17.01.2021

CDU’s nye formand Armin Laschet er åben for at danne en koalition med partiet Bündnis90 – Die Grünen, som er et liberalt miljøparti, og som CDU indtil videre ikke har ønsket at samarbejde med. Samtidig er CDU’s nuværende regeringspartner SPD i en politisk krise, som gør, at det slet ikke er urealistisk, at Laschet danner koalition med Die Grünen i stedet for SPD til forbundsvalget i september 2021. Dermed kan de politiske vinde meget vel blæse i en grønnere, mere liberal retning i Tyskland.

Af Alexander Hemstedt

Angela Merkel annoncerede i efteråret 2018, at hun ikke ville kandidere til CDU-formandsposten igen. Derefter overtog Merkels ønskede efterfølger Annegret Kramp-Karrenbauer posten som partiformand. Kramp-Karrenbauer gjorde i sin første tid som formand tit opmærksom på sig selv pga. uheldige udsagn. Fx op til Europavalget i 2019, hvor hun blandt andet insinuerede, at en video af YouTuberen Rezo om ”Die Zerstörung der CDU” [Ødelæggelsen af CDU, red.] skulle censureres.

Rezo brugte i videoen knap en time på at dissekere CDU’s politik ved at stille deres valgløfter overfor den manglende indfrielse af dem. Han konkluderede med et hav af henvisninger, at CDU, for ham at se, ikke overhovedet levede op til deres valgløfter. Senest på dette tidspunkt stod det klart, at Annegret Kramp-Karrenbauer ikke kunne udfylde Merkels gigantiske fodspor. Kramp-Karrenbauer annoncerede, at hun ville træde tilbage som formand for CDU under regeringskrisen i delstaten Thüringen den 10. februar 2020.

16. januar 2021 afholdt CDU en virtuel partidag. Her blev Kramp-Karrenbauers efterfølger og dermed formentligt også CDU-/CSU’s kanslerkandidat til Forbundsvalget i september 2021 valgt. Vinderen i går, Armin Laschet, skal derfor også sætte sig igennem overfor søsterpartiets leder, Markus Söder, fra CSU i Bayern. Sidstnævnte har samlet mange point under COVID-19-pandemien, da delstaten Bayern, hvor han også er ministerpræsident, er blevet kendt for en konsekvent corona-politik.

Kandidaterne hos CDU var Friedrich Merz, Norbert Röttgen og vinderen, Armin Laschet. Alle tre kommer fra Tysklands befolkningsrigeste delstat, Nordrhein-Westphalen, som har knap 18.000.000 indbyggere. De er også alle tre jurister og står dermed i kontrast til Merkel, der har en doktorgrad i fysik.

 

Hvis det lykkes for Laschet at få opbakningen på plads, er hans næste udfordring at overbevise søsterpartiets medlemmer fra bayerske CSU om, at han er en bedre kanslerkandidat end Markus Söder
_______

 

Afstemningen blev tæt mellem Laschet og Merz, mens Röttgen ikke opnåede nok stemmer i den første valgrunde. CDU’s 1001 delegerede afgav 992 stemmer og 224 gik til Röttgen, hvorimod Merz fik 385 og Laschet 380 stemmer. Dermed gik Merz og Laschet til omvalg. Der blev afgivet 991 stemmer under omvalget. Armin Laschet opnåede 521 stemmer og Friedrich Merz 466. Laschet opnåede dermed flertallet og er den nye formand for CDU.

Men hvem er vinderen, Laschet, så?

Han er 59 år gammel, har været ministerpræsident for delstaten Nordrhein-Westphalen siden 2017 og står for en liberal-moderat midterlinje hos CDU. Han er fx åben for at danne en koalition med partiet Bündnis90 – Die Grünen, som er et liberalt miljøparti, og som CDU indtil videre ikke har ønsket at samarbejde med på landsdækkende basis i Berlin.

Det kan blive en udfordring for ham at samle de partimedlemmer, der stemte på Friedrich Merz under omvalget, hvis han skal danne en koalition med Bündnis90 – Die Grünen. Merz’ værdier står for en mere konservativ linje, der ikke har mange fællesnævnere med Bündnis90 – Die Grünen. Det bliver derfor spændende at se, om det vil kunne lade sig gøre. Hvis det lykkes for Laschet at få opbakningen på plads, er hans næste udfordring at overbevise søsterpartiets medlemmer fra bayerske CSU om, at han er en bedre kanslerkandidat end Markus Söder. Selvom begge to har konservative værdier, er Söder noget mere konservativ end Laschet.

