27.01.2021

.

I en dansk såkaldt verbalnote til Kina i 2009 fremgår det, at den danske stat anerkender Kina’s suverænitet og derfor modsætter sig – eller endda vil ’bekæmpe’ – tibetansk uafhængighed. Politiets ulovlige indgriben over for fredelige Tibet-demonstranter i 2012, som, en central kilde nu hævder, var initieret fra politisk hold, skal ses i det lys. Verbalnoten er nemlig udtryk for en underdanighed over for Riget i Midten, der har skabt det åndelige klima, der lå til grund for indgrebet.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Lars Adam Rehof og Erik Boel

TIBETKOMMISSIONEN NÅR FØRST TIL vejs ende i maj. Det vil næppe være muligt at placere ansvaret for politiets ulovlige indgreb mod fredelige demonstranters ytringsfrihed, før det sker. Men Danmarks officielle holdning til tibetanernes ret til selvbestemmelse er der til gengæld ikke tvivl om: Danmark står på det kommunistiske Kinas side, nægter at mødes med Dalai Lama og lukker øjnene for tortur, vilkårlige arrestationer, udslettelse af tibetansk kultur og krav om, at der skal tales mandarin og ikke tibetansk i skolerne.

Et flertal i Folketinget – med undtagelse af Enhedslisten og DF – har forsikret Kina om, at Dalai Lama ikke vil være velkommen her i landet, og at Danmark i øvrigt anerkender, at Tibet er en del af Kina. Men med en bemærkelsesværdig formulering i en såkaldt verbalnote til styret i Beijing i 2009 går Danmark et markant skridt videre og fastslår ikke blot, at ”Denmark recognizes China’s sovereignty over Tibet” men også: “and accordingly opposes the independence of Tibet”.

Verbalnotens ordlyd findes kun i en engelsk version, og Udenrigsministeriet har hidtil afvist at fremlægge teksten på dansk. “Oppose” betyder ifølge tilgængelige ordbøger, at Danmark vil modsætte sig tibetansk selvstændighed. Men ”oppose” kan også oversættes til, at Danmark ligefrem vil bekæmpe et udtalt tibetansk ønske om selvbestemmelse. Kina kan vælge den udlægning, der svarer til regimets ønsker.

Fordelen ved ikke officielt at oversætte verbalnoten til dansk er, at den danske regering kan vælge en oversættelse, som er nogenlunde acceptabel ud fra et dansk synspunkt, mens Kina er tilfreds med verbalnoten på engelsk, fordi man i Beijing opfatter ordlyden som et slags carte blanche. Tvetydigheden er pointen – man kan tale om konstruktiv tvetydighed – og det er baggrunden for, at tidligere udenrigsminister Per Stig Møller har kaldt verbalnoten “et diplomatisk mesterstykke”, og uanset mange opfordringer har Udenrigsministeriet derfor nægtet at oversætte verbalnoten til dansk.

 

Med formuleringen frasiger Danmark sig reelt retten til at arbejde for tibetanernes rettighederne
_______

 

DEN DANSKE POSITION er særdeles vidtgående og har karakter af en blankocheck til det kinesiske regime.

Kunne man forestille sig, at et folketingsflertal indtager samme holdning til Grønland? Ville Danmark modsætte sig et grønlandsk ønske om selvbestemmelse? Grønland, som vel at mærke først blev taget af FN’s ‘koloni’-liste i 1954 efter at have opnået ligestilling i rigsfællesskabet i 1953-grundloven.

Må undertrykte nationer rundt om i verden nu tage for givet, at Danmark vil modsætte sig ønsker om at gøre brug af retten til selvbestemmelse?

Ikke hvis man læser de officielle beskrivelser af Danmarks opgaver i FN’s Menneskerettighedsråd, hvor vi blev medlem i 2019 og har sæde indtil næste år. Der er en vis prestige forbundet med medlemskabet, fordi Rådets 47 medlemmer vælges af FN’s Generalforsamling. Og der kunne spores stolthed og begejstring i Udenrigsministeriets udmelding i 2019 om Danmarks indtræden i en forsamling, hvor der er mulighed for at påvirke overholdelsen af menneskerettigheder. Det blev slået fast, at et værdigt liv og lige rettigheder er centrale elementer i den danske tilgang til menneskerettigheder:

”Et værdigt liv er blandt andet et liv uden tortur, et liv uden diskrimination, et liv med ytrings- og holdningsfrihed, religions- og trosfrihed samt lige behandling og retten til at deltage. Det er et liv med retten til at vælge sin egen fremtid og udleve ens potentiale”.

Uanset at spørgsmålet om Tibets status er kontroversielt, kan den danske ”modsættelse” af retten til selvbestemmelse have skadevirkninger for håndhævelsen af tibetanske minoritetsrettigheder. Med formuleringen frasiger Danmark sig reelt retten til at arbejde for tibetanernes rettighederne.

Disse fremgår af artikel 27 i-FN Konventionen om civile og politiske rettigheder garanterer retten til som gruppe at udfolde egen kultur, religion og sprog – og de smukke ord forpligter. Danmark burde gå i dialog med Kina for at sikre tibetanerne disse rettigheder – et liv uden tortur, et liv uden diskrimination, et liv med ytrings- og holdningsfrihed, religions- og trosfrihed. Men Danmarks stemme har været tavs. Har der bag nedrullede gardiner været hemmelige kontakter, hvor en dansk delegeret har fortalt en kinesisk kollega om danske bekymringer over menneskerettigheds-situationen i Tibet – og for den sags skyld i Hongkong og Xinjiang? Vi ved det ikke.

 

Vi fører kræmmerpolitik: Dansk eksport til kinesiske forbrugere løber op i mange milliarder. Og hvis Kina er utilfreds med et lands politik, falder hammeren
_______

 

DER ER FLERE grunde til, at Danmark strækker sig vidt – og endda går over stregen – for at stå på god fod med supermagten Kina. Den væsentligste er handelsinteresser. Vi fører kræmmerpolitik: Dansk eksport til kinesiske forbrugere løber op i mange milliarder. Og hvis Kina er utilfreds med et lands politik, falder hammeren.

Australien er et af de seneste eksempler. Kina har kritiseret den australske regering for at opfordre til en uafhængig undersøgelse af coronavirussets oprindelse og givet udtryk for, at det kan fremprovokere en boykot af varer fra Australien. Også den australske regerings sortlistning af Huawei som 5G-leverandør har bidraget til den kinesiske irritation. Kina aftager cirka en tredjedel af Australiens eksport og er dermed suverænt landets største marked. Der skrues nu ned for samhandlen, og et lignende tiltag mod Danmark vil ligeledes kunne koste danske arbejdspladser.

Mange nationer har således lært på den hårde måde, hvad det betyder at udfordre kinesiske interesser. Danmark bør derfor sammen med andre demokratier danne en fælles front i indsatsen for menneskerettighederne.

Her kan EU spille en afgørende rolle. Danmark bør arbejde for, at EU i samarbejde med den nye Joe Biden-administration kræver, at journalister og diplomater får fri adgang til Tibet og Xinjiang. EU må se i øjnene, at menneskeretsdialogen med Kina skal højere op på dagsordenen – både når det gælder undertrykkelsen af den tibetanske befolkningsgruppe, undertrykkelsen af den muslimske og andre minoritetsgrupper i Xinjang samt demokratiforkæmpere i Hong Kong. Dagsordenen er så omfattende, at Danmark bør arbejde for udnævnelse af en EU-koordinator for Tibet, som får til opgave at samordne EU-landenes politik.

 

Uden at foregribe kommissionens konklusioner er det et kvalificeret gæt, at Danmarks verbalnote til Kina i 2009 skabte det mentale klima og grundlaget for, hvad der skete tre år senere, da Kinas præsident Hu Jintao landede i København
_______

 

TIBETKOMMISSIONEN afdækker for tiden, hvem der havde ansvaret for, at unge Tibetsympatisører blev tilbageholdt og fik frataget deres tibetanske flag under det kinesiske statsbesøg i 2012.

