01.09.2020

“Pape har også på enkelte områder bevæget sig i en mere konsekvent retning i udlændingepolitikken. Men der er stadig et stykke vej. Så tiden må vise, hvor vi står, og hvem der skal være statsministerkandidat for det borgerlige Danmark,” siger Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.

Interview af Malte Bruhn

Venstre står fast på en stram udlændingepolitik. Det var budskabet, da Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen 20. august lod sig interviewe af Avisen Danmark frem mod partiets sommergruppemøde.

“Der er sat spørgsmålstegn ved, hvor jeg står på udlændingepolitikken. Det kan hverken jeg eller Venstre være tjent med. Jeg står fuldstændig på den samme udlændingepolitik, som Venstre gjorde, inden jeg blev formand.”, lød det fra Ellemann-Jensen, der blandt andet vil stramme lovgivningen, så flere kriminelle indvandrere bliver udvist efter første dom.

Venstre foreslår også at sende børnene tilbage på Sjælsmark og at skære i sociale ydelser til indvandrer og flygtninge. I interviewet med Avisen Danmark afviser Ellemann-Jensen derudover alle spekulationer om, at Venstre skulle have udset sig Radikale som en potentiel regeringspartner.

“Min ambition er, at Venstre skal i regering igen, og at jeg skal over i Statsministeriet. Den ambition skal støttes af 90 blå mandater. Hertil regner jeg ikke Radikale.”, lød det fra Ellemann.

 

Ellemann taler ind i det, der er vigtigt for os. Der er ingen tvivl om, at der er et godt stykke vej til vores ufravigelige krav. Men det er et skridt i den rigtige retning
_______

 

2. september skal de blå partiledere mødes for første gang efter sommerferien. Og her er det næppe usandsynligt, at udlændingepolitikken bliver et af de øverste punkter på dagsordenen. Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, har nemlig frem mod mødet skrevet en sms til Ellemann-Jensen, hvor hun foreslår, at partierne går ned i materien, hvad angår de potentielle udlændingestramninger, Ellemann har foreslået. Det fortæller hun i dette interview med Ræson.

Pernille Vermund, der tidligere har kritiseret Ellemann-Jensen for at være vævende, når det handler om Venstres udlændingelinje, har flere gange slået fast, at Nye Borgerlige ikke kan pege på en statsminister, der ikke lever op til partiets tre “ufravigelige krav,” der lyder som følger: 1.Udlændinge skal forsørge sig selv. 2. Kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom. 3. Der indføres et totalt asylstop.

I forbindelse med sidste års valgkamp afviste Ellemanns forgænger, Lars Løkke Rasmussen, at bygge et eventuelt blåt flertal på Nye Borgerliges mandater med henvisning til, at han ikke agtede at bryde med internationale konventioner.

RÆSON: Hvilke konsekvenser vil det få for Nye Borgerlige og Venstres samarbejde, at Ellemann-Jensen nu slår fast, at han er benhård på udlændingepolitikken?
VERMUND: Det får vi at se på onsdag, hvor vi har vores første formandsmøde efter sommerferien. Og i forlængelse af udmeldingerne har jeg skrevet en sms til Jakob (Ellemann, red.) og foreslået, at vi bliver mere konkrete og kommer mere ned i materien på det, han har sagt. Han siger, at vi skal hjælpe folk i nærområder, og at vi ikke skal have folk herop. Han siger også, at kriminelle udlændinge skal ud uden advarsel efter første dom, og så siger han, at han vil rulle lempelserne på ydelsesområdet tilbage.

Så han taler ind i det, der er vigtigt for os. Der er ingen tvivl om, at der er et godt stykke vej til vores ufravigelige krav. Men det er et skridt i den rigtige retning. Nu beder vi om at få det konkretiseret, så vi kan komme tættere på de reelle løsninger. Vi har selvfølgelig nogle bud, men nu er det jo hans udspil, og jeg vil gerne have, at han bliver mere konkret på det, han taler om.

 

Jeg forudser, at der i efterdønningerne af coronakrisen kommer en stigende efterspørgsel på en borgerlig økonomisk politik, hvor der især er fokus på, at pengene skal følge borgeren. Venstrefløjens svar på coronakrisen gør Danmark fattigere, og det er uholdbart
_______

 

RÆSON: Hvad skal I konkret have på bordet, før I synes, han er tilstrækkeligt troværdig på udlændingepolitikken? Er det fx en fælles skriftlig aftale?
VERMUND: Det behøver ikke være en fælles udmelding. Det er ham, der er gået i medierne med sin politik. Vi vil gerne vide, hvad han har tænkt sig, så det ikke bare er overskrifter. Uanset hvad han kommer med, vil han nok ikke gå lige så hårdt til det som os og Dansk Folkeparti. Men det er en forudsætning for, at vi kan pege på ham som statsminister, at han giver klare svar på, hvordan vi fx kan få udvist kriminelle udlændinge uden advarsel. Det kræver lovændringer, som vi skal have specificeret, så vi ikke køber katten i sækken.

