Andreas Steenberg (RV): Regeringens forslag om en såkaldt velfærdslov giver absolut ingen udsigt til bedre velfærd

02.12.2021


Velfærdsloven er i bedste fald falske forhåbninger og i værste fald direkte skadelig for velfærden. Loven er ’vi gør som vi plejer’, og med den risikerer vi at dæmpe incitamenterne for at lave kloge og bedre velfærdsløsninger. Forslaget er i direkte modstrid med den nytænkning, mange af fremtidens udfordringer kalder på.



Kommentar af Andreas Steenberg, finansordfører, Radikale Venstre

REGERINGENS FORSLAG om en såkaldt velfærdslov giver absolut ingen udsigt til bedre velfærd. Loven er i bedste fald falske forhåbninger og i værste fald direkte skadelig for velfærden.

Vi kigger ind i en fremtid, hvor mange flere danske borgere er over 80 år, og hvor der samtidig kommer flere småbørn. Andelen af skatteydere bliver mindre, mens gruppen, der har brug for velfærdsydelser, bliver større.

Der er en samfundsmæssig udfordring, der kræver, at vi ruster os godt til fremtiden. Vi skal sørge for, at der er vækst, så samfundskagen bliver større. Historisk har Danmark kunnet øge sin velfærd og borgernes velstand ved, at flere og flere arbejder og udfører arbejde med høj værdi. Med denne regering er det reformarbejde gået i stå. I modsætning til både Schlüter, Fogh, Løkke og Thorning har den nuværende regering ikke bidraget til at øge beskæftigelsen. Tværtimod er 10.000 mennesker trukket ud med den såkaldte ’Arne-pension’. Selvom de kan arbejde, og selvom der er brug for dem både i erhvervslivet og til at udføre velfærd. Regeringens manglende reformvilje er en meget større udfordring for velfærden, end om der kommer en velfærdslov eller ej.

Velfærdsloven løser ikke velfærdssamfundets udfordringer. I stedet vil regeringen binde det offentlige forbrug sammen med det demografiske træk. Det vil betyde, at man hvert år er skal tilføre ekstra penge til den offentlige sektor i takt med, at antallet af børn og ældre stiger.

Det lyder måske umiddelbart som en håndsrækning til velfærden, men i realiteten er velfærdsloven et tomt, symbolpolitisk løfte uden finansiering. Vi vil gerne give ekstra penge på finanslovene til velfærd, men det er på finansloven, at det sker. En velfærdslov medfører ikke penge til velfærd, for der kan blot laves en finanslov i fx 2026, som skærer i velfærden. Det forhindrer velfærdsloven ikke. Altså er det fortsat op til det flertal, der laver finanslove, hvor mange penge, der er til velfærd.

 

Den største udfordring med mangel på mennesker i økonomien adresserer loven slet ikke. Og regeringen undlader at fortælle, at finanspolitikken vedtages hvert eneste år med finanslovene og ikke med en velfærdslov
_______

 

Den største udfordring med mangel på mennesker i økonomien adresserer loven slet ikke. Og regeringen undlader at fortælle, at finanspolitikken vedtages hvert eneste år med finanslovene og ikke med en velfærdslov. På den måde bliver velfærdsloven et luftkastel og et blålys.

Input over output
Vi skal også udvikle vores velfærd og ikke bare forlænge verden med brædder. Velfærden skal udvikles og forbedres ikke mindst med ny teknologi og færre regler og kontrol. For hvad er velfærd? Og er det kun penge, der skal til?

Velfærd handler om den relation, der opstår mellem mennesker. Mellem lærer, elev og forældre. Mellem lægen, sygeplejersken og patienten. Mellem hjemmehjælperen og den ældre, der har behov for pleje. I Radikale Venstre er vi med på, at vi hvert eneste år afsætter penge til yderligere velfærd. Det er der brug for. Samtidig med at vi diskuterer, hvordan velfærden gøres bedre. Kan ny teknologi forbedre den? Kan vi fjerne regler og bureaukrati? Kan arbejdsgange forbedres til gavn for alle? De diskussioner skal vi have hvert eneste år.

Med velfærdsloven lader regeringen som om, at velfærden er sikret for al fremtid. Det er den ikke. For finanspolitikken vedtages årligt, og hvis ikke velfærden løbende forbedres og udvikles, så bliver den ikke bedre. Lad os igen og igen havde fokus på outputtet og ikke bare regler og input.

Velfærdsloven er ’vi gør som vi plejer’, og med den risikerer vi at dæmpe incitamenterne for at lave kloge og bedre velfærdsløsninger. Forslaget er i direkte modstrid med den nytænkning, mange af fremtidens udfordringer kalder på.

Finansieringen mangler
Velfærdsloven har også et andet problem. Måske dens mest vitale problem. Den er helt og aldeles ufinansieret. Den lover penge, men den siger ikke, hvor pengene skal komme fra.

Regeringen får det til at se nemmere ud, end det er. Men det hænger desværre ikke sådan sammen, at man kan skaffe penge til velfærd bare ved at lave en symbolsk lov. Penge til velfærd skal findes gennem reformer, der sikrer økonomien.

Men med velfærdsloven vil regeringen i stedet lægge et opadgående forventningspres på det offentlige forbrug uden at sikre finansiering. Det bør være en forudsætning, at man sikrer finansiering, før man binder sig til at bruge penge. Alt andet er mildest talt uansvarligt.

Det er i øvrigt almindelig, sund økonomisk politik at afsætte penge på finansloven til de områder, der har brug for det. Der er intet til hinder for, at der årligt kan afsættes penge på finansloven til at dække merudgifter forårsaget af det demografiske træk. Socialt ansvarlig finanspolitik kræver ikke en særskilt lov. ■

 

Med velfærdsloven lader regeringen som om, at velfærden er sikret for al fremtid. Det er den ikke. For finanspolitikken vedtages årligt, og hvis ikke velfærden løbende forbedres og udvikles, så bliver den ikke bedre
_______

 



Andreas Steenberg (f. 1983) er medlem af Folketinget for Radikale Venstre og partiets finansordfører.ILLUSTRATION: Finansminister Nicolai Wammen, social- og ældreminister Astrid Krag og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad præsenterer Velfærdsloven, København, 10. november 2021 [FOTO: Claus Bech/Ritzau Scanpix]