Anders Puck Nielsen om Aukus: Det her er en diplomatisk fiasko. Man har fuldstændig misforstået, hvad Frankrig havde investeret i det, og hvordan de ville reagere

21.09.2021

”I forvejen er der en bevægelse mod strategisk autonomi, som franskmændene bliver ved med at tale om, og som jo særligt startede under Trump. Den lektie, jeg tror, franskmændene tager med fra det her, er, at det ikke er blevet anderledes af, at Biden-administrationen er kommet til, og at Europa ikke kan stole på amerikanerne.”

Læs også Anders Puck Nielsens artikel til det nye nummer af RÆSON: Hvem tager magten på verdenshavene?. Udkommer 30. september.

Interview af Mikkel le Fevre

I sidste uge indgik USA, Australien og Storbritannien en aftale om en ny sikkerhedsalliance, AUKUS. AUKUS-alliancen sikrer blandt andet, at Australien får atomdrevne ubåde, der er klar til at blive taget i brug i midten af 2030’erne. Det blev ikke direkte ekspliciteret, men der er ingen tvivl om, at alliancedannelsen sker med Kina og de territoriale konflikter i Det Sydkinesiske Hav for øje.

Aftalen mellem de tre lande betyder dog også, at Australien har sagt en milliardstor ubådsaftale med Frankrig op, og det har fået vreden til at blusse op i Frankrig. Umiddelbart efter AUKUS-landenes præsentation af alliancen tilbagekaldte Frankrig deres ambassadører fra både USA og Australien. Et par dage efter trak Frankrig sig også fra et sikkerhedstopmøde, ved hvilket den franske forsvarsminister ellers skulle have holdt et møde med den britiske forsvarsminister. På grund af den nu skrottede aftale, og fordi Frankrig ikke på forhånd var blevet informeret om dannelsen af AUKUS-alliancen, føler Frankrig sig nu – ifølge den franske ambassadør i Australien – til grin og ført bag lyset.

RÆSON har sat militæranalytikeren Anders Puck Nielsen, der er ansat som forsker ved Center for Maritime Operationer, i stævne for både at tale om den franske vrede samt de sikkerhedspolitiske og de geopolitiske aspekter af AUKUS-alliancen.

RÆSON: Hvorfor reagerer Frankrig så kraftigt på det her? Det er vel ikke kun penge, det drejer sig om?
PUCK NIELSEN: Nej, det er ikke kun et spørgsmål om penge. Jeg tror snarere, at det handler om, at Frankrig vrede over, at man ikke inviterede dem, og at man ikke drøftede det med dem. Det viser jo noget om, hvor meget følelser i virkeligheden betyder i international politik, og hvordan alting ikke altid er afmålt og rationelt.

Det handler primært om sårede stormagtsfølelser, og denne ubådsaftale viser både, at Aukus-landene ikke har lyst til at have Frankrig med, men også at Aukus-landende  heller ikke kan bruge Frankrigs teknologi. Og det er enormt dårligt håndteret af Aukus-landene. Det er dårligt diplomati at bringe sig i denne situation, hvor ambassadører bliver hjemkaldt.

Har de tre Aukus-lande tænkt, at det ville være relativt udramatisk at ignorere den franske ubådsaftale med Australien?
Jeg tror, de har tænkt, at franskmændene nok ville blive lidt sure, men at de ville ende med at acceptere det. Og så tror jeg, at australierne har ment, at de har været tydelige omkring, at de har været utilfredse med, hvad der skete i ubådssamarbejdet. Men franskmændene har overhovedet ikke haft en oplevelse af, at det var på det niveau, de var. Det kan måske hænge sammen med, at der er forskel på den franske stat og på skibsværftet Naval Group, der skulle levere ubådene. Australierne har måske luftet en masse utilfredshed overfor Naval Group, men det er ikke sikkert, at de har fanget det inde i det franske udenrigsministerium.

Hvordan tror du, at det her kommer til at udvikle sig?
Umiddelbart ville man sige, at det der nogle alvorlige skår, der skal klinkes, og at det nok vil komme til at tage lang tid. Man er nok nødt til at finde noget stort at give til Frankrig for at få dem tilbage i folden igen og for at få dem til at føle sig som en stormagt.

Hvad kunne denne store ting være?
Hvad man skal gøre, det ved jeg ikke, men jeg tror godt, at det kan komme til at tage lang tid – altså i virkeligheden mange år. Tidligere har vi set Frankrig tage nogle dramatiske beslutninger. Hvis man er et land som Danmark, så er den store bekymring spørgsmålet om, hvad det kommer til at betyde for NATO-samarbejdet. Frankrig var jo meldt ud af NATO’s militære samarbejde i cirka 50 år og kom først tilbage i 2009. Indtil da var man kun politisk med i NATO.

Så hvis –  og det virker ikke usandsynligt – Frankrig begynder at sige : ”Hvis I ikke vil være sammen os i Stillehavet, gider vi heller ikke at være sammen med jer i Atlanterhavet”, er det virkelig noget, der kommer til at påvirke sikkerhedssituationen i Danmarks nærområde. Frankrig og Storbritannien, der er de to store europæiske garanter for sikkerhed , skal helst have det godt med hinanden og arbejde godt sammen.

 

Grundlæggende er det rigtig, rigtig skidt, hvis Frankrig bliver så sure på de andre NATO-lande, at det kommer til at få en betydning for NATO-samarbejdet
_______

 

Er Aukus-alliancen noget, som NATO grundlæggende er begejstret for?
Grundlæggende er det rigtig, rigtig skidt, hvis Frankrig bliver så sure på de andre NATO-lande, at det kommer til at få en betydning for NATO-samarbejdet.

Når man ser på NATO-landene bredt, prøver de fleste at gøre sig virkelig umage for ikke at vælge side. Fx har jeg ikke hørt Danmark have en mening om Aukus. Og det er nok, fordi vi ikke har lyst til at skulle vælge side, men det kan man jo ende med at blive presset til. Hvis franskmændene virkelig kører det her op i, at handle om, hvorvidt man er for Europa eller ikke for Europa, bliver det spændende at se, hvad det kommer til at føre med sig.

I forvejen er der en bevægelse mod strategisk autonomi, som franskmændene bliver ved med at tale om, og som jo særligt startede under Trump. Den lektie, jeg tror, franskmændene tager med fra det her, er, at det ikke er blevet anderledes af, at Biden-administrationen er kommet til, og at Europa ikke kan stole på amerikanerne.

Men dén læsning er vel heller ikke i amerikanernes interesse?
Nej, og jeg tror simpelthen, at det her er en diplomatisk fiasko. Man har fuldstændig misforstået, hvad Frankrig havde investeret i det, og hvordan de ville reagere på det.     

Både USA og Australien har stillehavskyster og er derfor i en vis forstand maritimt tæt på Kina. Men hvorfor går briterne med i denne alliance?
Det passer meget godt ind i  ”Global Britain”, som briterne lancerede i foråret, og det passer også godt ind i deres selvforståelse om, at nu skal de igen ud og være en verdensmagt. Men dybest set gør briterne det, fordi det betyder meget for USA. Når amerikanerne primært er interesserede i Asien, og man gerne vil lave noget sammen med dem, er man jo selv nødt til at være i Asien.

Så det er helt klart, at Aukus-partnerskabet taler ind i flere storpolitiske dimensioner. Hvad siger denne alliance om de bredere geopolitiske tendenser på verdenshavene?
For mig at se siger den, at amerikanerne, til dels australierne og briterne har erkendt, at det er den vej, det går. Hvis man ser på det tempo, som Kina har, er de simpelthen nødt til at starte nu på at bygge noget, der kan være en modvægt.

Vi er simpelthen nødt til at indstille os på en ny virkelighed, hvor Kina kommer til at være enormt dominerende, og vi må have noget, der kan udfordre det. Noget, som også overfor sådan en modstander, vil kunne gøre, at kineserne ikke har frit spil, når deres flåde bliver stærkere. Dybest set viser det, at der er et våbenkapløb i gang, og det er også det, der udspiller sig her.

Er Aukus-partnerskabet en optrapning af en i forvejen ret intens konflikt mellem USA og Kina?
Ja, det synes jeg godt, man kan sige. Men det er mere et defensivt træk, end det er et offensivt træk. Man er begyndt at erkende, at Kina bliver så stærke, at vi er nødt til at gøre noget, så man kan udfordre et kinesisk sø-herredømme, som er dét vi måske kan se frem til. ■

 

Dybest set gør briterne det, fordi det betyder meget for USA. Når amerikanerne primært er interesserede i Asien, og man gerne vil lave noget sammen med dem, er man jo selv nødt til at være i Asien
_______

 

Anders Puck Nielsen (f. 1979) er orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Center for Maritime Operationer.. ILLUSTRATION: Præsident Macron står sammen med CEO af Naval Group Herve Guillou under lancheringen af en ny ubåd bygget af Naval Group ved den franske flådebase i Cherbourg, Frankrig, 12. juli 2019. [FOTO: Gaillard Eric/Abaca/Ritzau Scanpix]