RÆSON: Betyder Elleman-Jensens udmelding, at I nu entydigt peger på ham som statsminister?
VERMUND: Vi kommer ikke til at pege på en statsministerkandidat, der ikke vil løse udlændingeproblemerne fra bunden. Det siger sig selv, at når vi har haft de her udfordringer på udlændingeområdet i årtier og statistikkerne ser helt horrible ud, når vi taler kriminalitet og beskæftigelse, så skriger det til himlen, at problemerne ikke er løst. Vi har stadig tre ufravigelige krav til den statsminister, vi peger på. Men jeg kan kun se det her som et forsøg på at komme os i møde. Og hvis han rækker hånden ud, så vil vi gerne tage fat i arbejdet og få formuleret de konkrete, reelle løsninger, som vi kan gå til valg på som samlet blå blok.

RÆSON: Hvad siger du til dem, der mener, at I vil komme til at give jer på jeres ufravigelige krav, hvis I på et tidspunkt skal forhandle et regeringsgrundlag eller et forståelsespapir?
VERMUND: Vi kommer ikke til at give os på vores tre ufravigelige krav. Det er derfor, vi har tre og ikke tyve krav. Andre emner som sundhed og økonomi er selvfølgelig også vigtige, men der er vi klar til at gå på kompromis. Men vi kommer ikke til at forhandle om de tre ufravigelige krav. Det er udgangspunktet for, at vi er med ved bordet. Det er ikke sådan, at den er hjemme, men han har bevæget sig så meget i den rigtige retning, at vi begynder at kunne se perspektiverne for et konstruktivt samarbejde.

RÆSON: Søren Pape (K) har også været ude og markere sig med tanker om, hvad der forener de borgerlige partier. Er han et bedre bud på en statsminister?
VERMUND: Pape har den styrke, at han meget tidligt fik sagt, at der var brug for at sætte hegnspæle omkring det borgerlige samarbejde. Pape har også på enkelte områder bevæget sig i en mere konsekvent retning i udlændingepolitikken, men der er stadig et stykke vej. Så tiden må vise, hvor vi står, og hvem der skal være statsministerkandidat for det borgerlige Danmark.

 

Da jeg gik på sommerferie efter et år, hvor Ellemann havde iført sig sneakers og rullekrave og talt meget lidt om udlændingepolitik og rigtig meget med Morten Østergaard, var jeg i tvivl. Nu synes jeg, at der er et spirende håb for [et samlet blåt politisk projekt]
_______

 

RÆSON: Synes du ikke, det er opsigtsvækkende, at du ikke som udgangspunkt foretrækker Ellemann-Jensen, der jo står i spidsen for blokkens klart største parti?
VERMUND: Det havde været mere opsigtsvækkende, hvis jeg gjorde. Vi har fra starten sagt, at vi peger på den kandidat, der er villig til at løse udlændingepolitikken fra bunden. Og det ville være mærkeligt, hvis jeg på baggrund af et pressemøde, en artikel og en tur i Lippert pludselig lagde alle mine æg i Ellemanns kurv. Men hvis han er villig til at forpligtige sig på det konkrete, så er hans odds virkelig, virkelig gode. Og tilsvarende med Søren Pape, hvis han gør det samme. Og så må vi lade den bedste mand vinde.

RÆSON: Du har tidligere efterspurgt et samlet blåt politisk projekt. Synes du, at der med Ellemann-Jensens udmelding begynder at tegne sig et tydeligt billede?
VERMUND: Da jeg gik på sommerferie efter et år, hvor Ellemann havde iført sig sneakers og rullekrave og talt meget lidt om udlændingepolitik og rigtig meget med Morten Østergaard, var jeg i tvivl. Nu synes jeg, at der er et spirende håb, som jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at bygge videre på. For danskerne fortjener borgerlige svar på samfundets problemer. Jeg forudser også, at der i efterdønningerne af coronakrisen kommer en stigende efterspørgsel på en borgerlig økonomisk politik, hvor der især er fokus på, at pengene skal følge borgeren. Venstrefløjens svar på coronakrisen gør Danmark fattigere, og det er uholdbart. Her mener jeg, at vi som borgerlige partier har en stærk modfortælling til venstrefløjen.

RÆSON: Socialdemokratiet har på lange stræk overtaget højrefløjens udlændingepolitik. Nu forsøger Ellemann-Jensen igen at lægge kant til regeringen på området. Er udlændingepolitik stadig et politikområde, der kan vinde valg for blå blok, ligesom det var tilfældet op gennem 00’erne? Eller ville det egentlig være klogere at afpolitisere området og fokusere på andre brudflader?
VERMUND: Jeg kan forstå, at man tænker på den måde, hvis man kun har øje for magten. Men hvis man har mine mål, så tænker man ikke sådan. Så tænker man, at så længe problemerne er der, så har vi en pligt til at løse dem. Og derfor er vi nødt til at råbe højt, når der er partier, der udnytter udlændingedagsordenen til at få stemmer. I årevis har udlændingepolitikken været brugt som propaganda, der kan trække stemmer ind over midten. Desværre har politikerne ikke gjort som lovet og løst problemerne. Det er at snyde danskerne.

Omvendt tror jeg heller ikke, man kan blive statsminister i Danmark, hvis man ikke sørger for at løse de her problemer på udlændingeområdet. Vi ser en forråelse i vores samfund og en type af vold, vi ikke har set før, og det er en konsekvens af vores fejlslagne udlændingepolitik. For mig at se er det et spørgsmål om tid, før danskerne siger: ”Vi tror ikke politikerne kan løse det her, så nu tager vi sagen i egen hånd, og så må vi se, hvad der sker.”. I Sverige og Tyskland kan vi se hvilke strømninger, der kan opstå, når man ikke løser problemerne og negligerer de mennesker, der har været klemt af en fejlslagen udlændingepolitik.

 

Jeg frygter, at der kommer en større grad af selvtægt. Jeg tror, vi kommer til at se private vagtværn og alt muligt andet, vi ikke burde være afhængige af, men som opstår, når det etablerede systemer svigter
_______

 

RÆSON: Hvad mener du, når du siger, “at tage sagen i egen hånd”? At folk griber til våben, eller?
VERMUND: Jeg ved ikke, om det starter med våben, men jeg frygter, at der kommer en større grad af selvtægt. Jeg tror, vi kommer til at se private vagtværn og alt muligt andet, vi ikke burde være afhængige af, men som opstår, når det etablerede systemer svigter. Jeg frygter, at vi i stigende grad kommer til at leve med alarmer og mure omkring vores boliger. Det er klart, at man vil forsøge at flytte sig fra de problemer, der er. Det er man tvunget til, hvis politikerne ikke løser problemerne. Når politikere så ovenikøbet bestemmer, at man skal tvangsfordele børn på skoler og gymnasier, så man ikke længere har muligheden for at flytte væk, så graver man sin egen grav.

RÆSON: Hvordan ved du, at det ikke er jeres hårde kurs og retorik, der øger konfliktniveauet og splittelsen mellem etniske danskere og indvandrere? Nogle ville måske sågar sige, at du selv er med til at puste til ilden?
VERMUND: Jeg køber ikke den der med, at tonen i debatten har en betydning for, hvordan integrationen går. Hvis vi kigger mod Sverige, så har de jo i den grad haft en anden tone, samtidig med at Sverigedemokraterne har været holdt uden for indflydelse. Og i Sverige er problemerne langt større end i Danmark. Så problemerne går ikke væk af, at man tier dem ihjel eller holder politiske partier udenfor indflydelse.

RÆSON: Men når Mette Frederiksen fx snakker om, at indvandrerdrenge ikke må gøre det utrygt at køre S-tog, anerkender du så ikke, at det kan have utilsigtede konsekvenser i forhold til den bestemte samfundsgruppe, der bliver udpeget som et problem?
VERMUND: Nej, på ingen måde. Forestil dig, at du hørte om problemer med mænd, der voldtog kvinder. Ville du så føle, at nu var du nødt til at blive voldelig og aggressiv og nasse på systemet? Nej, det ville du nok ikke. Du ville ikke begynde at begå forbrydelser og gøre dig skyldig i andre dårligdomme, der bliver begået af mennesker, der kommer fra de muslimske lande. Du ville fordømme mænd, der voldtager, og du ville stemme på partier, det ville gøre, hvad de kunne for at løse problemerne. Du ville ikke tænke, at du som mand blev sat i bås med voldtægtsforbrydere, bare fordi I deler køn. ■

 

I årevis har udlændingepolitikken været brugt som propaganda, der kan trække stemmer ind over midten. Desværre har politikerne ikke gjort som lovet og løst problemerne. Det er at snyde danskerne
_______

Apropos denne artikel:

Lars Struwe: Vance lægger vægten på sikkerhed og frygten for Kina. Om vi kan lide det eller ej – og han har ret

Hvem er vi, hvis vi ikke er venner med amerikanerne? Mikkel Vedby med Jarl Cordua i Lille Land, Hvorhen

Can Dündar: Tyrkiet er på vej mod et fuldt diktatur. Erdoğan ved nemlig, at Europa er villig til at ofre dets værdier for sikkerhed

Grace Blakeley: Der er brug for en genopbygning af den massepolitik, der tillader almindelige mennesker at øve indflydelse på vores økonomiske og politiske institutioner 

Flemming Splidsboel i RÆSONs kommende trykte nummer: Hvad vi mister, hvis Ukraine taber

Øjvind Hesselager: Sådan mistede vi Grønland