06.03.2021

.

Tysklands efterretningstjeneste, Bundesamt für Verfassungsschutz, betegner nu højrefløjspartiet Alternative für Deutschland som et højreekstremistisk parti, der skal overvåges. Det er en voldsom timing for partiet, som skal til valg med resten af Tyskland i efteråret til Forbundsvalget og forskellige delstatsvalg i 2021. Men det kan muligvis også blive en politisk fordel, hvis AfD med succes placerer sig i en offerrolle.

Kommentar af Alexander Hemstedt

Tysklands efterretningstjeneste Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV), der tager sig af indenrigsanliggender, har kategoriseret hele partiet Alternative für Deutschland (AfD) som en mistænkelig organisation i forhold til højreekstremisme. Forskellige AfD-medlemmer kommer oprindeligt fra andre nynazistiske og fremmedhadske partier, miljøer og grupperinger, der ser i partiet AfD som deres chance for rent faktisk at få realiseret deres visioner.

Det er et svært slag for partiet. Vil konservative vælgere fortsat stemme på et parti, der har mistet sit omdømme og værdighed? Det må tiden vise.

Ifølge partiets indre højrefløj har mange AfD-vælgere fra det gamle DDR og Stasi-tiderne en generel mistillid over for statsapparatet og dermed også efterretningstjenester. Dog vil fx politibetjente, soldater, lærere mv. få problemer, hvis de er medlem af et parti, der betragtes som en trussel mod det demokratiske system i Tyskland. Særligt partimedlemmer og vælgere fra disse grupper giver partiet et mere moderat image – bl.a. omkring Jörg Meuthen, der er lederen af den moderate fløj i AfD. Men partiet vil med stor sandsynlighed forsøge at fremstille sig selv som offer, som etablissementet forsøger at tie ihjel, i denne sag.

 

Spørgsmålet er, hvordan en stat skal tegne grænsen mellem de partier, som er politisk acceptable og dem, der ikke er?
_______

 

Den tyske beslutning om at stemple AfD som højreekstremistisk viser endnu en gang, hvor vigtigt det er at holde godt øje med populistiske, fremmedhadske højrepartier i hele Europa. For problemet med disse ekstremistiske partier er, at deres medlemmer og tilhængere tit ignorerer fakta og samtidig, at partiernes ideologi typisk står over alt, og dermed også over de demokratiske systemer. Ytringsfrihed er fantastisk, så længe der er dialog og diskussion. Mange af disse partier ønsker dog hverken dialog eller diskussion, men en decideret afvikling af status quo.

Når Berlin beslutter, at AfD skal overvåges, er det et signal til andre lignende partier og andre europæiske lande. Spørgsmålet er, hvordan en stat skal tegne grænsen mellem de partier, som er politisk acceptable og dem, der ikke er? Det er et særligt svært dilemma, når ekstreme meninger risikerer at opildne til vold. For ikke lang tid siden så vi netop det ske ved stormingen af kongressen i USA 6 januar – og dermed skal dét spørgsmål også besvares snarest.

Beskyttelsen af demokratiet er dilemmafyldt
Tysklands egen erfaring henstiller til, at demokratier er nødt til at etablere forsvarsmekanismer imod sådanne interne højreekstremistiske trusler. Tyskland har derfor et arsenal af forfatningsretlige instrumenter for netop at kunne beskytte sig selv imod ekstremistiske kræfter – også selvom deres anvendelse kan føre til kontroverser og beskyldninger om forfølgelse. I en tid, hvor desinformation, polarisering og højreekstremistiske kræfter går hånd i hånd for at true de vestlige demokratier, burde flere lande formentligt følge Tysklands eksempel.

Men bagsiden af den tilgang er naturligvis, at mange medlemmer og tilhængere af disse grupper netop vil føle sig bekræftet i deres kritik af etablissementet af dets aktive modstand mod dem. Social ulighed, utilfredshed, eksistensfrygt mv. har ført til desperation hos mange mennesker i de europæiske samfund. Dertil kommer indtrykket af politikerlede, og at disse mennesker føler sig oversete. Derfor er det også et dilemma mellem at holde øje med de ekstreme medlemmer af højrefløjsgrupper og at støde i forvejen frustrerede mennesker yderligere fra staten.

 

Disse repressive midler, som skal tages i brug for at beskytte demokratiet, kan lige så nemt selv blive en trussel mod demokratiet og retsstaten
_______

 

Staten og samfundet står også over for et andet dilemma, som tit bliver aktuelt, når det omhandler forsvaret af demokratiet og retsstaten. BfV skal nu overvåge, aflytte og udspionere AfD og deres medlemmer. Disse repressive midler, som skal tages i brug for at beskytte demokratiet, kan lige så nemt selv blive en trussel mod demokratiet og retsstaten. Det er en vigtig problematik. Og aldrig tidligere, i Forbundsrepublikkens historie, er et parti af denne størrelsesorden kommet under observation af BfV.

BfVs beslutning bekræfter på skræmmende vis, hvor meget højreekstremistiske og demokratifjendtlige sindelag er nedsivet i det tyske samfund efterhånden. Dette ses ved mange lejligheder hos AfD-tilhængeres retorik og argumentation. Men ikke kun dér. Hverdagsracisme og ekstreme holdninger er desværre blevet salonfæhig. Det demokratiske og plurale samfund kræver derfor beskyttelse, og observationen er således rigtig og konsekvent. Men overvågningen er også til dels en dårlig vittighed. Hvorfor? Fordi AfD-medlemmer, der er parlamentsmedlemmer i en af Landsdagene, i Forbundsdagen, i Europa-Parlamentet eller opstiller som kandidater til et mandat, ikke må overvåges.

BfV var nødt til at love dette over for forvaltningsdomstolen i Köln, der er inde over sagen. Det er nærmest absurd, da nærmest alle overvågningsværdige AfD-medlemmer har en mandatstatus. Desuden må BfV ikke officielt be- eller afkræfte, at AfD skal overvåges. Dermed vil AfD i endnu højere grad kunne påtage sig den ovennævnte offerrolle og drage fordele og formentligt endnu flere vælgerstemmer ud af dette.

Det er i sidste ende op til vælgerne at stoppe AfD
På den anden side må den politiske dimension ikke overvurderes til AfD’s fordel. Midt i Tysklands super-valgår stempler en statslig institution partiet Alternative für Deutschland som dét, det er: ekstremistisk. Det store spørgsmål er: Hvilke konklusioner drager vælgerne af BfV’s beslutning? Tager vælgerne afsked med partiet, eller vil de føle sig yderligere bekræftede i, at de bør stemme på det? Den første test bliver om få dage, den 14. marts, ved landsdagsvalgene i delstaterne Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz.

 

Ingen efterretningstjeneste vil kunne redde et demokrati. Kun samfundet og vælgerne kan redde demokratiet ved ikke at lade ekstremister tage overhånd – på demokratisk vis vel at mærke
_______

 

AfD’s farlige færden vil formentligt ikke kunne stoppes af en efterretningstjeneste. Med farlig færd mener jeg partiets demokratifjendtlige tilgang, ideologi og ikke mindst mange tilhængeres voldsparathed – derudover bevægelsen Reichsbürgerbewegung, der hverken anerkender den tyske stat eller dens forfatning. Denne bevægelse har ifølge BfV omkring 19.000 medlemmer, og en del AfD-politikere har udtrykt sympati for den.

Ingen efterretningstjeneste vil kunne redde et demokrati. Kun samfundet og vælgerne kan redde demokratiet ved ikke at lade ekstremister tage overhånd – på demokratisk vis vel at mærke. Modviljen skal komme fra folket og dermed vælgerne selv. For at få AfD ud af Tysklands delstatsparlamenter og Forbundsparlamentet i super-valgåret 2021 er det derfor nødvendigt, at vælgerne stemmer på demokratiske partier i stedet. Dette vil måske kunne lykkes vha. yderligere oplysning af samfundet og vælgerne.

Ligesom den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant sagde: ”Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse.” Dog må det også konstateres, at i vores nuværende tid med ’fake-news’, ’alternative-facts’, desinformation og mistro over for etablissementet, er dette snarere et utopisk håb end så meget andet, desværre.

 

AfD kan nu iscenesætte sig endnu mere som et uskyldigt forfulgt parti, og det vil partiet sikkert også udnytte allerede til delstatsvalgene i Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz den 14. marts
_______

 

Nu må BfV ikke overvåge hele AfD alligevel
Den 6. marts 2021 har forvaltningsdomstolen i Köln i forbindelse med en hastesag anordnet, at AfD midlertidigt ikke må overvåges alligevel. Nøgleordet i denne sammenhæng er ’midlertidigt’. Domstolen mener, at BfV har brudt domstolens anordning om tavshedspligt. Dermed er forvaltningsdomstolens beslutning ikke en dom over, hvordan partiet AfD skal betegnes – dvs. ekstremistisk eller ej – men en dom over formalia. Midlertidigt er sagen altså sat på pause.

AfD vil nok ikke kunne undgå alligevel at blive overvåget af BfV på længere sigt. Fx det offentligt tilgængelige materiale, som partiet har på internettet, taler for den udlægning af sagen. Derfor betyder forfatningsdomstolens anordning bestemt ikke, at AfD har vundet endegyldigt i denne sag, da partiet fortsat er under mistanke. BfV indsamler stadigvæk materiale, der giver belæg for AfD’s forfatningsfjendtlige tendenser.

Det skal her nævnes, at AfD’s delstatsforbund i delstaterne Thüringen, Sachsen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg samt AfD’s ungdomsforbund ”Junge Alternative für Deutschland” hovedsageligt domineres af højreekstremistiske strømninger. Disse dele af partiet var derfor allerede under mistanke, før hele partiet kom i BfV’s søgelys – og kan således allerede overvåges af efterretningstjenesten.

På den anden side kan man også fortolke forvaltningsdomstolens midlertidige dom som en vaskeægte blamage for BfV og som et udtryk for, at BfV’s handlen i sagen har været tvivlsom og amatøragtig. AfD kan nu iscenesætte sig endnu mere som et uskyldigt forfulgt parti, og det vil partiet sikkert også udnytte allerede til delstatsvalgene i Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz den 14. marts.

På den måde er det en katastrofe, da BfV’s bommert flytter fokusset et andet sted hen og giver AfD en ufortjent, midlertidig sejr. Partiet står med rette i BfV’s søgelys for sine højreekstremistiske aktiviteter. Nu må tiden vise, om og i givet fald hvornår hele partiet kan overvåges. ■


 

På den måde er det en katastrofe, da BfV’s bommert flytter fokusset et andet sted hen og giver AfD en ufortjent, midlertidig sejr
_______

 

Alexander Hemstedt, bosat i Esbjerg – Cand.mag. i tysk sprog, litteratur, kultur og historie fra AU. Til daglig lektor i fagene tysk, historie og AP på Ribe Katedralskole. ILLUSTRATION: Partikonference for Alternative für Deutschland i Bremen, Tyskland 1. februar 2015 [Foto: Imago Stock&people/Imago/Ritzau Scanpix