Bjarke Møller om Meta: Algoritmekapløbets skyggesider efterlader os kun med én mulighed: Split de store tech-selskaber op

08.11.2021

Facebook vil forvandles til Meta. Det sker med gyldne løfter, men det ligner et forsøg på at hvidvaske sit image efter en stribe dataskandaler. Bag det hele anes en større plan for dominans på verdensmarkedet, og politikerne bør nu indse, at den bedste løsning er at splitte Meta-imperiet op i flere selskaber.

RÆSONS KOMMENTARSERIE og udvalgte podcastserier er gratis. Det er muligt at lave dette indhold gratis, takket være vores abonnenter: RÆSON er totalt uafhængigt og modtager ingen støtte. Et årsabonnement koster blot 250 kr./200 for studerende og pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af Bjarke Møller

FØRST KOM GOOGLE, så fulgte Alphabet og siden Facebooks metamorfose til Meta. Firmaets ovale øje, også kaldet Oculus, vil overvåge alle dine bevægelser og følelser i det hinsidige virtuelle liv, hvor der handles i Metas nye kryptovaluta. Men hvad er målet? Mark Zuckerbergs melding om at ændre Facebooks navn til Meta sker med gyldne løfter om at bringe mennesker ind i hjertet af den teknologiske udvikling og at skabe en ”massiv stor skaberøkonomi”. Skabelsen samler alle trådene i Facebooks og de andre digitale imperier, der med deres enorme datalagre optræder som gatekeepere og stadig mægtigere herskere på verdensmarkedet.

Det er helt fint, at virksomheder søger at forny sig og øge deres overskud. Sådan er og bør det være i en kapitalistisk økonomi. Men de største digitale giganter er blevet så store, at de skader konkurrencen, de trænger dybt ind i privatlivet, de har fået en enorm magt og deres adfærd truer det liberale demokrati.

De digitale giganter som Facebook, Google, Apple, Microsoft og Amazon er i dag nogle af verdens største selskaber målt på markedskapitalisering – og Apple er endda større end selv Italiens bruttonationalprodukt. De æder konkurrenterne og har i de sidste par årtier købt hundredvis af små innovative tech-virksomheder op. Det digitale marked ligner derfor stadigt tydeligere et ureguleret Wild West, og vi er med Harvard professoren Shoshana Zuboffs ord ”gået nøgne ind i den digitale tidsalder”. EU´s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har dog repliceret, at vi stadig har bikini på. Historien er ikke skrevet færdig endnu.

EU er nemlig på vej med en ny generation af strammere reguleringer af det digitale markeds største gatekeepere og truer med høje bødestraffe til digitale serviceplatforme, der bl.a. spreder hadtale. Og i USA har Bidens nye konkurrencechef, Lina Khan, argumenteret for, at man mere proaktivt bør gribe ind overfor giganterne. Så kraftfuldt endda at Facebook forsøger at få hende fjernet fra sager, der har med dem at gøre.

I USA´s Kongres og i Europaparlamentet har mange politikere på den måde slået til lyd for skrappere reguleringer. Af seriøse grunde. Alphabet bør splittes op i flere selskaber, for Google disrupter mange brancher. Og Facebook bør tvinges til at frasælge WhatsApp og Instagram. I dag har Facebook 2,85 mia. brugere, og de to andre platforme har hhv. 2 mia. og 1,4 mia. brugere. Engang tog det århundreder for mennesker at bygge imperier, men det tog ikke Mark Zuckerberg mere end 15 år, og sagen er at nationalstaterne er for små til at regulere dem. Men i Europa bør vi stå sammen om at sikre demokratiet og det indre marked imod de private overvågningsimperier.

Problemet er imidlertid, at Silicon Valleys giganter bruger over 100 mio. euro om året på at drive lobbyvirksomhed i Bruxelles, og Facebook vil nu ansætte 10.000 nye Metaverse-kodere i Europa. Nogle politikere bliver bløde i knæene over det, men vi bør ikke lytte til de lokkende sirener.

Politikere er nemlig ofte bag kurven, og nogle af konkurrencesagerne mod Google er efter otte år stadig ikke afgjort. Det er en evighed i den nye metarevolution. Silicon Valleys giganter har et incitament til at gå over grænsen og risikere en konkurrencesag, fordi de kan tjene mangefold mere i de mange år, hvor deres adfærd undersøges af konkurrencemyndighederne, og deres advokater forhaler tiden med langvarige appelsager. Der er brug for hurtigere og mere dynamisk regulering for at sikre et velfungerende digitalt marked uden monopoler og oligopoler.

 

Algoritmekapløbets skyggeside er mere hadtale, øget polarisering, politisk turbulens, flere autoritære længsler og ekstrem overvågning i privatlivet. Facebook har bevist, hvorfor og hvordan det sker
_______

 

Opgøret med hadtale
Europas teknologiske autonomi er endt hos Silicon Valleys giganter. Og de kontrollerer størsteparten af annonceomsætningen, så andre frie medier og dagblade har sværere ved at overleve økonomisk.

Zuboff advarer i sin bog, The Age of Surveillance Capitalism, mod denne private overvågningskapitalisme, hvor de digitale giganter via deres sociale medie platforme opnår dyb viden om borgernes inderste længsler, drømme, tanker og adfærd. De kan nu forudsige og omdirigere vores adfærd og forestillinger.

Det er derved endt som en faustisk pagt: Google og Facebook overvåger os, og deres algoritmer er flere gange afsløret i at sprede hadtale. Chokerende var det for nogle år siden, da kritiske medier kunne afsløre, hvilke svar Googles søgemaskine gav på spørgsmålet ”jøderne er…”. Som om vi ikke havde lært af historien, blev de uvidende ledt frem til toprangerede sider, der var produktet af det mørke nets intense bombardement med hadtale, nazistiske hjemsider og links til Mein Kampf.

Google fik ryddet op i den misere, men i de seneste år har vi set en række afsløringer af, hvordan algoritmerne har favoriseret de hvide over sorte og farvede medborgere, eller mænd over kvinder, og had over håb. Facebook data blev fx misbrugt af Cambridge Analytica i 2016, så de kunne tæppebombe britiske vælgere med skræddersyede annoncer for at få dem til at stemme for Brexit. Siden skalerede de systemet op og hjalp med at flytte vælgere over til Donald Trump i udvalgte valgkredse ved præsidentvalget i 2016. Resultatet var mere turbulens og politisk disruption i den globale orden end nogensinde før. Valgresultaterne er ikke bare Facebooks skyld, men vi bør ikke ignorere risikoen for misbrug af deres magt over vores personlige data.

Det understreges kun yderligere af, at den fhv. Facebook-Instagram medarbejder, Frances Haugen, er trådt frem som whistleblower. Hun har i Wall Street Journal og ved en høring i Kongressen fremlagt stærkt afslørende interne dokumenter fra Facebook. Under coronakrisen var 60 pct. af alle vaccineopslag på Facebook fyldt med konspirationsteorier, vaccineskepsis og -fobier, selv om afsenderne kun udgjorde et lille mindretal. Verdens sundhedsorganisation, WHO, advarede da også mod Infodemics og misinformation på de sociale medier, der har spredt sig i vilde kaskader. I stedet for at fikse problemet gjorde Facebooks algoritmer det værre. Beskeder, der spiller på had, frygt og vrede, præmieres, for de giver mere opmærksomhed og trafik.  ”Vrede og had er den nemmeste måde at skabe vækst i Facebook”, forklarede Haugen.

