10.12.2021

.

Jeg er enig i, at der er tale om en stram finanslov. Men der er også tale om en mangelfuld finanslov, da det absolut mest akutte samfundsproblem ikke bliver adresseret – nemlig den manglende arbejdskraft. Når man så samtidig kombinerer de svære omstændigheder med de mange nye restriktioner, er det gift for erhvervslivet.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv

I forgårs så en ny finanslov dagens lys. Vanen tro har partierne bag kæmpet for egne mærkesager og ønsker til næste års husholdningsbudget, men som erhvervsorganisation har vi også fået sat et aftryk. Mere om den del senere. Umiddelbart er det oplagt at fokusere på de initiativer, der er med i FL22, da det naturligvis er alle de gode initiativer, arkitekterne bag finansloven ønsker at fremhæve.

Men fraværet af initiativer i denne finanslov er om muligt endnu mere interessant og i en vis udstrækning også stærkt bekymrende. Her tænker jeg i særlig grad på det akutte problem, vi som samfund imødeser, nemlig mangel på arbejdskraft.

Mangel på den rigtige arbejdskraft og problemer med at skaffe varer og materialer er en stor udfordring for store dele af dansk erhvervsliv lige nu. En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at 40 pct. af erhvervsorganisationens medlemsvirksomheder oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, og at manglen på varer og materialer udfordrer 27 pct. af vores medlemsvirksomheder. På bare tre måneder er virksomhederne gået glip af 35 milliarder kroner i omsætning som følge af mangel på arbejdskraft, og ser vi på mangel på varer og materialer, er tallet 23 milliarder kroner. Samlet er det svimlende 58 milliarder kroner.

Finansloven for 2022 mangler desværre initiativer, der løser dette akutte problem for dansk erhvervsliv. Vi har igen og igen påpeget, at der er hårdt brug for arbejdskraft til de danske virksomheder. Derfor er det også skuffende, at der i finansloven ikke er initiativer til, hvordan vi skaffer virksomhederne de hænder og hoveder, som de har brug for.

Vi har eksempelvis foreslået, at man øger virksomhedernes muligheder for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Konkret bør beløbsgrænsen – som indebærer, hvor meget en virksomhed mindst skal kunne tilbyde i løn årligt – reduceres fra ca. 445.000 kr. til 360.000 kr.  Det vil betyde, at vi kan få mere arbejdskraft til Danmark. For hvis vi sætter beløbsgrænsen ned, vil flere virksomheder kunne være med – og udvikle sig i stedet for at gå i stå som nu.

Det kommer til at koste os dyrt som samfund, hvis ikke vi snart får løst denne massive udfordring. Og det ville være oplagt, at finansloven havde givet bud på løsninger i den retning, men det er desværre ikke tilfældet.

 

Finansloven for 2022 mangler desværre initiativer, der løser dette akutte problem for dansk erhvervsliv. Vi har igen og igen påpeget, at der er hårdt brug for arbejdskraft til de danske virksomheder
_______

 

Nu vil jeg dog vende tilbage til det, jeg fremhævede i indledningen – ne–lig de aftryk, som Dansk Erhverv har fået med i dette års finanslov. Jeg er i den forbindelse glad for, at forslaget om et nyt analyseinstitut på kulturområdet nu bliver til virkelighed. Der skal lyde stor ros til de Radikale for at bære forslaget ind til finanslovsforhandlingerne og for i flere år at have presset på for at styrke vidensgrundlaget på kulturområdet. På idrætsområdet har man i mange år haft stor gavn af et tværgående analyseinstitut, og de erfaringer skal vi bruge til at styrke kulturlivet og ruste det til fremtiden.

Tilsvarende vil jeg fremhæve de gode klimainitiativer i den grønne delaftale om finansloven 2022. Mere billig, grøn strøm og fart på elektrificeringen er afgørende, hvis Danmark skal blive fri af kul, olie og gas. Den udvikling bliver nu hjulpet godt på vej, idet der udbydes yderligere 2 GW havvind til etablering inden udgangen af 2030. Udbygningen svarer til elforbruget i ca. 2 mio. danske husstande. En omstilling, der giver langt mere vingefang – og flytter Danmark endnu et skridt på vejen mod at blive verdens bedste land til grøn omstilling.

Hvis jeg skal opsummere finansloven for næste år, så er jeg enig i, at der er tale om en stram finanslov. Men der er også tale om en mangelfuld finanslov, da det absolut mest akutte samfundsproblem ikke bliver adresseret – nemlig den manglende arbejdskraft. Når man så samtidig kombinerer de svære omstændigheder med mange nye restriktioner, så er det gift for erhvervslivet.

I Dansk Erhverv havde vi klart foretrukket, at situationen blev løst med testkrav, øget brug af coronapas samt hurtigere udrulning af booster-vaccinationer. Vi synes, det er voldsomt – og også for voldsomt med de nye restriktioner. Myndighedernes samtidige opfordringer til hjemmearbejde gør situationen endnu værre. Derfor havde vi gerne set, at regeringen og et flertal af Folketingets partier havde fundet mere lempelige veje til at håndtere situationen. ■

 

Vi synes, det er voldsomt – og også for voldsomt med de nye restriktioner
_______

 

Brian Mikkelsen (f. 1966) er administrerende direktør i Dansk Erhverv og tidligere medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti samt tidligere kultur-, justits-, økonomi-, og erhvervsminister. ILLUSTRATION: Pressefoto