27.10.2021

S-regeringen slår på tromme for at styrke sammenhængskraften mellem land og by. Men for København føles det mere som ”land mod by”, advarede S-spidskandidat Sophie Hæstorp Andersen for nylig i Politiken. Senest har Københavns universitet skåret 1600 studiepladser som følge af regeringens nærhedsdagsorden, hvilket også gør Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard ”reelt bekymret” for, hvilke konsekvenser politikken vil have for uddannelseskvaliteten i byen.

Af Ida Elmdal Thagesen

”Dagsordenen er jo vigtig og relevant”, slår den mangeårige borgmester Bundsgaard fast, da RÆSON fanger ham til et interview om nærhedsdagsordenen – den politik, som hans eget parti, Socialdemokratiet, i øjeblikket udstikker fra Christiansborg for at knytte kommunerne på danmarkskortet tættere sammen. ”Men jeg er i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige medicin, når formålet er at redde den regionale udvikling. Det tvivler jeg på.”

Den medicin, Bundgaard tvivler på, er en central del af den brede politiske aftale om rammerne for flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark, som regeringen indgik lige før sommerferien. Nemlig den del, der omhandler udflytning studiepladser fra de store universitetsbyer.

Bundsgaard er bekymret for, hvilke konsekvenser udflytningen kan få for studiebyen Aarhus, fordi universitetet ifølge borgmester er en betydelig del af byens sjæl: ”Vi er en vigtig studieby, det er en vigtig del af byens identitet. Det kommer vi selvfølgelig stadig til at være, men jeg ikke sikker på, at udflytningen er det, som vil redde den regionale udvikling Danmark”, siger den populære borgmester, som med næsten 40.00 personlige stemmer ved kommunalvalgene i både 2013 og 2017 i begge omgange fik flest personlige stemmer i hele Danmark.

Som direkte konsekvens af den politiske aftale, som ellers netop har til formål at redde den regionale udvikling, skærer Københavns Universitet nu 1600 studiepladser. Bundsgaard frygter, at det samme sker i Aarhus og er især bekymret for, hvordan det vil gå ud over kvaliteten: ”Aarhus Universitet har en mere decentral struktur end KU, så formentlig rammes de i mindre grad, men jeg er bekymret for, om man får det gjort vanskeligere at have stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer på universitetet i Aarhus. Det er en reel bekymring. Jeg er bekymret for, at vi mister kvalitet i forskningsmiljøerne, at vi får dårligere uddannelser og dermed dårligere kandidater”.

 

I dag kan man blive uddannet til lærer 18 forskellige steder. Så man skal selvfølgelig passe på med ikke at smøre smørret så tyndt ud, at man ikke længere kan smage det, for så får man dårligere uddannelser ud af det
_______

 

Regeringen har samtidig foreslået at udflytte velfærdsuddannelser fra de større byer. Dette gælder også Aarhus. Dette til trods for, at kommunen – som mange andre danske kommuner – er ramt af rekrutteringsudfordringer, blandt andet til byens dagtilbud, hvor der eksempelvis mangler SOSU-medhjælpere. Og selvom Aarhus-borgmesteren på den ene side mener, at ”det giver god mening at have velfærdsuddannelser mange forskellige steder i Danmark”, bekymrer han sig også for kvaliteten af disse uddannelser: ”I dag kan man blive uddannet til lærer 18 forskellige steder. Så man skal selvfølgelig passe på med ikke at smøre smørret så tyndt ud, at man ikke længere kan smage det, for så får man dårligere uddannelser ud af det”, siger han.

Bundsgaard mener dog ikke, at udflytningen af uddannelser vidner om, at regeringen mangler forståelse for storbyens udfordringer: ”Det tror jeg, der er blik for. Der er udfordringer mange steder med at rekruttere pædagogisk personale. For mig handler det mere om at oprette flere studiepladser. Det vigtigste er ikke, hvor de er lokaliseret, men at motivere de unge”.

”Vi læsser dem ud mandag morgen kl. 08 for at aktivere dem i et eller andet”
Selvom Bundsgaard ikke mener, at regeringen grundlæggende mangler forståelse for storbyerne, er udflytningen ikke det eneste medikament fra regeringens politiske planer, han er bekymret for. Også en anden socialdemokratisk kerneprioritet giver anledning til panderynker hos borgmesteren: Nemlig indsatsen om aktivering af ledige i 37-timers nyttejob, som skal udmøntes i de enkelte kommuner.

”Jeg deler opfattelsen af den kontrakt, der er i vores samfund, om at man yder det, man kan og skal, og så kan man til gengæld nyde frugterne af vores fællesskab, man har en pligt til at arbejde, hvis man overhovedet kan. Det er det, som værdimæssigt lægger til grund for regerings udspil,” understreger Bundsgaard. ”Jeg er så mere usikker på, om vi ikke kan gøre det bedre ved at gøre noget, der er mere meningsfuldt, der bygger på kompetencer og sprog, og hvad der ellers skal lægge i en aktiv beskæftigelsesindsats – men med det samme mål, at folk skal sørge for at arbejde, hvis man overhovedet kan”.

Indsatsen med nyttejob stammer fra Socialdemokratiets udspil, ”Danmark kan mere 1”. Her pålægges danske kommuner ansvar for at finde nyttejob til 20.000 borgere. En stor del af disse skal findes af Aarhus Kommune, som i forvejen gør en indsats for at få ledige i beskæftigelse: ”Det er bekymrende, at regeringen vil fodre hunden med egen hale. Det er finansieret ved at trække penge ud af andre indsatser på beskæftigelsesområdet. Antager man, at de andre indsatser på beskæftigelsesområdet har en effekt, så flytter man midlerne fra noget, der virker, til noget, vi ikke ved om virker. ”

Bundsgaard mener, der findes et bedre alternativ:  ”I Aarhus har vi vedtaget at lave 1000 nyttejob. 500 af dem, regeringen gerne vil have, og 500 som er en mere målrettet og mere omfangsrig indsats, for at få blandt andet kvinder med indvandrerbaggrund i jobs, hvor vi ikke bare læsser dem ud mandag morgen kl. 08 for at aktivere dem i et eller andet, men så de forhåbentlig kan få sprog og kompetencer på, så de forhåbentlig kan komme ud på det ordinære arbejdsmarked på almindelige vilkår, efter at have været igennem sådan et forløb”.

Forkert medicin er ikke lig med svigt
Men selvom Bundsgaard både er bekymret for smagen af smør smurt ud over hele Danmarkskortet, samt at skulle læsse ledige ud mandag morgen kl. 08 for at aktivere dem i et eller andet, er han bestemt ikke enig med partifællen Sophie Hæstorp i hendes udtalelse om, at regeringen svigter storbyerne:

”Nej – tværtimod. Jeg er utrolig glad for den indsats, som regeringen har lavet. Vi har fået historisk store investeringer i vores infrastruktur i Aarhus. Og på skole- og daginstitutionsområdet. Hvilket er godt og tiltrængt i Aarhus. Så jeg synes generelt, at regeringen er lykkes med opgaven. Også i de store byer”. ■

 

Jeg er usikker på, om vi ikke kan gøre det bedre ved at gøre noget, der er mere meningsfuldt, der bygger på kompetencer og sprog, og hvad der ellers skal lægge i en aktiv beskæftigelsesindsats – men med det samme mål, at folk skal sørge for at arbejde, hvis man overhovedet kan
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland