste dag blive betalt af et samfund med mere ulighed og færre muligheder. Det understreger årets historier og brudstykker i den grad for mig.

Kommentar af Carl Valentin, skatteordfører (SF)

Jeg har altid ment, at nogle mennesker gennem tiden har tjent uforholdsmæssigt meget på andre menneskers arbejde. Mens langt størstedelen af de arbejdende møder fysisk ind hver dag, producerer et stykke arbejde og tjener en løn for at bidrage med produktion til samfundet, indtjener de rigeste derimod en større andel af deres indkomst i udbytte, aktiegevinster og renteindtægter.

Det er ikke rimeligt, at det i dag bedre kan betale sig at investere end at producere. Og sætter vi ikke hårdt ind, vil formuerne kun fortsætte med at ophobe sig hos de få. Der er ganske vist – mere eller mindre – fri entré på aktiemarkedet, men det drives af de store investorer, og det er dem, der for alvor sidder på profitten. Boligmarkedet er et endnu bedre eksempel på, hvordan de, der har råd til attraktive boliger, i mange tilfælde også oplever den største stigning i friværdien.

Djaffar Shalchi, der er erhvervsmand, civilsamfundsaktivist og mangemillionær, serverede denne kontante konklusion i Berlingske for nylig: ”Mine aktier er blevet mere værd. Det samme er mine ejendomme. Som aldrig før. Så fidusen er, at penge avler penge. Systemet arbejder for folk som jeg, meget mere end det arbejder for den enkelte lønmodtager. Det er ikke retfærdigt og så ovenikøbet under en pandemi, verden ikke har oplevet før.”

Mens almindelige erhvervsdrivende måtte sende folk hjem og søge hjælpepakker som følge af restriktioner og forbud, kunne tech-giganter og investeringsmastodonter drive og kapitalisere på markedet i den nye virkelighed. Bekymringen over COVID-19 drev da også hurtigt over på aktiemarkedet for dem, der ikke havde nået at tjene på salg, så der over sommeren kunne sættes flere all-time-high-rekorder. Samtidig ventede efteråret og en ny, svær tid for borgerne med afstand og mundbind.

 

Selvfølgelig skal succesfulde investeringer belønnes. Og selv fratrædelser ske med en vis sikkerhed herefter. Men beløbene er stukket af og vidner om en virkelighed, der er vokser sig længere og længere væk fra danskere, som de er flest
_______

 

Når vi netop bryster os af, at vi har reddet så mange liv og holdt stand mod en usynlig fjende ved hjælp af vores sammenhængskraft, så bekymrer det mig, når jeg ikke skal huske langt tilbage i historien for at finde bizarre eksempler på aktiebonusser og gyldne fratrædelsesordninger. Som da Nets topchef Bo Nilsson forvandlede 30 mio. kr. i to incitamentsprogrammer til omkring 1 mia. kr. først ved børsnotering og siden et frasalg af virksomheden til italienske Nexi. Eller da Danske Banks direktør Thomas Borgen efter stormvejr om den estiske filial og mulig hvidvask takkede af og fik et tocifret millionbeløb med på vejen.

Selvfølgelig skal succesfulde investeringer belønnes. Og selv fratrædelser ske med en vis sikkerhed herefter. Men beløbene er stukket af og vidner om en virkelighed, der er vokser sig længere og længere væk fra danskere, som de er flest. Det skal vi ændre på, for nedlukningen har også vist os, hvor det danske samfund er stærkt og hvorfor. Det er det på baggrund af det velfærdssamfund, der er grobunden for vores succes.

Og der er da en enorm disharmoni i, at mange løngrupper lige akkurat stiger det i løn, der kan betale prisstigninger på havregrynene i supermarkedet og vinterstøvlerne i storcentret. Alt imens lønstigningerne på direktørgangene stikker af fra resten af samfundet. I dag tjener C25-bosserne [topcheferne for de 25 selskaber med de mest omsatte, børsnoterede danske aktier på Københavns Fondsbørs, red.] hver især lige så meget som 36 af deres ansatte tilsammen. I 1983 var det 6,5 gange så meget. Ser man på den helt gængse lønmodtager kontra den højest betalte direktør, så er direktørens løn over 100 gange så høj. Det er alt for skævt.

 

Det viser sig, at hvis der ikke er villighed til at holde hånden under danske arbejdspladser i økonomiske kriser, så risikerer vi en større regning
_______

 

Og så forstår man da, hvorfor det er, at de rigeste 10 pct. ejer halvdelen af den samlede formue i Danmark. Skal vi have gjort op med det, kunne vi jo starte med at indføre den formueskat, SF tidligere har foreslået: Det er en skat på 0,5 pct. på den del af nettoformuer, der overstiger 5 mio. kr. En skat, der på trods af sin beskedne størrelse ifølge tidligere beregninger fra Skatteministeriet vil give et provenu i omegnen af 2,7 mia. kr., fordi millionformuerne er så enorme hos eliten.

Det kunne være med til at sørge for, at det samfund, vi får efter COVID-19, bliver bedre og mere retfærdigt, end det, vi havde før. Der er ingen, der forventer, at vi på sigt låner os ud af alle samfundsudfordringer. Den virkelige regning bliver heller ikke den, som dele af højrefløjen har råbt og skreget op om. Så længe renten er lav, så kan staten foretage lån, som vi med stor sikkerhed kan betale tilbage over tid. Som det har været sagt af adskillige økonomer.

Og så vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved per definition at vende tilbage til den tankegang fra finanskrisen, hvor sparepolitik var vejen ud af en økonomisk krise. Det viser sig, at hvis der ikke er villighed til at holde hånden under danske arbejdspladser i økonomiske kriser, så risikerer vi en større regning. Mister mange jobbet, vil de have mindre at forbruge, og det vil have en multiplikatoreffekt på økonomien. Som et spil domino.

Chokket efter finanskrisen, som var foranlediget af de – for selv eksperterne – indviklede finansielle produkter, Wall-Street havde skabt, medførte en politik, som i høj grad betød, at folk blev skubbet længere væk fra arbejdsmarkedet. Det tog tæt på et årti at hele sårene, hvilket virkelig ikke må være et eksempel til efterfølgelse.

Så nej, den virkelige pris bliver betalt hos de børn, der har været hjemsendt fra folkeskolen, hvor hjemmeskolen ikke ligefrem har været drevet af forældre med tid til at agere lærere. For de udsatte unge, hvor ensomheden og modløsheden har endt med at trække tæppet væk under deres læringslyst og ambitionen om at blive tømrer eller jurist. Det er svært at lave gruppearbejde eller bygge et hus over Zoom. Eller for dem på kanten af arbejdsmarkedet, hvor der må spejdes længere efter jobbet og for dem, hvor jobmulighederne helt er forsvundet i nedskæringer og lukninger.

 

Kapitalismens uretfærdigheder er for længst blevet et grænseoverskridende problem, og det bør vi erkende, når vi skal bremse uligheden herhjemme
_______

 

Vi skal omfordele mere socialt retfærdigt i Danmark, for ellers vil regningen hver eneste dag blive betalt af et samfund med mere ulighed og færre muligheder. Det understreger de brudstykker og historier fra året i den grad for mig, hvor kasseapparatet har stået bomstille hos nogle, mens tallene har tikket på Børsen for andre. Evner og flid skal vægte højere end baggrund og børneopsparing.

Det er da også sådan, at venstrefløjen har de afgørende svar, når den tør andet end at udvide økonomien. Der er behov for at sikre et større bidrag til fællesskabet: med en formueskat, en skat på finansielle transaktioner og en omsætningsskat eller annonceskat på de internetgiganter, der tjener styrtende på danskernes data, men betaler en minimal brøkdel af det tilbage.

Vi kan glæde os ved herhjemme, at en effektiv stat rykkede ind og regulerede i markedet, så omfanget af krisen i Danmark blev mindre end frygtet. Men kapitalismens uretfærdigheder er for længst blevet et grænseoverskridende problem, og det bør vi erkende, når vi skal bremse uligheden herhjemme.

Det bekymrer mig, at vi, som det er set med kapitalgoder over de seneste mange år, også under sundhedskrisen ser en tilstand af, at overklassen rager til sig for at sikre sig selv – i stedet for at fordele og distribuere retfærdigt. Det tegner til at blive en svær opgave at bremse den globale ulighed på den anden side af sundhedskrisen, når vaccinationsnationalisme dukker op, hersker og ender med også at forstærke uligheden globalt. For det ender også med at accelerere den herhjemme, hvis ikke pandemien løses, men bliver ved med at hærge år endnu, mens den finansielle økonomi fortsat giver gevinst for de få og ikke for de mange. ■

 

Det tegner til at blive en svær opgave at bremse den globale ulighed på den anden side af sundhedskrisen, når vaccinationsnationalisme dukker op, hersker og ender med også at forstærke uligheden globalt
_______

 

Carl Valentin (f. 1992) har været politisk aktiv i diverse progressive bevægelser, siden han var 14 år. Han er bachelor i samfundsfag fra Københavns Universitet, tidligere landsformand for SF Ungdom og bestyrelsesmedlem i Oxfam IBIS. I dag er han valgt til Folketinget for SF i København og partiets skatteordfører. ILLUSTRATION: Skilt fra Københavns Kommune om at smitten med corona er høj i område og man skal lade sig teste. Skilt ved Sankt Pauls Kirke, København. [FOTO: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix]