Aagaard og Mernild: Vi når kun at redde klimaet, hvis vi handler nu
23.08.2021
Billedet, der bliver tegnet af FN’s klimapanel, IPCC, er desværre nedslående. En verdensbefolkning, der bliver stadigt større, ældre og forbruger mere, betyder frigivelse af stigende mængder af drivhusgasser. Jo mere og jo hurtigere CO2 udledes til atmosfæren, jo hurtigere vil forandringerne ske og manifestere sig. Kort sagt: Vi står i en alvorlig situation, der vil påvirke os voldsomt fremadrettet.
Kommentar af Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi og Sebastian H. Mernild, klimaprofessor på SDU og hovedforfatter på IPCC-rapporten
KNASTØRKE OG HEFTIGE SKOVBRANDE i Tyrkiet og Grækenland. Altødelæggende og langvarige skybrud over tyske og belgiske byer. Vi lever i en tid, hvor vejret og klimaet er under forandring. Selv ekstremerne sætter årlige rekorder, og der er ikke længere nogen tvivl om, at vi er vidner til klimaforandringernes virkninger.
Hovedårsagen til forandringerne er en stigende koncentration af CO2 i atmosfæren. En CO2-koncentration, der i dag er uden fortilfælde i de sidste 2 mio. år
_______
I denne måned har FN’s klimapanel, IPCC, fremlagt sin første delrapport fra den sjette hovedrapport, og den opdaterer vores viden om globale og regionale forandringer i klimasystemet og det, der i rapporten nævnes som ”The human influence” – vores påvirkning af klimaet, når det fx kommer til global temperaturstigning, hyppigere og mere intense vejr-ekstremhændelser og de deraf følgende effekter som fx smeltende gletscheris og havvandsstigninger.
Rapporten viser med tydelighed, at vi mennesker påvirker klimasystemet og klimaet. Og vi ved, at stigende temperaturer og hyppigere intense vejrhændelser har en klar effekt på vores omgivelser og levevilkår. Derudover viser rapporten, at klimaforandringerne sker netop nu. Vi står midt i dem.
”Klimaet er foranderligt og har altid ændret sig,” siger skeptikerne. Og det er ikke forkert. Fra det ene år til det næste vil vi opleve variationer – både kolde og varme vintre og tilsvarende kolde og varme somre. Men den underliggende tendens er entydig: Der er kommet – og vil komme – flere varme vintre og somre. Ekstrem varme vil vi opleve hyppigere og ekstrem kulde sjældnere.
Man skal derfor tage en tur op med helikopteren og se på tendensen over flere årtier for at få overblikket: Hovedårsagen til forandringerne er en stigende koncentration af CO2 i atmosfæren. En CO2-koncentration, der i dag er uden fortilfælde i de sidste 2 mio. år.
SOM STORM P SAGDE, er det svært at spå – især om fremtiden. Men forskerne bag IPCC-rapporten har gjort det lidt nemmere for os andre at forstå, hvad fremtiden bringer. De har vurderet resultater fra klimaforskergrupper kloden rundt, og resultaterne er ikke til at tage fejl af. Vi vil i fremtiden se et varmere klima. Og vi ved, at der er en lineær sammenhæng mellem udledt CO2 og temperaturstigninger.
Rapportens vurderinger er overordnet set den bedste vurdering af, hvordan klimaet vil forandre sig i takt med, at mængden af drivhusgasser øges – og over tid forhåbentlig sænkes – i atmosfæren.
Hvis klimaforandringerne skal bekæmpes, er der kun én ting at gøre: Først skal udslippet reduceres, og dernæst skal den samlede mængde af CO2 i atmosfæren nedbringes
_______
Billedet er desværre nedslående.
En verdensbefolkning, der bliver stadigt større, ældre og forbruger mere, betyder frigivelse af stigende mængder af drivhusgasser. Jo mere og jo hurtigere CO2 udledes til atmosfæren, jo hurtigere vil forandringerne ske og manifestere sig.
Kort sagt: Vi står i en alvorlig situation, der vil påvirke os voldsomt fremadrettet. Så hvad gør vi?