 

I forhold til det transatlantiske samarbejde vil Laschet gerne have, at Tyskland tager endnu mere ansvar. Dette bekræfter endnu en gang det store paradigmeskifte omkring Tysklands internationale politiske rolle
_______

 

Hvad mener Laschet?
Laschets politik fokuserer på liberale værdier og står for en bæredygtig miljøpolitik. Derudover vil Laschet ikke bryde med Merkels politik. Der er fundet en efterfølger fra Merkels rækker, og det kommer man til at mærke; han vil videreføre hendes politik, men med sine egne justeringer. De fem vigtigste standpunkter, der er værd at bemærke hos Laschet, er:

1) EU-politisk ser han Tyskland som en stabilitetsfaktor for unionen og mener samtidigt, at EU skal stå stærkere over for ydre kræfter som Kina, Rusland og USA. Det bliver spændende at se, om han kan sætte sit præg på EU-politikken som en eventuel ny kansler i Tyskland.

2) Udenrigspolitisk har Laschet givet udtryk for, at han særligt ser Frankrig som den vigtigste europæiske partner. Med henblik på Kina sagde Laschet under et interview, at Kina er en verdensmagt, og at kineserne derfor skal mødes med realisme og selvtillid.

3) Geopolitiske spørgsmål som fx den meget omtalte Østersø-gasrørledning, Nord-Stream 2, beskriver Laschet ved at sige, at energisamarbejdet mellem EU og Rusland indebærer meget mere end Nord Stream 2, og at man ikke må træffe ugennemtænkte beslutninger. Dermed er Laschet på Merkels linje, der klart støtter gasrørledningen.

4) Flygtningespørgsmålet bliver ifølge Laschet kun løst, hvis man opnår en fælles europæisk løsning. Hans budskab er, at en situation som tilbage i 2015 ikke må opstå igen, og han går derfor også ind for stærkere europæiske ydergrænser.

5) I forhold til det transatlantiske samarbejde vil han gerne have, at Tyskland tager endnu mere ansvar. Dette bekræfter endnu en gang det store paradigmeskifte omkring Tysklands internationale politiske rolle, som landet har gennemført inden for de seneste 10 år, hvor de i højere grad spiller en aktiv rolle globalt.

Det er altså tydeligt, at Laschet står for en ”Merkelsk politik”, hvor målet fortsat er, at Europa skal styrkes internationalt, og hvor Tyskland, sammen med blandt andet Frankrig, skal sikre, at de europæiske handels-, udenrigs- og geopolitiske interesser varetages.

 

Det afgørende er, hvem der kan få opbakning fra alle CDU-/CSU-medlemmer, når der skal stemmes om kanslerkandidaturet
_______

 

Modstanderen i kampen om kanslerposten, Markus Söder
Armin Laschets modstander til kanslerkandidatposten til Forbundsvalget i september 2021 bliver højst sandsynligt ministerpræsidenten for delstaten Bayern og CSU’s formand, Markus Söder.

Söder står for en mere konservativ linje end Laschet. Söder virker lidt opportunistisk til tider, da han flere gange har lavet 180-graders-vendinger i sin politik, alt efter hvordan vinden blæste. Dette kunne fx ses under COVID-19-pandemien, hvor Söder først gik ind for, at det skulle være frivilligt at lade sig vaccinere, og nu kræver han en vaccinepligt for frontpersonalet.

COVID-19-pandemien har som nævnt givet Söder medvind, da han har vækket opsigt igennem en rigid, konsekvent og hurtig handlen ift. nedlukninger i delstaten Bayern. Tysklands føderalisme viser tit tydelige forskelle mellem delstaterne, og det lykkedes først for kansler Merkel i december 2020 for alvor at samle alle 16 delstater og deres ministerpræsidenter, så der blev fælles, landsdækkende regler for pandemien.

Det afgørende er dog, hvem der kan få opbakning fra alle CDU-/CSU-medlemmer, når der skal stemmes om kanslerkandidaturet.

Tysklands nuværende politiske landskab
Til seneste forbundsvalg i 2017 opnåede AfD (Alternative für Deutschland) 12,7 pct. af stemmerne og dermed 94 sæder i Forbundsdagen i Berlin. AfD er et højreradikalt og decideret udlændingekritisk parti, og det er noget nyt i Tyskland. Det har de etablerede partier skullet forholde sig til gennem den seneste valgperiode. Tyskland blev det sidste land i EU, der nu havde et parti siddende i parlamentet, hvor en stor del af partimedlemmerne kan betegnes som decideret udlændingefjendtlige. Med Tysklands historie in mente var AfD’s store sejr et chokerende nybrud.

