Anne Sofie Allarp: Mink-afhøringerne tegner billedet af et skruppelløst, halv-mafiøst statsministerium, der pressede Mogens Jensen til at tage faldet

22.10.2021

Formuleringer fra statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen som: ”Hvornår kommunikerer i og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte,” taler sit eget tydelige sprog. Afhøringerne har nu afdækket blinkesmileyer nok til at henvise det statsministerielt opfundne ekstreme forsigtighedsprincip til bunken af forvaltningsretlige rædsler gennem tiderne. Det er stærkt bekymrende.

Kommentar af Anne Sofie Allarp

MINKSAGEN ER IKKE for børn og sarte sjæle. Så meget er på nuværende tidspunkt klart i et forløb, der ellers omgærdes af tåge, mangelfuldheder og uforklarligt hukommelsestab.

De fakta, der imidlertid er kommet for dagens lys under granskningskommissionens afhøringer, giver indtil videre anledning til flere bekymringer.

For det første tegner der sig et billede af, at statens øverste ministerier ikke udviser den fornødne omhyggelighed, orden, redelighed og faktisk bare den opførsel, man burde kunne forvente i et demokrati som det danske. Det har længe lydt på og omkring Slotsholmen, at justitsministeriet var frygteligt svært at administrere, at ministeriet ikke forstod politik, og at der var kommunikationsproblemer og kulturkløfter mellem det politiske led og embedsværket, der typisk er jurister og dermed fokuseret på lov og ret.

Men meget tyder på, at der er kommet mere politisk kontrol over Justitsministeriet. I hvert fald er det dette ministerium, der i kampens hede, pludselig overtog processen med nedslagtning af alle mink fra Fødevareministeriet, hvis embedsværk insisterede på, at der skulle lovgivning til at lukke erhvervet.

Det tyder på, at der var nogle dage, hvor Justitsministeriet pludseligt og helt fejlagtigt vurderede, at der var hjemmel til en historisk stor ekspropriation i lov om dyrehold, og så ombestemte de sig igen. Og at ministeriet siden blev brugt til at forsøge at isolere ansvaret til den minister, man nu havde ofret, nemlig Mogens Jensen.

Således udarbejdede Justitsministeriet, efter sagen rullede i pressen, sidste år et notat, der præciserede, ”at fagministrene bærer ansvaret for, at der er lovhjemmel til diverse tiltag inden for eget ressortområde”, og at det også gjaldt i forhold til regeringsmøder, inklusive dem hvor statsministeren sidder ved bordenden. Det ligner derfor ikke bare et fagligt udfordret Justitsministerium, men også et embedsværk under for stort politisk pres.

 

Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen virker som om, hun har sin ledelsesmæssig inspiration fra serien The Sopranos og Godfather-trilogien
_______

 

Dernæst tegner der sig et billede af et halv-mafiøst statsministerium, der gennem et ubehageligt blinkesmiley-regime, lod Mogens Jensen tage faldet for regeringen.

Formuleringer som: ”Hvornår kommunikerer I og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte?” taler sit eget tydelige sprog. Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen virker som om, hun har sin ledelsesmæssig inspiration fra serien The Sopranos og Godfather-trilogien.

Afhøringerne har afdækket blinkesmileyer nok til at henvise det statsministerielt opfundne ekstreme forsigtighedsprincip til bunken af forvaltningsretlige rædsler gennem tiderne.

Det er stærkt bekymrende.

Men mest bekymrende er regeringens klamren sig fast til uvidenhed; altså at den ikke vidste, at den ikke havde hjemmel, fordi ingen havde forklaret den det, og ingen ministre havde læst sine bilag. Det er så udfordrende for almindelig fornuft, at det i sig selv bliver sagens kerne.

Hvordan kan et kollektiv af ministre, der for de flestes vedkommende ikke har lavet meget andet gennem deres voksenliv end at være valgt til den lovgivende forsamling, glemme det fundamentale princip for staten; at den alene må handle ved lov? Hvordan glemmer det samme kollektiv grundlæggende rettigheder og fundamentale bestemmelser i den grundlov, de selv har skrevet under på?

Og hvordan kan man kalde denne tilstand af kollektiv forvirring og forglemmelse at opfylde den tilsynspligt, der påhviler Statsministeriet?

Og hvordan kan regeringen, men også støttepartiet Enhedslisten, der fik æren af at føre sværdet, da Mogens Jensen blev ofret, opretholde fokusset på uagtsomhed, når det er klart, at regeringen opretholdt den ulovlige ordre, også efter at det må have været krystalklart for alle, at ordren savnede hjemmel og dermed var ulovlig. I det øjeblik overgår enhver uagtsomhed til at være et forsætligt forehavende.

Disse spørgsmål er afgørende af svare på for ikke at efterlade fremtidige regeringer med et carte blanche til at forvalte magten efter forgodtbefindende.■

 

Hvordan kan et kollektiv af ministre, der for de flestes vedkommende ikke har lavet meget andet gennem deres voksenliv end at være valgt til den lovgivende forsamling glemme det fundamentale princip for staten, at den alene må handle ved lov?
_______

Apropos denne artikel:

På vej i april: Det nye trykte nummer. Tegn abonnement idag og få bladet med posten inden udgivelsen: Fortsat blot 250 kr./året, 200 for studerende+pensionister

Malthe Dahl: Kan Le Pens parti omsætte vreden til vælgere – eller har Trump givet højrestøtterne kolde fødder?

Geopol med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Anti-trumpisme er vestlige politikeres nye trumfkort

Per Øhrgaard: Når dannelsen går tabt, bliver demokrati til populisme

Tidligere arrangementer i 2025

Svend Roed Nielsen: Vi er ikke forsvarsløse mod Trumps handelskrig. Tværtimod – EU har et stærkt kort på hånden