Hvis klimaforandringerne skal bekæmpes, er der kun én ting at gøre: Først skal udslippet reduceres, og dernæst skal den samlede mængde af CO2 i atmosfæren nedbringes. Og selvom dét – at forandre klimaet – er som at vende en supertanker i høj hastighed, så er det faktisk muligt at få temperaturerne til at falde igen. Det kræver, at vi får mængden af CO2 i atmosfæren til at falde. Det tager tid. Virkningen kan ikke ses med det blotte øje fra et år til det næste – men det er muligt. Første skridt er at bremse forandringerne, og det kræver et meget hurtigt fald i de globale udledninger.
Vi har muligheden for at ændre på en bekymrende – og desværre meget sandsynlig – fremtid, men det kræver, at vi som verdenssamfund handler nu.
Vi skal hurtigst muligt nå til det punkt, hvor verden netto ikke længere udleder CO2. Men hvordan? For verdenssamfundet synes ikke at være med her.
Vi skal holde op med at brænde kul, naturgas og olie af, og vi skal knække koden for, hvordan vi optimerer produktionen samt producerer tilstrækkeligt med mad til at føde verdens befolkning – uden samtidig at udlede CO2.
Vi kender de fleste teknologier, men vi mangler at skalere op, så vi kan bruge dem i den virkelige verdens energisystemer og industri
_______
MEN SELV ALT DET rækker næppe inden for den tidshorisont, vi har til rådighed. Derfor skal vi meget snart begynde at indfange CO2fra vores kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg samt tunge industri og enten deponere det i undergrunden eller genanvende det sammen med brint til nye typer af brændstof. Vi er et stykke på vej ned ad dette spor, men horisonten synes langt ude i det fjerne. Vi kender de fleste teknologier, men vi mangler at skalere op, så vi kan bruge dem i den virkelige verdens energisystemer og industri.
Vi skal gøre mere af alt dét, som skiftende regeringer sammen med et bredt flertal i Folketinget har gjort de seneste år: Politikerne skal gøre det muligt at udbygge den vedvarende energi. Mere og mere af den biomasse, vi bruger, skal underlægges bæredygtighedskriterier, energikunderne skal have en økonomisk gulerod til at skifte fra sort til grøn energi, og i det hele taget skal vi bruge energi med omtanke. Politikerne gør en ihærdig og god indsats – men må nødvendigvis øge tempoet, og tid kan vise sig at blive vores største udfordring.
Samtidig skal teknologiudviklingen og den industrielle skalering forceres på de svære områder som fx udvikling af grøn brint fra grøn el og videre fra grøn brint til grønne brændstoffer, der kan fylde tankene i skibe, fly og lastbiler.
Danmark skal også kaste endnu mere engagement ind på den internationale scene. EU, USA og Kina skal presses til mere markante klimapolitiske tiltag, og FN’s arbejde med klima og udvikling skal understøttes. For også her kan Danmark spille en aktiv rolle i verden omkring os.
Kan dansk indsats alene forandre den bekymrende klimakurs, verden er på? Nej, selvfølgelig ikke. Men vi kan yde et betragteligt bidrag trods vores ringe størrelse. Et bidrag til at tage bare lidt af hastigheden ud af de forandringer, der kommer. Et bidrag til at udvikle teknologi og løsninger, der gør det billigere og lettere at skabe en fremtid, hvor menneskeheden kan leve på vores jord uden at varme kloden op samtidigt. For det dér, vi skal ende. Dét er målet. Et mål, vi lige nu er langt fra. ■
Danmark skal også kaste endnu mere engagement ind på den internationale scene. EU, USA og Kina skal presses til mere markante klimapolitiske tiltag, og FN’s arbejde med klima og udvikling skal understøttes
_______
Lars Aagaard (f. 1967) er administrerende direktør for erhvervsorganisationen Dansk Energi. Han er cand.scient.adm. fra RUC (1994) og har tidligere været ansat bl.a. Økonomi- og erhvervsministeriet og i DI som leder af DI’s Miljø- og energiafdeling.
Sebastian H. Mernild (f. 1972) er professor i klimaforandringer og prorektor ved SDU. Han har en phd-grad og en dr.scient.-grad fra KU, og har siden 2010 været en del af IPCC og arbejdet med både den 5. og 6. hovedrapport. ILLUSTRATION: Amazonas-regnskoven i brand i Porto Velho, Brasilien, 13. september 2019. [FOTO: Victor Moriyama/New York Times/Ritzau Scanpix]
![Kampen om magten: “En meget berigende politisk bog […] Anbefales til indkøb”](https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2020/02/usa.trump_-300x274.jpg)
