06.04.2020

Sidste mandag gav statsministeren anledning til forsigtig optimisme om en snarlig genåbning af Danmark. Men i går, søndag, var hun præget af pessimisme.

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Vilas Holst Jensen

Voksende økonomisk krise, sundhedsvæsenets spidsbelastning, og sociale konsekvenser. Alt i alt: Udfordringer, som vi i skrivende stund skubber foran os, men som på et tidspunkt risikerer at vokse os over hovedet – og kan blive endnu mere alvorlige, end coronakrisen er på nuværende tidspunkt.

Forrige søndag havde DR’s nyhedsflagskib 21Søndag besøg af tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen. Her udlagde han med vanlig ekspertise de mange elementer, som alle skal vejes op imod hinanden, og som gør en krise ubeskriveligt svær at løse. I går aftes var gæsten så Danmarks nuværende kaptajn: Mette Frederiksen. Forud er gået en uge, der startede med, at hun om mandagen gav danskerne et tilbud: Hvis man opfører sig pænt hen over påsken, så kan man efter påsken se frem til en gradvis, kontrolleret og stille genåbning af Danmark. Det var med andre ord helt klassiske opdragelsesmetoder, som statsministeren hev ud af skuffen.

MEN MANGE SPØRGSMÅL står tilbage. I tirsdags udlagde jeg her i RÆSON, hvordan jeg fx ikke forstod det sundhedsfaglige argument for at genåbne Danmark. Det drejer sig blandt andet om, at Statens Serums Institut i en prognose vurderer, at der stadig er op i mod 50 pct. risiko for at overskride sundhedsvæsenets kapacitet, selvom man arbejder med en gradvis, kontrolleret og stille genåbning. De nuancer blev ikke italesat på Frederiksens pressemøde i mandags, og man gav derfor danskerne indtryk af, at det går langt bedre, end det sandsynligvis gør. Grundlæggende skrev jeg, at pressemødet bar mere præg af politisk spin end krisehåndtering.

 

Folketingets partier forsøger at binde statsministeren op på, at hendes tiltag skal bygge på anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Men i sidste ende ER spørgsmålet om en genåbning et politisk valg
_______

 

MEN BLEV VI SÅ KLOGERE af, at statsministeren troppede op hos Kåre Quist i Danmarks mest sete nyhedsudsendelse? Det korte svar er ja. Hun gav os for første gang indblik i de dilemmaer, hun sidder med. Overvejelserne var ikke nye, hvis man havde set interviewet med Løkke ugen før – eller for den sags skyld har et grundkendskab til dansk politik. Men der er dog forskel på at høre det fra den tidligere og den nuværende statsminister.

Og overvejelserne er svære. Folketingets partier forsøger at binde statsministeren op på, at hendes tiltag skal bygge på anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Men i sidste ende ER spørgsmålet om en genåbning et politisk valg. Det kan virke hårdt at skulle vælge i mellem at redde liv som følge af covid-19 eller sikre sig imod eventuelle – højere – tabstal senere hen som følge af en økonomisk krise, hvor vi fx ikke har råd til at investere i nye behandlingsmetoder. Dog er det realiteterne, når man sidder i Statsministeriet, og det vidste Mette Frederiksen, da hun stillede op til jobbet. Lars Løkke Rasmussen sagde det selv, da han var med i 21Søndag: Sådanne overvejelser skal gøres i ALLE politiske beslutninger. Den store forskel er, at danskerne denne gang får et direkte indblik i dem.

MEN sådan set blev vi slet ikke klogere på det, vi alle sad og ventede på: Bliver Danmark åbnet op igen? Og i så fald: Hvordan? I stedet brugte statsministeren interviewet som næsten 15 minutters carte blanche til at fuldende sin kommunikation til danskerne. Budskabet var igen: Opfør jer pænt, og der vil komme en gulerod. Sundhedsminister Magnus Heunicke måtte søndag eftermiddag lægge et opslag på Facebook, hvor han kort sagt gav danskerne en løftet pegefinger. ”Enkelte” er allerede begyndt at slække. Derfor kan det give rigtig god mening at give danskerne en reminder. Og det har uden tvivl været formålet med statsministerens optræden i 21Søndag.

 

Hvilke tal kigger man på for at vurdere, om vi kan åbne Danmark igen? Hvornår træffer man den endelige beslutning om at genåbne Danmark? Hvilke genåbningsscenarier arbejder man med?
_______

 

MEN SÅ ER DER spørgsmålene, der ikke er blevet besvaret. Hvilke tal kigger man på for at vurdere, om vi kan åbne Danmark igen? Hvornår træffer man den endelige beslutning om at genåbne Danmark? Hvilke genåbningsscenarier arbejder man med?

Nogen kunne muligvis kritisere mig for ikke at give regeringen tid til at udforme en plan. Men så lad os kigge på Statsministerens egne ord fra pressemødet mandag 30. marts. »I de kommende dage vil jeg tale med formændene for Folketingets partier. Jeg håber, at vi sidst på ugen kan fremlægge en plan for det, vi kan kalde første fase af genåbningen af det danske samfund.«

Sidst på ugen? Ja, det var jo så senest i går, da Frederiksen altså havde tid til at snakke i 21Søndag. Rygtet siger, at der kan være et pressemøde på vej – måske allerede i dag. Men det siger meget om regeringens strategi, at man endnu ikke har fremlagt en plan, som folk kan forholde sig til. Det er desuden en strategi vi kender. Det samme skete fx ved præsentationen af såvel finansloven som udspillet til en udligningsreform. Først timer – eller endda dage – efter, at man havde præsenteret sine ideologiske tanker, kunne offentligheden få indsigt i konkreterne. Og konkreterne er altså vigtige! For det er dem, der afslører de politiske til og fravalg, og altså dem, som statsministeren i sidste ende skal måles på.

Alle kan være enige om, at vi skal åbne Danmark på det rigtige tidspunkt, og at der skal være balance i genåbningen, så det ikke løber løbsk. Men hvad er det rigtige tidspunkt? Og hvornår løber det løbsk? Koldt og kynisk sat op: Hvor mange kan dø, før man finder det nødvendigt at lukke Danmark ned igen?

Og så var der lige den med at »tale med formændene for Folketingets partier«. Ville Frederiksen med de ord gå fra at orientere Folketingets partier om regeringens tiltag til faktisk at drøfte genåbningen? Det var i hvert fald Folketingets forventning. Generelt er der blandt de øvrige partier en ulmende frustration over Socialdemokratiets egenrådighed over situationen. Taget i betragtning af, at Folketinget bliver bedt om at hastebehandle vidtrækkende lovforslag og generelt opfordres til at stå bag regeringen og myndighedernes anbefalinger og handlinger – ja, så føler partierne sig ikke tilstrækkeligt inkluderet. Dette læses også af Kristian Thulesen Dahls ugebrev, hvor han i går skriver, at han stadig ikke er blevet kontaktet af Mette Frederiksen for at drøfte den snarlige genåbning.

 

I [begyndelsen af krisen] er der som udgangspunkt borgfred. Men paniktilstanden er nu ophørt. Tallene for indlæggelser, indlagte på intensiv og indlagte i respirator er stabile. Grundlæggende ser det positivt ud
_______

 

EN STATSMINISTER HAR NÆRMEST FRIE HÆNDER til at agere, når en krise begynder. De første dage går med en form for panikstemning, hvor man dels skal finde sine ben, dels skal være beslutningsdygtig, og dels skal få kommunikeret klart og tydeligt ud til befolkningen. I denne periode er der som udgangspunkt borgfred. Men paniktilstanden er nu ophørt. Tallene for indlæggelser, indlagte på intensiv og indlagte i respirator er stabile. Grundlæggende ser det positivt ud. Men der er stadig ubekendte: Hvor mange danskere er og har fx været smittet med covid-19 og har således dannet antistoffer imod det?

Mette Frederiksen sagde i 21Søndag, at korthuset nemt og hurtigt kan vælte over os – også hurtigere end vi forventer. Samtidig understregede hun, at vi ikke kommer tilbage til livet, som det var før coronakrisen, og at genåbningen vil tage MEGET lang tid.

Som det næste står, at statsministeren skylder konkrete svar på (mange) håndgribelige spørgsmål:

Hvilke tal kigger man på, for at vurdere om genåbningen er mulig? Hvordan skal de tal se ud?
Hvornår træffer man den endelige beslutning om, hvorvidt Danmark åbner igen?
Hvilke(t) scenarie(r) arbejder man med i forhold til en genåbning af Danmark?
Hvad er den sundhedsmæssige konsekvenser ved hver etape af genåbningen?
Hvad betyder det, at ”vi ikke kommer tilbage til livet, som det var før coronakrisen”?
Hvor dyb forventer regeringen, at den økonomiske krise bliver?
Arbejder de danske myndigheder efter en strategi om at opnå flokimmunitet?
Hvor mange dødsfald er man parat til at tage for at opnå flokimmuniteten?
Vurderer Frederiksen, at man har haft ramt den rigtige balance med nedlukningen? Eller kunne man have nøjedes med bare at lukke ned til det første trin, man genåbner på?
Hvor lang tid vil det tage, førend Danmark er åbnet helt igen?
Er beslutningen truffet som følge af drøftelser med Folketingets partier, eller står regeringen 100 pct. alene bag den?

Mit indtryk? Mette Frederiksen virkede en del mere pessimistisk søndag aften end sidste mandag eftermiddag. ■

 

Mit indtryk? Mette Frederiksen virkede en del mere pessimistisk søndag aften end sidste mandag eftermiddag
_______

Apropos denne artikel:

Ugen med RÆSON med Vincent Hendricks, Alberte Bové Rud og Niels Byrjalsen: Trumps kulørte kabinet, Europas kamp for fremtiden og Vestens nye vælgervandringer

Jacob Kaarsbo: NATO’s afskrækkelse forsvinder det sekund, Trump træder ind i Det Hvide Hus

Ota Tiefenböck: Skal Europa i krig? Amerikanske missiler er ukrainernes sidste chance for at eskalere krigen

Lars Erslev: Med Trump får verden en radikal anderledes tilgang til diplomati. I Mellemøsten er de arabiske stater måske kyniske nok til at omfavne den

Thomas Aastrup Rømer til Gert Biesta: Mennesket dannes i vekselvirkning med verden. Det er essensen i karakterdannelsen

Mikael Olai Milhøj: Kan Elon Musk skære 30 pct. af det føderale budget i USA?