Den direkte ordre til ulovligheder kom fra politiets topledelse, men var initieret fra politisk hold og kom oppefra, lyder det nu fra tidligere chef i Forsvarets Efterretningstjeneste Steffen Wied. Ifølge Wied kom den direkte ordre til ulovlighederne angiveligt fra politiets topledelse, muligvis direkte fra Udenrigsministeriet. Alt sammen for at undgå at kineserne “taber ansigt”.

Tibet-sagen antaster ytrings- og forsamlingsfriheden. Politiet forsøgte at skærme den kinesiske præsident, Hu Jintao, fra demonstranterne og deres megafoner og tage Tibet-bannere og de farverige flag fra demonstranterne og i det hele taget undgå, at demonstranterne var synlige for den fine gæst. Det var åbenlyst grundlovsstridigt, jf. bestemmelserne om ytrings- og forsamlingsfrihed. Men det politiske og moralske ansvar er politikernes og skal ikke tørres af på embedsmænd og politifolk. Det har hele tiden forekommet usandsynligt, at dansk politi af egen drift finder på at konfiskere Tibets farvestrålende flag. Hvis Kommissionens arbejde fører til, at det kan dokumenteres, at ordren kom fra politisk hold, kan og bør der placeres et politisk ansvar.

Nok så vigtigt vil det bidrage til tegningen af Danmark som en kinesisk lydstat. I lyset af regeringens såkaldt værdibaserede udenrigspolitik, bør dette lede til en revision af dansk Kina-politik, så menneskerettigheder og Tibets ret til selvbestemmelse kommer i fokus.

Uden at foregribe kommissionens konklusioner er det et kvalificeret gæt, at Danmarks verbalnote til Kina i 2009 skabte det mentale klima og grundlaget for, hvad der skete tre år senere, da Kinas præsident Hu Jintao landede i København.

 

EU må se i øjnene, at menneskeretsdialogen med Kina skal højere op på dagsordenen – både når det gælder undertrykkelsen af den tibetanske befolkningsgruppe, undertrykkelsen af den muslimske og andre minoritetsgrupper i Xinjang samt demokratiforkæmpere i Hong Kong
_______

 

Verbalnoten var et forsøg på at dæmme op for den diplomatiske krise i forholdet mellem Danmark og Kina, der brød ud, efter Lars Løkke Rasmussen tidligere samme år havde haft besøg af den tibetanske eksilleder Dalai Lama på Marienborg. Med verbalnoten anerkender Danmark Kinas “suverænitet over Tibet”. Suverænitet betyder som bekendt enerådighed, og så blander man sig ikke.

Efter vedtagelsen af verbaloten i 2009 taler de ansvarlige ministre sort eller går i flyverskjul, når talen falder på menneskerettighederne i Kina. Noten er udtryk for underdanighed over for Riget i Midten; vi bukker og skraber. Politiets ulovlige indgriben over for fredelige demonstranter i 2012 skal ses i det lys.

Mon ikke det er på tide, at Danmark tilbagekalder den gamle verbalnote og erstatter den med en ny, der stiller krav til Kina om at overholde menneskerettighederne? ■

 

Efter vedtagelsen af verbalnoten i 2009 taler de ansvarlige ministre sort eller går i flyverskjul, når talen falder på menneskerettighederne i Kina. Verbalnoten er udtryk for underdanighed over for Riget i Midten; vi bukker og skraber. Politiets ulovlige indgriben over for fredelige demonstranter i 2012 skal ses i det lys
_______

 

Erik Boel (f. 1953) er debattør og tidligere landsformand for Europabevægelsen. Fra 1992 til 2002 var han Socialdemokratiets internationale sekretær, og han har været chefrådgiver ved DIIS og forstander for Krogerup Højskole. Derudover har han skrevet en lang række bøger med fokus på EU og Danmark

Lars Adam Rehof (f. 1958) oprettede Center (nu Institut) for Menneskerettigheder, var lektor i EU- og Folkeret ved KU, Danmarks repræsentant i Palæstina, senior counsel i Verdensbanken og political adviser i naboskabs- og mellemøstkontoret i EU Kommissionens generaldirektorat for humanitær bistand. ILLUSTRATION: Demonstration mod Kinas menneskerettighedsovertrædelser over for Tibet ifm. den kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark, København, juni 2012 [Foto: Dennis Lehmann/Scanpix]