26.03.2020

Her er et godt bud på en forklaring på de horrible dødstal i Italien: antibiotikamisbrug. Men holder forklaringen?

RÆSON stiller denne artikel gratis til rådighed, så alle kan læse den. Magasinet, der ikke modtager nogen form for støtte, drives alene af sine egne indtægter (salg af abonnementer, bøger, arrangementer mm): Selvom denne artikel er gratis at læse, håber vi derfor, du vil tegne abonnement: 250 kr./året, 200 for studerende og pensionister

—

Af Uffe Gardel

Lægmænd og lærde har med rædsel fulgt udviklingen i den italienske coronaepidemi; med onsdagens tal kom vi over ti procent i dødsrate. Altså: Over ti procent af dem, som har fået diagnosen covid-19, er nu afgået ved døden. Ja, de fleste af dem var meget gamle, og de led stort set alle sammen af noget andet i forvejen – men de døde efter at have fået diagnosen covid-19.

Og nu kommer Spanien buldrende: Med onsdagens tal er Spanien allerede oppe på en dødsrate på 7,2 procent, og den er nået meget hurtigere end Italien. Spaniens første bekræftede dødsfald kom først den 4. marts, 12 dage efter Italiens første dødsfald.

Hvad er der galt her – hvorfor oplever disse to store middelhavslande dødsrater, som Kina ikke har været i nærheden af, ikke engang i Hubei-provinsen? Er Italien i virkeligheden fuld af smittede mennesker? Er det genetik? Høj gennemsnitsalder? Mange ting har været prøvet af som forklaring.

Her er en forklaring, som giver en vis mening for mig: Italien er et af de lande, som bruger mest antibiotika, og derfor også et af de steder i verden, hvor der er flest resistente bakterier. Og som bekendt er det meget ofte en helt almindelig lungebetændelse, der tager livet af coronasmittede; de indlægges med lungevæv angrebet af virus, og angrebet baner vej for andre former for infektioner. Det dræber – det er sjældent virus i sig selv, som tager livet af folk.

 

Som bekendt er det meget ofte en helt almindelig lungebetændelse, der tager livet af coronasmittede; de indlægges med lungevæv angrebet af virus, og angrebet baner vej for andre former for infektioner
_______

 

Forklaringen er givet af en norsk videnskabsjournalist, men faktisk også af en anerkendt italiensk virolog, som man kan læse et interview med her. Ilaria Capua, som forskeren hedder, siger i interviewet:

”Jeg vil også gerne pege på problemet med antibiotikaresistens, hvor Italien er Europas sorte får sammen med Grækenland og Cypern. Jeg spørger mig selv på: Er der noget i de områder, som er hårdest ramt, der kan have forvandlet disse asymptomatiske virusinfektioner til en adgangsvej for antibiotikaresistente bakterier? […]

Hvis en svækket person med lavt immunforsvar og inficeret med et patogen [mikroorganisme, som fremkalder sygdom, red.], som angriber luftvejene, pådrager sig en hospitalsinfektion, for eksempel med Klebsiella pneumoniae, kan resultatet kun være en forværring. […] Vi må ikke glemme, at lungebetændelse er en af de mest almindelige dødsårsager hos ældre på verdensplan.”

Det giver mening, fordi det vil forklare, hvorfor Italien har mange døde, og lande i Nordeuropa kun få. Vi kan i så fald i Norden takke både læger og dyrlæger for at udvise stor tilbageholdenhed med at udskrive antibiotika.

Mysteriet er løst, kunne man være fristet til at sige – men så fandt jeg nogle tal for faktisk konstateret resistens over for netop den bakterie, den italienske forsker nævner, k. pneumoniae. De ser sådan ud:


Ja, Italien ligger skidt, men det gør Spanien faktisk ikke. Det kan godt være, at der svines meget med antibiotika i både landbrug og sundhedssektor i Spanien, men forekomsten af resistente pneumokok-bakterier er ikke dramatisk høj. Blandt de lande, som også har stor udbredelse af resistente bakterier, ser vi ikke nogen påfaldende høj dødelighed af coronavirus, i hvert fald ikke endnu. Vi ser det ikke i Portugal (1,4 procents dødelighed indtil nu), og heller ikke i Tjekkiet (0,4 procent) eller Polen (1,3 procent) men dog lidt i Grækenland (2,7 procent) og Ungarn (4,4 procent). Vi ser altså lande med høj forekomst af resistente bakterier, men med lav coronadødelighed, eller i hvert fald en dødelighed langt under Italiens niveau. Så hypotesen om antibiotikamisbrug kan ikke forklare alt.

 

Vi ser altså lande med høj forekomst af resistente bakterier, men med lav coronadødelighed, eller i hvert fald en dødelighed langt under Italiens niveau. Så hypotesen om antibiotikamisbrug kan ikke forklare alt
_______

 

FRA NYHEDSSTRØMMEN noterer jeg mig, at den tyske sundhedsminister, Jens Spahn (CDU), i Forbundsdagen har sagt, at ”der kommer en tid efter corona”, og at man arbejder på en plan for, hvordan man ”trinvist kan ophæve begrænsningerne” på samfundslivet – altså ikke alt på én gang. Tyskerne kommer åbenbart til at leve med en del af restriktionerne i længere tid.

I Italien fortsætter den forsigtige nedbremsning af epidemien; antallet af smittede steg onsdag lidt langsommere end de foregående dage, nemlig med 7,6 procent – det er faktisk en halvering af stigningstakten i forhold til fredag-lørdag i sidste uge. Også antallet af hospitalsindlagte stiger mindre kraftigt end før.

I Spanien er der ingen tegn på opbremsning; her bliver der støt og roligt lagt 20 procent på antallet af smittede hver dag. Også Spanien har nu overhalet Kinas dødstal.

Endelig fra rædselskabinettet: Jeg har tidligere nævnt behovet for at gøre det strafbart at bryde en karantæne. Den tjetjenske leder Ramsan Kadyrov ligger åbenbart helt på samme linje, men går så at sige hele vejen: Han mener simpelt hen, at karantænebrydere skal slås ihjel. Epidemien er sommetider en slags politisk røntgenapparat: Den får politikere til at vise, hvad de faktisk indeholder. ■

 

Epidemien er sommetider en slags politisk røntgenapparat: Den får politikere til at vise, hvad de faktisk indeholder
_______

Apropos denne artikel:

Lars Bangert Struwe: Kritikken af Danmarks forsvarspolitik var helt fair. Nu er det pinedød nødvendigt at komme videre

Thomas Aastrup Rømer: 13 forslag til en humanistisk skærmpolitik

Hayley Stevenson i RÆSONs nye trykte nummer: Trump er en katastrofe for klimaet – men det var den eksisterende klimapolitik også

Peter Meedom i RÆSON SØNDAG: Putin går styrket til forhandlingsbordet i 2025. For Ukraine har stadig ingen troværdige sikkerhedsgarantier

Camilla T. N. Sørensen i RÆSONs nye trykte nummer: Østasien forbereder sig på Trump

Lars Bangert Struwe om sabotage i Østersøen: Frygten for eskalation har gjort os impotente