Facebook har afsat store ressourcer til at bekæmpe hadtale og misinformation. Zuckerberg har sågar hævdet, at de fjerner op imod 95 pct. af al hadtale på nettet, men interne dokumenter viser, at tallet snarere er fem pct. Iflg. Haugen har firmaet således bevidst brugt givne algoritmer, selv om man ved, at de booster hadtale og vrede. Instagrams algoritmer ser derudover ud til at presse flere unge piger ind i  anoreksi, psykologiske problemer og selvmordstanker, men selv om medarbejdere advarede, kørte virksomheden videre med dem, fordi de øgede trafikken og firmaets profit.

I januar 2021 suspenderede Facebook, Instagram, Twitter og Snapchat Trumps adgang til deres sociale platforme, fordi han havde spredt falske informationer og pisket stemningen op blandt de voldelige og bevæbnede demonstranter, der invaderede Kongressen i protest mod valget af Joe Biden. Efter Haugens høring står det nu klart, at Facebook ikke var de rene engle. Op til præsidentvalget i november ændrede de deres algoritmer for at dæmpe mængden af hadtale på nettet. Men det sænkede også trafikken.

Så efter Bidens valg, gik Facebook tilbage til den gamle algoritme, fordi det ville øge trafikken og deres egen profit. Hadet, vreden og konspirationsteorierne væltede frem. Det hele kulminerede på tragisk vis, da kupmagerne invaderede Kongressen. Facebooks algoritmer eget tilsynsråd har kritiseret håndteringen af sagen, men virksomheden har ikke skyndt sig at ændre algoritmerne. Facebook har igen og igen vist, at de ikke evner at regulere sig selv.

Facebooks imponerende mængde af public affairs rådgivere, kommunikationsfolk og fhv. toppolitikere, som bl.a. den liberale, britiske Nick Clegg, siger, at de arbejder stenhårdt på at fjerne hadtale på de sociale medier og designe algoritmer, der vil os det godt og bidrager til menneskehedens fortsatte fremskridt. Men åbner vi øjnene for virkeligheden, bør vi ikke længere bedrage os selv.

Algoritmekapløbets skyggeside er mere hadtale, øget polarisering, politisk turbulens, flere autoritære længsler og ekstrem overvågning i privatlivet. Facebook har bevist, hvorfor og hvordan det sker. I sidste instans kan udviklingen true det liberale demokrati, hvis algoritmerne og de enorme mængder af data om folks privatliv og præferencer misbruges, og flere millioner af vælgere drives i favnen på yderligtgående og autoritære politikere.

Europa-Kommissionen har her fremlagt to lovforslag – Digital Markets Act og Digital Services Act. De åbner op for at gribe tidligere ind og at udstede store bødestraffe til digitale giganter, som forvrider markedet, eller som ikke gør noget for at stoppe hadtale og misinformation på deres platforme. Forslagene kan sætte en ny og højere standard for reguleringen af de digitale giganter. Men i EU og i USA bør konkurrencemyndighederne også skære den gordiske knude over: Split de største tech-giganter op. Det vil skabe mere fair konkurrence og gøre det lettere for myndighederne at gribe ind, hvis de digitale selskaber misbruger deres algoritmemagt. Her kan man passende hente inspiration hos Adam Smith, der allerede i 1776 skrev om nationernes velstand: ”Nogle få individers udfoldelse af deres naturlige frihed, som risikerer at bringe hele samfundet i fare, er eller bør være begrænset af enhver regerings love.” ■

 

I sidste instans kan udviklingen true det liberale demokrati, hvis algoritmerne og de enorme mængder af data om folks privatliv og præferencer misbruges
_______

 

Bjarke Møller er journalist og forfatter til bogen, ”Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt” (2021). ILLUSTRATION: : Facebooks CEO Mark Zuckerberg holder åbningstale for at introducere de nye privatlivstiltag på Facebook, Messenger, WhatsApp og Instagram, San Jose, Californien, 30. april 2019. [FOTO: Amy Osborne/AFP/Ritzau Scanpix]