06.11.2020

.

Denne artikel er gratis. Fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement – prisen for 12 måneder er blot: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Mange har været uforstående overfor, at Demokraterne har haft så svært ved at vinde over Donald Trump. Men sandheden er, at Demokraterne kæmper op ad bakke. Valgmandssystemet skaber nemlig en skævhed mellem vælgernes tale og valgets tale, som favoriserer højreorienterede vælgere. Alligevel lykkedes det Biden at vinde denne gang. Det bør man have respekt for.

Kommentar af Martin Vinæs Larsen

ALLE STEMMERNE er ikke talt op, men prognoser peger lige nu på, at et stort flertal af amerikanerne satte deres kryds ved Joe Biden ved præsidentvalget. I rå stemmeprocenter ender Joe Biden højst sandsynligt med at få et sted mellem 51 og 53 pct. af stemmerne – fire til seks pct. flere end Donald Trump. Det er 88 år siden, at en kandidat har klaret sig så godt i kampen med en siddende præsident.

Og det er svært at slå en siddende præsident. I nyere tid er det faktisk kun lykkedes, hvis præsidenten har haft en stærk udfordrer fra sit eget parti, og at der har været en stærk kandidat, der stillede op for et tredje parti. Men i år var der intet internt oprør i det Republikanske parti. Ingen seriøs udfordring af Donald Trump. Ingen stærk kandidat fra et tredje parti. Alligevel vandt Joe Biden på landsplan.

 

Ved syv af de seneste otte præsidentvalg har et flertal af de amerikanske vælgere peget på den Demokratiske kandidat
_______

 

Joe Bidens succes er ikke en enlig svale. Langt fra. Vælgerne er vilde med de Demokratiske præsidentkandidater. Ved syv af de seneste otte præsidentvalg har et flertal af de amerikanske vælgere peget på den Demokratiske kandidat. Det er aldrig før sket i amerikansk historie, at vælgerne i en så lang periode, så konsistent har peget på præsidentkandidater fra ét parti. Men det er ikke nok at have vælgerne bag sig i USA.

NÅR VALGET I ÅR har virket tæt, og når Al Gore i 2000 og Hilary Clinton i 2016 tabte valget på trods af, de fik flest stemmer, så skyldes det valgmandssystemet i USA. Her gives magten ikke til et flertal af vælgerne, men til et flertal af vælgerne i den stat, som skaffer en kandidat flest valgmænd.

Historisk set har valgmandssystemet sjældent givet et parti en specielt stor fordel, men efterhånden som flere og flere venstreorienterede vælgere har samlet sig i de store byer langs de amerikanske kyster, så har valgmandssystemet betydet, at de vælgere, der afgør præsidentvalget er mere højreorienterede.

Det skyldes, at når de mere venstreorienterede vælgere skaffer Demokraterne store sejre på kysterne, så tæller det ikke lige så meget, som hvis de stemte i stater, der var tættere på at være ligeligt fordelt mellem Demokrater og Republikanere. Det er demokratisk set et suspekt system. Men det er en del af forfatningen, så det er svært at ændre.

 

[V]algmandssystemet betyder, at de vælgere, der afgør præsidentvalget er mere højreorienterede
_______

 

Alligevel er denne skævhed mellem vælgernes tale og valgets tale værd at holde sig for øje, når man evaluerer Joe Biden og Demokraternes indsats ved præsidentvalget. Her har mange været uforstående overfor, at Demokraterne har haft så svært ved at vinde over Donald Trump og Republikanerne: ”Det må betyde, at de ikke er gode nok til at kommunikere!” ”Nej, det må være, fordi de ikke stiller op med Bernie.” ”Nej! Det er, fordi de er så politisk korrekte.”

Men sandheden er, at Demokraterne kæmper op ad bakke. De skal holde sammen på en meget kompleks koalition af vælgere, hvis de skal vinde 53-55% af stemmerne. De skal ikke bare tale til medianvælgeren. De skal overbevise både den venstreorienterede college-studerende i Ann Arbor og metalarbejderen i Detroit om at møde op og stemme. De skal tale til socialisterne i Milwaukee og eksilcubanerne i Florida. Det er ikke nemt. Alligevel er det lykkedes for dem denne gang. Det bør man have respekt for. ■

 

Det er aldrig før sket i amerikansk historie, at vælgerne i en så lang periode, så konsistent har peget på præsidentkandidater fra ét parti. Men det er ikke nok at have vælgerne bag sig i USA
_______

 

Martin Vinæs Larsen (f. 1989) er Lektor i Statskundskab på Aarhus Universitet og forsker bl.a. i valg og vælgeradfærd.

ILLUSTRATION: Vælgere til en begivenhed arrangeret af Biden-kampagnen, Phoenix, USA, d. 28. oktober, 2020 [Foto: Lawrence Jackson / Biden for President / Flickr]