 

Markus Söder og CSU reagerede opportunistisk på AfD’s tilsyneladende popularitet, ligesom fx Socialdemokraterne herhjemme, ved også at gøre en endnu strammere udlændingepolitik til deres mærkesag
_______

 

Alternative für Deutschland kommer nok tættest på Nye Borgerlige herhjemme, da partiet også er meget udlændinge- og islamkritisk og samtidigt fører en lige så liberal politik som Tysklands Liberal Alliance, FDP. AfD’s rolle var præget af mange proteststemmer i starten, særligt i Østtyskland og dermed det gamle DDR. Ironisk nok fik AfD flest stemmer i landområder som fx delstaten Sachsen, hvor udlændingeandelen i befolkningen ikke engang runder 5 pct.

Her må vi have in mente, at Tysklands strukturelle forandringer ses allermest i Østtyskland for tiden. Højtuddannede, unge mennesker flytter til Vesttyskland og opsøger lykken dér, fordi der mangler gode jobs i Østtyskland, mens lavere uddannede og ældre mennesker bliver boende. Dertil er infrastrukturen ikke særlig god, og arbejdsløsheden er høj. Denne cocktail giver muligheder for partier som AfD, når fjendebilleder skal skabes, og disse fjendebilleder betjener AfD ved at give ikke-vestlig indvandring skylden for de alverdens problemer i Tyskland.

Den ene partichef, Alexander Gauland, vakte megen opsigt under en tale i 2018, hvor han sagde: ”Hitler og nazisterne er blot en fuglelort i 1000 års succesrig tysk historie.” Han relativerede dermed det nazistiske regime i årene 1933-1945.

Særligt den hårde udlændingepolitik til højre for CDU/CSU udfordrer Merkel & Co. til dags dato. Markus Söder og CSU reagerede opportunistisk på AfD’s tilsyneladende popularitet, ligesom fx Socialdemokraterne herhjemme, ved også at gøre en endnu strammere udlændingepolitik til deres mærkesag. CSU vandt ved hjælp af dette nogle stemmer tilbage fra højrefløjen under delstatsvalget i Bayern i 2018, selvom de mistede 10,5 pct. sammenlignet med valget i 2013.

 

Den grønne bølge har også ramt Tyskland, og Habeck [fra Die Grünen] har derfor store chancer for at afløse Olaf Scholz [fra SPD] som vicekansler til september – eller i hvert fald give ham kamp til stregen
_______

 

Et andet centralt parti i Tyskland er Socialdemokraterne, SPD. De har med vicekansler og finansminister Olaf Scholz et enkelt kendt ansigt, men har dog gennemgået en stor udskiftning i partitoppen på det seneste. Partiformændene er de relativt ukendte politikere Saskia Esken og Norbert Walter-Borjans. Den store forandring kan til dels skyldes, at SPD, siden kansler Gerhard Schröder, tit er blevet beskyldt for at overse arbejderklassen i sin politik, og at de derfor næsten ikke kan adskilles fra CDU/CSU politisk. Det har skabt en stor krise i partiet, og det vil kunne mærkes til forbundsvalget. Derfor vil SPD formentligt ikke kunne udfordre CDU/CSU i september.

Til gengæld vil Bündnis90 – Die Grünen med sine partiformænd Annalena Baerbock og særligt Robert Habeck spille en afgørende rolle til september. Die Grünen er Tysklands miljø- og økologiparti, men samtidigt er partiet økonomipolitisk liberalt. Partiet kommer tættest på Radikale Venstre herhjemme. Den grønne bølge har også ramt Tyskland, og Habeck har derfor store chancer for at afløse Olaf Scholz som vicekansler til september – eller i hvert fald give ham kamp til stregen.

CDU/CSU står til 37 pct. i meningsmålingerne, og Die Grünen står pt til omkring 20 pct. Til sammenligning står Socialdemokratiet, SPD til 15 pct., FDP (Tysklands Liberal Alliance) til 5 pct., Die Linke (Tysklands Enhedslisten) til 8 pct. og AfD til 10 pct.. Det er derfor oplagt, at Armin Laschet har signaleret, at han godt kunne forestille sig en koalition med Die Grünen.

Dermed fører ingen vej udenom CDU/CSU. Det bliver interessant at se, om koalitionen med SPD fortsættes, eller om SPD grundet deres interne identitetssplittelse køres helt ud af spillet, og CDU/CSU i stedet danner en ny koalition med Die Grünen. Umiddelbart er begge scenarier realistiske. CDU/CSU kan dermed nærmest læne sig afslappet tilbage og afvente, hvem der er højest bydende ift. at imødekomme paritets politiske ønsker efter valget: SPD eller Die Grünen. ■

 

Det bliver interessant at se, om koalitionen med SPD fortsættes, eller om SPD grundet deres interne identitetssplittelse køres helt ud af spillet, og CDU/CSU i stedet danner en ny koalition med Die Grünen
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland